Holdet 3s ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kristina Helleberg Kaae
Hold 2025 ol/3s (3s ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Epos, Odysseen og Æneiden
Titel 2 2 Historieskrivning, Herodot og Livius
Titel 3 3 Kunst, Skulptur
Titel 4 4 Drama, Medea
Titel 5 5 Filosofi, Platon

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Epos, Odysseen og Æneiden

Forløbsbeskrivelse: Epos, Odysseen og Æneiden
I forløbet arbejdes med Homers Odysseen som eksempel på græsk epos. I forløbets sidste moduler behandles Æneiden kort som eksempel på romersk epos. Forløbet har haft fokus på epos-genren og dens kendetegn, samt på Odysseen som indgangsvinkel til arkaisk tid. Der er kun talt kort om værkets tilblivelse og daterings vanskeligheder. Vi taler om forskelle og ligheder ift. stil og genre i det græske og romerske epos.  

Undervejs i forløbet er lavet gruppearbejde om de gærske guder, samt om græske heroer.

Materiale:
Kernestof:
• ODYSSEEN:
Følgende er læst fra Homer, Odysseen (overs. Otto Steen Due):
• I (første sang), v. 1-212
• VI (sjette sang).
• IX (niende sang).
• XXI, (enogtyvende sang) v. 57-143 og 343-434.
• XXIII, (treogtyvende sang) v. 88-309.

Ikke pensum: Udpluk af apologerne er dramatiseret i undervisning:
• X (tiende sang), v. 1-76 (Aiolos).
• XI (elvte sang), v. 13-50 + 90-137 (Teiresias).
• XII (tolvte sang), v. 153-259 (Sirenerne + Skylla og Charybdis).
• XII (tolvte sang), v. 260-419 (Solgudens okser).

• ÆNEIDEN:
Følgende er læst fra Vergil, Æneiden (overs. Otto Steen Due):
• II (anden sang), v. 1-317; 622-804.

Perspektiverende stof:
O brother where art thou (Joel og Ethan Cohen, film, 2000), 107 min.

Baggrundsstof og supplerende stof:
Andreasen, Brian m.fl., Paideia, Systime, 2015, s. 11-13; 16-19; 22-29; 31-33; 36-37.
Resumé af Odysseen: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/homer/odysseen.htm

Centrale begreber og fokuspunkter:

ODYSSEEN:
Periode: Arkaisk tid

Genre: Mundtlig digtning, epos, nostos, rhapsode, redundans, epitet, patronymikon, homerisk lignelse, prooimion, formelvers, epifani og musepåkaldelse, mytologisk verdensforståelse.

Indhold:
• Nostos. Hjemrejsemotivet og hjemlængsel.
• Den episke helt. Vi har talt om Odysseus og hvad der karakteriserer ham ift. ry (kleos) og ære (timé). Hans æresbegreb er ikke kun knyttet til han mod og krigerinstinkt, men også til hans snedighed og talekunst. Vi har desuden talt kort om en karakteristik af Telemachos og Nausikaa.
• Civilisation og barbari. Værket er en kilde til samtidens grækernes forståelse af de to begreber, og hvad der skal til før et samfund er civiliseret.
• Gæstevenskab (xenia). Temaet er fremtrædende i flere af de læste stykker fx i situationen hjemme på Ithaka, ved Odysseus’ modtagelse hos Faiakerne, og i historien om kyklopen Polyfem.
• Do-ut-des. Vi har talt om begrebet i forhold til gæstevenskabsskikken, samt i forholdet til guderne og religion.
• Guder: Homers gudefremstilling og antik religion. Antropomorfe guder, gudernes indgriben og epifani.

Der er kun talt meget kort om den trojanske krig og myten om stridens æble.

ÆNEIDEN:
Periode: Augustæisk tid

Vigtige begreber/karakterer: Epik, epitet, lignelse, pius Æneas (den „fromme” Æneas), fader Æneas. Augustus, Vergil, Venus.

Indhold:
• Vergil og den episke tradition: Æneiden låner fra Homers Iliaden og Odysseen, både i indhold og struktur. Myten om Æneas hører til samme mytekreds som de homeriske eposser. Vergil overtager stilmæssige og sproglige træk fra Homer, men hans stil er mindre redundant. Vergil er skriftlig digter, ikke mundtlig som de homeriske eposser.
• Æneas som helt: Pius Æneas. Hos Vergil går Æneas fra at være en homerisk helt til en romersk helt. Han må opgive at kæmpe for sit land og får en anden opgave, der peger frem mod hans nye hjemland. Han skal skabe nyt. Han har som helt de traditionelle krigerdyder, men får andre dyder knyttet til hans ansvar for familie og traditionerne.
• Opfattelsen af grækerne: Fremstillet i negativt lys fx Odysseus. Anden synsvinkel hos Vergil end hos Homer. På den ene side låner Vergil fra den græsk epos-tradition. På den anden side betragter Romerne sig selv som højere stående end grækerne.
• Vergil og Augustus: Augustæisk litteratur. Ænas repræsenterer værdier i Augustus’ politisk program: Fædreland, familie, tradition (pietas). Nationalepos, der knytter romerne til den mytisk stamfader (Æneas). Samtidig knytte Augustus også til Æneas via Cæsars slægt.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2 Historieskrivning, Herodot og Livius

Forløbsbeskrivelse: Historieskrivning, Herodot og Livius.
I forløbet arbejdes med eksempler på græsk og romersk historieskrivning med udgangspunkt i Herodot og Livius. Vi har bl.a. diskuteret de to forfatteres formål og metode, samt deres årsagsforklaringer.

Undervejs i forløbet laver eleverne oplæg om perioder i græsk og romersk historie.

Materialer:
Kernestof:
HERODOT, Historie; af "Hellenere og barbarer":
Basistekst (pensum):
• Forord; om Kroisos: side 15-32 og 37-42: I,1-54 og I,84-91.
• Polykrates’ ring: side 45-48 og 52-55: III,39-43 og III,120-125.
• Xerxes invaderer Grækenland: side 130-136: VII 32-37, VII,55-56+60 og VII,101-104.
• Slaget ved Thermopylæ: side 144-155: VII,198-228.

Læst kursorisk (ikke pensum):
• Xerxes drømmevarsler: side 126-129: VII,12-19.

LIVIUS
Basistekst (pensum):
Livius, Ab Urbe condita (oversat af Claus Friisberg), Titus Livius’ romerske historie.  
• Livius’ forord: side 12-14.
• Tarquinius Superbus og Lucretia: s. 94-101: I,57-60.

Efterantik perspektivtekst:
• Uddrag af Zack Snyder, 300 (film, 2007), 0:06:25-1:15:23.

Baggrundsmateriale:
Andreasen, Brian m.fl., Paideia, Systime, 2015, s. 61-71; 84-86.
Til gruppearbejde om antikkens perioder: Bender, Johan, ”Oldtidens Grækenland. Græske billeder”, Munksgaard, 9. oplag, 1999, s. s. 15-19; 29-33; 41-42; 51-56; 79-84; 105-113; 133-137; 151-156.

Centrale begreber og fokuspunkter:

HERODOT
Periode: Klassisk tid (Herodots samtid), men hans værk rækker tilbage til arkaisk tid og perserkrigene.
• Vigtige personer: Herodot, Xerxes.
• Vigtige begivenheder: Slaget ved Thermopylæ (480 f.v.t.), ødelæggelsen af Athens akropolis (480 f.v.t.)

Indhold:
• Herodot som historiker: Historia, prosa, mythos-logos. Fokus på personlige undersøgelser og overvejelser. Brud med den traditionelle, mytologiske digtning hos Homer. Herodots videnskabelighed og ”kildekritik”. Forskellen på Herodot og Homers årsagsforklaringer (Homer: myter, tradition. Herodot: undersøgelser, personlige vurderinger).  
• Herodots verdensopfattelse: Hybris-ate-Nemesis, lykke, orakel, skæbne, slægtsforbandelse, skyld. Vigtige karakterer: Solon, Kroisos, Polykrates, Xerxes. I fortællingerne om Kroisos, Solon og Kyros, samt Polykrates har vi arbejdet med Hybris-Nemesis-tanken. Den hænger sammen med Herodots (Solons og Amasis') opfattelse af, hvad lykken er: nemlig at undgå den store ulykke, enten ved at ende livet før man overgår den lykke, der er mennesket beskåret, eller ved at stræbe efter et roligt liv med en jævn vekslen mellem lykke og ulykke. Til grund for denne tanke ligger en tro på skæbnen, hvilket hos Herodot igen er forbundet med anerkendelsen af orakelsvar.
• Herodot om Perserkrigene: Vigtige begreber: falanks, barbari vs. civilisation, kaos vs. kosmos. Herodots fremstilling af Xerxes og slaget ved Thermopylæ. Skelnen mellem Herodots egen kultur (den hellenske), der er ordnet og civiliseret og barbarernes kultur (den persiske), der er kaotisk og barbarisk. Den græske hær er den persiske overlegen – forklaringen ligger i kulturen.

LIVIUS
Periode: Augustæisk tid (Livius samtid)
• Vigtige begreber: guldalder, kongedømme, republik, kejserdømme.
• Vigtige personer: Cæsar, Octavian/Augustus, Livius.
• Markante begivenheder: Gaius Julius Cæsars magtovertagelse, mordet på Cæsar (44 f.vt.), slaget ved Aktion (31 f.v.t.)

Indhold:
• Livius som historiker: Vigtige begreber: exemplum, historien som en magister vitae, guldalder, myter og sagn som monumenter, nationalhistorie. Livius ønsker, at vi skal lære af historien. De myter og sagn han fortæller skal fungere som exempla (forbilleder eller skræmmebilleder) som vi kan lære af. For Livius er hans historiestudier en flugt fra hans egen tid (borgerkrigstiden) mod en bedre, mod en guldalder. Han forherliger fortidens dyder og helte, da han mener, at hans egen tid mangler dyder. Livius går godt i spænd med Augustus’ politik og propaganda.
• Livius’ karakterer: Vigtige begreber: exemplum, dyd, ære, kvindeære. Vi har set på fremstillingen af karaktererne i Livius’ værk, og hvilke værdier de repræsenterer.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 3 Kunst, Skulptur

Klassen har valgt at komme op i ukendt skulptur til eksamen.

Forløbsbeskrivelse: I kunstsøjlen har fokus på antik rundskulptur. Forløbet tager udgangspunkt i den moderne problemstilling: Hvad er skønhed? Vi har diskuteret, hvad skønhed er for os i dag og hvilke fordele smukke mennesker har. Derefter har vi arbejdet med antikke rundskulpturer fra de forskellige kunsthistoriske perioder. Vi har arbejdet med at genkende træk fra perioderne, datering vha. stiltræk og antikkens spor i senere tider. Undervejs har vi diskuteret de forskellige perioders syn på skønhed med udgangspunkt i skulpturerne. Eleverne har holdt oplæg om hellenistiske skulpturer.

Besøg på Glyptoteket i København, Omvisning: Fra patos til perlelok.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Øe, Ann Bolbjerg m.fl., Oldbogen. Grundbog til Oldtidskundskab, Columbus, 2025, s. 160-163; 165-168; 170-174; 177-184.
Fich, Henrik, m.fl., Græsk kunst, Systime, 2006, s. 230-232.
TV-program: Skønhedens magt, afsnit 1, 2016, 29 min, DR, CFU.

Skulpturer:
Græsk skulptur:
• Arkaisk skulptur:
Begreber og indhold: Kore, Kouros, Arkaisk smil, Chiton, peplos, Perlelokker, Mandeløjne, Snegleører, Aksial symmetri, Frontalt, Skridtstilling, Unaturlige proportioner, Statisk, Indridsninger, U-formede ansigter, Stiliseret.
o New York kouros, ca. 590-580 f.v.t.
o Kleobis og Biton, ca. 580 f.v.t.
o Berlin gudinden, ca. 580-560 f.vt.
o Kalvebæreren (til rep.), 570/560 f.v.t.
o Peplos kore, ca. 540-530 f.v.t.
o Kroisos kouros, ca. 520 f.v.t.
o Chiotissa-kore, ca. 520-510 f.v.t.

• Klassisk skulptur (tidlig-, høj- og senklassisk):
Begreber: Streng stil, Det prægnante øjeblik, Atletfolder, Formet muskulatur, idealkroppen, Bevægelse, Heroisk nøgenhed, Kiasme, kontrapost, s-kurve, wetlook, Nøgne kvinder, Idealiseret, naturalisme.
o Kritios-drengen, 480 f.v.t.
o Myron, Diskoskasteren, 460 f.v.t.
o Polyklet, Spydbæreren, 440 f.v.t.
o Karyatide fra Erecththeion-templet, 420 f.v.t.
o Praxiteles, Afrodite fra Knidos, 350 f.v.t
o Praxiteles, Hermes med Dionysosbarnet, 350 f.v.t.

• Hellenistisk skulptur:
Begreber: Rokoko (let, livsglad, legende, sensuelt), Ekstrem realisme (overdreven realisme, almindelige mennesker, ”grimt”), Barok (teatralsk,dramatisk, patos, svulmende muskler, komplicerede positurer), gruppeopstilling, mere menneskelige guder, portrætter, nøgne kvinder, fri positur.
o Ludovisi gallergruppen, originalen fra 230-220 f.v.t.
o Pergamonaltret, 164-56 f.v.t.
o Venus fra Milo, 100 f.v.t.
o Laocoon-gruppe, ca. 40-30 f.v.t
o Hercules, Farnese, 200-tallet f.v.t
o Thermebokseren, 200-50 f.v.t.
o Afrodite, Pan og Eros, ca. 100 f.v.t.
o Gammel fuld kone, ca. 200 f.v.t.
o Barberini faun, 100-tallet f.v.t.

Romersk skulptur:
• Begreber og indhold: Augustæisk tid, flavisk barok, Verisme, Adlocutio, Kyras, Toga over håret (præst/religiøst), Æresstatuer, Propaganda.
o Buste af Julius Cæsar, ca. 30-20 f.v.t.
o Prima porta-statuen, ca. 14 evt.  
o Ara pecis (Æneas ofre + Augustus i procession), 13-9 f.v.t.
o Titusbuen (plyndring af Jerusalem, Titus i triumf, Titus’ himmelfart), 81-85 e.v.t.
o Buste af Hadrian, 125-38 e.v.t.
o Konstantin den store, 312-15 e.v.t.

Efterantik kunst:
• Begreber og indhold: Renæssance, barok, nyklassicisme, vitalisme.
o David, Donatello, 1440’erne
o David, Michelangelo, 1501-1504
o David, Bernini, 1623-24
o Jason med det gyldne skin, Thorvaldsen, 1828.
o Vandmoderen, Kai Nielsen, 1920.
o Arno Breker, Fakkelbæreren, 1939.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 4 Drama, Medea

Forløbsbeskrivelse: Drama, Medea
I forløbet arbejdes med Euripides’ tragedie Medea som eksempel på græsk drama. Der er indledningsvist talt om rammerne for dramaet antikken, samt tragediegenrens opbygning.

Materiale:
• Kernestof: Euripides, Medea (hele tragedien), oversat af Alex Graff og Leo Hjortsø.
• Efterantik perspektivtekst (ikke pensum): Lars von Trier (og Th. Dreyer), Medea (filmatisering for DR, 1988) – uddrag (vi har set de første ca. 53 minutter)

Centrale begreber og fokuspunkter:
Periode: Klassisk tid.

Genre: Prologos, parodos, episode, stasimon, exodos, tragedie-konventioner, theatron, skene, orkestra, dionysosfest, myte, peripeti, anagnorisis, fobos, eleos, tragisk ironi, hamartia.

Indhold:
Vigtige begreber: ære, hævn, det gyldne skind, etos/pathos, tragisk helt, hamartia.

Baggrund:
Myten om det gyldne skind som baggrund for tragediens handling.  

Karaktererne:
• Medea: Vi har talt om Euripides’ fremstilling af Medea i stykket, og hvordan han udfordrer vores/tilskuernes medlidenhed. Vi har bl.a. set nærmere på, hvordan koret forholdet sig til Medea i korsangene gennem stykket. Vi har talt om Medeas stilling i samfundet som kvinde og som fremmed. Medea som ukontrolleret, farlig, i sine følelsers vold og optaget af hævntanker.
• Medea og Jasons opfattelser af ægteskabet og af deres situationer. Karaktererne som udtryk for ethos og patos. Jasons opfattelse af ægteskabet som en praktisk foranstaltning. Medeas opfattelse af ægteskabet som et helligt løfte.
• Jason: Vi har diskuteret, om Jason er usympatisk eller fornuftig.

Kønsroller: Medeas fremstilling af kvindens position i samfundet overfor Jasons syn på kvinden og Medeas rolle i deres fælles forhistorie.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 5 Filosofi, Platon

Forløbsbeskrivelse: Filosofi, Platon
I forløbet arbejdes med Platons tekster ”Sokrates’ forsvarstale” og ”Hulebilledet” som eksempler på græsk filosofi. Indledningsvist er der talt kort om det athenske demokrati, Platon og Sokrates.

Materiale:
Kernetekster (pensum):
• Platon, Sokrates' forsvarstale – oversat af Jørgen Mejer og Gorm Tortzen, i „Kend dig selv.”
• Platon, Hulebilledet – oversat af Jørgen Mejer og Gorm Tortzen, i „Kend dig selv.”

Baggrund:
Øe, Ann Bolbjerg m.fl., Oldbogen. Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2025, s. 65-70.
Uddrag af dokumentar: Antikkens store tænkere – Sokrates, 2017. (Ca. de første 30 min).

Efterantik perspektivtekst:
Staffeldt, Schack von, ”Platonisme”, Siofna, 1802.
PATINA, ”Jeg ved at jeg intet ved”, Uvejr, 2025: https://www.youtube.com/watch?v=eYn67e_7xic (3:53 min).

Genre:
• Periode: Klassisk tid.
• Vigtige begreber: Visdom/viden, majeutisk metode eller jordemodermetode, dualisme, idélære, ideer, fænomener, anamnese, doxa, episteme, aporia, elenchos, syllogisme.
• Vigtige karakterer: Platon, Sokrates.

Indhold:
• Hulebilledet: Vi har brug Hulebilledet som en illustration på og indgangsvinkel til Platons idélære. Vi har bl.a. anvendt begreberne fænomenernes verden, ideernes verden og anamnese (sjælen generindrer viden).
• Sokrates’ forsvarstale: Vi har talt om, hvordan Sokrates fremstår i teksten. Vi har undersøgt, hvordan Sokrates forsvarer sig mod de egentlige anklager (de nye anklager) og de ”gamle anklager”. Vi har set nærmere på den sokratiske dialog mellem Sokrates og Meletos. Vi har talt om, hvordan Sokrates bruger fornuftsargumenter (logos) og understreger sin egen retskaffenhed (etos) – selvom Sokrates jo ellers afviser at benytte sig af retorik og ønsker at distancere sig fra (eller Platon ønsker at distancere ham fra) sofisterne.
Vi har set på, hvordan Sokrates beskriver sin rolle i det athenske samfund (beretningen om orakelsvaret i Delfi og hestebremselignelsen. Vi har i den forbindelse talt om hans skelnen mellem doxa og episteme, og lidt om Sokrates' politiske og filosofiske position i forhold til den athenske styreform.
Vi har talt om Sokrates' forhold til døden, som igen kan forstås ud fra tanken om doxa og episteme. Sokrates' manglende dødsfrygt hænger også sammen med hans opfattelse af, at sjælen er evig.
Overordnet har vi forsøgt at sætte os ind i, hvorfor Sokrates' tale må virke meget provokerende på tilhørerne. Det forstås bedst på baggrund af vores viden om de værdier, som athenerne på denne tid almindeligvis forbandt med deres samfund.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer