Holdet 2t ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2t ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Connie Holtermann
Hold	2025 ng/2t (2t ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Er vulkaner farlige?
Titel 2	Klimatilpasning i byer
Titel 3	Hvor får vi energien fra?
Titel 4	Har Amazonas en fremtid?
Titel 5	Det danske landskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Er vulkaner farlige?

Vulkanisme. Vulkaners placering og underliggende pladetektonik.

Vulkantyper (keglevulkan/stratovulkan, skjoldvulkan, spaltevulkan, eksplosionsvulkan, supervulkan)
Lavatyper basalt, andesit og rhyolit
Udbrudstyper. Hawaiiske, strombolske, vulkanske og pliniske
Udbrudsprodukter: Tefra som fællesbetegnelse for fast materiale. Lava og gasser. Pyroklastiske strømme og lahar.
VEI
Hotspot
Vulkaners opbygning og hvad der sker under et udbrud: magmas opstigning, afkølning, udkrystallisering. Magmakammer. Gasbobler og tryk.

Pladetektonik. Tektoniske plader. Pladegrænser/rande: konstruktive, destruktive og bevarende
Subduktionszoner og spredningszoner.
Dybgrave, oceanrygge, foldebjerge, vulkanske øbuer
Konvektionsstrømme
Bjergarternes kredsløb/geologiske cyklus: magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter. Dag- og dybbjergarter.

Jordskælv. Hypocenter og epicenter, jordskælvsbølger.

Eksperimentelt arbejde:
Forsøg med viskositet
Forsøg konvektionsstrømme
Demonstrationsforsøg knyttet til subduktion: Massefylde basalt og granit
Google Earth
Klassificering bjergarter

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Vulkanopgave	10-10-2025

Omfang

Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Klimatilpasning i byer Klimaforandringer. Ændring i temperatur og nedbør. Nedbørsdannelse. Afkølning, dugpunkt, kondensering/fortætning. Absolut og relativ luftfugtighed. Dugpunktskurven. Vandets kredsløb, vandbalanceligningen. Oversvømmelser og årsager hertil. Arealanvendelse. LAR-metoder. Dobbeltfunktion og merværdi. Urbane varmeøer. Albedo. Dannelse af vinde. Eksperimentelt arbejde: Observation og foto af områder i lokalmiljøet med fare for oversvømmelser Skydannelse: kondensering i flaske (hjemmeforsøg) Nedbørsdannelse: fordampning og kondensering i kolbe med svalerør. Ekskursion til områder med klimatilpasninger i København Forsøg med tryk og vinde
Indhold	Kernestof: Medbring ng-bogen Hjemmeforsøg LAR Sæt jer godt ind i Dugpunktskurven Fig. 12.25 s. 247. Medbring høretelefoner Link til undersøgelse (laves i modulet) image.png Der kommer en skriveøvelse i modulet, hvor I skal forklare nedbørsdannelsen - uden hjælpemidler Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 67-69, 241-242, 270-272 Læs om vandets kredsløb og vandbalance. Alle skal bidrage til gruppearbejdet. Lektie til i dag, er at alle skal bruge 30 min og sætte sig ind i gruppens projekt, og skrive noter (med kildehenvisning) til baggrund/redegørelse og til LAR-metoder som er brugt i projektet (se opgavebeskrivelse Læses i modulet: Taksonomi og fagligt niveau Læs opgaveformuleringen grundigt, herunder produktkarv. Find frem klimadata (figurer) og evt. artikler som kan bruges i redegørelsen i jeres potster. Det kan være data vedr. nedbør og oversvømmelser i Dk, samt for København specifikt. Det kan også være artikler/data som viser udfordringer med oversvømmels Læs om byens klima, herunder "urban heat island" - effekten og nedbøren i byerne. Besvar følgende to spørgsmål i elevfeedback: Alle skal forberede sig til at fremlægge individuelt (5 min). Hver elev fremlægger altså hele posteren, dvs. besvarer alle dele af opgaveformuleringen. Dertil skal man vise en video på ca. 2 min. Lektien er primært repetition, men skal besvares i elevfeedback.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvor får vi energien fra? Energiforbruget i Dk fra 70'erne og frem til idag. Oliedannelse (fra organisk slam til olien ligger klar i reservoirbjergarten), herunder olievinduet, kildebjergart, reservoirbjergart og seglbjergart. Migration, permeabilitet og porøsitet Oliefælder og olieudvinding i Nordøsen Indvindingsgrad og indvindingsmetoder Strålingsbalancen og drivhuseffekten Vindenergi i Dk Vindressourcer og placering af vindmøller i forhold til udvalgte regler. Eksperimentelt arbejde: - hjemmeforsøg oliemigration - olieudvinding fra kridtprøver - små øvelser med permeabilitet og porøsitet (find 5 ting i klasseværelset) - Google Earth: vindressoucer i Dk
Indhold	Kernestof: Sæt jer i følgende grupper Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 73-74, 127-132, 256-259, 289-290 Klimazoner og plantebælter Medbring ng-bog Redegør meget kort for afskovningen i Amazonas ved at skrive 1-2 sætninger som siger lidt om omfanget af afskovning i Amazonas, og henvis til figurer/data/fotos etc. fra bogen. Hvilken betydning har regnskoven for klima og klimaforandringer? Hvilke å Kan det passe at regnskoven har frodig vegetation, men samtidigt næringsfattig jord? Forklar ! Udfør hjemmeforsøg med oliemigration. Upload billeder fra forsøge i elevfeedback Læs mine tilbagemeldinger i elevfeedback 1.modul d. 3/2. Medbring bogen og kladdehæfte Læs grundigt om oliedannelsen s. 63-65 i "Olie - Vores verden" samt skriv ned alle fagtermer og deres betydning. Hvad ligger olieprisen på for tiden? Hvilke faktorer styrer olieprisen? På fredag skal I lave en skriftlig opgave om oliedannelsen. I har taget foto af jeres tegninger af oliedannelsen, som I kan bruge når I læser op. Hvis I ønsker at tage jeres fysiske tegning med hjem, må I gerne bede om disse i modulet. Hjemmeforsøg + læs om kulstofkredsløbet I skal downloade følgende to filer til Google Earth pro Er der en god idé at satse på vindenergi i Danmark? Besvar Samsøopgaven. Del jeres løsningsforslag med vindmøller på Samsø med ch@gladgym.dk.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Har Amazonas en fremtid? Regnskovens næringscyklus, Nedbørsforhold og nedbørstyper, herunder ITK-zonens vandring med årstiderne. Det globale vindsystem, corioliseffekten. Klima og plantebælter Årsager til fældning af regnskoven Regnskovens betydning for temperatur og klima. Eksperimentelt arbejde (delvis knyttet til klimatilpasningsforløbet): Skydannelse: kondensering i flaske (hjemmeforsøg) Nedbørsdannelse: fordampning og kondensering i kolbe med svalerør. Forsøg med tryk og vinde Corioliseffekten: tegn på globus
Indhold	Kernestof: Sæt jer i følgende grupper Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 73-74, 256-259 Klimazoner og plantebælter Medbring ng-bog Redegør meget kort for afskovningen i Amazonas ved at skrive 1-2 sætninger som siger lidt om omfanget af afskovning i Amazonas, og henvis til figurer/data/fotos etc. fra bogen. Hvilken betydning har regnskoven for klima og klimaforandringer? Hvilke å Kan det passe at regnskoven har frodig vegetation, men samtidigt næringsfattig jord? Forklar !
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Det danske landskab Weichsel istidens påvirkning på det danske landskab. Isens bevægelsesretning og ledeblokke. Transportkapacitet og sedimentation. Isens og smeltevandets erosion, transport og aflejring. Isens plasticitet, ligevægt, ablationsområde og akkumulationsområde Landskabsformer: Randmoræner, bunmoræne, åse, smeltevandssletter, dødislandskab og tunneldale Isostasi og eustasi Eksperimentelt arbejde: Leg med landskabsformer i sandkasse Øvelse med kort/figur og ledeblokke Sedimentationsrør Ekskursion til Farum Sø Demostrationsforsøg med isostasi (klodser i vand)
Indhold	Kernestof: Dagens grupper Jimmy Mangelsen mf.: NATURGEOGRAFI - Vores Verden 3.udgave (indkøbt 2023)), GO; sider: 206-214 Opg. 1 Læs om istider s. 206 og kig på fig. 11.11, 11.12 og 11.13. Mødes ved Farum st. kl. 10:05. Husk: Læs om landskabet efter isen (delvis repetition fra min gennemgang i sandkassen) med fokus på følgende landskabsformer: bundmoræne, tunneldale og tunnelåse. Tunnelåsene er især vigtige. Besvar skriftligt: Hvorfor har vi istider? Forklar hovedpointerne i Milankovic's teori om excentricitet, aksehældning og præcision (fig. 11.15). Læs godt på de forskellige landskabsformer vi har arbejdet med i forløbet. I skal kunne bruge den geomorfologiske trekant, hvor I skal forklare og vise sammenhæng mellem dannelse/processer, form/udseende, materiale og beliggenhed i terrænet for centr Læs om jordbund i Dk og besvar følgende spørgsmål: Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb