Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Magnus Limborg
|
|
Hold
|
2025 ng/2r (2r ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til naturgeografi
Gåtur i lokalområdet for at se på menneskeskabt infrastruktur, landskabselementer og byplanlægning.
Medbring overtøj og fodtøj, så du kan være udendørs i en time.
Overvej hvordan vejret har været over sommeren i Europa og resten af verden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vejr og klima
Nedbørdannelse, vejrsystemer og klimaudvikling.
Menneskeskabte klimaforandringer og drivhusgasser.
Projektarbejde om klimadebatten. Udarbejdelse af PP og factsheet. Paneldiskussion og debat i klassen.
Forsøg:
Varmefylde: Opvarmning af vand og sand.
Sø- og landbrise: Konvektion med røg og fyrfadslys.
Destillation af saltvand og nedbørsdannelse.
Indstråling: Belysning af globus i forskellige indstrålingsvinkler.
Måling og beregning af den lokale strålingsbalance: Måling af indgående og udgående kort- og langbølget stråling.
Havændringer. Smeltning af is i vand (havis) og på land (indlandsis).
Betydningen af CO2 for temperaturændringer i atmosfæren. Forsøg, hvor der tilføjes CO2 til et bægerglas og temperaturændringen observeres.
Bearbejdning af data fra hydrotermfigurer.
Det globale vindsystem og nedbør: Anvendelse af satellitbilleder ift. lokalisering af nedbørsområder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jimmy Mangelsen mf.: Naturgeografi - vores verden 2.udgave, GO; sider: 16-35, 233, 237-238, 240-249, 256-259, 263-267
-
Du må meget gerne lave dit ark om strålingsbalancen færdigt. Herunder tegningen af den lokale strålingsbalance nederst på den sidste side af de udleverede ark. Men tegn og regn med blyant, så ting kan ændres.
-
Følgende arbejdsark skal bruges i modulet. Skim gerne spørgsmålene - så er du forberedt. Arbejdsark klimaændringer Naturgeografi Vores verden 16-18 263-267.docx
-
Graf - temperatur og CO2.png
-
Årsager til klimaændringer. Læs kun siderne 26-28 (fra ”Naturlige klimaændringer”) hjemmefra. Hvordan ser den naturlige temperatur ud i fortiden? Hvordan bestemmer man temperaturen i fortiden (hvor man ikke havde termometre)?
-
Afsnit
-
Overvej hvilken interesseorganisation eller person, der har blandet sig i klimadebatten, du vil repræsentere.
-
Klimaaktører overblik.doc
-
Søgning på Internettet og selvstændigt arbejde. I slutningen af modulet skal alle grupper aflevere et faktaark med gruppens hovedpointer og overordnede holdninger.
-
I skal uploade jeres faktaark her. Vejledende arbejdsspørgsmål.docx
-
Selvstændigt arbejde og forberedelse til paneldiskussion. Der skal laves en PP-præsentation, der består 1 slide med (gerne provokerende) hovedpointer.
-
I skal uploade jeres præsentation her.
-
Præsentation og paneldiskussion. Alle grupper har forud for modulet sendt deres PP-slide til ML.
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Faktaark - klimaaktører
|
18-09-2025
|
|
Præsentation - klimaaktører
|
26-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Plastik
Plastikproblematikken
Øvelse med dannelse af plastikøer
Digitale kort og plastiks transport til havet.
Artikler og posters om plastikproblemet og løsningsforslag.
Ekskursion og lokal indsamling af plastik i forbindelse med Masseeksperimentet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Plastik-et globalt problem
|
12-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Floder
Floder; regulering, dæmninger, vandkraft.
Oversvømmelser
Samspillet mellem menneske og natur
Byer og floder
SRO: Strømning i Mølleåen og beregning af tværsnitsareal. Målinger og feltarbejde ved Nybro (3/12-25). Kun halvdelen af klassen skrev SRO om målingerne.
Cykeltur langs Mølleåen (22/4-26) fra Lyngby Sø til Øresund. Målinger undervejs, herunder fokus på meanderbuer og erosion.
Studietur til Cesky Raj og Prag i Tjekkiet:
- Bustur langs den øvre del af Elben (dæmning).
- Kajaksejlads på den midterste del af floden (det naturlige meandrerende løb).
- Gåtur langs Floden Moldau i det indre Prag (det menneskepåvirkede udrettede løb) med fokus på kystsikring i byen som beskyttelse mod floden og konsekvenser ved oversvømmelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Pladetektonik, vulkaner og jordskælv
Fokus på de enkelte pladerandes betydning for typen af vulkanisme og jordskælv.
Arbejde med forekomsten og dannelsen af mineralske råstoffer og malme.
Demonstrationsforsøg med fjedre for at illustrere forskellige typer jordskælvsbølger.
Fem elevforsøg:
1) Subduktion - Bestemmelse af densiteten af oceanbund (basalt) og kontinentalplade (granit).
2) Isostasi - Flydende træklodser til illustration af udviklingen fra unge til gamle eroderede bjerge.
3) Konvektion i kappen - Kar med isterninger og opvarmning. Samt frugtfarve.
4) Bjergartsbestemmelse - Kategorisering i de tre hovedgrupper; magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter.
5) Erosion - Sliskeforsøg med erosion af jord.
Stor rapport om pladegrænser, vulkaner, jordskælv og ressourcer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Fokuser på at forstå de dynamikker, der driver pladetektonikken. Hvilke tre typer af pladerande findes der og hvad karakteriserer dem?
-
DR: Vulkan har sendt aske 11 kilometer op i luften i Indonesien. Vulkan har sendt aske 11 kilometer i luften og aflyst flere flyvninger DR: Islandsk vulkan er gået i udbrud: Islandsk vulkan er gået i udbrud
-
Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 179-190, 192, 194-199
-
Svar på spørgsmålene under elevfeedback. Fokuser på at forstå sammenhængen mellem jordskælvs dybde, styrke og placering.
-
BSL: Berkeley Seismological Laboratory
-
earthquake.usgs.gov
-
Google Earth download
-
Øvelser med Google Earth.docx
-
Mindst 1.000 dræbt, da jordskælv ramte Afghanistan midt om natten: 'Hele landsbyen var begravet'
-
Seismiske bølger.jpg
-
Vulkaner – arbejdsark.docx
-
Fokus er på koblingen mellem vulkanisme og pladetektonik. Hvad karakteriserer den enkelte type vulkan og ved hvilken type pladerand findes den? Og hvorfor netop her? Vi skal først bruge arbejdsarket i modulet.
-
Læs artiklen (tager 3 minutter at læse) fra DR den 3. november. Hvad er der ved at ske på øen Flores i Indonesien (lidt øst for Bali) og hvorfor sker det netop her?
-
Skal først bruges i modulet:
-
Den geologiske cyklus. 179-183. Hvad går den geologiske cyklus ud på? Hvad karakteriserer de tre bjergartstyper, De magmatiske, de sedimentære og de metamorfe? Spørgsmålene skal besvares under Elevfeedback.
-
Skim også følgende dokument, så du ved hvilke øvelser I skal lave i modulet. Hele modulet kommer gå med at lave praktiske øvelser. Pladetektonik - øvelser.docx
-
Anvendelsen af grundstoffer i industrien.jpg
-
Anvendelsen af mineralske ra_stoffer.png
-
Mineralressourcer og råstoffer i Danmark.
-
Mineralressourcer GeografiHåndbogen 316-317pdf.pdf
-
Geoviden 2007, 4- Vulkanernes rigdomme.pdf
-
The Extraordinary Raw Materials in an iPhone 6s
-
Mining your iPhone
-
Arbejdsspørgsma_l til malmdannelse og lokalisering.docx
-
I må gerne hjælpe hinanden med besvarelserne, men I skal lave og aflevere en opgave hver. Dvs, at I skal selv lave ALLE tegninger og skitser og teksten skal I også formulere selv.
-
Rapport om pladetektonik version 3.pdf
-
Snit langs Ækvator.jpg
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Pladetektonik
|
04-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Landskabsdannelsen i Danmark
Teoretisk gennemgang af landskabselementer i Danmark, der er relateret til istiden.
Heldagsekskursion til Mølleådalen. Opgaveløsning og feltarbejde på turen og efterfølgende oplæg for resten af klassen med præsentation af resultater.
Udleveret note om Mølleådalen.
Per Smed: "Sten i det danske landskab". Side 50-53.
Kategorisering og lokalisering af ledeblokke
Landhævning og isostasi – forsøg med træklodser i vand og sammenpresning af svamp.
Nedsivning af vand gennem ler- og sandjord til illustration af grundvandsdannelsen i Vest- og Østdanmark.
Studie af sedimentationshastigheder af forskellige kornstørrelser i rør.
Rapport om forskellige landskabselementer fra istiden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Glaciamorfologi. 205-206 + figur 11.13, s 207. I skal ikke læse om de astronomiske forhold, der fører til istiderne (med mindre I har lyst og tid). 209-210. Hvad er ledeblokke og hvad kan de bruges til? Få et overblik over isens udbredelse og hvordan
-
Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 205-207, 209-210, 212-217, 228-231
-
Landskabsdannelsen. Læs siderne 212-216. Fokuser på de landskabselementer, isen har skabt.
-
Gennemlæs de øvelser, der skal laves i modulet. Læs også gerne op på teorien bag landskabsdannelsen.
-
Landhævning og jordbundsforhold. 217. Isostasi og eustasi. 228-230 fra ”Den danske jordbund. Moræne” + Figur 11.62 på side 231.
-
Mølleådalen Guide 2020.doc
-
Nedsivningsforsoeg.docx
-
Link til præsentation
-
Floden Elben løber gennem byen Špindlerův Mlýn, hvor vores hostel ligger (Pension Slunečnice). Floden Moldau (tjekkisk: Vltava) løber gennem Prag. De to floder mødes lige nord for Prag og munder ud ved Hamborg. Vi ser nærmere på floderne i modulet. L
-
Ekskursion til Mølleådalen. Sørg for at din cykel er velpumpet og at du har tøj med til vejret, da vi skal være ude det meste af dagen. Husk også vanddunk og frokost. Vi mødes ved skorstenen på parkeringspladsen ved GG kl. 9.45.
-
Skrivemodul til at lave opgave om et selvvalgt landskabselement fra turen. Der skal være 80% fokus på det konkrete eksempel; egne billeder, satellitbilleder, hvor i landskabet kom isen fra og hvordan ses dette lokalt, kort over isfremstød i de
-
Afholdelse af oplæg og faktaark på baggrund af ekskursion. Skal forberedes hjemme
-
Udkast til eksamenspørgsmål 2r 2026.docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Landskabselement
|
30-04-2026
|
|
Mølleåen
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71419215136",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71419215136",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71419215136"
}