Holdet 2022 HI/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger før og nu
Titel 2 Lange linjer, et historisk overblik
Titel 3 Grønland
Titel 4 Terrorisme gennem tiden
Titel 5 Forbrydelse og straf gennem tiden
Titel 6 Nazisme og folkedrab
Titel 7 USA i fortid og nutid, tværfag. m. samf.
Titel 8 Flerfagligt forløb om internationalt udsyn
Titel 9 Velfærdstaten og det moderne Danmark
Titel 10 Romerriget fra republik til kejserdømme
Titel 11 Inkariget
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger før og nu

Forløbsbeskrivelse for forløb om vikingetiden
Omfang: ca. 10 timer i 1.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- Stifte bekendtskab med historiefaget i gymnasiet
- Få indsigt i vikingetidens samfund, levemåde og kultur
- Stifte bekendtskab med kildebegrebet og kildekritik gennem analyse af en bred vifte af historiske kilder
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Indhold
Eleverne bliver gennem fremstillinger og kilder præsenteret for vikingetiden som periode med fokus på bl.a. levevilkår, overgang til kristendommen og især også den senere fremstilling af vikingen som (nationalt) symbol. Formålet med forløbet er at introducere eleverne for historie som fag bl.a. med begyndende arbejde med kildeanalyse og andre historiske begreber.

Litteratur:
Artikler
- Grubb, Ulrik: Menneske og samfund. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 15-28.
- Baastrup, Maria Panum: Vikingerne og deres togter. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 29-37.
- Hybel, Niels: Det danske riges tilblivelse. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 71-77.
- Sonne, Lasse: Nordisk religion og overgangen til kristendommen. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 83-90.
Film
- Hvordan vikingerne ændrede verden
- Trailer fra ”Vikings” (Netflix-serie)
- Fem ting du skal vide om vikingetiden (youtube)
- Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for større trafik. Youtube

Normalsider ca. 90


Fagligt stof:

Ca 90%

Supplerende stof:

Ca. 10%

Tilrettelæggelse:
Forløbet blander fremstillingsstof og kildemateriale, men afsluttes med en time, hvor eleverne skal forsøge at stille historiske spørgsmål til kilder som forberedelse til at kunne lave en egentlig problemstilling.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt i sidste time.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lange linjer, et historisk overblik

Forløbsbeskrivelse for forløb om lange linjer
Omfang: ca. 10 timer i 1.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
Med hensyn til kernestof vil eleverne arbejde med:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- Få et overblik over Danmarks- og verdenshistorien
- Opnå viden om udviklingen inden for magt- og styreformer
- Formulere et kort mundtligt oplæg om en historisk person

Indhold
Litteratur:
Emkjær, Stefan; Ahle, Allan & Madsen, Peter: Verdenshistorisk oversigt. Systime, 2005. s. 19-52 & 57-74
Film:
DR: Den sorte skole om Reformationen
DR: Liv i renæssancen om Christian d. IV

Tilrettelæggelse:
Forløbet præsenterer eleverne for de historiske perioder i kronologisk rækkefølge, der er derved et diakront fokus i fremstillingen af magt- og styreformer. Der er et verdenshistorisk blik på den historiske udvikling med blik på udviklingen i Danmark. Eleverne vil løbende få ansvaret for at præsentere en historisk person for resten af klassen ved et lille mundtligt oplæg.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt i sidste time. Eleverne får kort feed-back på deres mundtlige oplæg.

Antal normalsider: ca. 65

Fagligt Stof: Ca: 80%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland

Forløbsbeskrivelse for forløb om Grønland
Omfang: ca. 14 timer i 1.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Med hensyn til kernestof vil eleverne i relation til forholdet mellem Danmark og Grønland arbejde med:
- Danmarks, Europas og verdens historie fra 1700-tallet til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- At opnå viden om forholdet mellem Danmark og Grønland ud fra et kolonialistisk perspektiv
- At belyse forholdet mellem Grønland og Danmark gennem fagene dansk og historie med henblik på at tale om forskelle og ligheder i de to fag.
- At øve eleverne i historisk metode og arbejdet med at arbejde med historiefaget i skriftlige opgaver

Indhold:
Litteratur:
- Finderup, Anne Mette m.fl.: Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix. Dansklærerforeningen 2019. s. 129-131
- Finderup, Anne Mette m.fl.: Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix. Dansklærerforeningen 2019. Antologien om grønlandskommissionen s. 101-110.
- Færk, Vinnie: Undskyld? Columbus 2018. s. 16-22, s. 34-52 & s. 86-90
- ”Befolkningsundersøgelsen 2018”
- Artikler:
o Outzen, Mads & Korsgaard, Kristine: Se pressemødet med Kofod og Blinken: USA anderkender dansk arktis-indsats. Altinget 17. maj 2021.
o With: Alexander: Grønland bliver aldrig selvstændigt i stormagternes spil. POV International 5. december 2019
o Jeppesen, Steen Leth: Dansk økonom: Grønæands selvstændighed vil kun krænke den nationalkonservative følelse. Altinget 2. juni 2021
- Film:
o DR Rigsfællesskabets historie 1:6: uddrag med fokus på Grønland

Tilrettelæggelse:
Forløbet arbejder kronologisk med forholdet mellem Grønland og Danmark med vægt på perioden fra Hans Egedes ankomst til Grønland til i dag. Der arbejdes med kilder og kildeanalyse, hvor det er relevant. Forløbet skal danne grobund for klassens dansk-historieopgave. Der arbejdes både med klassedialog, gruppearbejde og individuelt arbejde som optakt til Dansk-historieopgaven. Efter det diakrone arbejde med forholdet mellem Grønland og Danmark afvikles et rollespil, hvor eleverne skal diskuterer, hvem der har rettigheden til at bestemme over Grønland.
På baggrund af forløbet skrives DHO, hvor elevere har valgt mellem seks forskellige opgaveformuleringer. Opgaven fremlægges ved en mundtlig prøve og begge dele får en kommentar.

Evaluering:
Forløbet evalueres mundtligt i klassen. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres i øvrigt i den skriftlige opgave og den mundtlige fremlæggelse.

Antal normalsider: ca. 45 sider

Kernestof: 90%

Supplerende stof: 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Terrorisme gennem tiden

Forløbsbeskrivelse for Terrorisme forløb 2.v efteråret 2023

Omfang:  13 undervisningstimer i starten af 2. g.
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At gøre eleverne i stand til at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- At gøre eleverne i stand til at redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- At analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- At skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- At anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- At introducere eleverne for hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- At arbejde med nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- At tale om globalisering

Mht. elevernes kompetence:
- At arbejde med begrebet terrorisme, idet der sættes fokus på en tilnærmelsesvis definition
- At nuancere elevernes syn på terrorisme, idet begrebet indsættes i en historisk kontekst
- At fortsætte arbejdet med historisk kildemateale og kildeanalyse
- At præsentere eleverne for en række terrorangreb, idet der lægges særligt vægt på angrebet på World Trade Center 2001.
Indhold:
Forløbet indeholder teoretisk materiale omkring terrorisme, idet begrebet forsøges defineret og sat ind i en samfundsmæssig kontekst. Materialet lægger vægt på at nuancere elevernes opfattelse af terrorisme, idet der i begyndelsen lægges vægt på at præsentere forskellige typer terrorisme og terrorgrupper, fx venstreorienterede, højreorienterede og religiøse. Forløbet indeholder en fordybelse i angrebet på World Trade Center 2001.

Litteratur/materiale:
- Pia Pinkowsky: Terrorens mange ansigter. Columbus 2003. s. 7-29 + s. 84-91
- Den danske Statsministers nytårstale 1. januar 2002
- www.tylervig (eksempel på statistikker der ikke giver mening, men kan virke valide)
- Tale fra USA's præsident Georg Bush 11. september 2001
- Religion.dk: 11. september oplevet med terroristens øjne. Udgivet af Kristeligt Dagblad 9. september 2011
- Udsendelse på CFU: Terroristens mange ansigter.
-  Udsendelse på CFU: Den globale udfordring. DR2, 2008. Uddrag 17.00-
- Explainer om 11. september 2001. DR.dk
- Udsendelse på CFU: Bag forbrydelsen: Nazisme på teenageværelset.
Udsendelse på CFU: Detector: 1 år efter angrebet på Krudttønden
- Øjenvidneberetning fra 11. september 2001
- Nyhedsindslag fra 11. september
- Artikler fra 11. september 2001? fra Information og MetroExpress
- Eleverne besøgte på studietur til New York 9/11 Memorial and Museum, som vi efterfølgende kort inddrog i undervisningen.

Tilrettelæggelse:
Forløbet tager udgangspunkt i en definition af terrorisme, og en gennemgang af historiske begivenheder forbundet til terrorisme. Der vil løbende blive inddraget kildemateriale, som vi vil arbejde med ud fra kildekritiske begreber. Sidste del af forløber vil sætte fokus på terrorangrebet på World Trade Center 2001 som eksempel på et terrorangreb og dets globale konsekvenser også for Danmark.

Evaluering:
Forløbet afsluttes med en lille prøve og en mundtlig evaluering af forløbet.

Normalsider: ca. 40 normalsider
Fagligt stof ca. 90%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forbrydelse og straf gennem tiden

Forløbsbeskrivelse Forbrydelse og straf gennem tiden gennem tiden

Omfang: ca. 14 timer i 1.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- At arbejde med et forløb i perioden 1500-1900 med fokus på Danmark

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- Give eleverne viden om opfattelsen af forbrydelse og straf fra middelalderen til midten af 1800-tallet
- At få eleverne til at reflektere over begreberne skyld, retfærdighed og straf både i fortiden og nutiden
- At øve eleverne evne til at opstille problemstillinger og besvare dem
- At øve eleverne i kildekritik og arbejdet med kilder generelt

Indhold
Film:
- Adam og Eva: Hvorfor straf? DRtv. Udsendelse fra 28. august 2018.

Litteratur/Materiale:
- Thiedecke: Johnny: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark. Pantheon 1996. S. 7-29 & s. 38-52 & s. 61-66.
- Kriminalforsorgens hjemmeside
- Amalie Rokkedal Simonsen: Konservativt udspil vil have længere straffe, men der er slet ikke plads i fængslerne. (Artikel på dr.dk) 18. oktober 2022
- Lærke Møller Hansen: Eksperter hælder regeringens forslag om hårde straffe ned ad brættet. Vores viden er slet ikke sat i spil (Artikel fra altinget.dk) 24. august 2022
-

Tilrettelæggelse:
Forløbet tager udgangspunkt i en generel drøftelse af begreberne skyld, straf og forbrydelse med moderne øjne. Vi diskuterer strafferammer, og hvad der kan påvirke udmålingen af en straf. Efter dette tilrettelægges en kronologisk diakron gennemgang af udviklingen i synet på straf primært med fokus på middelalder/renæssance og 1800-tallet. Vi vil især lægge vægt på, hvad der opfattes som strafbart i de nævnte perioder, og hvordan forskellige forbrydelser takseredes. Som en afslutning på forløbet relaterede eleverne igen problemstillingerne til deres egen tid, bl.a. gennem et rollespil, hvor eleverne skulle simulere en retssag og dømme i denne.
Forløbet afsluttedes med en skriftlig prøve, hvor eleverne bl.a. skulle foretage en kildeanalyse.

Evaluering: Forløbet evalueredes mundtligt, og eleverne fik desuden feed-back på deres prøve.


Antal normalsider: ca. 45 sider

Fagligt stof ca. 95%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nazisme og folkedrab

Forløbsbeskrivelse til forløbet: Nationalsocialisme og jødeudryddelse (Foråret 2011)

Omfang: 16 timer i foråret 2.g
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Arbejde med folkedrab

Mht. elevernes kompetence:
- At give eleverne viden om folkedrab som begreb
- Give eleverne viden om indsigt i optakten til Anden verdenskrig og indsigt i nazismen som ideologi.
- At give eleverne viden om de tre faser i den nazistiske jødeudryddelse med henblik på at diskutere Holocaust som en del af den nationalsocialistiske ideologi
- At træne basale historiefaglige begreber og kildeanalyse gennem forskelligartet kildemateriale

Indhold:
Forløbet starter med en introduktion til folkedrab som fænomen, idet der tages udgangspunkt i oplysningsmateriale fra hjemmesiden Folkedrab.dk. Derefter introduceres til baggrunden for nationalsocialismens opståen samt ideologiens betydning i 2. verdenskrig. Vægten vil efter en introduktion til Hitlers vej til magten ligge på udviklingen i jødepolitikken 1933-1945. I gennemgangen af materialet vil vi inddrage en række forskellige kilder af forskellig karakter, bl.a. lovbestemmelser, erindringer, propagandamateriale, drama og fotos. Der inddrages erindringshistorisk kildemateriale, idet eleverne arbejder med analyse af monumenter og mindesmærker, der markerer ofre for Holocaust.
Afslutningsvist diskuteres begrebet folkedrab, idet der trækkes linjer til den aktuelle situation i Gaza.

Litteratur/materiale:
Karl Christian Lammers: Vej til Auschwitz. Gyldendal 1999. S. 9-16 & s. 25-50.
Udvalgte tekster fra www.folkedrab.dk, herunder især Stantons 10 faser i folkedrabet og årsager til folkedrab.
Film og filmklip:
Riefenstahl: Triums des Willens (uddrag fra youtube). (Dokumentarfilm 1934)
Roman Polanski: Pianisten (uddrag). (Drama 2002)
Propagandafilm fra Theresienstadt på Theresienstadt.dk.
Theresienstadt (uddrag af dokumentarfilm på Theresienstadt.dk)
As time goes by (Kortfilm på CFU)

Tilrettelæggelse:
Forløbet følger Karl Christian Lammers analyse af faserne i den nationalsocialistiske jødepolitik. Sideløbende med det teoretiske stof inddrages også en række kilder. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne i grupper skal aflevere en podcast med en mundtlig analyse af kilder under 1-2 selvopstillede problemstillinger.

Evaluering: Forløbet afsluttes med en mundtlig aflevering af en kildeanalyse. Der gives karakter for denne.

Sidetal ca. 50 normalsider

Fagligt stof ca. 85%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA i fortid og nutid, tværfag. m. samf.

Forløbsbeskrivelse for forløb om USA før og nu
Omfang: ca. 14 timer i efteråret 3.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
- Et forløb, der har hovedvægt på perioden efter 1900




Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- opnå viden om amerikansk historie med særligt vægt på USA's internationale rolle i det 20. århundrede
- At øve historiefaglige begreber der knytter sig til faget og arbejdet med kilderne
- At øve kildekritik og opstilling af problemformuleringer

Indhold
Litteratur/Materiale:
- Ulrik Grubb & Karl Johann Hemmersam (red.): Fokus 2. Gyldendal. S. 9-22 & 25-27.
- Niels Bjerre-Poulsen: USA, historie og identitet s. 182-186, 193-214, 222-236.
- Paul Meadlo om My Lai-massakren. I: Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tiger. s. 86-88.
Film:
Oliver Stones USAs historie, episode 7 (CFU)
Besat af USA, episode 5 (DR-tv)


Tilrettelæggelse:
Forløbet begynder med en generel introduktion til USA's historie fra koloniseringen til moderne tid. Derefter dykker forløbet ned i USA's internationale rolle i det 20. århundrede, idet der inddrages centrale krige og konflikter fra perioden. Forløbet vil løbende inddrage kildemateriale, som eleverne skal forholde sig historiefagligt til, både skriftligt og mundtligt. Forløbet er et tværfagligt forløb og afvikles i samarbejde med samfundsfag. Der lægges vægt på opstilling af problemstillinger i relation til forskelligartet kildemateriale.
Forløbet afsluttedes med en skriftlig prøve, hvor eleverne bl.a. skulle foretage en kildeanalyse.

Evaluering: Forløbet evalueredes mundtligt, og eleverne fik desuden feed-back på deres prøve.


Antal normalsider ca: 80

Supplerende stof ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Flerfagligt forløb om internationalt udsyn

Formål: 3-7 linjer

Fag 1: Faglige mål:


Fag 2: Faglige mål:


Fag 1: Materiale:

Fag 2: Materiale:

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)


Normalsider ca. 35

Fagligt stof ca. 20%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdstaten og det moderne Danmark

Forløbsbeskrivelse for forløb om den danske velfærdsstat 3. v efteråret 2024

Omfang:  13 undervisningstimer i starten af 3. g.

Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At gøre eleverne i stand til at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien
- At kunne redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- At kunne analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- At øve eleverne i at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- At få eleverne til at reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- At kunne anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- At få eleverne til at opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- At øve eleverne i at formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- At formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- At lade eleverne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Mht. elevernes kompetence:
- At give elevernes indsigt i begrebet velfærd i en historisk kontekst, men med udgangspunkt i en moderne forståelse af velfærdsstaten.
- At få eleverne til at se nutidens velfærdsstat i lyset af den historiske udvikling
- At træne elevernes evne til kildelæsning
- At øve eleverne i at opstille problemstillinger og formulere svarene hertil

Indhold:

Litteratur/materiale:
- Andersen, Lars; Branner, Hans; Feldstein, Lene (m.fl.): Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal 2010. s. 48-62 samt kilde 1, kilde 2, kilde 4, kilde 7 & kilde 8
- Teenagere og deres forbrug i efterkrigstiden, 1945-1965 samt tilhørende kilder.

Tilrettelæggelse:
Forløbet indeholder en historisk gennemgang af opbygningen af den danske velfærdsstat med særligt fokus på udviklingen i holdninger til velfærdsstaten. Vi arbejder med centrale årstal og begivenheder fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Som et særligt fokus vil vi gennem kildearbejdet kaste et kortere blik på ungdomsforbrug i 1960erne. Som arbejdsform vil vi desuden bruge et par timer på skabe identifikation med personer i 1960erne gennem et kort rollespil. Forløbet afsluttes ved, at eleverne i grupper laver en podcast, hvor de først opstiller to problemstillinger og derefter besvarer dem, som var det en mundtlig eksamen i historie. Podcasten afleveres og får en skriftlig kommentar.

Evaluering:
Forløbet afsluttes med podcasten, der får en kort skriftlig kommentar.

Normalsider: ca. 57 normalsider

Fagligt stof ca: 75%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romerriget fra republik til kejserdømme

Romerriget. samfundsopbygning, herunder familiens og religionens betydning, økonomi og det politiske system i senrepublikken. Klientalismen og dens betydning for den politiske udvikling.
Hvad er en republik og hvorfor var republikken så vigtig for romerne?
Den ændrede politiske magtbalance i senrepublikken med udgangspunkt i Gajus Julius Cæsar og Augustus, og hvordan riget gik fra republik til kejserdømme.

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:

Andersen, Helle Damgaard mfl. Det antikke Rom 1993 s. 18-20.
Bay, Aase. Det romerske kejserdømme indtil 180 e.v.t. s. 43-45, 84-85, 88-91, 100-101 (kompendium 2)
Carlsen, Jesper. Romerriget. Systime 2011. s. 21-25
Menneske samfund historie. Gyldendal 1988. s. 37-39 & s.45-57
Jepsen, Stig Kristian Jepsen Lindhardt og Ringhoff 2015. På sporet af Romerriget 13-15, 19-21, 29-33, 39-40, 51-53, 55-56 (i kompendium)
Smitt, Thorkil, Christian Vollmond. Lindhardt og Ringhof. 2017. s. 33, 38-47,52-56 (i kompendium)
Thiedecke, Arendse & Johnny. Ansigt til ansigt med romerne s. 62, 67-69, 97-98, 102-107, 121-127 (Det meste i kompendium 2)
Thomsen Rudi. Romersk Imperialisme 264 fvt. til 37 e.vt. Gyldendal 1975 s. 119-121

https://gladiatorit.wordpress.com/kejser-commodus/
https://lex.dk/gladiatorer
Holdet har set filmen: Gladiator 2

Eleverne har herudover udarbejdet eget materiale i form af plancher, fremlæggelser og powerpoints

Normalsider ca: 95

Fagligt stof ca. 70%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Inkariget

Fokuspunkter for forløbet

Hvad var Inkariget
Hvorfor opstod Inkariget og gennemgik en hurtig ekspansion
Levevilkår, sociale og kulturelle forskelle indenfor Inkariget
Hvorfor gik Inkariget under og blev overtaget af spanierne (indre og ydre faktorer)
Hvor har vi vores viden fra og er den troværdig?
Hvorfor kom spanierne til inkariget og hvilken betydning fik opdagelsen af Amerika på det europæiske verdensbillede
Kulturer, civilisationer og eurocentrisme


Forløbet dækker følgende kernestof:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materiale


Baudin, Louis ”Det socialistiske inkarige” 1928
Bejder, Peter. Solgudens rige. Systime 1996.  s. 7-21, 31-37, 54-59, 63-77, 84-91
Madsen, Flemming Kiilsgaard & Skovgaard, Henrik Nielsen. Opdagelserne 2000. s. 7-20, 17-20, 29-31 & 46-47
Metraux, Alfred ”Inkariget: Despotisme eller socialisme” 1961

Conquistadorernes stolthed og fald afsnit 1 (dokumentar)
https://www.dr.dk/drtv/episode/conquistadorernes-storhed-og-fald_-inkaerne_408904

Hertil fremlæggelser og noter udarbejdet af eleverne

Normalsider ca. 75

Fagligt stof: Ca. 95%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Forløbets fokus er at skabe et kronologisk overblik. Væsentlige omdrejningspunkter er brud og kontinuitet i forhold til tidligere forløb.

Derudover har et formål været repetition med særligt øje for at skabe sammenhæng mellem forløbene - herunder at give eleverne en fornemmelse for ligheder og forskelle i forskellige tidsperioder og

Endelig har der i forbindelse med repetition indgået eksamenstræning.

Der har i al væsentlighed ikke været yderligere materiale til dette forløb bortset fra materiale til eksamenstræning, da indholdet er dækket af materiale fra eksisterende forløb.

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:

Ved det grønne bord
www.folkedrab.dk
Bekendtgørelsen

Fagligt stof der ikke indgår i andre forløb ca. 10%
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer