Holdet 2022 HI//a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI//a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetidens verden
Titel 2 Grønlands historie DHO-forløb
Titel 3 Pirater
Titel 4 Israel - Palæstina - Hamas
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Sex, Prostitution og Samfund
Titel 7 Flerfagligt forløb: Synd og seksualmoral (ej eksm)
Titel 8 Danmark 1945-73
Titel 9 Antikkens Hellas
Titel 10 Repetition (Ikke eksaminerbart)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetidens verden

Formålet med dette korte forløb har været at introducere vikingetiden, afdække kulturmøder med afsæt i forskelligt kildemateriale og samtidig diskuteret forskellige fremstillinger af vikingerne både i periodens egen samtidighed og op gennem tiden frem til nutiden. Her er både inddraget forskelligt kildemateriale samt forskellige kilderyper. Endvidere har et centralt omdrejningspunkt været statsdannelse med afsæt i diskussionen om hvornår man kan beskrive Danmark som en stat.

Faglige mål:
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde.
- Tomandsarbejde.
- Individuelt arbejde.
- Virtuelt arbejde/Brug af IT.
- Lærerundervisning.

Litteratur:
”Vinkler på vikingetiden” 2013, s. 6-19, 20-37, 71-77 & 83-90.
Kristian Iversen m.fl. ”Danmarkshistorie. Mellem erindring og glemsel”, København 2015, s. 40-44.
Årbøgerne fra St. Bertin, 841-866. http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aarboegerne-fra-st-bertin-frankerriget-841-866/
Danelagstraktaten, år 880’erne. Carl Harding Sørensen ”Vikinger og togter”, København 1990, s. 110-112.
Knud den Stores proklamation, år 1020. Carl Harding Sørensen ”Vikinger og togter”, København 1990, s. 115-116.
Oversigt over Jellingstenene (udleveret kopi).
Udleveret model til behandling af historiske kilder.
Dokumentarfilmen ”Vores Verdensarv: Monumenterne i Jelling”, DR2 2009
https://www.youtube.com/watch?v=S3pNFJIdk2I

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønlands historie DHO-forløb

Formålet med forløbet har været at introducere eleverne for Grønlands nyere historie begyndende fra Hans Egedes tilstedeværelse i 1700-tallet og frem til nutiden. I forløbet har der været lagt væk på emner som fordanskningen af Grønland, Thule-sagen/-basen, den kolde krig, processen mod hjemmestyre og senere selvstyre. Begreber som historiebrug og erindringshistorie er ligeledes blevet introduceret for klassen. Forløbet har lagt op til forårets DHO-opgave.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.

Arbejdsformer:
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Læreroplæg.
- IT.
- Skriftligt arbejde.

Litteratur:
Finderup, Anne Mette m.fl. ”Danske kolonihistorier – Fra sukkerrør til Skipper Mix”, 2019, s. 129-137.
Finderup, Anne Mette m.fl. ”Danske kolonihistorier – Fra sukkerrør til Skipper Mix”, 2019, s. 101-110.
Antologier
Færk, Winnie “Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid”, København 2016, s.23-27, 30-57, 59-72, 79-82, 85-88 og 90-95

”Vi mister for mange, mens vi venter”, 22. august 2020 Avisen Danmark.
”Visioner efterlyses”, 14. juli 2000 Weekendavisen.
”Suspender selvstyret i Grønland”, 23. oktober 2017 Politiken.
”Noras tunge arv”,  27. maj 2005 Kristeligt Dagblad.
”Ekspert: Kongehuset kan næsten ikke træde forkert i Grønland”, 4. maj 2022, Jyllands-Posten,
”Gjorde modernisering besværlig: Her er tre grunde til, at Danmark ville begrænse antallet af nyfødte i Grønland”, 8. maj 2022, DR.dk.
”Hans Egede tugtede grønlænderne, men frelste deres sprog”, 29. juni 2020 Kristeligt Dagblad.
Tekst nr. 9. og nr. 10 fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre
”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018  – Levevilkår, livsstil og helbred
Oversigt over indikatorer for folkesundheden”, Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed 2019.
DRs hjemmeside ”Rigsfællesskabets historie”, afsnit 1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Pirater

Pirater
Forløbet undersøger piratfænomenet primært i det Caribiske hav, herunder årsager til at det opstod og gennemgik indtil flere transformationer, samt hvorfor det stoppede. Det blev desuden undersøgt, hvordan piratbesætninger var organiserede, og perspektiveret til pirateri i dag.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor opstod pirateriet i Caribien, og hvad drev udviklingen af det?
- I hvilken grad var piratbesætningerne demokratiske?
- Hvordan forklarer historikere pirateriet?
- Hvordan blev pirateriet stoppet?
- Hvad var forholdet mellem pirater og lokalbefolkningen?
- Hvilke ligheder og forskelle er der mellem pirateriet i Caribien og moderne pirateri?


Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Trier, Nina Bundgaard: Pirater. Columbus, 2019. 20-36, 38-144
Bartholomew Roberts piratvedtægter.
Best Documentary History of Port Royal Underwater Cities: https://www.youtube.com/watch?v=B1VLUevIWIs
Black Sails, sæson 3, episode 3.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Israel - Palæstina - Hamas

Israel – Palæstina – Hamas

Forløbet undersøger årsagerne til den nyligt opståede del af konflikten mellem Israel og Hamas, med spørgsmålet om Palæstina som et centralt element. Vi ser også på risikoen for folkedrab i den moderne konflikt, og folkedrab som et væsentligt led i historien om oprettelsen af Israel.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Bender, Johan: Palæstina Problemet: Krig, Krise, Fredsprocess. Gyldendal Uddannelse, 1999. 26-32.
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina | Samfundsfag Udskoling | DR
DRTV: 21 Søndag: ”Bosættere til angreb på Vestbredden”.
Genocide Watch: ”Genocide is never justifiable”.
Fafner, Hans Henrik: Israel – Palæstina: Historie, Samfund, Religion. Systime, 2017. 27-32, 44-46, 54-56, 102-113.
Mortensen, Henrik Wiwe: Israel – En stat i Mellemøsten. Systime, 2017. 2. udgave. 21-29, 48-53.
Lindhart, Sven: Hellig Krig i Mellemøsten. Frydenlund, 2008. 114-132.
Folkedrab.dk: ”Hvad er folkedrab?”, ”FNs folkedrabskonvention” og ”Hvordan opstår folkedrab? Tre teoretiske bud”.
Stanton: Folkedrab som stadier | folkedrab.dk
Til gruppearbejde: Folkedrab.dk: ”Den nazistiske raceideologi”, ”Nürnberg-lovene”, ”Krystalnatten”, ”Propagandaens fjendebilleder”, ”Jødiske ghettoer”, ”Deportationen af Europas jøder”, ”Udryddelses- og koncentrationslejrene”, ”Einsatzgrupperne”.
AJ+: Why These Israelis Refuse To Join The Army
NYTimes: “Portraits of Gazans”, af Declan Walsh og Samar Abu Elouf, 4. februar 2024
CNN: Freed Israeli mother asked what she feared most in captivity. Hear her reply
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Den kolde krig
Forløbet omhandler den kolde krig med henblik på den bipolare verdensorden og spændingerne mellem de to supermagter, eksemplificeret ved missilkrisen på Cuba, og med fokus på ideologiernes kamp og murens fald.

Centrale problemstillinger:
- Hvad var årsagerne til den kolde krig?
- Hvor tæt var verden på katastrofe ved Cubakrisen?
- Hvorfor stoppede den kolde krig – hvis den gjorde?
- Hvem ”vandt” den kolde krig?

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Kai Otto v. Barner: Den Kolde Krig. Systime, 2011. 17-24, 37-41, 45-46, 52-53, 64-67, 70-71, 77-89, 107-108, 109-111, 115-116, 124-127, 129-130, 136-140, 145-146, 149-158, 163-170.
”Hvis Krigen Kommer”: http://www.koldkrig.dk/pdf/HvisKrigenKommer.pdf
Peer Henrik Hansen: På Afgrundens Rand: Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark. Øhavsmuseet: 2012. 198-201, 204-206.
Film: Thirteen Days.
"Berlinmuren 1958-63" på CFU.
"Den hemmelige bunker", TV2Nord, https://www.tv2nord.dk/tv2-nord-dokumentar/den-hemmelige-bunker?autoplay=1#player
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sex, Prostitution og Samfund

Prostitution og sex i middelalderen
Forløbet undersøger holdninger til og regler omkring prostitution og sex i middelalderen, samt nogle af de dertilhørende aspekter såsom fødsler og kærlighed. Der perspektiveres desuden til i dag.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan forholdt kirken sig til prostitution og sex i middelalderen?
- Hvordan forholdt almindelige mennesker sig til prostitution og sex i middelalderen?
- Hvorfor blev prostitution tolereret og i mange tilfælde endda organiseret af myndighederne?
- Hvordan er vores forhold til prostitution og sex i dag kontra i middelalderen?

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Carstensen, Morgens & Jørgen Olsen: Middelalderliv. Gyldendal, 1987. 77-78, 80-82, 85, 87-88, 91, 93.
Janega, Eleanor & Neil Max Emmanuel: The Middle Ages: A Graphic History. Icon Books, 2021. 110-118.
Jensen, Bo: Skøgernes Danmarkshistorie: fra offentligt fruentimmer til sexarbejder. FOXY, 2016. 23-27, 31-38, 49-52.
Johannesen, Kåre: Lyst og lidenskab i middelalderen. Turbine, 2021. 32-36, 65-74, 118-123, 125.
Knudsen, Sanne Stemann & Kim Beck Danielsen: Middelalderen: historie, religion, litteratur og kunst. 69-71.
Lister, Kate: A Curious History of Sex. Unbound, 2020. 127-132.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/sugardating-og-prostitution-floed-sammen-signe-som-15-aarig-solgte-hun-sin-krop
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/udskaeldte-feminister-skriver-ludermanifest
https://ekstrabladet.dk/underholdning/livsstil/dansker-efter-pornoforbud-folk-er-i-panik/8796077?ilc=c
https://www.vive.dk/da/udgivelser/salg-af-sex-i-danmark-2020-16278/
Danmarkshistorien.dk: Fri porno - Frigivelsen af billedpornoen i Danmark i 1969.
Torben Rask: "Uhumske forhold for prostituerede". EkstraBladet, 12. juli 2021.
Lone Hertz: "Lone Hertz fik tre ulovlige aborter: Man skal forstå, hvor ynkeligt kvinder blev behandlet". Sex og Samfund, 1. oktober 2023. https://sexogsamfund.dk/om-os/nyheder/lone-hertz-fik-tre-ulovlige-aborter-man-skal-forstaa-hvor-ynkeligt-kvinder-blev-behandlet
"En hæklenål og et hvidt kors - 50 år med fri abort". Science Museerne. https://www.youtube.com/watch?v=2eRUs2kU-ls
"Explainer: Hvordan kan USA gøre abort ulovligt?" DR.dk. https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvordan-kan-usa-goere-abort-ulovligt_320719

Podcasts:
- Gone Medieval: Fertility & Childbirth: The Great Leveller?
- Gone Medieval: Sex in the Middle Ages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Flerfagligt forløb: Synd og seksualmoral (ej eksm)

Formål: 3-7 linjer
Synd og seksualmoral - flerfagligt forløb ml Historie og Religion (Kristendom)

Fag 1: Faglige mål:


Fag 2: Faglige mål:
Religion:
- disponere en mundtlig fremstilling af religionsfagligt produkt (se nedenfor)
- redegøre for grundlæggende sider ved Kristendom, herunder særligt fremstillingen af kvinder, 'Eva'
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske og  dogmet 'synd' udefra og indefra
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Fag 1: Materiale:



Fag 2: Materiale:
Syndefaldsmyten (1Mos, kap 3)
Materiale fra kristendomsforløbet generelt op til afholdelsen af timerne her
Materiale eleverne selv har researchet sig frem til



I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser



4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
I religion kunne eleverne vælge mellem følgende opgaver:
1) Skab et kunstværk (maleri, collage, skulptur) der repræsenterer jeres fortolkning af Eva eller andre kvindelige skikkelser fra Bibelen. Forklar tankerne bag jeres fremstilling og symbolikken. Inddrag viden fra religionsfaget, fx den mytiske, sociale og etiske dimension
I må gerne (men behøver ikke) tænke fremstillingen fra forskellige tidsperioder (fx Eva i 1000-tallet, 1500-tallet og 2024?)

2)  Skab en visuel tidslinje der viser udviklingen af kvindens rolle i kristendommen. Brug billeder, citater og korte beskrivelser til at illustrere vigtige begivenheder og personer gennem historien. Brug gerne jeres viden fra historieforløbet men udvid også meget gerne med andre søgninger på kvindens rolle i kristendommen. Husk at angive jeres kilder.

3) Omskriv syndefaldsberetningen til en moderne kontekst. Hvordan ville historien se ud, hvis den foregik i dag? Fokuser på, hvordan kvindens rolle ville blive fremstillet i en nutidig kristen sammenhæng. Angiv eventuelle kilder til inspiration da ’nutidig kristen sammenhæng’ er meget bredt. Forklar tankerne bag jeres fremstilling og inddrag viden fra religionsfaget.


5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark 1945-73

Fra Krig til krise

Hvilke politiske og økonomiske udfordringer stod Danmark overfor i  perioden1945-73.
Årsagerne til og konsekvenserne af 60ernes vækstperiode
Landbrugets industrialisering
Vandring fra land til by
Ungdomsoprøret
Oliekrisen 73 og jordskredsvalget

Materiale:
Ebbe Kühle: Danmark Historie Samfund 174-182, 183-192, 206-208
Socialdemokratiets program "Fremtidens Danmark", 1945
Paul Hammerichs Danmarkskrønike om jordskredsvalget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Antikkens Hellas

Antikkens Hellas – forløbsbeskrivelse
Som middelalderen lakkede mod enden og Renæssancen blussede op, vendte mange lærde blikket mod fordums svundne tider: ikke mindst antikkens Hellas. I den gamle græske historie fandtes et verdens- og menneskesyn, som stadig har betydning den dag i dag.
Forløbet vil se på de antikke græske samfund og på deres konflikter, og vil i forlængelse deraf sætte til diskussion ideen om demokrati og menneskets plads i verden. Derudover vil historiesynet blive udvidet; den tidlige historieskrivning danner et case-studium i disciplinen, og menneskesyn og civilisationssyn vil blive undersøgt og udfordret. Endelig vil forløbet dække hvad man kan kalde ’romantiseringen’ eller arven fra renæssancen, og hvordan vi i dag betragter antikkens Hellas.
Forløbet vil gøre brug af kildemateriale og forskellige former for fremstillingsmateriale.
Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Litteraturliste:
Aksel Damsgaard-Madsen: Det athenske demokrati. Gjellerups verdenshistorie, red. Jens Winther. København: Gjellerup, 1970. 14-29.
Thure Hastrup, m.fl.: Hellenere og barbarer: Udvalg af Herodots historie. Gyldendal, 2010. 15-21.
Thure Hastrup og Leo Hjortsø: Herodot i udvalg. 8. udg. Gyldendal, 1979. 49-59.
Ebbe Kühle: Hvorfra, Hvorhen, Hvorfor?: En verdenshistorie. København: Gyldendal, 1998. 36-52.
Margaret C. Miller: Athens and Persia in the Fifth Century BC: A Study in Cultural Receptivity. Cambridge University Press, 2004. 188-192.
Ian Morris og Barry B. Powell: The Greeks: History, Culture, and Society. New Jersey: Pearson Education, Inc., 2006. 197-203.
Zack Snyder: 300. Warner Bros. Pictures, 2006.
Rudi Thomsen: Hellas. Bind 2 i serien ”Verdenshistorien”, red. Rudi Thomsen. København: Gyldendal, 1973. 42-56, 63-68.
"De gamle grækere" fra CUF (serien Antikkens Verden, afsnit 3).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer