Holdet 2u fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2u fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Thomas Nyholm
Hold	2025 fy/2u (2u fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Tid, sted, hastighed
Titel 2	Energi
Titel 3	Den nære astronomi
Titel 4	Bølgelære
Titel 5	Lys og farver
Titel 6	Dopplereffekt
Titel 7	Universet og rødforskydning
Titel 8	Lys og farver 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Tid, sted, hastighed Sammenhæng mellem tid, sted og hastighed Omregning mellem m/s og km/t s=v*t+s0 Øvelse med rapport. Måle samnhørende værdier af tid og sted med nulpunktsforskydning, for løb og gang. Bestemmelse af hastighed som hældning af graf, og nulpunktsforskydning som skæring med y-aksen.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs side et i dokumentet "Hastighed_og_SI_enheder", der ligger i drev i jeres fysikmappe, i mappen "tid, sted, hastighed". I dag skal vi lave fysikøvelser og indsamle data til at skrive jeres første fysikrapport.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi Hvad energi og effekt er. Energikæder, Nyttevirkning, Brændværdi Elektrisk energi og prisen på elektricitet, herunder kWh. Kinetisk og Potentiel energi Formler for Epot og Ekin Omdannelse af den ene energiform til den anden. Varme på mikroskopisk niveau, som bevægelser i atomer og molekyler. Kort om varmeledning. Specifik varmekapacitet, herunder små beregninger. Rapportøvelse. Forsøg 1, afsætshastighed (omdannelse af Ekin til Epot.) Forsøg 2, menneskelig effekt ved step på bænk.
Indhold	Kernestof: Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE (udgivet 2010), Systime; sider: 17-18, 26-30, 33-39, 45-47, 50-53 Læs om hvad energi og effekt er. Det er vigtigt at skelne mellem de to ord, hvad de betyder, hvilken enhed energi har, og hvilken enhed effekt har. Lektie: Regn opg.102, 103, 104 side 57 i fysikbogen. Repetition af de vigtigste pointer om energi, det nye er side 30, hvor der er mange gode eksempler på beregninger, så brug tid på at gennemgå og forstå eksemplerne side 30 Lektie: Regn opg.1,2,3 på arket om Energi og nyttevirkning i fik udleveret sidste modul. (Det ligger også i drev.) Læs om brændværdi, og lidt om drivhuseffekten, og hvor meget co2 der bliver produceret når man brænder benzin af. Regn opg.5 og opg.7 på arket om opgaver med Energi og nyttevirkning. Lektie: Regn opg.10 på arket om energi og nyttevirkning. Læs afsnittet om mekanisk energi, der handler om kinetisk og potentiel energi. Formlerne er vigtige at kunne, så kig på dem. Læs om tyngdekraft, det er et lidt filosofisk afsnit, men det vigtigste er at forstå forskellen på tyngdekraften og tyngdeaccelerationen. I bogen har de valgt den lidt skøre enhed at g=9.82N/kg i stedet for den mere almindelige enhed for tyngdeaccele Genlæs afsnittet om Kinetisk og Potentiel energi. Læg særligt mærke til de to formler for Ekin og Epot. Lektie: Regn opg.1,2,3 på opgavearket om Kinetisk og Potentiel energi. I fik arket udleveret sidste modul, det ligger også i drev i mappen energi og effekt. Lektie: Regn opg.4,5,6 på opgavearket om kinetisk og potentiel energi. (I fik det udleveret, det ligger også i drev.) ‪Energy Skate Park‬ Lektie. Læs øvelsesvejledningen "Fysikøvelse Epot og Ekin, Hoppehøjde, stepmaster" der ligger i drev i energi-mappen i jeres fysikmappe. Læs om hvad varme er, og hvordan varme bliver transporteret via molekyler og atomer. Læs om varme, varmetrasnport og varmekapacitet. ,: ORBIT BA, 1 UDGAVE (udgivet 2006), Systime; sider: 37-39, 40142 Læs hvordan de beskriver formlen for varmefylde. E=mcdt, samt de eksempler der side 39. Læs hvad bogen mener om fordampning og smeltning. Lektie3: Regn opg.107, opg.108, opg.110 på side 58-59 i bogen. Det var de opgaver vi regnede i sidste fysikmodul. Mange nåede vist næsten at blive færdige.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Den nære astronomi Den nære astronomi. Nat og dag, herunder forskel/lighed med jordens rotation om sig selv og et døgn. Sol og måneformørkelse. Herunder vinkel af månens bane om jorden. Månens faser. Tidevand. Jordens hældning, årstider, midnatssol.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs side 7-20 i kompendiet om Den nære astronomi, som i fik udleveret i sidste modul. Kompendiet ligger også i drev. i fysikmappen - den nære astronomi. Læs side 21-25 i noterne om den nære astronomi. Det vigtigste i dagens lektie er at forstå hvordan tidevand opstår, og solformørkelser.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Bølgelære Generel bølgelære. Tværbølger og trykbølger. Herunder begreberne: periode, frekvens, bølgelængde, amplitude, hastighed. Bølgeligningen. Interferrens og resonans. Stående bølger på snor. Fysikøvelse med rapport: Stående bølger på snor.
Indhold	Kernestof: Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE (udgivet 2010), Systime; sider: 64-72, 90-97 Læs om bølger, de 5 vigtige egenskaber for bølger: Bølgelængde, Periode, Frekvens, Amplitude, Hastighed. Lektie: Regn opg.206, 207, 203 side 79-80 i fysikbogen Læs om bølger osv. Det meste har været lektie tidligere. Læs om diffraktion og interferrens af bølger. Diffraktion billede Læs om lydbølger, og instrumenter. Både svingende streng, men også blæseinstrumenter.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Lys og farver Lys som eksempel på bølger. Det elektromagnetiske spektrum. Farvelære og øjet, herunder RGB-systemet og additiv farvelære. Hvordan lys opstår: 1:Varme 2:Henfald af eksiterede atomer Kontinuerte spektre og Liniespektre. Demonstration af forskellige lamper i kombination med spektralbriller. Absorbtionsspektre og hvordan de opstår
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs dokumentet "Lys og atomer Orbit 1 139-146", der ligger i drev i fysikmappen - lys og farver. Lektie: Læs de første tre sider i dokumentet "Absorbtionsspectre(En verden af FysikC)+opgave" der ligger i drev i fysikmappen, i den undermappe der hedder lys og farver.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Dopplereffekt Dopplereffekt Foklaring, og formel for dopplereffekt. Noter om dopplereffekt: 7 sider
Indhold	Kernestof: Lektie1: Jeg håber nogle har en cykel med cykelkurv med, og andre en bluetooth-højttaler, og en telefon, så vil vi prøve at illustrere dopplereffekten i skolegården. (Vi håber på godt vejr.) Lektie2: Læs s.141-142 i noterne om dopplereffekt. I fik dem udleveret, de ligger også i drev i mappen dopplereffekt. Lektie: Læs side 150-152 i noterne om dopplereffekt som i har fået udleveret. De ligger også i drev i mappen dopplereffekt. Lektien er en udledning af formlen for dopplereffekt.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Universet og rødforskydning Rødforskydning af absorptionsspektre og Universets udvidelse Dopplerforskydning af lys Hubbles lov Big Bang Universets alder
Indhold	Kernestof: Lektie1: Læs jeres noter om udledningen af dopplereffekten, som vi gjorde i modulet før ferien. Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE (udgivet 2010), Systime; sider: 200-203, 210-215 Læs hvad parallaksemetoden er, og hvad en parsec er. Læs om universets udvidelse og Hubbles lov Lektie2: Regn opg.2 og opg.3 på det ark i fik udleveret sidste modul, og som i sad og regnede på. Nogle blev sikkert færdige med begge opgaver.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Lys og farver 2 Øjets opbygning i relation til RGB-farvesystemet Additiv farvelære Subtraktiv farvelære (kort) Hvorfor solen er hvid, men solnedgangen rød Hvorfor himlen er blå. Komplementærfarver. Demonstrationsforsøg: Lampe lyser gennem kar med vand og mælk (illustration af solnedgang)
Indhold	Kernestof: Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE (udgivet 2010), Systime; sider: 122-123, 129-131, 213-219 Læs om Hubbles lov, og universets alder. Bemærk at bogen bruger størrelsen 71km/s pr megaparsec, mens jeg på tavlen har brugt 21km/s pr megalysår, fordi jeg synes megalysår er en mere meningsfuld længdeenhed end megaparsec. Lektie2: Læs dokumentet "solen og himlens farver", der ligger i drev i jeres fysikmappe, i mappen "lys og farver" RGB Farveblanding Lektie: Læs de noter i fik udleveret sidst "Farvelære, himlen er blå m.m." De ligger også i drev i fysikmappen, i "Lys og farver" mappen. Læs om komplementærfarver Læs om hvordan hjernen og træthed i øjets farvefølsomme celler, kan skabe illusioner af billeder der ikke er der.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb