Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Connie Holtermann
|
|
Hold
|
2025 ng/2k (2k ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Er vulkaner farlige?
Vulkanisme. Vulkaners placering og underliggende pladetektonik.
Vulkantyper (keglevulkan/stratovulkan, skjoldvulkan, spaltevulkan, eksplosionsvulkan, supervulkan)
Lavatyper basalt, andesit og rhyolit
Udbrudstyper. Hawaiiske, strombolske, vulkanske og pliniske
Udbrudsprodukter: Tefra som fællesbetegnelse for fast materiale. Lava og gasser. Pyroklastiske strømme og lahar.
VEI
Hotspot
Vulkaners opbygning og hvad der sker under et udbrud: magmas opstigning, afkølning, udkrystallisering. Magmakammer. Gasbobler og tryk.
Pladetektonik. Tektoniske plader. Pladegrænser/rande: konstruktive, destruktive og bevarende
Subduktionszoner og spredningszoner.
Dybgrave, oceanrygge, foldebjerge, vulkanske øbuer
Konvektionsstrømme
Bjergarternes kredsløb/geologiske cyklus: magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter. Dag- og dybbjergarter.
Jordskælv. Hypocenter og epicenter, jordskælvsbølger.
Eksperimentelt arbejde:
Forsøg med viskositet
Forsøg konvektionsstrømme
Demonstrationsforsøg knyttet til subduktion: Massefylde basalt og granit
Google Earth
Klassificering bjergarter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 179, 181-183, 186-190, 194-196, 198-199
-
Læs om de forskellige vulkantyper, og skriv nogle korte stikord til hvad der kendetegner hver af dem.
-
Læs om lavatyper og kvartsindhold, med formål at se sammenhænge mellem lavatype og vulkantyper. Udfyld så mange felter i vulkanskemaet som muligt.
-
I behøver ikke medbringe ng-bogen i dag
-
Læs om "selve udbruddet" fra s. 194 til og med de øverste tre linjer s. 196. Kig grundigt på fig. 10.41 samtidigt.
-
CH vil gennemgå introduktionen om pladetektonik (s.184), samt beviserne for konstruktive pladegrænser (s.186) i modulet.
-
Pladegrænser
-
NgC grupper fra d 22/9 (skal bruges til vulkanopgave)
-
Læs indledningen til den geologiske cyklus s. 179. Besvar dernæst følgende spørgsmål (svar findes s.181-183)
-
Filer til Google Earth Pro
-
Download Google Earth pro (det holder ikke med net-versionen. I skal gennemføre et download)
-
Grupperne skal have aftalt en individuel lektie til hver person i gruppen, som skal være lavet til modulet. Dvs. vi starter modulet med at alle i gruppen individuelt præsenterer hvad de har fundet frem til/arbejdet med. Det skal altså tilføres noget
-
Fremlæggelse 12 min per gruppe, dvs. 3-4 min per person (alle skal præsentere)
-
Faste pladser
-
Læs s. 190, og besvar følgende spørgsmål skriftligt i elevfeedback:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Vulkanopgave
|
09-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Klimatilpasninger i byer
Klimaforandringer. Ændring i temperatur og nedbør.
Nedbørsdannelse. Afkølning, dugpunkt, kondensering/fortætning. Absolut og relativ luftfugtighed. Dugpunktskurven.
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen.
Oversvømmelser og årsager hertil. Arealanvendelse.
LAR-metoder. Dobbeltfunktion og merværdi.
Urbane varmeøer. Albedo.
Dannelse af vinde.
Eksperimentelt arbejde:
Observation og foto af områder i lokalmiljøet med fare for oversvømmelser
Skydannelse: kondensering i flaske (hjemmeforsøg)
Nedbørsdannelse: fordampning og kondensering i kolbe med svalerør.
Ekskursion til områder med klimatilpasninger i København
Forsøg med tryk og vinde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Amazonas
Et meget kort forløb, som skal ses i sammenhænge med klimatilpasningsforløbet, da det bygger videre på teori derfra.
Regnskov, nedbørsforhold og nedbørstyper.
Klima og plantebælter
Det globale vindsystem
Udnyttelse af regnskoven
Eksperimentelt arbejde (fra klimatilpasningsforløbet)
Skydannelse: kondensering i flaske (hjemmeforsøg)
Nedbørsdannelse: fordampning og kondensering i kolbe med svalerør.
Forsøg med tryk og vinde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvor får vi energien fra?
Energiforbruget i Dk fra 70'erne og frem til idag.
Oliedannelse (fra organisk slam til olien ligger klar i reservoirbjergarten), herunder olievinduet, kildebjergart, reservoirbjergart og seglbjergart.
Migration, permeabilitet og porøsitet
Oliefælder og olieudvinding i Nordøsen
Indvindingsgrad og indvindingsmetoder
Strålingsbalancen og drivhuseffekten
Vindenergi i Dk
Vindressourcer og placering af vindmøller i forhold til udvalgte regler.
Eksperimentelt arbejde:
- hjemmeforsøg oliemigration
- olieudvinding fra kridtprøver
- små øvelser med permeabilitet og porøsitet (find 5 ting i klasseværelset)
- Google Earth: vindressoucer i Dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Det danske landskab
Weichsel istidens påvirkning på det danske landskab.
Isens bevægelsesretning og ledeblokke.
Transportkapacitet og sedimentation.
Isens og smeltevandets erosion, transport og aflejring.
Isens plasticitet, ligevægt, ablationsområde og akkumulationsområde
Landskabsformer:
Randmoræner, bunmoræne, åse, smeltevandssletter, dødislandskab og tunneldale
Isostasi og eustasi
Eksperimentelt arbejde:
Leg med landskabsformer i sandkasse
Øvelse med kort/figur og ledeblokke
Sedimentationsrør
Ekskursion til Farum Sø
Demostrationsforsøg med isostasi (klodser i vand)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I skal downloade følgende to filer til Google Earth pro
-
Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 127-132, 206-208, 210-214
-
Er der en god idé at satse på vindenergi i Danmark?
-
Hvis I ikke deltog i sidste modul, bør I se Video om drivhuseffekten fra Undervisningslokalet
-
Besvar Samsø opgaven. Del jeres løsningsforslag med vindmøller på Samsø med ch@gladgym.dk.
-
Læs s. 210-211 om Weichsel istiden og og sen Weichsel - og kig grundigt på fig. 11.22. Besvar:
-
Læs om landskabsformer i det subglaciale miljø. Besvar i elevfeedback:
-
Læs om landskabet efter isen (delvis repetition fra undervisningen) med fokus på følgende landskabsformer: bundmoræne, tunneldale og tunnelåse. Tunnelåsene er især vigtige.
-
Medbring blyant, sko/tøj tilpasset vandretur i skoven, og evt. en plastpose til at sidde på. Det kan også være en god idé med drikkedunk og lidt snacks (det er jo fredag)
-
Besvar skriftligt: Hvorfor har vi istider? Forklar hovedpointerne i Milankovic's teori om excentricitet, aksehældning og præcision (fig. 11.15).
-
Læs godt på de forskellige landskabsformer vi har arbejdet med i forløbet. I skal kunne bruge den geomorfologiske trekant, hvor I skal forklare og vise sammenhæng mellem dannelse/processer, form/udseende, materiale og beliggenhed i terrænet for centr
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71419171180",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71419171180",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71419171180"
}