Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det britiske imperium - storhed og afvikling
Titel 2 Årsager til Første Verdenskrig
Titel 3 DHO-Grønland
Titel 4 Hvordan Danmark blev Danmark
Titel 5 Folkedrab: Case Holocaust
Titel 6 Repetition og lange linjer
Titel 7 Amerikansk identitet
Titel 8 Flerfagligt forløb om amerikansk identitet
Titel 9 Kinas moderne historie
Titel 10 Flerfagligt forløb om romerriget
Titel 11 Det romerske imperium
Titel 12 Flerfagligt forløb om ondskab
Titel 13 Folkedrab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det britiske imperium - storhed og afvikling

Formål:
Forløbet ligger som det første i elevernes historieundervisning og vil derfor rumme nogle introducerende elementer til faget.
Det er forløbets formål at kunne forklare årsagerne til verdenshistoriens største imperium skabelse og fastholdelse. I forløbet vil der efter en kronologisk gennemgang af imperiet arbejdes ud fra teorier om imperialisme til at forklare, hvordan et geografisk relativt lille land uden for Europas fastland var i stand til at skabe og fastholde et verdensomspændende imperium. Derudover vil der arbejdes med britisk selvforståelse og dennes betydning for de koloniserede og de koloniserende. Afslutningsvis vil der være et perspektiv til imperialisme i dag. Der er særligt fokus på perioden 1500-1900.

Centrale problemstillinger:
- Hvilke bevæggrunde havde Storbritannien for at etablere sit imperium?
- Hvilken selvforståelse havde briterne i deres imperiepolitik?
- Hvordan kunne briterne udvide og fastholde deres imperium?

Bekendtgørelsen:
Relevante faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Relevant kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Afsæt i perioden 1500-1900.

Materiale:
Folkersen, Helle: Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime (2015). 50-59, 62-71, 96-105.
Hassing, Anders (red.): Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus (2019). 14-20, 147-163, 176-179.
Ca. 50 ns.
Filmklip: ”Racism – a history. Afsnit 2”: https://www.youtube.com/watch?v=8hNiuzX2u3E
Minuttal 32:30-48:00 (evt 60:00)
Thompson, James ”Rule Britannia” (1740). Fra https://www.classicfm.com/discover-music/rule-britannia-lyrics-composer/. Og https://www.youtube.com/watch?v=Y2iLA3h_u60 Ca. 3 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Personlige
  • Kreativitet - Kreative fremstillinger af Det britiske Imperiums tre bølger
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Årsager til Første Verdenskrig

Formål:
Det er forløbets formål at kunne opstille en række årsagsforklaringer til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. I forløbet introduceres begreberne imperialisme, industrialisering, nationalisme og militarisme som bagvedliggende årsager til udbruddet af Første Verdenskrig. Derudover bearbejdes alliancesystemet og skuddene i Sarajevo. Endelig vil særligt Tysklands rolle og Englands interesser bearbejdes vha. kildemateriale.
Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900, selvom der trækkes tråde tilbage til 1800-tallet.

Centrale problemstillinger i forløbet:
I hvor høj grad var Første Verdenskrigs udbrud et resultat af samtidens strukturer eller aktører? (fokus i repetition af forløbet i 3g)
Hvilken intern konkurrence mellem stormagterne prægede tiden op til Første Verdenskrig?
Hvilken betydning havde nationalisme for udbruddet af Første Verdenskrig?

Bekendtgørelsen
Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale
Den store danske: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Første_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig) (Anvendt 10. januar 2023). 1 ns.
Gade, Hans-Kurt og Johan Bender: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918, belyst ved kilder, Munksgaard (1996). 46-48, 79, 81-82, 85-91, 100, 113-115. 12 ns.
Gade, Hans-Kurt og Johan Bender: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945, belyst ved kilder, Munksgaard (1987). 8-15. 7 ns.
Kühle, Ebbe: Hvorfra, hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal (2004). 179-182, 183-187. 6 ns.
Syskind, Casper & Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime (1998). 40-44. 4 ns.
Satiretegning: ”Chain of Friendship”: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Chain_of_Friendship_cartoon.gif (anvendt 10. januar 2023). 1 ns.

Supplerende materiale:
”Why were the Balkan wars important for First World War?” https://www.youtube.com/watch?v=H_cXXePNW9w
I alt: ca. 35 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive - Analyseøvelse ud fra statistik til forløbet
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 DHO-Grønland

Formål:
Dansk-Historie opgaven skal ifølge Gymnasiebekendtgørelsen af 2017 udarbejdes i slutningen af 1.g. Opgaven kommer i forlængelse af et flerfagligt forløb i fagene dansk og historie med fordybelse i et historisk emne.
Det overordnede formål med Dansk-Historie-opgaven (DHO) er sammen med Studieretningsopgaven (SRO) i 2.g træning forud for Studieretningsprojektet (SRP) i 2. halvdel af 3.g, som vægtes som et A-niveau fag. Derfor rummer DHO en lang række elementer, der skal forberede elever på Studieretningsprojektet:
- At arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag.
- At undersøge og behandle problemstillingerne vha. viden, kundskaber og faglige metoder fra de involverede fag.
- At have indsigt i basal videnskabsteori.
- At indsamle og forholde sig kritisk til relevant materiale.
- At kunne lave faglig formidling i form af en akademisk opgave med krav til dokumentation og formalia.

Centrale problemstillinger for historiedelen af forløbet:
- Hvad er der karakteristisk for den danske tilstedeværelse i Grønland og udviklingen af det grønlandske samfund fra 900-tallet til i dag?
- Hvilke historieopfattelser og hvilke eksempler på historiebrug kommer til udtryk i nutidens Grønland og Danmark?
- Hvilken betydning har historien for selvstændighedsdiskussionen?

Bekendtgørelsen: Historie
Relevante faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og -skabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Bekendtgørelsen: Dansk:



Materiale: Historie
- Winnie Færk: Undskyld? s. 16-22, 30-57, 59-72, 79-82, 85-95
- Danske kolonihistorier, s. 129-131, 135-137
- Danske kolonihistorier antologi, s. 101-110
- Dokumentar: Kampen om Grønland, Kenneth Sorento, 2020

Supplerende læsning:
- Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi, Regeringen.dk, https://www.regeringen.dk/media/5907/udenrigs_sikkerhed_dk.pdf, s. 25-27.
- Kjærgaard, Steen: ”Militæranalytiker: Danmark går til kanten af lavspændingsprincip med øget kapacitet i Grønland”, Altinget, 12. februar 2021, https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/militaeranalytiker-danmark-gaar-til-kanten-af-lavspaendingsprincip-med-oprustning-i-groenland
- Pressemødet mellem Kofod og Blinken, 17. maj 2021, https://www.altinget.dk/artikel/live-kofod-og-usas-udenrigsminister-antony-blinken-moeder-pressen

Omfang: ca. 80 ns.

Materiale: Dansk.

DHO tilrettelagt materiale:
Larsen, Kasper m.fl.: "Basal Videnskabsteori", Gyldendal (2018). s. 9-15, 33-34, 63-79.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Hvordan Danmark blev Danmark

Formål:
Dette forløb handler først og fremmest om en faglig diskussion af, hvornår Danmark blev en stat. I den forbindelse inddrages teori om statsdannelse. For at opnå en forståelse af den historiske kontekst bearbejdes perioderne vikingetid og middelalder inkl. en drøftelse af periodiseringsprincipper.
I forløbets afslutning er der særligt lagt vægt på, hvordan vikingetiden og middelalderen forstås og bruges i dag for at skabe refleksion over mennesker som historieskabt og historieskabende.

Centrale problemstillinger i forløbet:
1. Hvad er der kendetegnende ved de historiske perioder vikingetid og middelalder i Danmark?
2. Hvornår kan man datere den danske stats tilblivelse?
3. Hvordan erindres henholdsvis vikingetiden og middelalderen forskelligt?

Bekendtgørelsen:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager sit udgangspunkt i Danmark i perioden ca. 500-ca. 1500.


Litteraturliste:
Emkjær, Stefan (red.) m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, Systime (2006). 13, 19-25.
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus (2014). 30-31, 40,
Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Gyldendal (2007). 68, 74-77, 82, 84, 89-91, 113-114.
Hassing, Anders og Christian Vollmond: Fra fortid til historie – historiefagets identitet og metoder, Columbus (2013). 18.
Holdgaard Andersen, Kasper: Mytedrab: ”Myte: Havde vikingernes hjelme horn”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-havde-vikingernes-hjelme-horn/ (anvendt 22/6 2018).
Lundt, Anders: ”Farvel til vikingetiden” fra Weekendavisen, 25.maj 2018: https://www.weekendavisen.dk/2018-21/ideer/farvel-til-vikingetiden (Anvendt 22/6 2018).
McGuire, Brian Patrick: Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder, Systime (2001). 17-22.
Roesdahl, Else: ”Religionsskiftet”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/ (Anvendt 22/6 2018).
Roesdahl, Else: ”Vikingetiden, ca. 800-1050”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ (Anvendt 23/6 2018)
”Tysk kilde om Valdemars lensed til kejseren 1158” og ”Knytlingasaga om kejserens henvendelse 1184” fra Steenberg, Jan (ed.): Kilder til Danmarks historie i 12. århundrede, Gyldendal (1965). 85, 87.
”kilde 4: Th. Knudsen (1940)” i Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 17-20.
Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 28-30, 62-68, 76-78, 83, 96-97.
”To plakater fra DNSAP” i Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 11.

Antal normalsider i alt: ca. 63 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Folkedrab: Case Holocaust

Formål:
Forløbets formål er at få indsigt i generelle strukturer til optakt til og udførelsen af et folkedrab, samt at tilegne sig viden og at kunne analysere materiale om Nazitysklands folkedrab på Europas jøder og andre ofre. Forløbet har særligt vægt på, hvordan folkedrabet udvikler sig, hvortil der inddrages folkedrabsteori. Endelig er det forløbets mål at eleverne skal kunne reflektere over folkedrabets betydning for arbejdet med menneskerettigheder, idet der til slut inddrages et erindringshistorisk perspektiv.

Centrale problemstillinger til forløbet:
Hvilken ideologi ligger der bag et folkedrab?
Hvordan blev Holocaust udført fra strukturelt til individuelt plan?
Hvilken betydning har folkedrab for ofrenes og gerningsmændenes kollektive erindring?

Fra bekendtgørelsen:
Faglige mål:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ ̶ Holocaust og andre folkedrab
-historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


Materialeliste:
Fra folkemord.dk af DIIS – ”Dansk institut for internationale studier”
- ”Hvad er folkemord”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab (anvendt 12/3 2020). 4 ns.
- ”Hvordan opstår folkedrab? Tre teoretiske bud” af Anne Währens: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (anvendt 12/3 2020). 4 ns.
- Artikler om temaet ”Folkedrabets efterspil”
o ”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen (anvendt 13/8 2020). 4 ns.
o ”Oprettelsen af staten Israel”: https://folkedrab.dk/artikler/oprettelsen-af-israel (anvendt 13/8 2020). 4 ns.
o ”Overlevende fra Holocaust”: https://folkedrab.dk/artikler/overlevende-fra-holocaust (anvendt 13/8 2020). 2 ns.
o ”Holocaust-benægtelse” https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelse (anvendt 13/8 2020). 4 ns.
o ”Tysklands erindring af Holocaust” https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust (anvendt 13/8 2020). 4 ns.
o ”Hvad betyder Holocaust i dag?”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-betyder-holocaust-i-dag (anvendt 13/8 2020). 6 ns.
- ”De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz Rudolf Höss”: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-de-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-af-kommandanten-i-auschwitz-rudolf-hoss 1 ns.
- ”Nazistiske menneskeforsøg – oversigt”: https://folkedrab.dk/artikler/nazistiske-menneskeforsoeg-oversigt 3 ns.
- ”Døden i det kolde vand – hypotermiforsøg i Dachau”: https://folkedrab.dk/artikler/doeden-i-det-kolde-vand-hypotermi-forsoeg-i-dachau 2 ns.
- ”Lægevidenskabens lektie”: https://folkedrab.dk/artikler/laegevidenskabens-lektie. 2 ns.

Kildesamlingen ”Ansvar / skyld” fra holocaust-uddannelse.dk: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#162 (anvendt 18/5 2020). 7 ns.

Lehmann, Tyge: Nürnbergprocessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18.maj 2020 fra http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Krigsret/N%C3%BCrnbergprocessen. 2 ns.

Syskind, Casper og Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime (1997). 67-70. 3 ns.

Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3, Gyldendal (2006).107-119, 134. 12 ns.

Film: ”The path to Nazi genocide chapter” af United States Holocaust Memorial Museum: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE Omregnet til 10 ns.

Kilder til eksamensøvelse: (indgår også i pensum).
Lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjerne: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-joeders-pligt-til-at-baere-armbaand-med-davidsstjerne 1 ns.
Breve sendt fra soldaternes kamp mod jøderne: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-breve-fra-soldaternes-kamp-mod-joederne 1 ns.
”Typisk nazistisk karikatur af en jøde, der forsøger at forføre en uskyldig ”arisk” pige”. Fra Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz – Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder, Gyldendal Uddannelse (2000). ½ ns.
”Oversigt over racer – jøde (trekvartjøde) og jøde (heljøde)” fra ”. Fra Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz – Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder, Gyldendal Uddannelse (2000). ½ ns.
”Knæfaldet i Warszawa”, billede og tekst fra http://www.sortsamvittighed.dk/beroslashmt-undskyldning.html. 1 ns.
Uddrag af ”Erklæring fra Stockholms Internationale Forum om Holocaust” (2000) fra folkedrab.dk. 1 ns.

I alt 65 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Repetition og lange linjer

Målet med dette forløb er, at skabe et historisk overblik. Materialet tager først og fremmest udgangspunkt i de øvrige afholdte forløb. Derudover er der fokus på kronologi, periodiseringsprincipper, begreberne brud og kontinuitet og endelig historiens drivkræfter (individ, teknologi, økonomi, folket / befolkninger og idéerne).
Derudover har der været et læreroplæg om konflikten mellem Israel og Hamas.

Materiale:
"Historiens Drivkræfter": Larsen og Smitt: "Introduktion til historien". Side 9-13.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Amerikansk identitet

Formål:
Forløbet omhandler sammenhængen mellem amerikanske idealer og deres udenrigspolitik. Der er særligt arbejdet med den amerikanske reaktion på angrebene 9/11 2001 og de efterfølgende krige i Afghanistan og Irak. I denne forbindelse er de neo-konservative udenrigspolitik undersøgt.
Det har været et centralt tema at undersøge amerikanske idealer og amerikansk selvforståelse sat overfor - og nogle gange i kontrast - til realpolitisk ageren. Tidsmæssigt fokuseres der på perioden 1989 til i dag.

Centrale problemstillinger i forløbet:
Hvad kendetegner amerikansk national identitet og selvforståelse?
I hvor høj grad er der sammenhæng mellem amerikanske idealer og deres engagement i internationale konflikter?
Hvordan kan USA’s udenrigspolitiske handlinger forklares vha. imperialismeteorier?

Bekendtgørelsen:
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.



Materiale:
Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme, Fokus – Kernestof i historie, Gyldendal (2009). 59-61.
Bjerre-Poulsen, Niels: USA – historie og identitet, Systime (2010-2015): 14-18, 20, 59-60, 67-71, 105-109.
Brøndum, Peter & Annegrethe Rasmussen: USA’sudfordringer, Columbus (2012). 31, 36-37, 39, 193, 211, 227.
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie – verdenshistorien 1750-1945, Systime (2001). 38-40.
Grubb, Ulrik: Overblik – verdenshistorien i korte træk, Gyldendal (2005). 166.
Hassing, Anders (red.): Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus (2019). 17-18, 242-245.
Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Gyldendal (2019). 232.
Olsen og Mørch: USA’s nye verdensorden, Systime (2006). 233-241, 265-267.
- Fukuyama: ”Den historiske udvikling er afsluttet” (1989).
- Samuel Huntington: ”Civilisationernes sammenstød?” (1993).
- George W. Bush: ”Nye trusler kræver en ny reaktionsmåde” (2002).

Filmklip:
"USA i 00'erne - afsnit 4: War on Terror" (2018). 40 minutter. Svarende til 10 ns.

Supplerende:
Bush, George (senior): ”Announces Persian Gulf War” (16. Januar 1991): https://www.youtube.com/watch?v=KJ6qpFpIFkY (anvendt 16/11 2020). Første fem minutter.
Clinton, Bill: ”Statement on Kosovo” (24. marts 1999): https://www.youtube.com/watch?v=rusF4OJzGbo (Anvendt 16/11 2020).
”The History of U.S. Foreign Policy” af Florida Pass Programme: https://www.youtube.com/watch?v=0LFZAzJ4-ds (anvendt 20/8 2021). 8 minutter.
Reagan, Ronald: ”A soldier’s pledge” fra Inaugural Address (20. Januar 1981): http://www.digitaljournal.com/article/353680
Reagan, Ronald: ”Wall’s speech” (1987): https://www.youtube.com/watch?v=GCO9BYCGNeY; https://www.youtube.com/watch?v=Ei1HnWwzmNk&t=150s (anvendt 16/11 2020).
Winthorp, John: ”City Upon a Hill” (1630) oversat til “En by på Bjerget” af Christoffer Miller Dahl (2016).



Normalsider: Ca. 60 ns. (inkl. supplerende materiale: 70 ns.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Flerfagligt forløb om amerikansk identitet

Formål: Formålet er at give eleverne indblik i amerikansk kultur i forbindelse med deres studietur til New York. I historie arbejdes der med kendetegn ved amerikansk identitet og selvforståelse dels som en ny nation og som en etableret supermagt.

Historie: Faglige mål: Se særskilt forløbsplan

Engelsk: Faglige mål: Se forløbsplanerne for "New York" og "American Dreams".


Historie: Materiale: Se særskilt forløbsplan

Engelsk: Materiale: Se forløbsplanerne for "New York" og "American Dreams".

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kinas moderne historie

Formål:
Det er forløbets formål, at eleverne dels skal blive i stand til forklare Kinas vej til at blive en global magtfaktor og dels kunne beskrive og analysere Kinas særlige ideologiske udvikling. Forløbet starter ud med at koble Kinas historie på elevernes kronologiske viden ved at inddrage Kinas sammenstød med europæisk imperialisme. Derefter er der særligt fokus på Maos Kina og etableringen af den kommunistiske ideologi. Endelig vil der arbejdes intensivt med reformerne efter Deng Xiopings magtovertagelse for at skabe en forståelse af det nuværende Kina. Forløbet afsluttes med et innovationsprojekt, som tager sit afsæt i Xi Jinpings historieresolution, hvor eleverne skal udarbejde præsidentens taler i anledning af en markering af historiske begivenheder.


Centrale problemstillinger:
1. Hvordan etableredes den kommunistiske ideologi i Kina?
2. Hvordan har den kinesiske økonomi udviklet sig i det tyvende århundrede?
3. Hvilken betydning har historien for det nutidige Kina?

Bekendtgørelsen:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager sit udgangspunkt i et samfund uden for Vesten og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900. 


Materiale:
Bech, Lene Sønderby m.fl.: Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime (2022). 121-135.
Bryld, Carl-Johan: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017: 195-198, 398-401.
Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp, Systime (2014-18). 197-207 (undtagen tekst 3-6).
Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne – religion – historie – samfund, Pantheon (2012). 77-83, 113, 116, 120, 129-131.
Sjöbjerg, Alexander: ”Xi er Gud i sit eget rige”, Berlingske, 18. februar 2023, https://www.berlingske.dk/globalt/xi-er-gud-i-sit-eget-rige-en-mand-sprang-i-doeden-for-oejnene-af-ham (28.03.23).
Smitt, Thorkill og Henrik Bonne Larsen: Kina efter 1840 – riget i midten i fokus på ny, Systime (2009). 183-185.
Winther, Lene: ”Xi sætter sig tungt på historien”, Berlingske, 11. november 2021, https://www.berlingske.dk/globalt/xi-saetter-sig-tungt-paa-historien-nu-er-han-paa-lige-fod-med-mao-og-mere (tilgået 10.12.21).

I alt: ca. 50 ns.

Filmklip mm:
”1960s propaganda film”: https://www.youtube.com/watch?v=yKg97b5j7mU (anvendt 13/10 2021). To minutter.
- This photo triggered China's Cultural Revolution - YouTube
- Still ashamed of my part in Mao's Cultural Revolution - BBC News - YouTube
- What was it like to be caught up in the Cultural Revolution? Amy Li 's experience of the Red Guards. - YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde - Taleprojekt
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 10 Flerfagligt forløb om romerriget

Formål: Det er formålet med dette flerfaglige forløb at eleverne skal få en generel introduktion og forståelse af det antikke samfund. I historie er der særlig lagt vægt på de politiske forhold.

Fag 1: Faglige mål: Se under særskilt historieforløb

Fag 2: Faglige mål: Se under Søjle 3: Rom: Kærlighed, katastrofer og filosofi (Oldtidskundskab).

Fag 1: Materiale: Se under særskilt historieforløb

Fag 2: Materiale:  Se under Søjle 3: Rom: Kærlighed, katastrofer og filosofi.

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det romerske imperium

Formål:
Det er forløbets formål at undersøge Det Romerske Imperium med fokus på magtforholdene internt i riget og magtudøvelsen som imperium. Romerrigets udbredelse er blevet undersøgt vha. imperialismeteorier og mht. de interne magtforhold har der været lagt vægt på overgangen fra republikken til kejserdømme, samt hvordan kejsermagten kunne fastholde sin magtbase.

Centrale problemstillinger:
Hvilke forklaringer er det til Roms succes i at udvide og fastholde sit imperium?

Hvilken betydning havde imperiets ekspansion for de interne magtforhold i Romerriget?

Hvordan kunne de romerske kejsere konsolidere deres magtposition med særligt fokus på Augustus?

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodisering
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og –skabende
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde formidlingsmæssige valg

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiefaglige teorier og metoder


Materiale:

Primært materiale
Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime, 2011, s. 21-25.
Kühle, Ebbe: Hvorfra hvorhen hvorfor. Gyldendal, 1998, s. 60-61.
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof Forlag, 2015, s. 13-17, 19-21, 29-33, 39-40, 42, 49, 51-53.
Smitt, Thorkil & Christian Vollmond: Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof Forlag, 2017, s. 33, 38-47, 52-56.

Sekundært materiale
“The Roman Empire. Or Republic. Or…Which Was it?, Crash course World History #10, March 30 2012: https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U (tilgået 20.10.23).

Normalsider i alt: 42.

Arbejdsformer
Der er i forløbet været følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser og små filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Flerfagligt forløb om ondskab

Formål: Historie med udgangspunkt i folkedrabet i Rwanda,. Fokus på gerningsmændenes motivation i et folkedrab.

Historie: Faglige mål: Se særskilt historieforløb


Fag 2: Faglige mål:


Historie: Materiale: Se særskilt historieforløb

Fag 2: Materiale:

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Folkedrab

Formål:
Forløbets formål er, at få indsigt i generelle strukturer i forbindelse med udviklingen frem i mod og udførelsen af et folkemord, samt tilegne sig viden og analyse materiale om folkedrabet i Rwanda. Forløbet har særligt arbejdet med, hvordan et folkedrab udvikler sig, samt hvilke konsekvenser det har efterfølgende for offer og gerningsmænd.
Der er først taget udgangspunkt i folkedrabsteori og i den forbindelse nazisternes folkedrab på Europas jøder m.fl. Dernæst har forløbet haft sit særlige fokus på folkedrabet i Rwanda.

Centrale problemstillinger til forløbet:
Hvilken ideologi ligger der bag et folkemord?
Hvilke årsager var der til folkedrabet i Rwanda?
Hvordan har man i Rwanda forsøgt at foretage et retsopgør og komme videre som en nation efter folkedrabet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materialeliste:
MATERIALE  
"At leve sammen igen", Folkedrab.dk,  folkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/leve-sammen-igen (tilgået 06.09.23).
Bender, Johan & Hans-Kurt Gade: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1997, s. 75-77, 121-122, 122-123, 124-126.
Buckley-Zistel, Susanne: "What caused the Rwandan Genocide", TED-Ed, https://www.youtube.com/watch?v=MF7EbUGlaOU (tilgået 06.09.23).
Cannon, Martin: Conflict and intervention, Course Companion, Oxford, 2015, s. 45, 46, 46-47, 83, 91-93.
"De første transporter til Auschwitz", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-foerstetransporter-til-auschwitz-fortalt-kommandanten-auschwitz-rudolf-hoss (tilgået 06.09.23).
"Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindringbenaegtelse/foerste-internationale (tilgået 06.09.23).
"Det juridiske efterspil", Folkedrab.dk, htt s://folkedrab.dk/eksem ler- aafolkedrab/rwanda/efterspil-projekt-ny-nation/juridiske-efterspil-rwanda (tilgået 06.09.23).
"Einsatzgrupperne", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvadskete-under-holocaust/einsatzgrupperne (tilgået 06.09.23).
"FN-tropperne bliver trukket ud", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paafolkedrab/rwanda/attentat-hadekampagne-massakrer (tilgået 06.09.23).
"Holocaust-benægtelsens grundelementer", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/temaer/holocaustbenaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer (tilgået
06.09.23).
"Hvordan opstår folkedrab? tre teoretiske bud", Folkedrab.dk,  folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (tilgået 06.09.23).
"Jødiske ghettoer", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvadskete-under-holocaust/joediske-ghettoer (tilgået 06.09.23).
"Koncentrationslejre", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvadskete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-0 (tilgået 06.09.23).
"Nürnberglovene", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene (tilgået 06.09.23).
"Projekt ny nation", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/efterspilprojekt-ny-nation/proiekt-ny-nation-dag-er-vi-alle (tilgået 06.09.23).
"Rwandas historie", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandashistorie (tilgået 06.09.23).
Severin, Molten: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, 2021, s. 15-18, 57-63, 65-71, 74-75, 77-82.
Thorsen, Nils: "Krigsreporteren: Vi kan alle slå vores nabo ihjel", Politiken, 07.03.09, https ://politiken.dk/kultur/art5019792/Krigsreporteren-Vi-kan-alle-sl%C3 %A5-vores-naboihjel (tilgået 31.10.18).
"Udryddelseslejre", Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvadskete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-l (tilgået 06.09.23).

Filmisk materiale:
Sometimes in April, Raoul Peck, HBO films, 2005.

80 normalsider.

Arbejdsformer
Der er i forløbet været følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser, eksamenslignende øvelser med formulering af problemstillinger og små filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde