Holdet 2025 bi/2x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Siv Peitersen
Hold 2025 bi/2x (2x bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 T1) Er celler forskellige og hvad bruges ..
Titel 2 T2) Hvor får levende organismer deres energi...
Titel 3 T3) Hvordan udvikler vi os og er mutationer farlig
Titel 4 T4) Fysiologi: Hvad sker der når vi spiser...
Titel 5 T5)  Hvordan kan man se om et økosystem er sundt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 T1) Er celler forskellige og hvad bruges ..

TEMA 1: Er celler forskellige – og hvad bruges viden om celler til?
Delemner:
1.a) Cellebiologi
1.b) Mikrobiologi

FORMÅL
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse af celler som livets byggesten og kan forklare forskelle og ligheder mellem forskellige celletyper. Eleverne skal lære, hvordan cellers opbygning hænger sammen med deres funktion, og hvordan viden om celler bruges inden for sundhed, forskning og bioteknologi.
Desuden er det et mål, at eleverne trænes i naturfaglige arbejdsmetoder, herunder mikroskopi, forsøgsopstillinger, databehandling og figurgennemgang, hvor de lærer at forklare, hvad en biologisk figur viser, og hvordan den bruges til faglig argumentation.

INDHOLD
Forløbet introducerer cellens grundlæggende opbygning og biologiske betydning. Eleverne arbejder med forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler og undersøger, hvordan celler varierer mellem bakterier, svampe, planter og dyr. Organellernes funktion – fx mitokondrier, kloroplaster, cellemembran, ribosomer og cellekerne – gennemgås med fokus på forskelle/ ligheder, struktur–funktions–sammenhænge.

I mikrobiologi-delen undersøges bakteriers og gærs vækstkurve, opbygning, vækstbetingelser og formering. Der arbejdes med mikroorganismer som modelorganismer og perspektiveres til bioteknologi.

Der indgår løbende træning i at aflæse figurer, mikroskopiske billeder, modeller af cellestrukturer, vækstkurver og figurdata fra øvelser om osmose og gær.

LÆRINGSMÅL
Faglig viden
Eleverne skal kunne:

- Redegøre for forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler.
- Forklare funktionen af centrale organeller i plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller.
- Beskrive mikroorganismers opbygning, vækst og betydning for dyr og miljø.
- Forklare, hvordan cellebiologisk viden anvendes i fx industri.
- Forklare osmose og transport over cellemembranen.

Færdigheder og kompetencer
Eleverne skal kunne:
- Betjene mikroskopet korrekt og udføre simple mikrobiologiske observationer.
- Gennemføre forsøg om osmose og gærens knopskydning.
- Registrere og analysere data fra eksperimenter.
- Gennemføre figurgennemgang, herunder:
   Beskrive, hvad figuren viser
   Identificere tendenser eller strukturer
   Forbinde figurens indhold med biologiske forklaringer
- Samarbejde om undersøgende arbejde og bruge fagsprog i mundtlige forklaringer.

ØVELSESOVERSIGT
1. Osmose i røde blodlegemer
- Eleverne observerer røde blodlegemers ændringer i forskellige saltkoncentrationer.
- Fokus: osmose, diffusion, membrantransport, iso- hypo- hypertonisk, og figurfortolkning af mikroskopiske billeder.

2. Mikroskopi: Gærs knopskydning
- Eleverne undersøger gær under mikroskop og identificerer knopskydningsprocessen.
- Fokus: mikroorganismers formering, cellestrukturer, mikroskopteknik og figurgennemgang af mikroskopiske observationer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse: Osmose i røde blodceller 17-09-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 T2) Hvor får levende organismer deres energi...

TEMA 2. Hvor får levende organismer deres energi fra og hvordan foregår det?
__________________
FORMÅL
Formålet med forløbet er, at eleverne får grundlæggende indsigt i, hvordan levende organismer skaffer, omsætter og udnytter energi gennem fotosyntese, respiration og gæring. Eleverne skal forstå, hvordan makromolekyler er opbygget og indgår i organismers opbygning og energistofskifte, samt hvilken rolle enzymer spiller som katalysatorer i biokemiske reaktioner.
Derudover er det et væsentligt mål, at eleverne trænes i naturfaglige arbejdsmetoder, herunder databehandling, forsøgsgennemførelse og figurgennemgang — dvs. at kunne forklare, hvad en figur viser, identificere tendenser og bruge figurer som faglige argumenter.

INDHOLD
Forløbet indledes med de grundlæggende principper for biokemiske processer og energioverførsel i levende organismer, herunder ATP, forskellen mellem de stofopbyggende og stofnedbrydende reaktioner mm. Der arbejdes ud fra det overordnede tema, med tværgående eksempler ved delemnerne listet ovenfor.
________________________

DELEMNER:

2.a) Biokemiske processer
2.a.1) Fotosyntese
2.a.2) Respiration
2.a.3) Gæring

2.b) Makromolekyler
2.b.1) Fedt
2.b.2) Kulhydrater
2.b.3) DNA
2.b.4) Proteiner

2.c) Enzymer
_________________________________________

2.a) BIOKEMISKE PROCESSER
2.a.1) FOTOSYNTESE
- Opbygning af kloroplaster
- Sammenhæng mellem lysintensitet og fotosyntesehastighed
__
2.a.2) RESPIRATION
- Mitokondriets anatomi
- ATP-produktion ved Aerob vs. anaerob energidannelse
__
2.a.3) GÆRING
- Alkoholgæring i gærceller
- Mælkesyregæring/anaerob respiration i muskelceller
- Mælkesyregæring i mælkesyre bakterier
__
2.b) MAKROMOLEKYLER
- Makromolekyler generelt
- Polymerisation, navngivning, ligheder forskelle.
- Biologiske funktioner

2.b.1) FEDT
- Struktur, mættede, umættede, polyumættede
- Opløselighed
- Biologiske funktioner
- Eksempler: LDL, HDL
__
2.b.2) KULHYDRATER
- Opbygning/ strukturer.
- Biologiske funktioner
- Langsomme/ hurtige kulhydrater
- Eksempler: Bl.a. Stivelse, Cellulose.
__
2.b.3) DNA
- Opbygning/ struktur
- Biologiske funktion
- Forskel på DNA/RNA (overordnet)
- Betydning for proteinsyntese
__
2.b.4) PROTEINER
- Opbygning/ strukturer (overordnet)
- Biologiske funktioner
__
2.c) ENZYMER
- Enzymers opbygning (Aktivt center, substratspecificitet)
- Biologiske funktion/ virkemåde
- Aktivitets-profiler: Temperatur-, pH- og koncentrationspåvirkning
____________________________________
ØVELSESOVERSIGT
1. Fotosyntese som funktion af lysintensitet
Eleverne måler fotosyntesehastighed i vandplanter ved forskellige lysintensiteter.
Fokus på grafer, kurveforløb og figurpræsentation OG fejlkilder - hvorfor så vi noget andet end forventet. Hvordan hænger det sammen med teorien..
Træning i at forklare sammenhængen mellem lys og energiproduktion.

2. Design selv forsøg med valgfrit substrat, og gæringsmodel (inkl. zymase-aktivitet)
Forsøg med gærens alkoholgæring, kuldioxidproduktion og enzymet zymase.
Eleverne arbejder med vækstforhold og temperaturpåvirkning.
Fokus på at aflæse og forklare måledata - forstå teorien bag.
Den biokemiske proces som funktion af temperatur (ballon omkreds pr. temperatur), eller pH ændring/ alkohol udvikling (cider/youghurt produktion) eller andet. Eleverne designede selv sit forsøg/forsøgsvejledning. Denne blev godkendt med/uden præmis om ændringer til at rumme Tema2 faglighed, siden udført og afleveret som rapport.
____________________________________
LÆRINGSMÅL
Efter forløbet skal eleverne kunne: Faglig viden..
Forklare energiomsætningen i fotosyntese, respiration og gæring.
Redegøre for opbygning og funktion af fedt, kulhydrater, proteiner og DNA.
Beskrive enzymernes rolle som katalysatorer i biokemiske processer.
Forklare, hvordan ATP dannes og bruges i celler.
Relatere makromolekylers struktur til deres funktion i cellen.

FÆRDIGHEDER
Gennemføre forsøg om fotosyntese, gæring/respiration og enzymaktivitet.
Anvende metoder korrekt.
Registrere og analysere biologiske data.

Gennemføre figurgennemgang, herunder:
Beskrive, hvad figuren viser
Udpege tendenser
Sammenligne data
Forklare, hvordan figuren understøtter en biologisk pointe

KOMPETENCER:
Sammenholde forskellige energiprocesser i levende organismer.
Diskutere betydningen af energistofskifte for organismefunktion og sundhed.
Arbejde selvstændigt og i grupper med biologiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse: Fotosyntese 05-11-2025
Øvelse: Makromolekyler og biokemiske processer (1) 05-02-2026
Øvelse: Makromolekyler og biokemiske processer (2) 28-02-2026
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 T3) Hvordan udvikler vi os og er mutationer farlig

TEMA 3. Hvordan udvikler vi os og er mutationer farlige?
__________________
FORMÅL
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår grundlæggende forståelse for, hvordan genetisk information er opbygget, kopieres og videregives mellem celler og generationer. Eleverne skal arbejde med DNA’s molekylære struktur, kromosomers opbygning og cellelivscyklussen, herunder mitose og meiose.

Derudover skal eleverne forstå, hvordan genetisk information omsættes til proteiner gennem det centrale dogme (DNA → RNA → protein). Forløbet introducerer også mutationer som ændringer i arvematerialet og diskuterer, hvornår mutationer kan være skadelige, neutrale eller i nogle tilfælde gavnlige.

Eleverne arbejder med grundlæggende genetiske principper for nedarvning, herunder Mendels 1. lov, krydsningsskemaer og stamtavleanalyse. Afslutningsvis introduceres evolution kort som en proces, hvor genetisk variation og mutationer kan føre til ændringer i populationer over tid.

Samtidig trænes eleverne i naturvidenskabelige arbejdsmetoder, herunder figurgennemgang m.m.

INDHOLD
Forløbet starter med DNA’s struktur og organisering i kromosomer. Herefter arbejdes der med cellelivscyklussen og celledelingerne mitose og meiose, som forklarer hvordan genetisk materiale kopieres og fordeles i celler og kønsceller.

Derefter introduceres mutationer som ændringer i arvematerialet, herunder genmutationer og kromosommutationer. Eleverne arbejder med, hvordan sådanne ændringer kan påvirke organismers egenskaber og i nogle tilfælde føre til sygdom.

Herefter behandles det centrale dogme, hvor DNA-information omsættes til proteiner gennem DNA-replikation, transkription og translation.

Afslutningsvis arbejdes der med genetiske nedarvningsprincipper og Mendels 1. lov samt simple evolutionære eksempler, der viser hvordan genetisk variation kan føre til udvikling i populationer.
________________________

DELEMNER:

3.a) Genetik
3.a.1) DNA og kromosomer
3.a.2) Cellelivscyklus og celledelinger
3.a.3) Mutationer

3.b) Molekylærbiologi
3.b.1) Det centrale dogme
3.b.2) DNA-replikation
3.b.3) Transkription
3.b.4) Translation

3.c) Evolution
_________________________

3.a) GENETIK
3.a.1) DNA OG KROMOSOMER
- DNA’s molekylære struktur
- Baseparringsprincippet (A-T og C-G)
- DNA’s biologiske funktion
- Organisering af DNA i kromosomer
- Karyotype
- Kønskromosomer (XX og XY)
__
3.a.2) CELLELIVSCYKLUS OG CELLEDELINGER
- Cellecyklus (overordnet)
- Mitose og dens faser
- Meiose og dens faser
- Forskelle mellem mitose og meiose
- Betydning for vækst, reparation og dannelse af kønsceller
__
3.a.3) MUTATIONER
- Mutationer som ændringer i DNA
- Genmutationer
- Kromosommutationer
- Mutationer og genetiske sygdomme
- Mutationer som kilde til genetisk variation
__
3.b) MOLEKYLÆRBIOLOGI
3.b.1) DET CENTRALE DOGME
- Sammenhæng mellem DNA, RNA og proteiner
- Gener som opskrifter på proteiner
- Overordnet informationsflow i celler
__
3.b.2) DNA-REPLIKATION
- Kopiering af DNA før celledeling
- Baseparringsprincip ved DNA-kopiering
- Betydning for genetisk stabilitet
__
3.b.3) TRANSKRIPTION
- Aflæsning af DNA til mRNA
- RNA’s rolle i proteinsyntesen
- Forskel mellem DNA og RNA
__
3.b.4) TRANSLATION
- Omsætning af mRNA til protein
- Ribosomers funktion
- Aminosyrer og dannelse af proteiner
__
3.c) EVOLUTION
- Evolution som ændringer i populationer over tid
- Mutationer som kilde til genetisk variation
- Naturlig selektion (overordnet)
- Eksempel: antibiotikaresistens hos bakterier
- Eksempel: tilpasning hos dyr eller planter
_____________________________________

ØVELSESOVERSIGT

1. Mitose og meiose – figuranalyse
Eleverne arbejder med modeller og figurer af celledelinger.
Fokus på:
- identifikation af mitosens og meiosens faser
- forskelle mellem mitose og meiose
- hvordan kromosomer fordeles i celler
- Træning i figurgennemgang og biologisk forklaring.

2. Nedarvning og Mendels 1. lov
Eleverne arbejder med genetiske krydsningsskemaer.
Fokus på:
- genotype og fænotype
- dominante og recessive alleler
- sandsynligheder i genetiske kryds
- analyse af simple stamtavler

LÆRINGSMÅL/ FÆRDIGHEDER. Efter forløbet skal eleverne kunne:
Forklare DNA’s opbygning og funktion.
Redegøre for kromosomers opbygning og betydning.
Forklare forskellen mellem mitose og meiose.
Beskrive genmutationer og kromosommutationer (give et par eksempler)
Forklare det centrale dogme og proteinsyntesen.
Redegøre for Mendels 1. lov og simple nedarvningsmønstre.
Forklare hvordan genetisk variation kan føre til evolution.

KOMPETENCER
Forklare hvordan genetisk information overføres mellem celler og generationer.
Diskutere betydningen af mutationer for sygdom og evolution.
Sammenholde genetisk variation med biologisk udvikling.
Arbejde selvstændigt og i grupper med genetiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse: Nedarvning 24-03-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 T4) Fysiologi: Hvad sker der når vi spiser...

TEMA 4. Fysiologi - Hvad sker der når vi spiser en burger? Hvordan formerer mennesker sig? Og hvordan fungerer det med at regulere sig?
__________________
FORMÅL
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse af menneskets fysiologi og kroppens vigtigste organsystemer. Eleverne skal arbejde med, hvordan kroppen optager og omsætter næringsstoffer, hvordan hormoner regulerer kroppens funktioner, samt hvordan menneskets forplantning foregår.
Eleverne skal undersøge sammenhænge mellem organers opbygning og funktion og opnå indsigt i kroppens reguleringsmekanismer, herunder blodsukkerregulering og hormonel kontrol. Derudover skal eleverne arbejde med biologiske modeller, figurer og fysiologiske processer samt træne biologisk fagsprog og formidling.
Der arbejdes både teoretisk og praktisk med fysiologi gennem modeller, øvelser, figuranalyse, animationer og laboratoriearbejde, hvor eleverne får erfaring med at koble biologisk teori til menneskets hverdag og sundhed.

INDHOLD
Forløbet introducerer kroppens organsystemer og deres samarbejde om at opretholde kroppens funktioner. Eleverne arbejder med fordøjelsessystemets opbygning og funktion, herunder hvordan kroppen nedbryder og optager kulhydrater, proteiner og fedt. Der arbejdes med tyndtarmens opbygning, fordøjelsesenzymer samt regulering af blodsukker gennem insulin, glukagon og glykogen. Desuden inddrages diabetes som eksempel på forstyrrelser i kroppens regulering.
I forplantningsdelen arbejdes der med hormonel regulering under puberteten, mandens og kvindens kønsorganer, sædcelleproduktion, ægmodning og menstruationscyklus. Eleverne arbejder med samspillet mellem hormoner og reproduktion samt biologiske og fysiologiske ændringer gennem livet.
På tilvalgsdelen arbejdes der med det muskulære system og kroppens energiproduktion under fysisk aktivitet. Her undersøges aerob og anaerob respiration, muskelfibertyper samt sammenhænge mellem træning, sport og fysiologiske forskelle mellem mennesker.
Der indgår løbende træning i at aflæse figurer, modeller og biologiske illustrationer samt anvende biologiske fagbegreber korrekt i mundtlig og skriftlig formidling.
________________________

DELEMNER:

4.a) Oversigt over kroppens organsystemer
4.b) Et udvalgt organsystems opbygning og funktion
4.c) Forplantning og hormonel regulering
4.d) På tilvalg: Det muskulære system
_________________________________________

4.a) Oversig over kroppens organsystemer
- Hvad definerer væv, organ og organsystem?
- De 11 organsystemer overordnede funktioner.
__
4.b) Et udvalgt organsystems opbygning og funktion
- Fordøjelsessystemets opbygning og funktion.
- Nedbrydelse og optagelse af: kulhydrater, proteiner og fedt nedbrydes og optages i kroppen.
- Enzymers funktion i fordøjelsen.
- Regulering af blodsukker: insulin og glukagon.
- Diabetes.

4.c) Forplantning og hormonel regulering
- Hormoners betydning for pubertet og forplantning.
- Mandens kønsorganers opbygning og funktion.
- Kvindens kønsorganers opbygning og funktion.
- Menstruationscyklus, ægmodning og befrugtning

4.d) På tilvalg: Det muskulære system
- Aerob og anaerob energiproduktion.
- Muskelfibertyper og deres betydning ved fysisk aktivitet.
- Fordelingen af Type I og Type II muskelfibertyper.
- Sliding filament teorien.
____________________________________
ØVELSESOVERSIGT
1. Øvelse: Mikroskopøvelse: Væv i forplantningssystemet
Eleverne arbejder med mikroskopiske præparater fra forplantningssystemet, bl.a. ovarier, testikler og sædceller. De skal identificere væv, beskrive strukturer, lave biologiske skitser og anvende fagbegreber. Fokus er på sammenhængen mellem vævsopbygning og funktion samt mikroskopiteknik og biologisk tegning.

2. Øvelse: Hvilken muskelfibertype har jeg?
Eleverne undersøger muskelfibertyper og energisystemer ved først at opstille en hypotese om egen muskelfibersammensætning. Derefter udføres fysiske tests som styrke-, eksplosions- og udholdenhedsøvelser. Resultaterne sammenholdes med teori om muskelfibre, sliding filament-teorien samt aerob og anaerob energiomsætning. Til sidst perspektiveres der til egnede sportsgrene.
____________________________________
LÆRINGSMÅL
Efter forløbet skal eleverne kunne:
Redegøre for kroppens vigtigste organsystemer og deres funktion.
- Forklare fordøjelsessystemets opbygning og funktion.
- Forklare hvordan kulhydrater, proteiner og fedt nedbrydes og optages i kroppen.
- Redegøre for enzymers funktion i fordøjelsen.
- Forklare hvordan insulin og glukagon regulerer blodsukkeret.
- Redegøre for diabetes.
- Forklare hormoners betydning for pubertet og forplantning.
- Redegøre for mandens og kvindens kønsorganers opbygning og funktion.
- Forklare menstruationscyklus og ægmodning.
- Forklare forskellen mellem aerob og anaerob energiproduktion (Til Censor: Vi har ikke haft om CrP)
- Redegøre for muskelfibertyper og deres betydning ved fysisk aktivitet.

FÆRDIGHEDER
- Anvende biologiske fagbegreber korrekt.
- Analysere og forklare biologiske figurer og modeller.
- Arbejde undersøgende med fysiologiske problemstillinger.
- Indsamle, bearbejde og formidle biologisk viden.
- Diskutere fysiologi i relation til træning/talent/muskelfiberkomposition.
- Formidle biologisk viden mundtligt og skriftligt med relevant fagsprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 T5) Hvordan kan man se om et økosystem er sundt?

TEMA 5. Økologi - Hvordan kan man se om et økosystem er sundt?
__________________
FORMÅL
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse af økologiske sammenhænge og lærer at vurdere, hvordan man undersøger og beskriver et økosystems sundhedstilstand.
Undervisningen foregår casebaseret med udgangspunkt i Nordic Waste-skandalen og konsekvenserne af forurening i vandmiljøer. Eleverne arbejder med biologiske begreber, analyser af naturbilleder, videoer og medieklip samt diskussioner om menneskets påvirkning af naturen og mulighederne for genopretning af økosystemer.
Der arbejdes med både naturlige og menneskepåvirkede åløb, herunder naturlige åløb, omlagte åløb, afrettede åløb, rørlagte åløb og forurenede åløb. Eleverne skal opnå forståelse for samspillet mellem biotiske og abiotiske faktorer samt hvordan biodiversitet og faunaindeks kan anvendes til at vurdere miljøtilstanden i et økosystem.
Forløbet kobler teori med undersøgende og praksisnære aktiviteter, hvor eleverne træner biologisk analyse, databehandling, faglig formidling og diskussion af miljømæssige problemstillinger.

INDHOLD
Forløbet tager udgangspunkt i økologiske sammenhænge mellem organismer og deres miljø. Eleverne arbejder med fødekæder og fødenet, energistrømme i økosystemer samt sammenhænge mellem produktion, respiration og energitab. Der arbejdes med begreber som habitat, niche, biodiversitet og konkurrence mellem organismer både inden for samme art og mellem forskellige arter.
Undervisningen kobles løbende til Nordic Waste-sagen, hvor eleverne analyserer konsekvenserne af udledning af forurenet jord til åmiljøer. Der diskuteres blandt andet påvirkning af biodiversitet, iltforhold, dyreliv og vandkvalitet samt muligheder for genopretning af økosystemer.
Der arbejdes desuden med stofkredsløb og carbons kredsløb, herunder nedbrydning, energistrømme og drivhuseffekt. Eleverne kobler teorien om stofkredsløb til samspillet mellem organismer i økosystemer og menneskets påvirkning af naturen.
Eleverne arbejder selvstændigt i grupper med udvalgte fagområder inden for økologi og præsenterer deres eget mindre “specialeområde” for resten af klassen.
Der indgår løbende arbejde med biologiske figurer, modeller, videoer, billeder og datamateriale fra naturen omkring Nordic Waste før, under og efter skandalen
________________________

DELEMNER:

5.a) Samspil mellem arter og deres omgivende miljø – Et caseforløb
5.b) Energistrømme og C-kredsløbet
_________________________________________

5.a) Samspil mellem arter og deres omgivende miljø – Et caseforløb
- Biotiske og abiotiske faktorer.
- Opbygningen af fødekæder og fødenet.
- Habitat og niche.
- Intraspecifik og interspecifik konkurrence.
- Betydningen af biodiversitet i et økosystem.
- Menneskers påvirkning (Case) af natur og miljø.

- Indsamle og analysere biologiske data fra et økosystem.
- Faunaindex og biodiversitetsundersøgelser anvendes til vurdering af miljøtilstand.
- Sammenligne sunde og belastede økosystemer.

5.b) Energistrømme og C-kredsløbet
- Forklare energistrømme i økosystemer.
- Anvendelse af sammenhængen NPP = BPP – R.
- Carbons kredsløb og drivhuseffekten.
- Afbrænding af fossile brændstoffer - økosystemers balance/ stabilitet.
____________________________________
ØVELSESOVERSIGT
1. Øvelse: Case
Kvaliteten af 2 vandmiljøer: 1) En (fiktiv) prøve fra Allinge å efter Nordic Waste skandalen samenlignes med 2) En faunaundersøgelse i skolens sø.
Eleverne undersøger biodiversitet og makroindex i skolens sø som eksempel på et sundt økosystem og sammenholder resultaterne med en fiktiv stikprøve fra Alling Å efter Nordic Waste-skandalen.
Der arbejdes med identificering af smådyr og indikatorarter samt vurdering af vandmiljøets sundhedstilstand ud fra faunaindex og biodiversitet. Eleverne diskuterer, hvordan forurening påvirker økosystemers stabilitet og artsdiversitet.

____________________________________
LÆRINGSMÅL
Eleverne skal opnå viden om samspillet mellem organismer og miljø, herunder biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder, fødenet og energistrømme i økosystemer. De skal kunne forklare begreber som biodiversitet, habitat, niche samt intra- og interspecifik konkurrence. Derudover skal eleverne forstå carbons kredsløb, drivhuseffekten og menneskets påvirkning af økosystemers stabilitet, herunder anvendelsen af faunaindex og biodiversitetsundersøgelser til vurdering af miljøtilstand.

Færdigheder
Eleverne skal kunne indsamle, bearbejde og analysere biologiske data fra økosystemer samt udføre biodiversitets- og faunaindexundersøgelser. De skal kunne sammenligne forskellige økosystemer, analysere biologiske problemstillinger ud fra cases og diskutere menneskets påvirkning af natur og miljø. Derudover skal eleverne kunne samarbejde undersøgende i grupper samt formidle biologisk viden mundtligt og skriftligt med korrekt anvendelse af biologisk fagsprog og analyse af figurer, modeller og videomateriale.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse: Vandkvalitet 11-05-2026
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer