Holdet 1m sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Martin Ludvigsen
Hold 2025 sa/m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb samf
Titel 2 Dansk politik og kommunalvalg
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb samf

Alle elever på Gladsaxe Gymnasium har haft et grundforløb med en introduktion til samfundsfag og til forskellige sociologiske, politologiske og økonomiske begreber og problemstillinger. Eleverne har haft det på forskellige grundforløbshold, men grundbogen (Liv i Danmark (grøn udg.) og hovedindholdet har været det samme.

I sociologi har det bl.a. handlet om sociologiske grundbegreber identitet, normer, socialisering, familietyper, sociale grupper m.m. Men også om det senmoderne samfund (Ziehe, Giddens).
I økonomi har det handlet om det økonomiske kredsløb og begreber som:

Marked
Civilsamfund
Stat
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
Økonomisk vækst
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Bæredygtig økonomi
Balance på statsbudgettet

I politik har fokus bl.a. ligget på en introduktion til de politiske ideologier.

Alle discipliner i samfundsfag (politik, økonomi og sociologi) har været berørt i forløbet, men fokus har særligt ligget på de sociologiske grundbegreber og temaet Ung i det senmoderne samfund.

I forhold til eksamen kan fokus i dette forløb ligge på temaer og begreber som:

Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
Normer (formelle/skrevne og uformelle/uskrevne)
Internalisering af normer
Positive og negative sanktioner
Social kontrol
Sociale roller, rollekoflikter
Identitet (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
Giddens om senmoderniteten: individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af de sociale relationer, ekspertsystemer
Eksistentiel angst på grund af de mange valgmuligheder, søgen efter ontologisk sikkerhed
Ziehe om senmoderniteten: kulturel frisættelse, formbarhed, individualisering, frigørelse fra traditionen, antiautoritet
Ziehes tre reaktioner på senmodernitetens mange valg –> subjektivering (involvere andre i sit (følelses)liv), ontologisering (søge efter en fast mening med livet), potensering (søge efter stærke oplevelser)

Kernestof:

Sociologi:
•̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
•̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi:
•̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Grundtekster:

Liv i Danmark (grøn udg.), siderne 12-20, 30-44, 63-77, 81-88, 108-123, 177-190.

Enkelte supplerende materialer, som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

Læst grundbogsstof, ca. 70 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik og kommunalvalg

Forløbet har haft fokus på dansk politik, herunder hvordan det politiske system fungerer.
Forløbet bygger videre på stof, der er gennemgået i grundforløbet.
Følgende stof er gennemgået:
• De tre klassiske ideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme (rep. fra grundforløbet)
• Demokrati og demokratiopfattelser (deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati). Direkte demokrati og repræsentativt demokrati.
• Partierne i Folketinget
• Parti- og vælgertyper (massepartier, catch-all partier, issue-partier, klassevælgeren, issue-vælgeren, kernevælgeren, marginalvælgeren)
• Molins model
• Eastons model om det politiske system
• Fordelings- og værdipolitik
• Parlamentarisme (positiv og negativ)
• Valgmetoder (forholdstalsvalg og flertalsvalg)
• Statistisk usikkerhed (kun lige berørt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med centrale økonomiske begreber og teorier, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan samfundsøkonomien fungerer, og hvordan politiske beslutninger kan påvirke økonomien. Vi har blandt andet set på prisdannelse, økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik, inflation, betalingsbalance og forskellige syn på statens rolle i økonomien. Derudover har vi undersøgt velfærdsmodeller, skattesystemet og den danske model på arbejdsmarkedet, herunder betydningen af organiseringsgrad og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter.
Følgende er gennemgået:
• Prisdannelse ud fra udbud og efterspørgsel
• De samfundsøkonomiske mål
• Det økonomiske kredsløb
• Finanspolitik (John Maynard Keynes, ekspansiv og kontraktiv fp)
• Monetarisme (Milton Friedman)
• Pengepolitik og Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik, herunder opkvalificerings- og stramningsstrategi
• Philipskurven
• Velfærdsmodeller og velfærdstrekanten, herunder forholdet mellem stat, marked og civilsamfund (repetition fra grundforløbet)
• Det danske skattesystem, herunder Lafferkurven
• Betalingsbalancen?
• Inflation og inflationstyper?
• Den danske model, herunder arbejdsmarkedets parter. Den danske model forudsætter en fhv høj organiseringsgrad, og vi har i den forbindelse talt om fordele og ulemper ved modellen, samt sammenlignet organiseringsgraden i Danmark med bl.a. USA?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det senmoderne samfund

I dette forløb har vi arbejdet med sociologi og undersøgt, hvordan menneskers levevilkår, muligheder og identitet formes af det samfund, de lever i. Vi har haft fokus på ulighed, især social ulighed, og på hvordan sociologiske teorier kan bruges til at forstå forskelle i livschancer, anerkendelse, risiko og handlemuligheder i det moderne samfund. Undervejs har vi inddraget teorier af Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Axel Honneth, Ulrich Beck og Jürgen Habermas, med særligt fokus på forholdet mellem systemverden og livsverden samt idealet om den herredømmefrie dialog.
Følgende er gennemgået i dette sociologiforløb:
• Samfundstyper og ændrede levevis og –forhold (repetition fra grundforløbet).
• Ulighed og dets forskellige former, dog med fokus på social ulighed.
• Følgende sociologers teorier er gennemgået:
• Pierre Bourdieu (habitus, økonomisk, kulturel og social kapital)
• Anthony Giddens og det senmoderne samfund
• Axel Honneths anerkendelsesteori
• Ulrich Beck (risikosamfundet)
• Jürgen Habermas, systemverdenen, livsverdenen, systemets kolonisering af livsverdenen, den herredømmefrie dialog (særligt fokus på dette).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer