Holdet 2g Bi/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Natacha Bjerre
Hold 2025 2g Bi/1 (2g Bi/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvorfor skal man være fysisk aktiv?
Titel 2 Kan man undgå type 2-diabetes?
Titel 3 DNA og proteins funktion og betydning for sundhed
Titel 4 Nervesystemet – fra nervecelle til adfærd
Titel 5 Beskytter vores immunforsvar os altid?
Titel 6 Hvorfor er vi så forskellige? ARV og gener
Titel 7 Hvorfor ændrer vi os med tiden? Evolution
Titel 8 Hvordan kan biologisk produktion bidrage til miljø
Titel 9 Kan alle få børn?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvorfor skal man være fysisk aktiv?

FORMÅL

Formålet med fysiologiforløbet er at give eleverne en grundlæggende forståelse for, hvordan kroppens kredsløb og åndedrætssystem fungerer, samt hvordan disse systemer påvirkes af fysisk aktivitet. Der vil være særlig fokus på sammenhængen mellem kondition og sundhed, så eleverne får indsigt i, hvorfor træning og bevægelse er centrale faktorer for et sundt liv.
Målet er, at eleverne både opnår teoretisk viden og praktisk erfaring gennem øvelser, der illustrerer de fysiologiske processer i kroppen.

INDHOLD

Forløbet kommer til at berøre følgende emner:

Hjertet – opbygning, funktion og betydning for blodcirkulationen

Blodkredsløbet – transport af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer

Lungerne – gasudveksling, vitalkapacitet og betydningen af vejrtrækning under aktivitet

Kondition

Puls – hvilepuls, arbejdspuls

Blodtryk – normale værdier, variationer og påvirkning af fysisk aktivitet



METODE

Undervisningen vil blive gennemført med en kombination af:

Tavleundervisning – introduktion til de fysiologiske emner og gennemgang af teorien

Øvelsesarbejde – praktiske forsøg, hvor eleverne måler på sig selv og hinanden

Gruppearbejde – samarbejde om dataindsamling og analyse af resultater

Elevpræsentationer – fremlæggelse af forsøgsresultater og diskussion i plenum


ØVELSER

Blodtryksmåling: Eleverne måler blodtryk i hvile og under/efter fysisk aktivitet og sammenligner resultater.

Pulsøvelse: Eleverne registrerer egen puls i hvile, under belastning og i restitution.

Vitalkapacitetsøvelse: Måling af lungevolumen og sammenligning af resultater mellem elever.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kan man undgå type 2-diabetes?

Formål
Eleverne introduceres til hormonerne insulin og glukagon og deres betydning for reguleringen af blodsukkeret. De lærer at måle blodsukker, undersøge egen sundhedsprofil (fx via BMI og talje-hofte-ratio) samt forstå årsagerne til type 1- og type 2-diabetes. Derudover får de indsigt i, hvordan kost og fysisk aktivitet kan forebygge livsstilssygdomme.

Indhold
Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
Kulhydraters struktur, nedbrydning og oplagring som glykogen
Insulin og glukagon – hormonernes rolle i homeostasen
Diabetes (type 1 og 2)
Bugspytkirtlens funktion
Samspillet mellem muskler og blodsukker


Metode
Undervisningen veksler mellem teori, praktiske øvelser og samarbejdsformer:
Tavleundervisning: Introduktion og gennemgang af centrale begreber og processer
Øvelsesarbejde: Praktiske forsøg, bl.a. blodsukkermåling på eleverne selv
Gruppearbejde (spil): Træning af fagbegreber på en aktiv måde
Gruppearbejde (data): Indsamling, analyse og præsentation af resultater
Individuelle fremlæggelser: Mundtlige præsentationer af teori og resultater


Øvelser
Blodsukkermåling og motion:
Måling uden motion og efter let fysisk aktivitet
Hoftetalje-ratio
BMI-beregning


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DNA og proteins funktion og betydning for sundhed

DNA og proteiners funktion og betydning for sundhed og sygdom

Formål:
Eleverne skal lære, hvordan insulinproteiner dannes gennem proteinsyntesen, hvor DNA fungerer som skabelon for opbygningen af proteiner. De får indsigt i, hvordan den genetiske information i DNA kan kopieres og føres videre til nye celler, så de får mulighed for at producere de samme proteiner. Samtidig arbejder vi med, hvordan man ved hjælp af moderne genteknologiske metoder kan fremstille insulin i meget større mængder, end kroppen selv kan producere, hvilket har stor betydning for behandling af sygdomme som diabetes.
Derudover undersøger vi, hvordan mutationer i DNA kan ændre den genetiske kode og dermed føre til ændringer i proteiner. De lærer, hvordan sådanne ændringer kan påvirke enzymers struktur og funktion, og hvordan selv små ændringer kan få store biologiske konsekvenser. Endelig ser vi på, hvordan enzymers aktivitet kan reguleres og påvirkes af ydre faktorer som temperatur, pH og tilstedeværelsen af hæmmere eller aktivatorer, og hvilken betydning dette har for kroppens biokemiske processer.

Øvelse:
Enzymers aktivitet: https://graspit.dk/enzymers-virkemaade-og-aktivitet-under-forskellige-forhold/
Øvelse 'Det Centrale Dogme' proteinsyntese med perler og piberenser

Film:
Produktion af insuling: https://www.youtube.com/watch?v=5A3K6aCwbCU
Insulins historie: https://www.youtube.com/watch?v=Gk1D4VgM8jY

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nervesystemet – fra nervecelle til adfærd


Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Forklare nervesystemets overordnede opbygning (CNS og PNS) og funktion.
- Beskrive nervecellens struktur og forklare, hvordan et aktionspotentiale opstår og bevæger sig.
- Redegøre for signaloverførsel i synapsen (kemisk og elektrisk).
- Skelne mellem det sensoriske og motoriske nervesystem.
- Forklare det autonome nervesystem (sympatisk vs. parasympatisk) og deres effekt på kroppen.
- Relatere udvalgte sygdomme (Parkinson - https://www.youtube.com/watch?v=vDJqx0uCjKg , Cerebral parese - https://underholdning.tv2.dk/2021-10-04-folk-har-undgaaet-38-aarig-hele-livet-og-nu-har-han-et-saerligt-budskab-til-dem , Multiple sclerose) til ændringer i nervesystemets funktion.
- Diskutere hvordan stimulanser (fx koffein og opioider) påvirker nervesystemet.
- Gennemføre og analysere biologiske forsøg om sanser og stimulansers effekt.
- Formidle biologisk viden med brug af relevant fagterminologi.


Øvelse: Koffein og dafnier
Formål: Undersøge koffeins virkning på hjertefrekvens hos dafnier.
Metode: Dafnier udsættes for forskellige koncentrationer af koffeinopløsning.
Faglig kobling: Neurotransmittere, stimulansers virkning på nervesystemet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Beskytter vores immunforsvar os altid?

Infektionsbiologi, det medfødte og adaptive immunforsvar, virus opbygning og formering, vaccination, diskussion om autoimmune sygdomme, Mikrobiomet

Øvelse:
Identificere slangegift (gamle metode)
Undersøge antistoffer mod slangegift - Elisa
Identificere slangegift vha hurtigttest (LFA)

At kunne vurdere traditionelle og bioteknologiske metoder til at diagnosticere slangebidsforgiftning.
At kunne argumentere for, at antistoffer kan bruges til både diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
At kunne udføre en ELISA-test for at identificere forskellige slangegifte.
At kunne vurdere anvendeligheden af en prototype på en hurtigtest (LFA) til hurtigere diagnosticering.
At kunne arbejde med antistoffer som en form for modgift.



Historien om vaccination:
https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/det-er-kun-et-halv-aarhundrede-siden-verden-begyndte-at-vaccinere-boernene-uden-for-de-rige-lande-og-de-smaa-stik-redder-et-liv-hvert-10-sekund/?utm_medium=email&utm_campaign=174%20millioner%20liv%20reddet%20de%20sidste%2050%20r%20takket%20vre%20vacciner%20-%20Ugens%20bedste%20nyheder&utm_content=174%20millioner%20liv%20reddet%20de%20sidste%2050%20r%20takket%20vre%20vacciner%20-%20Ugens%20bedste%20nyheder+CID_a362f785696dea073a74e0240609eae4&utm_source=Email%20campaign&utm_term=Bliv%20klogere%20p%20den%20enorme%20globale%20indsats%20der%20ligger%20bag%20de%20store%20ord%20her

Video:
Introduktion til immunforsvaret:
https://www.youtube.com/watch?v=yjAZXlMpw3k

Flokimmunitet
https://www.youtube.com/watch?v=kLUzwT9tWxY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvorfor er vi så forskellige? ARV og gener



Eleverne introduceres til Mendels 1. og 2. lov, stamtavler, krydsningsskemaer, meiosen, non-disjunction, Blodtyper,
Eleverne introduceres til teknikker der kan påvise genetiske forskelle: PCR, Geleletroforese

Øvelser:
Genetiske træk som øjenfarve, rulle med tungen, øreflip
PTC test
Blodtypebestemmelse

Metoder
PCR og Gelelektroforese (teoretisk)

Afleveringer
Blodtypebestemmelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvorfor ændrer vi os med tiden? Evolution

Hvorfor ændrer vi os med tiden?
Naturlig selektion, betydning af variation, artsdannelse, sex, eksempler på evolution, antibiotika, antibiotikaresistens

Øvelse:
Den egyptiske origamifugl - variation og naturlig selektion
Antibiotikaresistens Øvelse

Aflevering
Journal over begge forsøg

Dokumentar: Kampen mod superbakterier

Artikler:
I overlevelsens navn er nogle dyr og planter gået i grundig forklædning
https://videnskab.dk/naturvidenskab/i-overlevelsens-navn-er-nogle-dyr-og-planter-gaaet-i-grundig-forklaedning/

Fra chimpanse til mennesket
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvornar-opstod-hvide-mennesker

Den er blød, lækker og langsom – hvorfor er der ikke flere rovdyr, der hapser sneglen? https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-er-bloed-laekker-og-langsom-hvorfor-er-der-ikke-flere-rovdyr-der-hapser-sneglen/

(film) The evolution of lactose tolerance
https://www.youtube.com/watch?v=MA9boI1qTuk

Artikel 1: Antibiotika til børn kan øge risiko for kroniske sygdomme https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/lunger/2733-antibiotika-til-born-under-to-ar-kan-oge-risiko-for-kroniske-sygdomme.html

Artikel 2: Jo, forskning viser at autisme også hænger sammen med tarm, fordøjelse og mad
https://politiken.dk/debat/art5992901/Jo-forskningen-viser-at-autisme-ogs%C3%A5-h%C3%A6nger-sammen-med-tarm-ford%C3%B8jelse-og-mad

Antibiotika og blærebetændelse - mulig fremtid
https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-gris-kan-rumme-et-af-svarene-paa-global-sundhedskrise/






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvordan kan biologisk produktion bidrage til miljø

Hvordan kan biologisk produktion bidrage til miljøbeskyttelse og biodiversitet?


Under dette forløb lærer eleverne om hvordan planter kan opbygge organisk materiale ud fra fotosyntesen. Samspil mellem arter og deres omgivne miljø, energistrømme, C-N- og P kredsløb og biodiversitet
Miljøbeskyttelse, bæredygtighed


Øvelser:
Algeforsøg fra DTU

Biodiversitet. https://biodiversitetigymnasiet.dk/biodiversitet-i-danske-skove/fagtekst/


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kan alle få børn?

Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende overordnede emner:
- Hormoner - de 4 forskellige typer af hormoner samt hormonregulering
- De hanlige kønsorganers opbygning og den hormonelle signalering i forbindelse med sædcelledannelse
- De hunlige kønsorganers opbygning og den hormonelle signalering i forbindelse med menstruationscyklus
- Befrugtning,
- Hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning på særligt fertiliteten.(størst fokus på østrogenlignende stoffer)
- Årsager til den faldende fertilitet og de samfundsudfordringer det medfører

Øvelse:
Ægløsningstest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer