Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
Lærer(e)
|
Magnus Limborg
|
Hold
|
2024 ng/2m (2m ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til naturgeografi
Gåtur i lokalområdet for at se på menneskeskabt infrastruktur, landskabselementer og byplanlægning.
Medbring overtøj og fodtøj, så du kan være udendørs i en time.
Overvej hvordan vejret har været over sommeren i Europa og resten af verden.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Vejr og klima
Nedbørdannelse, vejrsystemer og klimaudvikling.
Menneskeskabte klimaforandringer og drivhusgasser.
Projektarbejde om klimadebatten. Udarbejdelse af PP og factsheet. Paneldiskussion og debat i klassen.
Forsøg:
Varmefylde: Opvarmning af vand og sand.
Sø- og landbrise: Konvektion med røg og fyrfadslys.
Destillation af saltvand og nedbørsdannelse.
Indstråling: Belysning af globus i forskellige indstrålingsvinkler.
Måling og beregning af den lokale strålingsbalance: Måling af indgående og udgående kort- og langbølget stråling.
Havændringer. Smeltning af is i vand (havis) og på land (indlandsis).
Betydningen af CO2 for temperaturændringer i atmosfæren. Forsøg, hvor der tilføjes CO2 til et bægerglas og temperaturændringen observeres.
Bearbejdning af data fra hydrotermfigurer.
Det globale vindsystem og nedbør: Anvendelse af satellitbilleder ift. lokalisering af nedbørsområder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læg vægt på at forstå vandets kredsløb, vandbalanceligningen og hvordan overskud eller underskud af nedbør beregnes. Vi ser på arbejdsarket og data for nedbør og fordampning i modulet.
-
Vandets kredsløb arbejdsark (NV).docx
-
Nedbør og potentiel fordampning.docx
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI udgivet 2006, Geografforlaget; sider: 65-69
-
Husk at udregne om der er nedbørs overskud eller underskud i Danmark - med udgangspunkt i øvelsen fra sidste modul.
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget; sider: 29-44, 48-58
-
Læs teksten i bogen, gennemlæs arbejdsarket og tag et par korte noter til hvert spørgsmål. Se evt. filmklippet om atmosfærisk cirkulation, hvis du har tid.
-
Arbejdsark vind og nedbør.doc
-
Global Atmospheric Circulation
-
Læg vægt på at forstå hvordan det globale vindsystem kan bruges til at forklare hvorfor ørkener og skove findes bestemte steder på Jorden. Brug også tid på at forstå hvordan og hvorfor nedbør dannes. Se den korte animation om det globale vindsystem o
-
Global air circulation patterns
-
Strålingsbalancen. Figur 2.27 og tilhørende figurtekst på side 55. Denne figur er helt central for at forstå strålingsbalancen og hvordan drivhuseffekten fungerer, rent energimæssigt. Du skal regne efter, om der er energi (strålings-) balance tre ste
-
Ma_ling af lokale stra_lingsbalance - Journal.docx
-
Måling af lokale strålingsbalance.docx
-
Faktaark om drivhusgasser i atmosfæren.pdf
-
Læs siderne i bogen, artiklen 'Faktaark om drivhusgasser i atmosfæren' og gennemlæs arbejdsspørgsmålene uden at svare på dem.
-
Arbejdsspørgsmål drivhuseffekt kulstof energibalance.doc
-
Introduktion til klimadebatten. Overvej hvilken interesseorganisation eller person, der har blandet sig i klimadebatten, du vil repræsentere. Læs det vedhæftede dokument (’Hvem mener hvad?’) og orienter dig på Eksperimentariums hjemmeside (se link).
-
Klimaaktører overblik.doc
-
Hvem mener hvad. Klimaspørgsmål.docx
-
Ressourcerum om klimadebatten
-
Vejledende arbejdsspørgsmål.docx
-
Produktkrav – klimadebat.docx
-
Masseeksperimentet - Plastikindsamling
-
Søgning på Internettet og selvstændigt arbejde. I slutningen af modulet skal alle grupper aflevere et faktaark med gruppens hovedpointer og overordnede holdninger både til Google Drev
-
Udvikling - om klima
-
Upload af faktaark: Mappe: Faktaark
-
Selvstændigt arbejde og forberedelse til paneldiskussion. Der skal laves en PP-præsentation, der består 1 slide med (gerne provokerende) hovedpointer.
-
Emner til paneldiskussionen.docx
-
Upload af præsentationsslide: Mappe: Præsentationsslides
-
Paneldiskussion
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Plastik
Plastikproblematikken
Øvelse med dannelse af plastikøer
Digitale kort og plastiks transport til havet.
Artikler og posters om plastikproblemet og løsningsforslag.
Ekskursion og lokal indsamling af plastik i forbindelse med Masseeksperimentet.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Løsninger på plastikproblemet
|
08-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Pladetektonik, vulkaner og jordskælv
Fokus på de enkelte pladerandes betydning for typen af vulkanisme og jordskælv.
Arbejde med forekomsten og dannelsen af mineralske råstoffer og malme.
Demonstrationsforsøg med fjedre for at illustrere forskellige typer jordskælvsbølger.
Fem elevforsøg:
1) Subduktion - Bestemmelse af densiteten af oceanbund (basalt) og kontinentalplade (granit).
2) Isostasi - Flydende træklodser til illustration af udviklingen fra unge til gamle eroderede bjerge.
3) Konvektion i kappen - Kar med isterninger og opvarmning. Samt frugtfarve.
4) Bjergartsbestemmelse - Kategorisering i de tre hovedgrupper; magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter.
5) Erosion - Sliskeforsøg med erosion af jord.
Stor rapport om pladegrænser, vulkaner, jordskælv og ressourcer.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget: side 202-211
-
Politiken 21072020 Flere jordskælv rammer tæt ved Reykjavik.docx
-
Politiken 25082016 Alt faldt ned murene åbnede sig gulvet brød samm (e5da69bd).pdf
-
Fokuser på at forstå de dynamikker, der driver pladetektonikken. Hvilke tre typer af pladerande findes der og hvad karakteriserer dem?
-
Fokuser på at forstå sammenhængen mellem jordskælvs dybde, styrke og placering. Alle skal have downloadet og installeret GoogleEarth på deres computer. Skim artiklen fra DR. Hvorfor var der netop jordskælv i Afganistan og hvad har styrken og dybden a
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget: side 195-202
-
BSL: Berkeley Seismological Laboratory
-
earthquake.usgs.gov
-
Google Earth download
-
Øvelser med Google Earth.docx
-
Mindst 1.000 dræbt, da jordskælv ramte Afghanistan midt om natten: 'Hele landsbyen var begravet'
-
Seismiske bølger.jpg
-
Vulkaner – arbejdsark.docx
-
Fokus er på koblingen mellem vulkanisme og pladetektonik. Hvad karakteriserer den enkelte type vulkan og ved hvilken type pladerand findes den? Og hvorfor netop her? Vi skal først bruge arbejdsarket i modulet.
-
Vulkaner
-
Læs artiklen (tager 3 minutter at læse) fra DR den 3. november. Hvad er der ved at ske på øen Flores i Indonesien (lidt øst for Bali) og hvorfor sker det netop her?
-
Skal først bruges i modulet:
-
Anvendelsen af grundstoffer i industrien.jpg
-
Anvendelsen af mineralske ra_stoffer.png
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget: side 270
-
Mineralressourcer og råstoffer i Danmark.
-
Mineralressourcer GeografiHåndbogen 316-317pdf.pdf
-
Geoviden 2007, 4- Vulkanernes rigdomme.pdf
-
The Extraordinary Raw Materials in an iPhone 6s
-
Mining your iPhone
-
Arbejdsspørgsma_l til malmdannelse og lokalisering.docx
-
Bjerge og bjergarter
-
Det geologiske kredsløb.jpg
-
Video: Vores urolige jord
-
Fokuser på de tre perioder, bjerge gennemlever. Desuden skal I forstå dannelsen af magmatiske, metamorfe og sedimentære bjergarter, samt hvordan de kan omdannes til hinanden. Gennemlæs også arbejdsarket, så du ved, hvilke øvelser du skal lave i modul
-
Mappe: Pladetektonik
-
Pladetektonik - øvelser.docx
-
I må gerne hjælpe hinanden med besvarelserne, men I skal lave og aflevere en opgave hver. Dvs, at I skal selv lave ALLE tegninger og skitser og teksten skal I også formulere selv.
-
Rapport om pladetektonik version 3.pdf
-
Færdiggørrelse af rapport om pladetektonik
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Pladetektonik
|
14-01-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Floder
Floder; regulering, dæmninger, vandkraft.
Oversvømmelser
Samspillet mellem menneske og natur
Byer og floder
Studietur til Szczecin:
1) Szczecin - bustur til flodsletten og kajaksejlads på floden Oder (både det menneskepåvirkede udrettede løb og det naturlige meandrerende løb).
2) Szczecin - byvandring og sikring mod floden.
3) Szczecin - Besøg på det maritime museum.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Landskabsdannelsen i Danmark
Teoretisk gennemgang af landskabselementer i Danmark, der er relateret til istiden.
Heldagsekskursion til Mølleådalen. Opgaveløsning og feltarbejde på turen og efterfølgende oplæg for resten af klassen med præsentation af resultater.
Udleveret note om Mølleådalen.
Per Smed: "Sten i det danske landskab". Side 50-53.
Kategorisering og lokalisering af ledeblokke
Landhævning og isostasi – forsøg med træklodser i vand og sammenpresning af svamp.
Nedsivning af vand gennem ler- og sandjord til illustration af grundvandsdannelsen i Vest- og Østdanmark.
Studie af sedimentationshastigheder af forskellige kornstørrelser i rør.
Rapport om forskellige landskabselementer fra istiden.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fokuser på hvordan gletsjere dannes og hvordan de påvirker og former landskabet.
-
Danmark isdækket.docx
-
Glacialmorfologi og istidslandskaber.docx
-
Den glaciale landskabsserie.docx
-
Isens dynamik og påvirkning af det danske landskab
-
Postersession - landskabselementer.docx
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget; sider: 270
-
Per Smed. Sten i det danske landskab. s 48-51.pdf
-
Hvorfra ved vi, at der har været gletsjere i Danmark? I skal danne jer et overblik over de forskellige landskabselementer, der er opstået under istiden og hvordan de er blevet dannet.
-
Arbejdsgrupper (midt i modulet):
-
Isostasi og eustasi.docx
-
Mølleådalen Guide.doc
-
Opgave i Kortbladsanalyse.docx
-
Landskabskort over Danmark (Gylendals Studieatlas).jpg
-
Forberedelse til ekskursion. Orienter jer i den vedhæftede guide. Overvej hvilken opgave I vil arbejde med på turen. Opgaverne er nævnt sidst i guiden. Få et overblik over forskelle i jordbundsforhold og landskabet mellem Vestjylland og resten af lan
-
Husk velpumpet cykel, madpakke, drikkelse, Mølleåguiden, skrivegrej og tøj så du kan være ude i 5 timer. Vi mødes på parkeringspladsen ved skorstenen kl 9.45.
-
Møllea_dalen Guide 2020.doc
-
Skrivemodul til at lave opgave om et selvvalgt landskabselement fra turen. Der skal være 80% fokus på det konkrete eksempel; egne billeder, satellitbilleder, hvor i landskabet kom isen fra og hvordan ses dette lokalt, kort over isfremstød i det lokal
-
I får den første halve time til at sætte jeres oplæg sammen. Resten af modulet går med fremlæggelser. Hvis man ikke var med på ekskursionen er det ens eget ansvar at sætte sig ind i det, resten af gruppen har arbejdet med.
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Mølleåen
|
06-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65576930562",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65576930562",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65576930562"
}