Holdet 3w re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Lau Lorenzen
Hold 2025 re/3w (3w re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kristendom
Titel 2 Islam
Titel 3 Hinduisme
Titel 4 Shinto

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kristendom

Vi lægger ud med to modulers intro til religion. Derefter kristendom.

Kernestof:
De Kristnes Religion; sider: 11-57, 70-73, 78-90
Religioner Lever, side 58-61

Paulus, hvem var han og hvorfor var han så vigtig? Hvor hører vi fra ham i bibelen?
Hvordan bygger kristendom på jødedom?
Messiasforventninger, der er to væsentlige, kongen og menneskesønnen, hvad er det for noget?
Den centrale kristne fortælling: Skabelsesmyten, syndefaldsmyten og forsoningsmyten. Hvad er en myte?
Arvesynd.
Jesus´ rolle. Opstandelsen. To-naturslæren.
Lignelser. Den barmhjertige Samaritaner
Treenighed.
Soteriologi - Frelse: den dobbelte udgang og apokatastasis
Fundamentalisme og modernisme (moderat og radikal).
Bibelens opbygning. GT og NT. Evangelier (3 synoptiske + Johannes). Pagterne.
Fra lovreligion til trosreligion.
Moral/Etik. 10 bud eller hvad? Det dobbelte kærlighedsbud. Den gyldne regel.
Bjergprædiken. Radikalisering af buddene (umuligt at overholde)
Kristendom i Danmark, det religiøse supermarked, synkretisme.
Luther og reformationen.
Frikirker i DK

Lukasevangeliet kap. 10 v. 25-37
Apostlenes gerninger kap.2 v 36-38 (mission)
Johannesevangeliet kap 11, v.32-44 (Lazarus)
Galaterbrevet kap 1. v. 1-2, 11-12 , 15-16, kap. 2 v. 7-8, kap. 3 v 1-13 (om Paulus og jødekristne - Paulus og tro, samt Paulus' autoritet)
1 Mos kapitel 2+3 "verdens skabelse",  "Adam og Eva" og "syndefaldet"
Matthæusevangeliet: kapitel 3, 16-17 og 4, 1-11 og 8, 14-17, og 27, 25-54
Esajas. 53 (messiasforventninger)
Matt 4,1-11 og Matt 8,14-16 og Mark 14, 22-30 og Mark 14, 32-36   (Jesus som menneske og gud. Jesus død på korset)
Matt 5, 21-30 og Matt 5, 43-48 (bjergprædiken, fjendekærlighed)


myter - nordgrønland og andamanerne


http://www.kristendom.dk/indføring/martin-luther-1483-1546
www.frikirkenet.dk

Artikel om influencer-helgen fra 2024:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/guds-influencer-kan-blive-den-foerste-helgen-fra-generation-y

Artikel om danskernes tro, 2025:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/danskernes-tro-er-under-forandring-faerre-tror-paa-gud -

Artikel om folkekirkens medlemmer fra 2020:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/medlemstal?fbclid=IwAR0GAVHr-ZmHeLnA1kC4tqWJm7Uxsm1pqVqbsNBhTrvGNHMsjYtvWfmuLGM

Podcast: Christian Fuhlendorrfs podcast - ”Hva så! Forklarer alt – Hvorfor har vi religion” del 1 og 2.

Film:
"The Passion of the Christ", 2004, Mel Gibson
Første afsnit af "Mirakler i Midtjylland" (https://www.dr.dk/undervisning/religion/mirakler-i-midtjylland)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Eleverne forventes at opnå kendskab til islam i både traditionel og moderne form.
Følgende områder og begreber forventes eleverne at kunne redegøre for: Islams historie, Muhammed, Koranen, Sharia, de 5 søjler, Sunni/Shia, Hajj, muslimske ritualer og analyser deraf (særligt bønnen), overgangsritualer med tilhørende teori, Muhammedkrisen og konversion.

Islams historie
Muhammed
Koranen
Sharia, de 5 søjler, sunni/shia (sidstnævnte overfladisk)
Hajj - ritualanalyse - overgangsritualer - Van Gennep (her ser vi også en Apachepiges overgang fra barn til voksen)
Muslimske ritualer - bøn, renselse - ritualanalyse (Podemann)
Jan Hjärpes model
Konvertit-islam - konversion - Lewis Rambos model
Muhammedkrisen
Jihad
Idealtyper og tolkninger af Sharia: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme, sekularisme

Grundbog: Danske verdensreligioner - islam. Østergaard, 2006
s. 18-31, 138-143, 147-149,161-167, 192-204, 265-275.

kildetekst 32 - s.139-140 (interview med Mirzet om religion)
kildetekst 34 - s.147-148 (hvordan man beder)
kildetekst 76 - s.271-272 (præsentationer af demokratiske muslimer)
kildetekst 55 - s.198-201 (interview med Ali om konversion)
Kildetekst: "Fra Bibelen til Koranen - Søster Aishah Jensen interviewet af Karima Fahim"

Sura 9: 72-73 (dualitet mellem troende og vantro)
Sura 8: 41 + Sura 4:24 + Sura 9:5 (Muhammeds voldelige liv m.m.)
Sura 4:95 (Jihad)


Dokumentarfilm:
"Hajj"
"De forbandede tegninger"
"Når naboens datter bliver muslim" (DR dokumentar)

Forskellige klip fra "SKAM", hvor vi følger Sana.
Forskellige klip om hvorfor kvinder bærer hijab og niqab

Videoer:

https://www.youtube.com/watch?v=jSwNbuazyG0 –  https://www.youtube.com/watch?v=pVhAwLkbfcU - Muhammeds himmelfærd, fortalt som børnefortællinger

https://www.youtube.com/watch?v=5B3Abpv0ysM&fbclid=IwAR04o3IA-6VW0fgUQVveAxLEDgBL6pOoVtg0mn3-GwkMXTSwJpQZCpgEVvI&app=desktop - overgangsritual Apache

https://www.aljazeera.com/indepth/interactive/2017/08/hajj-2017-depth-sacred-journey-170824132159144.html - Hajj oversigt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hinduisme

I forløbet vil vi arbejde med centrale sider ved hinduisme, herunder hinduismens oprindelse, formative periode samt nutidige udtryk.

Fokuspunkter/kernebegreber:
Veda-tid (/vedisk tid), klassisk tid. Vedaerne.
Samsara, karma, brahman, atman, moksha.
Hinduistiske guder - trimurti - (især Brahma, Vishnu, Shiva).
Monoteisme - polyteisme - henoteisme.
Ritualer: puja.
Purusha-myten og kastesystemet
De tre frelsesveje.
De fire livsmål.
De fire livsstadier/-aldre.
Baghavadgita
Yoga og meditation
Hare Krishna
Guru
Senmoderne religiøsitet

Indefra - udefra.
Myte.
Ritual (herunder offer og overgangsritualer).
Monoteisme, polyteisme og henoteisme.
Profan - hellig.
Axis mundi.
soteriologi

Ninian Smarts dimensioner.

Sider læst i grundbogen Allan Poulsen, “Hinduismen, Systime:
7-11, 28-38, 40-50, 56-60, 68-73, 91-105.
Uddrag af Upanishaderne (Brihadaranyaka-Upanishad) om karma, samsara og moksha, Poulsen s. 123-124.
Uddrag af Bhagavadgita, Poulsen s. 126-131.
"Det tilbagetrukne stadium" Poulsen s.171-172
Purusha-myten, Poulsen s.174-175
"Kosmisk bevidsthed" Yogananda, Poulsen 154-155



Supplerende materiale:

”På Herrens Mark” udsendelse af TV Syd om hindutemplet i Brande.

"Teenageren og gudinden" dokumentar via CFU

"Indiens hellige mænd" dokumentar via CFU

"Kumaré" dokumentar via CFU

"Fra hash til Hare Krishna" - TV2 ECHO, fra serien "Tæt På"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Shinto

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan 2.2):  ”væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion”. I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for centrale forestillinger i Shinto, herunder udfordringer ved brugen af traditionelt religionsbegreb, kami-begrebet og natursynet, forholdet til naturen, animisme og myter, den religiøse praksis og forestillingen om rent og urent samt viden om forholdet mellem stat og religion i Japan. Afslutningsvis har vi arbejdet med medialiseringen af shinto og i den forbindelse set Hayao Miyazakis tegnefilm Chihiro og heksene.

Faglige mål for forløbet:
I skal kunne:
- karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative shinto-kilder.
- diskutere religionsbegrebet i relation til shinto, herunder karakterisere hvad der kendetegner religiøsitet i Japan (religiøs pluralisme, ortopraksi, pragmatisk religion og levet religion).
- analysere centrale forestillinger i shinto, herunder især kami-begrebet, forholdet til naturen, animisme og myter.
- forstå og diskutere forholdet mellem stat og religion i Japan.
- forstå rituel praksis og betydningen af renhed i shinto.
- perspektivere medialiseringen af shinto med henblik på at diskutere religionens betydning i Japan.

Nøglebegreber:
synkretisme
religiøs pluralisme
ortopraksi
pragmatisk religion
religiøs praksis: Genze Riyaku - festivaler - Jinja, Tsumi, Norito, Harae
Kami
Natursyn (herunder holistiske og instrumental) og Animisme
Myterne, - Izanagi, Izanami, Ameterasu (modsætningspar: liv/død, ren/uren, orden/uorden)
Kojiki
Nationalisme og kejserdyrkelse - statsshinto, Kokutai
Yasukuni-templet

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Lassen, Mikkel Thrane (red.), Religioner lever, Lindhart og Ringhof, 2017, s. 11-12, 25-26, 244-265

Tekster:
Ama Toshimaro: Hvorfor er japanere a-religiøse? I Andreasen og Borup: Japansk religion. Forlaget Univers. 2013. s 19-21.
Carmen Blacher: Kami. I Andreasen og Borup: Japansk religion. Forlaget Univers. 2013. s 54-56.
Kojiki: Myter fra Kojiki. I Andreasen og Borup: Japansk religion. Forlaget Univers. 2013. s. 58-61
Dana, blog:  "Academic Post #6 Genze Riyaku: Buy Two Benefits, Get One":  Freehttps://fulbrightika.blogspot.com/2011/11/genze-riyaku.html (2011)

Film/video:
Rituel renselse af hus inden indflytning: https://www.youtube.com/watch?v=GMBJXAnqTeY
Shinto bil-velsignelsesritual: https://www.youtube.com/watch?v=hf6B-_tp6gM (0:40 min)
Visiting a shinto shrine (how to pray, what to do): https://www.youtube.com/watch?v=RjHhFgvq_co (8 min)
Trailer, Shugendo now: https://www.youtube.com/watch?v=HDK9_JgQdn8 (1:31 min)
BBCs nyhedsudsendelse om Shinzo Abes besøg i Yasukuni: http://www.bbc.com/news/world-asia-25518137 (1:57 min)
History Yasukuni Jinja a place where the Japanese pray for peace of the country: https://www.youtube.com/watch?v=R_ToHusZbRI (1:25 min)
Izanagi and Izanami and the creation of the world: https://www.youtube.com/watch?v=N1QksqU5ZaQ&t=8s
Forskellige klip med Jørn Borup, der taler om japansk religion
Japaner der forklarer kort om japansk religiøsitet: https://www.tiktok.com/@kaaisan.jp/video/7116449509701471490?q=shinto&t=1713850739901
Forfatter der fortæller om Kami (og promoverer sin egen bog): https://www.youtube.com/watch?v=Copg2nLQJeE

Hayao Miyazaki, “Chihiro og heksene”, 2001, 125 min.

Hjemmesider:
http://www.jinjahoncho.or.jp/en/index.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer