Holdet 2024 ng/2s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/2s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Connie Holtermann
Hold	2024 ng/2s (2s ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Er vulkaner farlige?
Titel 2	Klimatilpasning i byer
Titel 3	Klimaforandringer i Sahel
Titel 4	Hvor får vi energien fra?
Titel 5	Det danske landskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Er vulkaner farlige?

Vulkanisme. Vulkaners placering og underliggende pladetektonik.

Vulkantyper (keglevulkan/stratovulkan, skjoldvulkan, spaltevulkan, eksplosionsvulkan, supervulkan)
Lavatyper basalt, andesit og rhyolit
Udbrudstyper. Hawaiiske, strombolske, vulkanske og pliniske
Udbrudsprodukter: Tefra som fællesbetegnelse for fast materiale. Lava og gasser. Pyroklastiske strømme og lahar.
VEI
Hotspot
Vulkaners opbygning og hvad der sker under et udbrud: magmas opstigning, afkølning, udkrystallisering. Magmakammer. Gasbobler og tryk.

Pladetektonik. Tektoniske plader. Pladegrænser/rande: konstruktive, destruktive og bevarende
Subduktionszoner og spredningszoner.
Dybgrave, oceanrygge, foldebjerge, vulkanske øbuer
Konvektionsstrømme
Bjergarternes kredsløb/geologiske cyklus: magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter. Dag- og dybbjergarter.

Jordskælv. Hypocenter og epicenter, jordskælvsbølger.

Eksperimentelt arbejde:
Forsøg konvektionsstrømme
Demonstrationsforsøg knyttet til subduktion: Massefylde basalt og granit
Google Earth
Klassificering bjergarter

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Vulkan opgave	30-09-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Klimatilpasning i byer

Klimaforandringernes påvirkning på byerne.

Klimaforandringer. Ændring i temperatur og nedbør.
Nedbørsdannelse. Afkølning, dugpunkt, kondensering/fortætning. Absolut og relativ luftfugtighed. Dugpunktskurven.
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen. Potentiel fordampning og nedbør i Dk.
Oversvømmelser og årsager hertil. Arealanvendelse.
LAR-metoder. Dobbeltfunktion og merværdi.
Urbane varmeøer. Albedo.
Globale vinde og nedbør. Dannelse af vinde.

Eksperimentelt arbejde:
Observation og foto af områder i lokalmiljøet med fare for oversvømmelser
Skydannelse
Ekskursion til områder med klimatilpasninger i København
Demonstrationsforsøg Corioliskraften (globus)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Klimatilpasning Kbh video	08-11-2024
FS Innovation ng/en	15-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Klimaforandringer i Sahel Klima og vegetationsforhold i Sahel. Klima og plantebælter Globale vindsystem og ITK-zonens betydning for Sahel Nedbørsforhold og nedbørstype i Sahel Klimaforandringer: ændringer i temperatur, nedbør og vegetationsdække for området. Risiko for ørkenspredning. Befolkningsudvikling i området. Udnyttelsessystemer/økosystemer.
Indhold	Kernestof: Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 243-246 Læs om det globale vind- og tryksystem fra s. 243 til øverste linjer s. 246. (Meget eksamensrelevant!) Vi samler også op på spørgsmålene fra sidst modul Arbejdsspørgsmål I skal ikke medbringe en bog til fordybelseslæsning, men får en tekst uddelt i modulet. Besvar de spørgsmål som du ikke nåede at lave i modulet: Læs om udnyttelsessystemer (s. 280-283), hvor du især kigger grundigt på fig. 8.1, 8.2 og 8.3. Det er vigtigt at du forstår alle symboler i fig. 8.1 og 8.2. Skriv dine vigtigste pointer vedr. fig 8.2 i elevfeedback (brug viden fra 8.1 og 8.3) Kan I som lektie evaluere på nedenstående punkter i elevfeedback. Det er helt fint, hvis nogle af jer har skrevet i elevfeedback på forrige modul.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvor får vi energien fra? Fra olie til vindenergi. Energiforbruget i Dk fra 70'erne og frem til idag. Oliedannelse (fra organisk slam til olien ligger klar i reservoirbjergarten), herunder olievinduet, kildebjergart, reservoirbjergart og seglbjergart. Migration, permeabilitet og porøsitet Oliefælder og olieudvinding i Nordøsen Indvindingsgrad og indvindingsmetoder Strålingsbalancen og drivhuseffekten Vindenergi i Dk Vindressourcer og placering af vindmøller i forhold til udvalgte regler. Eksperimentelt arbejde: - hjemmeforsøg oliemigration - olieudvinding fra kridtprøver - små øvelser med permeabilitet og porøsitet (find 5 ting i klasseværelset) - Google Earth: vindressoucer i Dk
Indhold	Kernestof: Forbered jer til "Sahel opgave". Opgaven skrives i modulet, og handler om at forklare klima og vegetation i Sahel, samt deres påvirkningen for nomaderne (læs om udnyttelsessystemer). Hvordan har energiforbruget udviklet sig i Danmark på det seneste? Hvor grønne er vi egentlig? Som lektie skal I prøve at få et overblik over nogle nøgletal vedr. vores energiforbrug. Gør færdig opgaven med at forklare de ændringer der har sket i energiforbrug og energikilder i Dk fra 70'erne og frem til i dag. Forbered jer til "Sahel opgave". Opgaven skrives i modulet, og handler om at forklare klima og vegetation i Sahel, samt påvirkningen for nomaderne (læs om udnyttelsessystemer). Lav hjemmeforsøg med oliemigration Mens forsøget "står og hviler" skal du læse om oliedannelse og olieindvinding i Olie - vores verden.Dele af stoffet har vi gennemgået. Der kommer noget nyt. Læs igennem og skriv spørgsmål til ting du ikke forstår. H Læs grundigt vejledningen til olieforsøg. Du skal sørge for at du har styr på, hvad I skal måle og udregne. Besvar følgende spørgsmål i elevfeedback: Læs grundigt om oliedannelsen i "Olie - Vores verden" s. 63-65. Kig grundigt på den tegning vi lavet i undervisningen af oliedannelsen. Øv fagtermer og sørg for at du kan forklare alle processer grundigt. I skal lave en skriveøvelse med oliedannelse Husk sæt jer i grupper efter følgende opstilling Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 127-129, 238 Læs afsnittet om strålingsbalance s. 238 med formål at kunne forklare: Læs og kig på figurerne s. 127-129. Hvilken viden tager du med dig fra figurerne? Skriv 1-2 sætninger i elevfeedback med hovedkonklusionerne fra hver af følgende figurer: Link til elevmappe for studieturen Hvor kan man stille vindmøller? Gå ind på minesteriets regler for opstilling af vindmøller Der er mange regler, men I skal sætte jer ind i nogle udvalgte: Sørg for at du har downloadet Google Earth Pro på din computer (de fleste har programmet fra vulkan-forløbet). Skriv ønsker til sandwich/drikke
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Det danske landskab

Weichsel istidens påvirkning på det danske landskab
Isens og smeltevandets erosion, transport og aflejring.
Transportkapacitet og sedimentation.
Isens bevægelsesretning. Ledeblokke.

Landskabsformer:
Randmoræner, bunmoræne, åse, smeltevandssletter/dale, dødislandskab (dødishuller og fladbakker) og tunneldale.

Isostasi og eustasi

Jordbund: muldjord og podsol.

Eksperimentelt:
Leg med landskabsformer i sandkasse
5 stationer: slidske med sand, sandkasse, glastavler, landskabskort og kort med ledeblokke
Ekskursion til Farum Sø
Sedimentationsrør
Demostrationsforsøg med isostasi (klodser i vand)
Grave i muldjord for at identificere humus

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Landskabsopgave	02-05-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb