Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid i fortid og nutid
Titel 2 Grønland
Titel 3 Folkedrab
Titel 4 Magt i Romerriget med udblik til i dag
Titel 5 Kold krig og rumkapløb
Titel 6 Terrorisme
Titel 7 Kina - temaer i moderne kinesisk historie
Titel 8 Det britiske imperium - storhed og fald

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid i fortid og nutid

Forløbets formål er at give eleverne en forståelse for vikingetiden både som en historisk periode og ud fra et erindringshistorisk perspektiv.
Eleverne præsenteres for centrale historiefaglige begreber som fremstilling/kilde, tendens og historiebrug. Derudover får de et overordnet kendskab til periodiseringsprincipper.
I arbejdet med vikingetiden lægges der vægt på kildegrundlaget for perioden, statsdannelse, kristendommens indførsel, vikingetidens karakteristika og historiebrug af vikingetiden i eftertiden.

Der arbejdes med følgende faglige mål:

Faglige mål i bekendtgørelsen:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Materiale:
Emkjær, Stefan (red.) m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, Systime (2006). 13, 19-25.
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus (2014). 30-31, 40,
Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Gyldendal (2007). 68, 74-77, 82, 84, 89-91.
Hassing, Anders og Christian Vollmond: Fra fortid til historie – historiefagets identitet og metoder, Columbus (2013). 18.
Holdgaard Andersen, Kasper: Mytedrab: ”Myte: Havde vikingernes hjelme horn”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-havde-vikingernes-hjelme-horn/ (anvendt 22/6 2018).
Lundt, Anders: ”Farvel til vikingetiden” fra Weekendavisen, 25.maj 2018: https://www.weekendavisen.dk/2018-21/ideer/farvel-til-vikingetiden (Anvendt 22/6 2018).
Roesdahl, Else: ”Religionsskiftet”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/ (Anvendt 22/6 2018).
Roesdahl, Else: ”Vikingetiden, ca. 800-1050”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Univeristet: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ (Anvendt 23/6 2018)
”Tysk kilde om Valdemars lensed til kejseren 1158” og ”Knytlingasaga om kejserens henvendelse 1184” fra Steenberg, Jan (ed.): Kilder til Danmarks historie i 12. århundrede, Gyldendal (1965). 85, 87.
”kilde 4: Th. Knudsen (1940)” i Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 17-20.
"Historien om Danmark" DR Afsnittet om vikingetiden.

12,5 % af stoffet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland

Forløbet har fokus på Grønlands historie og Danmark og Grønlands fælles historie. Der fokuseres på relationen mellem Grønland og Danmark i perioden fra 1721 til i dag. I forløbet arbejdes der med et varieret kildemateriale, og der arbejdes med historiebrug og kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid.  Forløbet sluttes af med et rollespil om sikkerhedssituationen i Arktis.


Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
Winnie Færk: Undskyld? - Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus, 2016, s. 30-57, 59-72, 79-82, 85-88, 90-95 
Finderup m.fl.: Danske Kolonihistorier, Dansklærerforeningens forlag : 129-137 

Befolkningsundersøgelse i Grønland 2018 Levevilkår, livsstil og helbred
https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/befolkningsundersoegelsen_i_groenland
"Høj middelalder i Danmark, 1050-1340" fra danmarksistorien.dk

DR Rigsfællesskabets historie 1:6

Jens From Lyng: Hans Egede tugtede grønlænderne, men frelste deres sprog, 29.06.2020, Kristeligt Dagblad

Af Folketingsdebatten om Grønlandskommissionens betænkning, G50

"Grønland stiller krav om en undskyldning for eksperimentet" §20 spørgsmål, Lars Løkkes svar og Det konservative Folkepartis stillingtagen til samme spørgsmål (2009) https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/undskyld/kapitel-4-erindringer/afsnit-414

Uddrag af "Instrux for Grønland": "Om Giftermaal", 19. april 1782.

Steen Kjærgaard: "Militæranalytiker: Danmark går til kanten af lavspændingsprincip med øget kapacitet i Grønland". 12. februar, 2021.

Statsminister Mette Frederiksens undskyldning til børnene, der var en del af "eksperimentet", tale d. 8. december 2020, Statsministeriet.

Rollespil om sikkerhedssituationen i Arktis.
12,5 % af stoffet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrab

Formål:
I forløbet arbejder vi med emnet folkedrab. VI læser de tre teorietikere Harff, Staton og Staubs bud på, hvordan et folkedrab udvikler sig, og hvad der er bagvedliggende årsager til et folkedrab.

Vi fordyber os særligt i Nazisternes folkedrab på europæiske jøder under 2. verdenskrig og anvender dette folkedrab som case. Her læser vi en række kilder, der belyser den nazistiske ideologi med særligt fokus på folkedrabet. Afsluttende ser vi på folkedrabets efterspil mht. skyld og ansvar og vi inddrager de medicinske forsøg, der foregik i nogle koncentrationslejre.

Faglige mål i bekendtgørelsen:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Materialeliste:
Fra folkemord.dk af DIIS – ”Dansk institut for internationale studier”
- ”Hvad er folkemord”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab, 4 ns.
- ”Hvordan opstår folkedrab? Tre teoretiske bud” af Anne Währens: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud. 4 ns.
- Artikler om temaet ”Folkedrabets efterspil”
o ”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen. 4 ns.
o ”Oprettelsen af staten Israel”: https://folkedrab.dk/artikler/oprettelsen-af-israel. 4 ns.
o ”Overlevende fra Holocaust”: https://folkedrab.dk/artikler/overlevende-fra-holocaust. 2 ns.
o ”Holocaust-benægtelse” https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelse. 4 ns.
o ”Tysklands erindring af Holocaust” https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust. 4 ns.
o ”Hvad betyder Holocaust i dag?”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-betyder-holocaust-i-dag. 6 ns.
- ”De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz Rudolf Höss”: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-de-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-af-kommandanten-i-auschwitz-rudolf-hoss 1 ns.
- ”Nazistiske menneskeforsøg – oversigt”: https://folkedrab.dk/artikler/nazistiske-menneskeforsoeg-oversigt 3 ns.
- ”Døden i det kolde vand – hypotermiforsøg i Dachau”: https://folkedrab.dk/artikler/doeden-i-det-kolde-vand-hypotermi-forsoeg-i-dachau 2 ns.
- ”Lægevidenskabens lektie”: https://folkedrab.dk/artikler/laegevidenskabens-lektie. 2 ns.

Kildesamlingen ”Ansvar / skyld” fra holocaust-uddannelse.dk: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#162 (anvendt 18/5 2020). 7 ns.

Lehmann, Tyge: Nürnbergprocessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18.maj 2020 fra
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Krigsret/N%C3%BCrnbergprocessen. 2 ns.

Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3, Gyldendal (2006).107-119, 134. 12 ns.

HAR VI GJORT DET HER????
Film: ”The path to Nazi genocide chapter 4/4” af United States Holocaust Memorial Museum: https://www.youtube.com/watch?v=2LrR08F5ZAA&has_verified=1 Omregnet til 4 ns.
genocidewatch.com https://www.genocidewatch.com/
Eleverne har undersøgt Genocide Watchs anmærkninger for forskellige lande bl.a. i Europa.
Vi inddrager verdensmålene og sætter dem i relation til forebyggelse af folkedrab https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Kildetekster og baggrund 14. ns.
NSDAP's 25-punkts-program s. 12-14.
Adolf Hitler: Folk og Race s. 15-17
Adolf Hitler om Førerprincippet s. 17-18
Lov vedrørende det Tyske riges statsoverhoved af 1. august 1934 og En tysk skolepiges syn på jøderne s. 19-22.
Himmler om SS-soldaternes metoder s. 23-24.
En jødeudryddelse i Polen s. 24-26.
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nazismensideologi.asp
https://faktalink.dk/emner/nazisme

Videnskabsteori grundbog s. 81-86 (5 ns)
https://www.lectio.dk/lectio/111/lc/63033355747/res/63033355748/Pensumbog%20Videnskabsteori%20videnskabsetik%20side%2081-86.pdf


Kilder til eksamensøvelse: (indgår også i pensum).
Lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjerne: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-joeders-pligt-til-at-baere-armbaand-med-davidsstjerne 1 ns.
Breve sendt fra soldaternes kamp mod jøderne: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-breve-fra-soldaternes-kamp-mod-joederne 1 ns.
”Typisk nazistisk karikatur af en jøde, der forsøger at forføre en uskyldig ”arisk” pige”. Fra Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz – Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder, Gyldendal Uddannelse (2000). ½ ns.
”Oversigt over racer – jøde (trekvartjøde) og jøde (heljøde)” fra ”. Fra Lammers, Karl Christian: Vejen til Auschwitz – Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder, Gyldendal Uddannelse (2000). ½ ns.
”Knæfaldet i Warszawa”, billede og tekst fra http://www.sortsamvittighed.dk/beroslashmt-undskyldning.html. 1 ns.

Webinar om folkedrabets gerningsmænd med Ditte Marie Munch-Jurisic (set i forbinelse med repetition af emnet.

I alt 85 ns
Forløbet udgør 12,5 % af stoffet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Magt i Romerriget med udblik til i dag

Formål:
Forløbet skal give eleverne indblik i det romerske samfund og dets udvikling med særligt fokus på magtforholdene. I forløbet er der lagt vægt på følgende overordnede problemstillinger:
- Hvordan er magtstrukturerne under republikken og kejserdømmet?
- Hvad karakteriserer det romerske samfund mht. familie, religion og teknologi.
- Hvilke årsager var der til overgangen fra republik til kejserdømme?
- Hvordan kunne kejsermagten styrke sin magtposition?

Undervejs i forløbet holder eleverne oplæg i grupper om forskellige teknologiers udvikling  i perioden.

Bekendtgørelsen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Forløbe dækker perioden før ca. år 500.

Materiale:
Steg, Kristian Jepsen: "På sporet af Romerriget", Lindhardt og Ringhof (2015). 6-11, 81-89, 28-33, 96-101, 105-107, 38-43, 48-54, 55-57, 60-64, 70-74.
Andersen m.fl.: 16-17+ Kühle: s. 61-63.
Carlsen: 22-25.
https://www.youtube.com/watch?v=RQMgLxVxsrw Four sisters in ancient Rome,
Flemming Larsen: Fascismens Italien, Frydenlund, 2010, s. 42-45.
https://www.diis.dk/publikationer/giorgia-meloni-foregangsfigur-ideologien-udkonkurreret-populismen-italien
"Italien er populismens hjemland", Information, 21. februar 2018,
Vi har hørt lidt over halvdelen af podcasten: Kampen om historien, afsnittet "Meloni og Mussolini - rimer historien?, 1. november 2022, DR.




Hassing (red): "Imperier fra oldtid til nutid", Columbus. s. 15-20

De mange billeder i bogen, gør at det er omregnet til 80 ns.
Forløbet svarer til 12,5 % af det samlede sidetal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kold krig og rumkapløb

I forløbet arbejder vi med emnet kold krig og rumkapløb. Forløbet fungerer som optakt til klassens studietur til USA, hvor de skal arbejde med rumfart og blandt andet besøge NASA.
Vi har fokus på den kolde krigs opståen og de ideologiske modsætninger. Konfliktens militære, kulturelle, politiske og økonomiske dimensioner behandles gennem forskelligt kildemateriale.
Vi bruger et par lektioner på Cuba--krisen, hvor den kolde krig spidsede til.

Materiale:
Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp s. 151-163, 14-15, 18-25, 28-29, 39-43 og 209-213.
Helle og Henrik Stub: Få et overblik over rumfartens historie, Videnskab.dk (2016)  https://videnskab.dk/rummet/faa-et-overblik-over-rumfartens-historie/



Francis Fukuyama: The End of History and the Last Man, 1993. Oversat af Ole Lindegård Henriksen: Historiens afslutning og det sidste menneske. Gyldendal, 1993. 65-70 s. Her gengivet med tilladelse fra Informations Forlag.

Samuel P. Huntington: The clash of civilizations. Foreign Affaris, vol. 72, No. 3 1933. Reprinted by permission of Foreign Affairs, 1993. Copyright 1997 by the Council on Foreign Relations, Inc. Oversat af Car-Johan Bryld i: Kilder til den nye verden. Systime.

Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cuba Krisen, 1962, Gyldendal.  s. 11-17, 34, 68-72, 76-79.

Cuba-Krisen, Danmarks nationalleksikon
https://lex.dk/Cubakrisen?gad_source=1&gad_campaignid=20438764513&gclid=EAIaIQobChMIlei79dOdjQMVEZODBx1v0jY-EAAYASAAEgK-ifD_BwE

Den kolde krig, artikel fra Danmarks Nationalleksikon: https://lex.dk/den_kolde_krig. Læst i forbindelse med repetition.

Ca. 10 % af stoffet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Terrorisme

Formålet med forløbet er at indkredse terrorismebegrebet og belyse fænomenet historisk med vægt på det 20. og 21. århundredes terrorisme.
Der vil blive lagt vægt på terrorisme som et globalt fænomen, men også de forskellige varianter samt forskellige og nyeste fremtrædelsesformer. Der vil ligeledes vær fokus på, hvorfor terrorisme opstår, og hvordan den forsøges forebygget. Endelig vil der være fokus på konsekvenserne af diverse forebyggelsestiltag.


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:
Birthe Hansen & Carsten Jensen "Terrorisme på tværs - civilsamfundets mørke side", Frederiksberg 2018, s. 10-91 & 108-116.

"Efter 30 år i skjul finder politi frem til terrormistænkt RAF-medlem"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-02-27-efter-30-aar-i-skjul-finder-politi-frem-til-terrormistaenkt-raf-medlem, 27. februar 2024 TV2s hjemmeside.

"Miljøbevægelsens aktioner har været fredelige. Er det tid til en ny, militant taktik?", Information 29.oktober 2021.
"Klimaaktivist Kim Hedestrand blev tilbageholdt til juletræs-tænding", Jyllands-Posten 14. december 2022.
"47-årig aktivist Kim Hedestrand advarer: »Vi kommer til at opleve klima-terror med henrettelser, bombesprængninger, kidnapninger og vold«", 6. februar 2022.

Supplerende læsning (enkelte uddrag fra):

PET's trusselsvurdering: https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark-2024.pdf

”Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror”. Februar 2015. Regeringen:
https://www.regeringen.dk/media/1312/et_staerkt_vaern_mod_terror.pdf
15 % af det læste materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina - temaer i moderne kinesisk historie

Kina - Temaer i moderne kinesisk historie

Vi fokuserer i forløbet på Kinas moderne historie, men med et blik for den betydning Kinas historie i bredere forstand har for Kina i dag. Vi indleder forløbet med at undersøge Xi Jinpings visioner for Kina i de kommende år og undervejs i forløbet stiller vi blandt andet skarpt på den Handelskrig, der har været mellem USA og Kina og Europa og Kina. Vi undersøger moderne kinesisk historie med henblik på at forstå den ideologi og samfundsindretning, der gælder i det moderne Kina.

Faglige mål i bekendtgørelsen:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
Bech, Lene Sønderby (m.fl.): Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 9-15, 22-23, 16-19, 26-27, 83-91, 104, 114-116. 121-137, 162-163, 138-143, 163-164, 144-151, 179-185, 190-191, 185-188, 191-194. 75 ns.
Kilde 1: Tale af Xi Jinping
Kilde 3: Slogans for folket  
Kilde 15: Bokseropstanden, 1899-1901. Øjenvidneberetning.
Kilde 21: Kulturrevolutionær propaganda
Kilde 22: Studenterdemonstrationer i Bejing, 1989. Øjenvidneberetning.
Kilde 28: USA's præsident Donald Trump om handelskrigen med Kina, 2019.
Kilde 29: Kinas hvidbog om handelskrigen mellem USA og Kina, 2019.
Jens-Peter Fage Madsen: "Ansigt til ansigt med kineserne - Religion- Historie - Samfund", Pantheon, s. 206-207. En kort kronologi over Kinas historie.
Larsen og Smitt: Kina efter 1840 - Riget i midten i fokus på ny, Systime, s. 196-198. Oversigt over centrale personer i Kinas historie.

Søren Vrist Knudsen m.fl. You Tube-videoer med gennemgang af Kinas historie, del 1, 2 og 3. Eleverne tager noter på tidslinje.

Kilder fra 1989 Den himmelske fredsplads

Klip fra DR-LYD: Ugens gæst. Margrethe Vestaager om konkurrenceforholdene mellem EU, Kina og USA.
https://www.dr.dk/lyd/p1/ugens-gaest/ugens-gaest-2024/ugens-gaest-margrethe-vestager-11162408435

15 % af det læste stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det britiske imperium - storhed og fald

Formål:
Det er forløbets formål at kunne forklare årsagerne til verdenshistoriens største imperiums skabelse og fastholdelse. I forløbet vil der efter en kronologisk gennemgang af imperiets opståen arbejdes ud fra teorier om imperialisme til at forklare, hvordan et geografisk relativt lille land uden for Europas fastland var i stand til at skabe og fastholde et verdensomspændende imperium. Derudover vil der være fokus på britisk selvforståelse og dennes betydning for de koloniserede og de koloniserende. Herunder vil der være et fokus på pirateriets historie, som har spillet en væsentlig rolle i magtkampen om den europæiske kolonisering  af Den Nye Verden. Endelig vil vi undersøge, hvordan imperiet blev afviklet. Afslutningsvis vil der være et perspektiv til imperialisme i dag. Der er særligt fokus på perioden 1500-1900.

Centrale problemstillinger:
• Hvilke bevæggrunde havde Storbritannien for at etablere sit imperium?
• Hvilken selvforståelse havde briterne i deres imperiepolitik?
• Hvordan kunne briterne udvide og fastholde deres imperium?

Bekendtgørelsen:
Relevante faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Relevant kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Globalisering
• Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Folkersen, Helle: Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime (2015). 50-59, 62-71.
Hassing, Anders (red.): Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus (2019). 14-20, 147-163, 176-179.
Ca. 45 ns.
Trier, Nina Bundgaard: Pirater – Kampen om den nye verden 1500-1730, Columbus (2019). s. !! Mangler sidetal.
Filmklip: ”Racism – a history. Afsnit 2”: https://www.youtube.com/watch?v=8hNiuzX2u3E
Minuttal 32:30-48:00 (evt 60:00)
Thompson, James ”Rule Britannia” (1740). Fra https://www.classicfm.com/discover-music/rule-britannia-lyrics-composer/. Og https://www.youtube.com/watch?v=Y2iLA3h_u60 Ca. 3 ns.
ca. 10 % af det læste materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer