Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kristine Bülow Clausen
Hold 2025 ol/3x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0 Tilladte hjælpemidler
Titel 2 Forløb#1 Demokrati og andre styreformer
Titel 3 Forløb#2 Homers Illiade
Titel 4 Forløb#3 Græsk & Romersk Arkitektur
Titel 5 Forløb#4 Drama: Euripides' Medea
Titel 6 Forløb#5 Filosofi: Platon Symposion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Forløb#1 Demokrati og andre styreformer

Formålet med introduktionsforløbet er at give eleverne en indføring i hvad oldtidskundskab er, fagets metoder (bl.a. autopsi) og hvorfor faget er relevant på både kort og lidt længere sigt.

Eleverne stifter undervejs bekendtskab med:
- Den antikke græsk-romerske verden.
- Det athenske demokrati.
- Perserkrigene (490-479 f.Kr.) og Den peloponnesiske krig (431-404 f.Kr.)

Som kernestof læses i kompendium:
- Herodots historie (III, 80-83), Tronintriger i Perserriget - den første forfatningsdebat, T. Hastrup, L. Hjortsø & F. Jorsal (2008), Hellenere og barbarer, Gyldendal, s. 49-52.
- Thukydids historie (II, 37-41), uddrag af Perikles' gravtale, H. Friis Johansen (1963), Verdensklassikere Thukydid, Gyldendal, s. 26-28.
- Den gamle oligark/Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning (Kapitel 1.1-10; kapitel 2.17-20), H. Frisch, Athenernes Statsforfatning: en filologisk-historisk analyse af Pseudo-Xenofons skrift De Re Publica Atheniensium, København 1941.
- Platons Staten (VIII, 556c-561e), uddrag af Platons Staten, M. Harbsmeier et. al. (2018), Platon i udvalg I, Staten, Gyldendal, s. 349-356.
- Ciceros De re publica (Om staten), 1. bog, 35-71, uddrag af Scipios tale om statsforfatningerne, F. Blatt et al. (1969), Ciceros Filosofiske Skrifter, København, Gads Forlag, s. 137-151, 167-169.

Som perspektivtekst læses:
E. Everett, Talen ved Gettysburg 19. november 1863 (indledningen), oversat af Rasmus Gottschalck.

Supplerende stof:
Podcast fra Politiken Historie: Gamle grækere #4: Kleisthenes og Perikles.
M. Herman Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, København, Nyt Nordisk Forlag 1994, s. 25-30, 40-43.

Homecoming for fallen soldiers after Kabul attack (2021):
https://www.youtube.com/watch?v=R5e6Vs1lQyI

Fokuspunkter:
- Nærlæsning og tekstanalyse.
- De tre store styreformer (demokrati, oligarki, monarki).

Temaer:
- Demokratiets fordele og ulemper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2 Homers Illiade

Tekstsøjlens litterære tema dækker Homer som kernestof, med læsning af 4 af Iliadens sange. Værket læses, som en del af den trojanske sagnkreds, med en moderat viden om denne som forudsætning. I læsningen af de udvalgte basistekster, tager vi udgangspunkt i deres placering i den trojanske sagnkreds, heroiske idealer, kvindernes rolle, guderne vs. menneskenes rolle, motivation og livssyn. Vi arbejder med genrebedømmelse med fokus på mundtlig tradition, genretræk og det homeriske spørgsmål. Vi har desuden diskuteret værkets mulige historiske kerne og receptionshistorie.

Centrale begreber og fokuspunkter:
De episke genretræk: prooimion, musepåkaldese, metrum (daktylisk heksameter), patronymer, homeriske lignelser, formelvers, epiteton ornans (besmykkende adjektiv/navnetillæg).
Den græske krigers identitet samt krigsglorificering eksemplificeret ved Achilleus, Agamemnon, Paris, Menelaos og Hektor (areté (bedsthed), timé (ære, anseelse), kléos (ry, berømmelse)).
Græsk mytologi, skæbne, hybris, nemesis, antropomorfisme, do ut des, varsler og orakler.

Kernestof:
Homers Iliade. Oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 1999 (PB)
1. sang s. 7-22
3. sang s. 44-56
22. sang s. 346-359

Perspektiverende stof:
S. Huss, Achilles (2017)
W.H. Auden, The shield of Achilles (1955)
Wolfgang Petersens film Troy (2004)

Supplerende stof:
TED-Ed: Did ancient Troy really exist?: https://www.youtube.com/watch?v=gQbZX9JEQsQ&t=11s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Græsk & Romersk Arkitektur

Eleven skal kunne: beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur. Som grundbog har vi benyttet K. Holm & M. Kluge 2020: Kunsten at se på Monumenter, Aarhus: Systime.

Fokuspunkter: visuel analyse og formsprog, arkitekturordner (dorisk, ionisk og korinthisk).

Centrale begreber: utilitas, firmitas og venustas, som beskrevet af Vitruvius i De architectura ca. 30-20 f.Kr.
Fundament (krepis, stereobat og stylobat);
Søjle (kannelurer, kapitæl, (echinus, abacus, volut, perlestav, æggestav, akantusblade);
Entablement (arkitrav, metope, triglyf, mutuli, guttae, tandsnit, geison, tympanon, sima);
Tempelplan og -typer (naos/cella, pronaos, opisthodomos, peripteral, dipteral, pseudoperipteral, peristyl og amphiprostyl).
Teater (orchestra, diazoma, kerkides, skene og paradoi).

Elevgennemgang af følgende monumenter:
Græske monumenter:
Erechtheion på Athens Akropolis
Nike-templet på Athens Akropolis
Parthenon på Athens Akropolis
Heratemplerne i Pæstum
Teatret i Epidavros

Romerske monumenter:
Portunus-templet i Rom
Pantheon i Rom  
Colosseum i Rom

Perspektivmonumenter: C.F. Harsdorffs Palæ på Kongens Nytorv, Borgerhusene i Vestergade i København,  Vor frue Kirke i København, Københavns Byret ,  Christiansborgs Slotskirke, Thorvaldsens Museum i København, Det Kongelige Teater i København.

Supplerende stof:
M. Lesénécal, Trump kender arkitekturens magt, Information, 12/2 2025.
Præsidentielt dekret à 20/1 2025: Promoting Beautiful Federal Civic Architecture: https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/promoting-beautiful-federal-civic-architecture/
Podcast Genstart P1 6/11 2025: Trumps gyldne gildesal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Drama: Euripides' Medea

Kernestof:
Euripides: Medea, oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag, 2016.

Perspektivmateriale: uddrag af Jean Anouilhs gendigtning af Medea (på dansk v/Paul la Cour), København: Gyldendal 1948, 51-55.
Sys Bjerre: Malene, fra debutalbummet "Gør Det Selv", 2008.

Supplerende materiale:
Oplæg ved lærer om Euripides og det græske teater baseret på Paideia. Grundbog til
oldtidskundskab v. Andreasen og Refslund. Systime 2013: s. 101-108, 110-11 og 115-116 om Aristoteles’ Dramateori.
Klip fra operarejsen 2 – teatret i Syrakus (Min. 27:31-32:00):
https://www.dr.dk/drtv/se/operarejsen_-baronens-seng_364086
TED-Ed: Medea - An Ancient Greek Tragedy:
https://www.youtube.com/watch?v=vsJZF9SzWIw&t=13s
TED-Ed: The myth of Jason, Medea, and the Golden Fleece:
https://www.youtube.com/watch?v=M7cIc7IAN6U&t=63s

I dette forløb læses og analyseres den græske tragedie "Medea" af Euripides. Der fokuseres på tragediens centrale temaer og konflikter, fx hævn vs. retfærdighed, kvindens rolle i antikken, familien (oikos), "Barbaren" (Medea) vs. "Grækeren" (Jason), fornuft (logos) over for følelser (pathos), og kærlighed som destruktiv kraft.

Som græske kernebegreber inddrages logos/pathos, peripéteia (vendepunkt), anagnórisis (genkendelse eller opklaring), stichomythi (regelmæssigt skifte af verslinjer) og rhesis (en tale). Desuden bruges der tid på at karakterisere de konfliktfyldte forhold mellem tragediens karakterer, primært Medea vs. Jason.

Gennem sideløbende lærerforedrag skabes der overblik over opførelsesforholdene for den græske tragedie, tragediens struktur og generelle genretræk.

Som perspektivering læses:
uddrag af Jean Anouilhs gendigtning af Medea (på dansk v/Paul la Cour), København: Gyldendal 1948, 51-55.
Sys Bjerre: Malene, fra debutalbummet "Gør Det Selv", 2008.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5 Filosofi: Platon Symposion

Kernestof:

Uddrag af Platons Symposion, oversat af J. Mejer og C. Gorm Tortzen: Kend dig selv. Et
Platonudvalg, Gyldendal 2000/2006, s. 91-98 (Indledningen) og s. 125-143 (Sokrates’ tale).

Perspektiverende materiale: A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826): “Liljen og Dugdraaben”, fra digtsamlingen Nye Digte (1808).

Supplerende materiale:
Oplæg ved lærer om Sokrates og Platon og græsk filosofi baseret på Paideia. En grundbog til oldtidskundskab v. B. Andreasen og J. Refslund Poulsen. Systime 2013: s. 137-138 og s. 146-154.

Forløbets kernetekster er uddrag af Platons Symposion: Indledningen og Sokrates' tale.
Forløbet danner grundlag for en undersøgelse af Platon som filosof, idélæren og det dualistiske verdensbillede, og den antikke filosofiske tradition. Der fokuseres i Symposion på vejen til Det Skønne og erkendelse gennem kærligheden, samt forestillingen om udødelighed. I denne forbindelse vil det pæderastiske forhold blive belyst.

Som perspektivering læses A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826) digt “Liljen og Dugdraaben”, fra digtsamlingen Nye Digte (1808), som handler om, at mennesket har både legemlige (liljen) og åndelige (dråben) behov. Digtet trækker på Platons filosofiske verdensbillede og menneskets plads og muligheder inden for dette. Liljen symboliserer kroppen og fænomenenernes verden, mens dugdråben symboliserer sjælen og ideernes verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer