|
Titel
1
|
Forløb#1 Demokrati og andre styreformer
Formålet med introduktionsforløbet er at give eleverne en indføring i hvad oldtidskundskab er, fagets metoder (bl.a. autopsi) og hvorfor faget er relevant på både kort og lidt længere sigt.
Eleverne stifter undervejs bekendtskab med:
- Den antikke græsk-romerske verden.
- Det athenske demokrati.
- Perserkrigene (490-479 f.Kr.) og Den peloponnesiske krig (431-404 f.Kr.)
Som kernestof læses i kompendium:
- Herodots historie (III, 80-83), Tronintriger i Perserriget - den første forfatningsdebat, T. Hastrup, L. Hjortsø & F. Jorsal (2008), Hellenere og barbarer, Gyldendal, s. 49-52.
- Thukydids historie (II, 37-41), uddrag af Perikles' gravtale, H. Friis Johansen (1963), Verdensklassikere Thukydid, Gyldendal, s. 26-28.
- Den gamle oligark/Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning (Kapitel 1.1-10; kapitel 2.17-20), H. Frisch, Athenernes Statsforfatning: en filologisk-historisk analyse af Pseudo-Xenofons skrift De Re Publica Atheniensium, København 1941.
- Platons Staten (VIII, 556c-561e), uddrag af Platons Staten, M. Harbsmeier et. al. (2018), Platon i udvalg I, Staten, Gyldendal, s. 349-356.
- Ciceros De re publica (Om staten), 1. bog, 35-71, uddrag af Scipios tale om statsforfatningerne, F. Blatt et al. (1969), Ciceros Filosofiske Skrifter, København, Gads Forlag, s. 137-151, 167-169.
Som perspektivtekst læses:
E. Everett, Talen ved Gettysburg 19. november 1863 (indledningen), oversat af Rasmus Gottschalck.
Supplerende stof:
Podcast fra Politiken Historie: Gamle grækere #4: Kleisthenes og Perikles.
M. Herman Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, København, Nyt Nordisk Forlag 1994, s. 40-43.
Fokuspunkter:
- Nærlæsning og tekstanalyse.
- De tre store styreformer (demokrati, oligarki, monarki).
Temaer:
- Demokratiets fordele og ulemper.
|