Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Magnus Limborg
|
|
Hold
|
2025 fy/2a (2a fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til fysik
Simple målinger.
Lineære sammenhænge
Densitet
Opdrift
Forsøg: Bestemmelse af densiteten for sand og sprit
Forsøg: Nyttelasten for en fyrfadsbåd
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Densitet af sand
|
26-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi
Eksperiment med kogekedel - bestemmelse af vands specifikke varmekapacitet.
Øvelser med opvarmning af og fordampning fra kroppen.
Forskellige kilder til el-produktion.
Projekt med konstruktion af eget apparat, der kan opsamle vedvarende energi. Måling af effekt og nyttevirkning.
Energi
Effekt
Nyttevirkning
Varmekapacitet
Energiomsætning
Faseovergange
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fokuser på hvordan forskellige former af energi kan omdannes til andre former og på hvad det vil sige, at et givent apparat har en bestemt effekt.
-
Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE (udgivet 2010), Systime; sider: 26-29, 33-39, 41-44
-
Fokuser på begrebet varmefylde og på hvordan man kan bestemme den for vand i en kogekedel ved at varme det op og måle temperaturen.
-
Kogekandeforsøg.doc
-
Som lektie til dette modul skal alle grupper have lavet grafen over tilført energi og temperaturændring, samt have bestemt vands varmefylde ud fra grafen. Desuden skal I have beregnet den procentvise afvigelse fra den forventede værdi.
-
Vejledning til poster.doc
-
Fremlæggelser af posters.
-
Alle grupper skal læse følgende tre dokumenter: 'Energiformer', 'Nyttevirkning', samt 'Energi og effekt'. Desuden skal man læse om den energiform, der er relevant for netop ens eget apparat.
-
Alle apparater skal være færdige i dette modul - ellers skal de tages med hjem og gøres klar der.
-
Præsentationerne skal gøres færdige her og det samme gælder eventuelle manglende beregninger på effekt og nyttevirkning. Skim evt. de to dokumenter hjemmefra, så du ved, hvordan I skal lave den mest optimale fremlæggelse. Dvs. hvad skal der være foku
-
Alle grupper præsenterer deres apparat, et kort filmklip af apparatet i funktion, deres beregninger af effekt og nyttevirkning, samt en diskussion af optimeringsmuligheder og fremtiden for apparatet.
-
Projekt om grøn energi Checkliste til opponentgrupper.docx
-
I forhold til dagens tekst skal I fokusere på, hvad termisk energi er og hvad der skal til for at et stof smelter og hvad, der skal til for at det fordamper. Hvad er sammenhængen mellem faseovergange og brugt energi?
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger
Generelle egenskaber ved bølger
Lys som bølger
Brintspektret
Mekaniske bølger og lyd
Eksperimenter:
Håndspektrometre
Bestemmelse af gitterkonstanten
Afstanden mellem spor på en CD
Lydens hastighed
Hørbare frekvenser
Svingende streng
Frekvensanalyse på PC (klangfarver)
Stødtoner
Resonans i rør (bestemmelse af lydens hastighed)
Case: Nødsignal fra rummet!
Induktivt arbejde med mekaniske bølger. Hastighed, frekvens og morsesignaler.
Signalforstærkning vha. resonans (sandstorm skal overdøves).
Dæmpning af signaler pga. afstand (Mars-Jorden) og pga. diffraktion (støv i atmosfæren).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Introduktion til bølger
-
Longitudinal and Transverse Wave Motion
-
Fysiske forhold ved bølger
Læg særlig vægt på begreberne bølgelængde, frekvens, periode og fart. Det er også vigtigt, at I kan udregne en bølges fart.
-
https://www.acs.psu.edu/drussell/demos/waves/wavemotion.html
-
Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE, Systime; sider: 69-78, 82-85, 88-102, 108-111
-
Læg vægt på at forstå begreberne diffraktion og interferens. Lys som bølger. I behøver endnu ikke at kunne forstå udregningerne vedrørende det optiske gitter, men I skal forstå princippet i hvorfor der opstår mange pletter på væggen bag et gitter, se
-
Apertures and Diffraction - Exploring Wave Motion (3/5)
-
Interferens video
-
www.falstad.com
-
spredningGitter2
-
Repetition og opgaveregning. Regn følgende opgaver hjemme: 205 (s79) og 206.
-
Opgaver med gitterligningen.docx
-
Fællesopgaver i gitterligningen.docx
-
Arbejdsark til indledende bølgelære 2.docx
-
https://www.geogebra.org/m/ENSuAfk9
-
SCOPE spørgeskema - besvares i modulet
-
Brev til elev om SCOPE undersøgelsen.pdf
-
Husk at medbringe computer, høretelefoner og MITID til SCOPE undersøgelse
-
Gennemlæs vejledningen, så du kan udføre de to forsøg efter en kort introduktion i klassen.
-
Vejledning til rapportskrivning 2.doc
-
Afstand mellem spor på CD.pdf
-
Kontrol af gitterkonstanten.pdf
-
Posterfabrikation. Gennemlæs alle noter, så I kan lave posteren færdig i dette modul.
-
Vejledning til poster.doc
-
Elevretteark til CD og gitterrapport.docx
-
Sidste grupper laver præsentation deres posters.
-
Læs om fænomenerne refleksion og brydning. Overvej hvor i dagligdagen disse fænomener optræder. I skal ikke bruge for meget tid på udregningen af brydningsloven. I skal bare have en fornemmelse af hvilke størrelser, der indgår i loven.
-
Lydens hastighed.docx
-
Hørbare frekvenser.pdf
-
Lydens hastighed og hørbare frekvenser.
Læg vægt på at forstå hvordan lydbølger udbreder sig og på hvordan man udregner lydens hastighed.
Gennemlæs de to vejledninger.
-
Første halvdel af klassen arbejder med svingende streng og stødtoner. Strengeinstrumenter (svingende streng) og stødtoner. Læg særlig vægt på begrebet resonansfrekvens og eksperimentet med den svingende streng.
-
Svingende streng.doc
-
Stødtoner uden Fpro.doc
-
Resonansrør.doc
-
Frekvensanalyse på PC.docx
-
Anden halvdel af klassen arbejder med resonansrør og frekvensanalyse. Læg vægt på at forstå hvordan den stående bølge ser ud inde i røret. Det er også vigtigt, at I får en idé om hvad det vil sige, at et bestemt instrument (eller en stemme) har en un
-
Eksperimenter med lyd 2
-
Opsamling på forsøg
-
Oplæg
-
Afsnit
-
I dette modul skal I skrive (i hånden) en så detaljeret log som muligt om jeres overlevelse og afsendelse af nødsignaler fra Marsbasen. I må kun benytte jeres noter (i hæftet og på de udleverede ark). Hvis der er arbejdsark, I ikke kan finde fysisk,
-
Fil med alle dokumenterne fra forløbet. Det er dog ikke alle dokumenter, der er blevet brugt og noget af teksten blev læst op af mig. Nødsignal fra rummet.zip
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
CD og gitter
|
27-11-2025
|
|
Rumbasen-nødlog
|
03-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Astronomi
Projekt om astronomi: Den nære astronomi; sol- og måneformørkelser, tidevand, dag og nat, årstider.
Øvelser med universets udvidelse (ballon med prikker),
Lysudsendelse fra atomer (udladningsrør)
Afstandsbestemmelse (parallaksemålinger i skolegården)
Udarbejdelse af artikel om sorte huller.
Oplæg om meteorer, kometer og asteroider.
Exoplaneter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Forberedelse: Læs siderne 16-17 i Orbit C (1. udg.), Døgnet og året og Månen.
-
Brydensholt, M. m.fl.: ORBIT C, 1 UDGAVE (udgivet 2006), Systime; sider: 16-17, 22-23, 27-30, 136-139
-
OrbitC 16-17 Døgnet, året, Månen.pdf
-
Arbejdsspørgsmål - Astronomiprojekt
-
Opgave Ma_nens faser.jpg
-
Mappe til upload af besvarelser
-
Grupper 2a.docx
-
De sidste skal aflevere deres håndskrevne besvarelse af opgaven om Månens faser. Opgaven ligger på modulet.
-
Sol, Måne og årstider - dokumenter
-
Opgave Månens faser.jpg
-
Læs siderne i Bogen om Solen, Stjerner og Mælkevejen og det vedhæftede link om grundstofdannelse i stjerner. Der er noget mere læsestof end til de sidste moduler, så sæt mindst en halv time af til læsning.
-
Grundstofdannelse i stjerner
-
Stjerner og Mælkevejen
-
OrbitC 22-23, 27-30, 136-139 Solen, stjernerne, afstande.pdf
-
Vi ser filmen 'Den bevægede Jord' om udviklingen af vores opfattelse af verden. Overvej, hvorfor DU tror, at det er Solen, der kredser omkring Jorden og ikke omvendt? Hvilke argumenter har du og hvilke observationer bekræfter din opfattelse?
-
Fokuser på at forstå, hvordan parallaksemetoden kan bruges til at bestemme afstanden til nære stjerner - hvorfor kan metoden ikke bruges til at finde afstanden til fjerne stjerner? Tænk på filmen fra sidste modul; 'Den bevægede Jord': Hvordan brugte
-
OrbitC 138-139 Afstandsbestemmelse til stjernerne.pdf
-
Ved lodtrækning får I alle tildelt et af de nedenfor stående 10 emner, som I skal lave en videopræsentation af. Vi laver en lodtrækning, når modulet starter og I har så hele modulet til at lave jeres oplæg som en video. Hvis I ikke er fysisk tilstede
-
Energi og lys fra atomer. Nedskriv, hvad lys er; hvornår er det partikler og hvornår er det bølger? Nedskriv hvordan og hvornår atomer udsender lys. Vi skal først bruge arbejdsarket i modulet. Men du skal læse og orientere dig i de øvrige elementer,
-
elektromagnetisk_spektrum_1.jpg
-
02 - Bohrs Atommodel.pdf
-
Arbejdsark hydrogenspektret.doc
-
Applet - kvantespring og lys fra hydrogenatom
-
Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE (udgivet 2010), Systime; sider: 142-148, 210-221
-
Fotoner, Bohrs atommodel og Hydrogenatomet Orbit 142-148.pdf
-
Læs til ”Big Bang”. Nedskriv, hvordan din viden om lysudsendelse fra atomer kan bruges til at sige noget om hvordan fjerne galakser bevæger sig. Hvad siger disse bevægelser om universet?
-
Universets udvidelse, rødforskydning og Hubbles lov - Orbit 210-222.pdf
-
Husk: Et champagneglas (eller lignende glas med lang stilk).
-
Dark matter.doc
-
Med udgangspunkt i artiklen fra Politiken og siderne fra 'Det levende univers' skal hver gruppe skrive en artikel på ca. en side (dertil kommer billeder, figurer og ligninger), der er spændende, medrivende og faktuel. Artiklen skal være målrettet jer
-
Politiken 10042019 - Verdens første foto af et sort hul .docx
-
Youtube - Sorte huller
-
Det levende univers - Sorte huller.zip
-
Videnskab.dk - Sorte huller: Her er alt, du skal vide
-
I får den første halve time (og ikke mere) til at forberede jeres foredrag og film om det emne, I har fået tildelt (se listen nedenfor for din gruppes nummer). Sørg derfor at læse jeres materiale grundigt igennem inden modulet. Med udgangspunkt i det
-
Kometer
-
Kvant 2017-1 Historien om hvordan alting blev til- Meteoritter og Solsystemets oprindelse.pdf
-
Universets melodi 26-32 - Dinosaurernes uddøen - den store katastrofe.pdf
-
Universets melodi 132-138 - Truslen fra rummet - Tunguska Mysteriet.pdf
-
Universets melodi 109-117 Exoplaneter.pdf
-
Drakes ligning - til udlevereing.docx
-
Læs om Drakes ligning. Skim dokumentet om exoplaneter fra Universets melodi. Hvad er exoplaneter, hvordan finder man dem og hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte metoder? Hvad er Drakes ligning og hvordan er den bygget op? Hvis du har tid,
-
Skim udkastet til eksamenspørgsmålene og listen over de udførte forsøg. Du er velkommen til at skimme præsentationen af eksamen, men den bliver også gennemgået i modulet.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70997131102",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70997131102",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70997131102"
}