|
Titel
1
|
Hvem er jeg?
Socialpsykologi: Identitet, sociale relationer og selviscenesættelse
Herunder er der inddraget følgende: Thomas Ziehe; kulturel frisættelse, zapperkultur, projektmennesket, idealjeg, spejling, subjektivering, ontologisering og potensering.
Sociale mediers betydning for identitet og anerkendelse i det senmoderne samfund.
Erving Goffman; facework, frontstage/backstage, sociale roller og selviscenesættelse.
Joshua Meyrowitz; invasion af intimsfæren, transcendens af de fysiske rammer, sekundær selviscenesættelse og sidestage view.
Sociale medier som arena for identitetsdannelse og præsentation af selvet.
Personlighed og identitet: Personlighedstyper og narcissisme
Herunder er der inddraget følgende: Henrik Høgh-Olesen og personlighedens positioner; den forsigtige og den risikovillige type, tolerance over for det nye og ukendte, strukturbehov, risikovillighed og sensation seeking.
Narcissisme som personlighedstræk; grandios og sårbar narcissisme.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD), DSM-kriterier, behov for beundring, manglende empati og selvopfattelse.
Kulturelle og sociale forklaringer på narcissisme, herunder individualisering og sociale medier.
TED Talk: The Psychology of Narcissism.
Identitet som livslangt projekt og arbejdet med selvværd, selvbillede og anerkendelse.
Udviklingspsykologi: Tilknytning, omsorg og identitetsudvikling
Herunder er der inddraget følgende: Daniel Stern; det emergente selv, kerneselvet, det intersubjektive selv, det verbale selv og det narrative selv.
“Still Face”-eksperimentet ved Edward Tronick.
Mary Ainsworth og “Strange Situation”.
Harry Harlow; kontaktbehov og betydningen af fysisk nærhed.
Lyon-undersøgelsen om tidlige adskillelser og resiliens.
De rumænske børnehjemsbørn: omsorgssvigt, understimulation og konsekvenser for udvikling.
Erik Erikson; de otte udviklingsstadier, identitet vs. identitetsforvirring, negativ identitet og helstøbt identitet.
Ungdommens identitetsdannelse og løsrivelsesproces.
Kognition og læring: Spejling, stimulation og sociale medier
Herunder er der inddraget følgende: spejlneuroner og social intelligens samt betydningen af hjernens spejlingsmekanismer for læring og sociale kompetencer.
Artikel fra Videnskab.dk: Social intelligens – hjernen spejler andres adfærd.
Betydningen af stimulation og sociale relationer for barnets kognitive udvikling.
Samspillet mellem læring, identitet og sociale omgivelser.
Mediers betydning for selvforståelse, sociale relationer og adfærd.
Læring gennem observation, imitation og sociale interaktioner.
Litteratur
Høgh-Olesen, Henrik (2001): Personlighedens positioner.
TED Talk: The Psychology of Narcissism.
Ziehe, Thomas (s. 98-102 i CS).
Goffman, Erving (s. 177-179 i CS).
Meyrowitz, Joshua (s. 180-181 i CS).
Stern, Daniel (s. 27-29 i CS).
Erikson, Erik (s. 32-34 i CS).
Christensen, Else (s. 12-14 i CS).
Poulsen, Arne (s. 15-17 i CS).
Artikel fra Videnskab.dk: Social intelligens – hjernen spejler andres adfærd.
Dokumentar/klip: Still Face Experiment.
Materiale om de rumænske børnehjemsbørn.
Kort introduktion til forløbet:
Forløbet “Hvem er jeg?” tager udgangspunkt i spørgsmålet om identitet og personlighed i det senmoderne samfund. Eleverne arbejder med, hvordan menneskers selvforståelse formes gennem både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Der er fokus på personlighedstyper, identitetsdannelse, tilknytning og omsorg samt betydningen af sociale relationer og medier. Forløbet kobler teoretiske perspektiver med undersøgelser og cases, der belyser, hvordan individet udvikler sig og skaber sin identitet gennem livet.
Følgende faglige mål har været i fokus i forløbet:
Eleverne har arbejdet med at anvende psykologiske teorier, begreber og undersøgelser til at analysere og forklare menneskers adfærd, udvikling og identitetsdannelse. Der har været fokus på at kunne redegøre for og sammenligne centrale teorier inden for personligheds-, udviklings-, social- samt kognitionspsykologi. Eleverne har desuden arbejdet med at perspektivere psykologisk viden til aktuelle problemstillinger, herunder sociale medier, omsorg og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Endelig har eleverne udviklet deres evne til at formidle psykologisk viden mundtligt med korrekt brug af fagbegreber.
Væsentligste arbejdsformer:
Klasseundervisning, læreroplæg og fælles gennemgang af teori og begreber. Gruppearbejde med analyse af cases, undersøgelser og bilagsmateriale. Par- og individuelt arbejde med begrebsforståelse og skriftlige noter. Diskussioner og perspektiveringer i plenum. Arbejde med videoer, TED Talks og artikler som udgangspunkt for faglig analyse. Mundtlige fremlæggelser samt træning i anvendelse af psykologiske teorier i praksis.
|