Holdet 3g Ps/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Sarah Malchau
Hold 2025 3g Ps/2 (3g Ps/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mit hemmelige match
Titel 2 Kan vi stole på vidner? - EKSAMEN
Titel 3 Kærlighed, parforhold og de farlige mænd - EKSAMEN
Titel 4 Diagnose-Danmark
Titel 5 Idræt, individ og samfund - EKSAMEN
Titel 6 Organdonation - EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Kan vi stole på vidner? - EKSAMEN

KAN VI STOLE PÅ VIDNER?

ANTAL MODULER: 9

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
Formålet med forløbet er at give eleverne en psykologisk forståelse af hukommelse, vidneudsagn og menneskers påvirkelighed i forbindelse med kriminalsager. Forløbet undersøger, hvordan vores hukommelse fungerer, hvorfor minder kan være upræcise, og hvordan sociale og kognitive processer påvirker det, mennesker tror, de har set og husker.

Vi arbejder med hukommelsens opbygning, herunder sansehukommelse, arbejdshukommelse og langtidshukommelse. Eleverne undersøger blandt andet forskellen mellem eksplicit og implicit hukommelse samt, hvordan hukommelsen er rekonstruktiv og påvirkes af tidligere erfaringer, kognitive skemaer og følelser.

Forløbet behandler desuden sociale påvirkninger af hukommelsen, herunder stereotyper, misinformationseffekten og konformitet. Der arbejdes med klassiske undersøgelser af blandt andet Solomon Asch, Elizabeth Loftus og Fiona Gabbert for at forstå, hvordan mennesker kan påvirkes af grupper, ledende spørgsmål og falske minder.

I forlængelse heraf undersøges vidneidentifikation, fejlidentifikation og politiets afhøringsmetoder gennem autentiske cases og eksperimenter. Eleverne arbejder blandt andet med Jennifer Thompson og Ronald Cotton-sagen samt det kognitive interview som metode til at forbedre vidners hukommelse uden at skabe konfabulering.

Endelig arbejder vi med forskningsmetoder inden for vidnepsykologi og diskuterer styrker og svagheder ved laboratorieeksperimenter, naturalistiske undersøgelser og kvasi-naturalistiske undersøgelser.

Forløbet inddrager perspektiver fra:
– kognitiv psykologi
– socialpsykologi
– neuropsykologi
– udviklingspsykologi

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag

CENTRALE BEGREBER
Hukommelse
– sansehukommelse
– arbejdshukommelse
– langtidshukommelse
– kodning, lagring og genkaldelse
– episodisk og semantisk hukommelse
– implicit og eksplicit hukommelse
– rekonstruktiv hukommelse
– blitzhukommelse

Daniel Kahneman
– system 1 og system 2

Jean Piaget
– kognitive skemaer (assimilation, akkomodation)

Elizabeth Loftus
– misinformationseffekten
– falske minder
– “Lost in the Mall”-eksperimentet

Solomon Asch
– konformitet (normativ og informationsbaseret)

Fiona Gabbert
– memory conformity
– sociale påvirkninger af hukommelsen

Vidnepsykologi
– fejlidentifikation
– stereotyper og fordomme
– egen- og fremmedgruppeeffekt

Geiselman & Fisher
– det kognitive interview
– konfabulering
– afhøringsteknikker

METODEBEGREBER
- Laboratorieeksperiment
- Naturalistisk undersøgelse
- Kvasi-naturalistisk undersøgelse
- Observation
- Interview
- Validitet og reliabilitet
- Økologisk validitet
- Repræsentativitet
- Etiske problemstillinger
- Kausalitet

MATERIALE
PsykB – Vidnepsykologi
s. 371-386 og s. 392-395

Herunder:
- Hukommelsens opbygning
- Rekonstruktiv hukommelse
- Blitzhukommelse
- Metoder i vidnepsykologi
- Stereotyper og vidneudsagn
- Sociale påvirkninger af hukommelsen
- Misinformationseffekten
- Konformitet og gruppepres
- Falske minder
- Forhørsteknikker og interviewmetoder

Psykologiens Veje (3. udg.)
s. 195-196

PsykC
s. 118-120

UNDERSØGELSER OG CASES
- Yuille & Cutshall: vidner til virkeligt røveri
- Wright, Boyd & Tredoux: ansigtsgenkendelse og etnicitet
- Elizabeth Loftus & Pickrell: Lost in the Mall
- Solomon Asch: konformitetseksperiment
- Fiona Gabbert, Amina Memon & Kevin Allan: memory conformity
- Jennifer Thompson og Ronald Cotton-sagen

DOKUMENTAR/ANDET
- Dokumentarklip og cases om fejlidentifikation og falske domme
- Diskussioner om troværdighed, retssikkerhed og politiets afhøringsmetoder
- Ted Talk ‘How reliable is your memory?’
- DR-udsendelse ‘Farlige forklaringer’ (2003)
- Youtubeklip: Skænderi i Aalborg 2A Bus
- Youtuubeklip: Bar fight
- DR: Hjernevask – kan du stole på din hukommelse? (2013)

ØVELSER/EGNE UNDERSØGELSER
- Om hukommelseskonformitet
- Om afhøring af vidne
- Hukommelsestyper
- Informationskæde
- Replicering af undersøgelsen fra side 380 i PsykB
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - Kan vi stole på vidner? 15-10-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kærlighed, parforhold og de farlige mænd - EKSAMEN

KÆRLIGHED, PARFORHOLD OG DE FARLIGE MÆND

ANTAL MODULER: 15

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
Formålet med forløbet er at give eleverne en psykologisk og samfundsmæssig forståelse af kærlighed, parforhold og destruktive relationer i det senmoderne samfund. Forløbet kombinerer klassiske og nyere teorier om kærlighed, tilknytning, identitet og personlighed med viden om moderne datingkultur, sociale medier og vold i nære relationer.

Vi arbejder med den romantiske kærligheds vilkår i en samtid præget af individualisering, selvrealisering og mange valgmuligheder. Eleverne undersøger blandt andet forelskelse, erotisk tiltrækning, moderne kærlighedsforestillinger, trivsel i parforhold samt de forhold, der kan true relationer. Der arbejdes med forskellige former for attraktion, herunder fysisk, social, emotionel og seksuel tiltrækning, samt hvordan evolutionære, sociale og kulturelle faktorer påvirker partnervalg og datingadfærd.

Gennem analyser af datingapps, online relationer og stigende singletendenser undersøges desuden, hvordan senmodernitetens fokus på frihed og selvudvikling både kan skabe muligheder og usikkerhed i kærlighedslivet.

I forlængelse heraf arbejder vi med kærlighedens skyggesider, herunder psykisk og fysisk vold i parforhold, partnervold, partnerdrab, social kontrol og destruktive relationer. Eleverne undersøger psykologiske mekanismer som tilknytning, afhængighed, manipulation, jalousi og følelsesmæssig binding for at forstå, hvorfor mennesker kan have svært ved at forlade skadelige relationer.

Forløbet inddrager perspektiver fra:
– evolutionspsykologi
– socialpsykologi
– udviklingspsykologi
– humanistisk psykologi og kulturpsykologi
– neuropsykologi
– eksistentiel psykologi

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Socialpsykologi
– social adfærd, gruppeprocesser og social indflydelse
– tiltrækning, relationer og partnervalg
– datingkultur og sociale medier

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– selvfremstilling, selvværd og kærlighed
– individuelle forskelle i livs- og relationsmønstre

Udviklingspsykologi
– udvikling, arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, opdragelse og relationelle mønstre
– sårbarhed og resiliens

CENTRALE BEGREBER
Anthony Giddens
– senmodernitet, det rene forhold, refleksiv identitet

Renata Salecl
– valgpres, skyld, valgfrihedens tyranni

Hartmut Rosa
– social acceleration, tidspres, relationel utålmodighed

Poul Poder
– singleliv, individualisering, moderne relationer

Niels Ulrik Sørensen
– ungdom, intimitet, usikre relationer

Evolutionspsykologi
– seksuel selektion, partnervalg, hard wired adfærd

David Buss
– kønsforskelle, status, attraktivitet

Robert Trivers
– forældreinvestering, selektivitet

Attraktion
– nærhed, lighed, fysisk og social attraktion, halo-effekt

Pierre Bourdieu
– habitus, kapitalformer

Tilknytning (Bowlby/Ainsworth)
– tryg/utryg tilknytning, tilknytningsmønstre

Hazan & Shaver
– voksenkærlighed, tilknytningsstile

Diana Baumrind
– opdragelsesstile

Destruktive relationer
- vold, kontrol, manipulation, traumebinding

Eksistentialisme
- frihed, angst, ansvar, mening

METODEBEGREBER
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Interview, eksperiment, spørgeskema
- Undersøgelseseffekt, selvrapportering, Pygmalioneffekt
- Repræsentativitet, validitet og reliabilitet

MATERIALE:
Psykologiens Veje (2020): Kap. 15 (Kærlighed og seksualitet): Underkapitlerne 'Tiltrækning' og ’Kærlighed og forelskelse er ren kemi’. Kap. 29 (Evolutionspsykologi): underkapitlerne: ‘Seksuel selektion og partnervalg’. Kap. 9 (Behaviorisme): underkapitlerne ‘Pavlov og den klassiske betingning’ og ‘Thorndike, Skinner og den operante betingning’
Psykologiens Veje (I-bogen): Kap. 9: (Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori): underkapitlerne: ‘Social indlæringsteori’ og ‘Undersøgelse: Indlært hjælpeløshed’
Undersøgelser i psykologi (2028): Kap. 4 (Udviklingspsykologi): underkapitlerne ‘Hvad er din tilknytningsstil?’ og ‘Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold?’
Udgået materiale fra Psykologiens Veje: Giddens om ’Det rene forhold’
Psykologi - fra celle til selfie (2015), s. 109-110 (Renata Salecl: Illusionen om de frie valg)
PsykB (2023), ‘Tilknytningsstil og problemer i parforhold’ s. 250-252 og ‘Kritik og replikation af Buss’ forskning’ s. 278-280

Artikler
- Zetland: Hvad enorme mængder data fra datingapps afslører om vores sexappeal, scorestrategier og ukuelige optimisme (2018)
- Politiken: Mange unge har aldrig haft en kæreste…(2024)
- Politiken: Hva' fa'en betyder eksklusiv, red flag, breadcrumbing, rizz, ghosting og situationship? (2024)
- Danner: ‘Partnerdrab er kulminationen på massiv psykisk vold’
- Berlingske: Hver tredje singlekvinde ønsker ikke en partner (2019)
- Femina: Herlige Svend: Jeg spurgte mine følgere om, hvad de synes er umandigt. Listen er overraskende lang (2023)
- Mødrehjælpen: Psykisk vold – den usynlige partnervold
- DR: Forsker har skemalagt, hvornår forholdet bliver farligt: 'Otte trin fører til partnerdrab' (2022)
- Kristeligt Dagblad: Voldelige mænd var selv ofre for vold (2008)
- Videnskab.dk: Kærligheden er ustyrlig (2008)
- Voldsspiralen: https://fondengaia.dk/voldsspiralen/
- Social- og boligstyrelsen: ‘Undersøgelse om vold i nære relationer’ (2023)

Dokumentarer
DR2: Sindssygt forelsket (2012)
DR: Mød dit urmenneske (3): Tiltrækning og formering (43 min)
DR: Fede Forhold, Sæson 1, episode 2 (2019)
TV2: Fanget i et farligt forhold (2021)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - Kærlighed, parforhold & de farlige mænd 26-11-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Idræt, individ og samfund - EKSAMEN

IDRÆT, INDIVID OG SAMFUND

ANTAL MODULER: 15

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
Formålet med forløbet er at give eleverne en psykologisk forståelse af sammenhængen mellem idræt, motivation, identitet og fællesskab i det senmoderne samfund. Forløbet undersøger, hvordan fysisk aktivitet og idrætskultur påvirker trivsel, læring, personlighed og sociale relationer.

Vi arbejder med motivation, selvkontrol, præstation, flow og identitetsdannelse i relation til sport og fysisk aktivitet. Eleverne undersøger blandt andet, hvorfor mennesker dyrker motion og ekstremsport, samt hvordan sociale og kulturelle faktorer påvirker menneskers forhold til kroppen, konkurrence og præstation.

Forløbet behandler desuden sammenhængen mellem fysisk aktivitet, hjernen og mental sundhed med fokus på læring, stress, coping og neuropsykologiske processer. Der arbejdes også med selvkontrol, disciplin og viljestyrke gennem klassiske psykologiske undersøgelser.

Endelig undersøges sportens sociale dimensioner, herunder gruppeidentitet, gruppepres, hooliganisme, konformitet og lydighed, samt hvordan fællesskaber både kan skabe mening, loyalitet og destruktive gruppedynamikker.

Forløbet inddrager perspektiver fra:
– socialpsykologi
– neuropsykologi
– personlighedspsykologi
– udviklingspsykologi
– humanistisk psykologi
– biologisk psykologi

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

CENTRALE BEGREBER
Bandura
- Den sociale indlæringsteori
- Self-efficacy

Csikszentmihalyi
- Flow

Ryan & Deci
- Selvbestemmelsesteorien
- Indre/ydre motivation

Nicholls
- Målorienteringsteorien
- Konkurrence- og opgaveorienteret

Walter Mischel
- Dunedin-undersøgelsen (skumfidustesten)
- Længdesnitsundersøgelse
- Selvkontrol

Seligman
- Selvkontrol

Cullberg
- Kriseteori (chok-, reaktion-, bearbejdnings-, nyorienteringsfasen)

Donald Hebb
- “Neurons that fire together, wire together”
- Fyringsmønstre

Antonowsky
- ‘Sense of coherence’ (SOC) eller ‘oplevelse af sammenhæng’ (OAS)
- Begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed

Mona Have
- Akutte og længerevarende effekter af fysisk aktivitet (BDNF, dopamin, hippocampus)

Maslow
- Behovspyramiden

Zuckerman
- HSS (high sensation seekers) og LSS (low sensation seekers).

Tajfel og Turner
- Den sociale identitetsteori
- Homogeniseringseffekt, differentiering, egen- og fremmedgrupper, gruppepolarisering, dikotomitænkning

Høgh-Olsen
- Den forsigtige og den risikovillige type

Asch
- Konformitet (informationsbaseret og normativ)

Milgram
- Strøm, eksperiment, autoritet, lydighed

Lazarus
- Problem og emotionsfokuseret coping

METODEBEGREBER
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Eksperiment
- Observation
- Interview og spørgeskema
- Længdesnitsundersøgelse
- Repræsentativitet
- Validitet og reliabilitet
- Selvrapportering
- Etiske problemstillinger
- Undersøgelseseffekt

MATERIALE:
Psykologiens Veje (2020): Kap. 14 (Nerveceller, synapser og neurotransmittere): underkapitlerne ‘"Neurons that fire together, wire together"’, s. 243-244 og ‘Antonovsky “oplevelse af sammenhæng”’ s. 448-449 og ‘Maslows behovspyramide’ s. 304-305 og ‘Stress’ s. 439-442 og ‘Coping’ s. 455-457

Psykologiens Veje (I-bogen): Kap. 31 (Idrætspsykologi): underkapitlerne ‘Motivation’ og Kap. 7 (Småbarnet): underkapitlerne ‘Undersøgelse: Dunedin-studiet om selvkontrol’ og ‘Undersøgelse: Skumfidus-undersøgelsen om selvkontrol’ og ‘Forskningsnyt: Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen!’ og Kap. 18 (Personlighedspsykologi): underkapitlerne ‘Den forsigtige og den risikovillige type’ og Kap. 21 (Socialpsykologi): underkapitlerne ‘Massehypnose’ og ‘Gruppepres og social kontrol’ og Kap. 24. (Ondskab): underkapitlerne ‘Lydighedens dilemma’

Temaer i psykologi (I-bogen): Kap. 3 (Læringens udfordringer): underkapitlerne ‘Motivation’
Psykologi - fra celle til selfie (I-bogen): Kap. 5 (Læring og kognition): underkapitlerne ‘Motion fremmer læring’ og Kap. 4 (Socialpsykologi): underkapitlerne ‘Tajfel og Turners sociale identitetsteori’

Gyldendals idrætspsykologi (I-bogen): Kap. 4 (Ekstremsport): underkapitlerne ‘Kulturens rolle’ og ‘Rusen og flow som motiv’ og ‘Smerten i ekstremsport’ og ‘ Et psykodynamisk perspektiv’ og ‘Fortællingen som perspektiv’ og ‘Et biologisk behov’ og ‘Ekstremsport’

Artikler
- TV2: Lad skumfidusen ligge: Selvkontrol er nøglen til succes i livet (2016)
- Videnskab.dk: Skadede motionister risikerer at blive deprimerede (2017)
- Berlingske: »Vi hadede sammen. Vi sloges sammen. Til sidste blodsdråbe.« Hvorfor svælgede den afdøde nynazist Baldur i vold? (2020)

Andet:
- Podcast: Psykologi i hverdagen. 43. Selvkontrol del 1.
- Dansk skoleidræt: Tema: ‘Børn lærer med kroppen’ s. 4-7
- Spillernyt (2008) "Karrierestop - det sorte hul eller genfødslen?" (s. 8-11)
- Spillernyt (2008) “Madsens mareridt” (s.12-13)
- DR: P3-essensen (2024): ‘Hvordan kan voldelige hooligans stoppes?’

Dokumentar
- DR1: Mesterhjerner: viljestyrke (2017)
- DR1: Indlæring og bevægelse (2016)
- Discovery: Why We Hate (2019)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - Idræt, individ og samfund 04-02-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Organdonation - EKSAMEN

ORGANDONATION

ANTAL MODULER: 10

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
Formålet med forløbet er at give eleverne en psykologisk forståelse af organdonation som et menneskeligt, samfundsmæssigt og etisk dilemma. Forløbet undersøger, hvordan mennesker træffer beslutninger om liv, død og donation, og hvordan følelser, tanker, sociale normer og biologiske reaktioner påvirker vores holdninger og handlinger.

Vi arbejder med beslutningstagning, kognitive processer og menneskers tendens til at undgå svære valg. Eleverne undersøger blandt andet Daniel Kahnemans teori om system 1 og system 2, kognitive skemaer og kognitiv dissonans for at forstå, hvorfor mange mennesker udskyder eller undgår at tage stilling til organdonation.

Forløbet behandler desuden menneskers følelsesmæssige reaktioner på sygdom, blod, operationer og død. Her arbejdes der med evolutionspsykologiske forklaringer på væmmelse og frygt, samt hvordan amygdala, klassisk betingning og tidligere erfaringer kan påvirke menneskers adfærd og beslutninger.

I forlængelse heraf arbejder vi med sorg, kriser og pårørendes reaktioner i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsfald. Eleverne undersøger blandt andet Cullbergs kriseteori og tosporsmodellen for at forstå menneskers sorgreaktioner og bearbejdning af tab.

Endelig undersøges hjælpeadfærd, altruisme og sociale relationer gennem psykologiske og evolutionspsykologiske perspektiver på, hvorfor mennesker hjælper andre – både familiemedlemmer og fremmede. Der arbejdes samtidig med etiske problemstillinger, identitet, ansvar og selvbestemmelse i relation til organdonation.

Forløbet inddrager perspektiver fra:
– socialpsykologi
– kognitiv psykologi
– neuropsykologi
– evolutionspsykologi
– udviklingspsykologi
– humanistisk psykologi

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabeligt baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

CENTRALE BEGREBER
Daniel Kahneman
– system 1 og system 2, hurtig og langsom tænkning, beslutningstagning

Jean Piaget
– kognitive skemaer (akkomodation, assimilation)

Leon Festinger
– kognitiv dissonans

Evolutionspsykologi
– væmmelse og overlevelse, hjælpeadfærd, genetisk overlevelse

William D. Hamilton
– slægtskabsselektion
– altruistisk hjælpeadfærd

Altruisme og reciprocitet
– uselvisk hjælpeadfærd, gensidighedsprincippet

Cullberg
– kriseteori
– chok-, reaktions-, bearbejdnings- og nyorienteringsfasen

Stroebe & Schut
– tosporsmodellen
– tabsorienteret og genoprettende coping

Den emotionelle hjerne
– amygdala, hippocampus, kamp/flugt-respons, frygt og angst

Klassisk betingning
– indlæring af frygt og undgåelsesadfærd

Lazarus
– coping (problemfokuseret og emotionsfokuseret coping)

METODEBEGREBER
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Interview og spørgeskema
- Eksperiment
- Observation
- Selvrapportering
- Undersøgelseseffekt
- Pygmalioneffekt
- Validitet og reliabilitet
- Repræsentativitet

FELTARBEJDE
Kvantitativ undersøgelse af, hvor mange der har taget stilling til organdonation gennem en spørgeskemaundersøgelse samt en kvalitativ undersøgelse, hvor fokus er på dem, der endnu ikke har taget stilling til organdonation. Gennem interviews skulle de undersøge, hvilke årsager der er til, at de ikke har truffet deres valg. Efter en analyse af deres data skulle de skrive en rapport, der beskriver deres undersøgelser og sammenfatter jeres resultater.

MATERIALE
Når død giver liv (I-bog):
- Introduktion til organdonation
- Valg og beslutningstagen
- De to styresystemer
- Ubehag og fobier
- Kognitiv dissonans
- Hvorfor hjælper vi?
- Altruisme og reciprocitet
- Sorg og krise
- Den emotionelle hjerne
- Fejlkilder og effekter

ARTIKLER OG ANDET
- Materialer fra Organdonorregistret og Sundhedsstyrelsen
- Cases om organdonation, pårørende og transplantation
- Diskussioner om etik, selvbestemmelse og aktivt samtykke

DOKUMENTAR / VIDEO
- Undervisningsvideoer fra Når død giver liv
- “Organer for livet” (dansk dokumentar fra 2018)
- Kahneman: Thinking Fast vs Thinking Slow (YouTube)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om organdonation 07-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer