Holdet 2022 DA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler i en ny verden - retorik
Titel 2 Hemmeligheder og dobbeltspil: Romantisme
Titel 3 Grønland (DHO) Skriftlighed
Titel 4 Skriftlighedsforløb
Titel 5 De tre skrivegenrer i dansk: Den analyserende
Titel 6 Danskfagligt metodeforløb
Titel 7 Dokumentar
Titel 8 Kærlighed gennem livet og tiden
Titel 9 De tre eksamensgenrer i dansk: Den debatterende
Titel 10 Litteraturhistorieprojekt
Titel 11 Diskurs og argumentation
Titel 12 Skriftlighedsforløb i 3.g
Titel 13 Realismer og modernismer: moderne litt.hist
Titel 14 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler i en ny verden - retorik

Indledning:
Når verden forandrer sig enten pga. en begivenhed som 9/11, Utøya eller Metoo-bevægelsen, er det nødvendig for mennesket at italesætte de forandringer, der sker og den udvikling, vi gennemgår på godt og ondt.

I dette forløb vil fokus være på retoriske fremstillinger, men der vil også blive arbejdet med filmanalyse og med lyriske fremstillinger, når det giver mening for delemnerne.

Først arbejdes der med retorisk teori heriblandt Ciceros pentagram og Toulmins argumentationsmodel. Dernæst laver vi en retorisk analyse af Tessas Nytårstale med fokus på fremstilling og budskab - Metoo og den nye kvinde/kulturkamp. Derefter tager vi et alvorligt emne op nemlig Utøya, hvor vi først laver en filmanalyse af filmen "Utøya 72 minutter der ændrede verden" og dernæst ser Stoltenbergs tale efter angrebet, som vi laver en retorisk analyse af. Vi hører også en podcast fra en, der overlevede Utøya. Til sidst i forløbet læser vi to taler efter 9/11. Vi slutter forløbet af med "Kringsatt av fjender" fra Højskolesangbogen.

Formål:
I dette forløb er der fokus på retorik, argumentation og mundtlighed.

Teori i "Håndbog i dansk":
Kap 4.2. s. 112 - 117, 118 - 126
Kap. 4.9. s. 150 - 155, 157 - 159, 161 - 167
Kap. 5.2. s.228 - 237

Taler:
Tessas Nytårstale i Deadline den 31/12 2020
Stoltenbergs mindetale efter Utøya

Sange:
Nordahl Grieg: Kringsatt-av-fjender (Oprindeligt skrevet som et digt) 1936

Links:
https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/kringsatt-av-fiender

Dokudrama (værk):
Erik Poppe Utøya 22. juni - 72 minutter der ændrede verden


Podcast:

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af egen tale 21-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hemmeligheder og dobbeltspil: Romantisme

Forløbsbeskrivelse af: Hemmeligheder og dobbeltspil: litteraturhistorisk forløb om romantismen

Omfang: Forløbet dækker over 15 lektioner i 1.g
Formål:
Mht. overordnede formelle krav:
- At kunne udtrykke sig formidlingsbevidst multimodalt
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- At kunne dokumentere kendskab til en bred repræsentation af litteratur gennem tiderne med internationalt perspektiv
- At kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- At læse tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
- At læse en kanonforfatter: St. St. Blicher
- At læse et værk.

Mht. elevernes kompetence:
- Præsentere eleverne for den litteraturhistoriske periode romantismen, idet denne sættes i relation til romantikken.
- Introducere og øve anvendelsen af centrale danskfaglige begreber forbundet til litterær analyse
- Arbejde med begreberne: romantisme og herunder især ”det interessante”
- Give eleverne mulighed for at arbejde med at formidle pointerne i et litterært værk gennem kunstnerisk produkt.

Indhold:
Forløbet indeholder primært litterære tekster, der stammer fra romantismen. Desuden inddrages en afsnit af 1800-tallet på vrangen. Som ét af de seks værker læses Sildig Opvaagnen, som eleverne først arbejder med analytisk og derefter skal formidle gennem et kreativt projekt. Eleverne valgte bl.a.  at lave kollage, tegneserier og avisartikler.

Danskfaglig litteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 108-109
1800-tallet på vrangen afsnit 2

Litterære tekster:
Emil Aarestrup "I en landsbykirke" (1838)
Christian Winther: Skriftestolen (novelle 1843)
B.S. Ingemann: Selv-citationen (novelle 1847)
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (novelle 1828)
H. C. Andersen: Skyggen (eventyr 1847)

Tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med en introduktion til centrale begreber inden for romantismen, der sættes i relation til romantikken. Da en del af teksterne er ret vanskelige, læses disse højt i klassen, så ordforklaringer og handlingen tales igennem løbende. Efterfølgende skal eleverne arbejde kreativt med handlingen.

Evaluering:
Forløbet evalueres mundtligt i sidste modul.

Links:
https://denstoredanske.lex.dk/romantisme
https://www.tv2ostjylland.dk/en-god-historie/st-st-blicher-1
https://www.tv2ostjylland.dk/en-god-historie/st-st-blicher-2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland (DHO) Skriftlighed

Forløbsbeskrivelse af: DHOforløb om Grønland
Omfang: 11 timer i slutningen af 1.g
Formål:
Mht. overordnede formelle krav:
- Eleverne arbejder med at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
- De arbejder med at beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- De stifter bekendtskab med indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Eleverne anvender centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- I forløbet arbejdes med at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster primært på tryk
- Forløbet skal gøre eleverne i stand til at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
- At læse tekster fra 1700-tallet, 1900-tallet og 2000-tallet samt læse litteratur udgivet inden for de seneste fem år
.

Mht. elevernes kompetence:
- At give eleverne indsigt i fortidige og nutidige problemstillinger forbundet med forholdet mellem Grønland og Danmark, herunder kulturelle og sociale forhold
- At øve eleverne i at anvende de grundlæggende litterær analytiske begreber
- At introducere eleverne for postkolonial analysemetode og relaterede begreber
- At arbejde med akademisk skrivning og forventningerne til en akademisk opgave: Dansk-historieopgaven.

Indhold:
Eleverne arbejder gennem gruppearbejde og individuelt med en variation af primært fiktive tekster, der beskæftiger sig med forholdet mellem Grønland og Danmark. Ud over de litterære værker, inddrages også en podcast i undervisningen, som ligeledes underkastes analyse. I afslutningen af forløbet skal eleverne skrive deres DHO med inddragelse af én eller flere tekster, der er arbejdet med i undervisningen.

Litteratur:
Primær litteratur:
- Hans Egede: Uddrag af: Det gamle Grønlands nye Perlustration (1741)
- Kim Leine: Uddrag af: Profeterne i Evighedsfjorden (2012)
- Aqqaluk Lynge: Se vort land & Ode til danaiderne (1970)
- Niviaq Korneliussen: Uddrag af: Blomsterdalen (2020)
- Sørine Stenholdt: ”Zombieland” & ”Mor er blot et ord” fra novellesamlingen Zombieland (2015)
- Tarraq: Tupilak (2016)


Sekundær litteratur:
- Anne Mette Finderup (m.fl): Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix. S. 138-141. DFL 2019
- Gustafson, Kristiansen og Kjeldsen: Litteratur med udsyn 2.  ”Danmark som vidensmagt”
- Silas Bay Nielsen: Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere: ”Det er en superfed måde at vise, hvem jeg er.” Artikel 2020.
- Podcast: Gymdansk: postkonial læsning: Frantz Fanon. Udgivet 4. februar 2021. (Spotify)

Tilrettelæggelse:
Eleverne arbejder i begyndelsen med analyse af de litterære tekster for at give et overblik over emnet og få en introduktion til postkolonial læsning. Som en del af forløber lytter vi i fællesskab til podcasten Kolonien, som vi arbejder med som værklæsning. Herefter går fokus på danskhistorieopgaven, hvor eleverne gennem en proces vælger den eller de tekster, der vil passe godt til deres problemformulering.


Evaluering:
Elevernes udbytte evalueres i forbindelse med deres DHO og fremlæggelsen af samme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skriftlighedsforløb

Formål:
At opbygge en  novelleanalyse. Der har været fokus på følgende
- Præsentation (indledning)
- kort resume
- personkarakteristik
- fortællerstemmen
- fremstilling
- miljø
- tematikker og fortolkning
- perspektivering
- afslutning/konklusion

I dette forløb har eleverne arbejdet med feedback. De har lavet to på hinanden følgende novelleanalyser, hvor de i analyse nummer to skulle tilføje et afsnit, der redegjorde for, hvordan de havde brugt den feedback de fik i den første aflevering.

Udover strukturen i novelleanalysen har eleverne arbejdet med ortografisk bevidsthed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De tre skrivegenrer i dansk: Den analyserende

Formålet:

Formålet med dette forløb er via eksempler og skriveøvelser at introducere de tre eksamensgenre i skriftlig dansk, som I skal prøves i til studentereksamen. Vi starter med den analyserende artikel, da I allerede har arbejdet med del f.eks. novelleanalyse, som er én type af analyserende artikel.

De afleveringer, som I skal aflevere i starten af dette semester, vil lægge sig op ad dette forløb, så vi skal træne teorien.

Eleverne har afleveret en analyserende artikel om henholdsvis en novelle samt en dokumentarfilm. Derudover har de lavet en gruppeaflevering af en podcastopgave.

Materiale:
Vi bruger den I -bog som jeg gav jer adgang til i 1g. Den ligger under jeres materialer i Systime.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danskfagligt metodeforløb

Formål:
I dette forløb starter vi med at repetere kendskabet til danskfaglige begreber og analyseværktøjer. Der introduceres til forskellige læsestrategier og litterære metoder, herunder biografisme, nykritik, strukturalisme, & feminisme.

Der fokuseres særligt på de styrker og svagheder, der gemmer sig i at analysere via specifikke metoder. Derigennem et målet at få et mere nuanceret billede af tekstanalyse.

Materialer:
Fælles for materialerne er at de alle er kendte og gennem analyserede værker, der gør det muligt, at diskutere analysemulighederne.

Tekster:
Karen Blixen: “Ringen”

Danskfaglige sekundær tekster:
Christensen, Leif: Syv fantastiske analyser af Karen Blixens "Ringen"

Links:
Dr.dk Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen

Dansksiderne: (Små videoer om metode i dansk)
Den strukturalistiske metode:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=4992
Psykoanalytisk metode:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=4991
Eventyranalyse: (også en strukturalistiske tilgang)
https://dansksiderne.dk/index.php?id=4992#c14531
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar

Formål:
I dette forløb introduceres dokumentarfilmens historie samt genrens kendetegn. Med udgangspunkt i en diskussion af dokumentarens kreative bearbejdning af virkeligheden arbejdes der med fakta og fiksionskoder. Vi vil også diskutere dokumentarfilmens historiske udvikling samt de forskellige dokumentarfilmtyper, der findes i dag.

Overordnede formelle krav:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed (fagligt oplæg)
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier (her tv-mediet)
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i tv-mediet samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder, her analyse af dokumentarfilm
- At arbejde med dokumentarfilm som et værk
- At arbejde med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Elevernes kompetence:
- At opnå indsigt i forskellige former for dokumentarer.
- At indøve evnen til at analyse, fortolke og forholde sig kritisk til dokumentargenren.
- At øve elevernes selvstændige evne til at analysere og fortolke med særligt fokus på forskellen mellem fakta- og fiktionskoder.
- At give indblik i dokumentargenrens historiske udvikling samt muligheder og begrænsninger


Dokumentar:
"Dødelige Drømmekroppe", DR - dokumentar

Sekundærlitteratur:
Håndbog til dansk s. 20 - 27, s. 228 - 237

Links:
https://www.gymdansk.dk/typer-af-dokumentarfilm.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kærlighed gennem livet og tiden

Formål; .
Ved at læse et udvalg af tekster, der alle omhandler kærlighed, kærestesorg og den udvikling, som man gennemgår, når man som menneske møder den i forskellige aldre og livsvilkår, vil vi træne forskellige læsemåder og samtidig undersøge et almengyldigt menneskeligt fænomen. Langt de fleste mennesker oplever en forelskelse eller en kærlighed og en efterfølgende kærestesorg.

Følelsen er beskrevet helt tilbage til de første antikke tekster i vores litteraturhistorie, men også igennem tiden på tværs af forskellige fremstillingsformer.

Udover den skrevne tekst vil vi også arbejde med en aktuel podcastserie "Frejas knuste hjerte" fra mediet Zetland. Vi gennemgår desuden podcast teori fra Mini Olsens danskfaglige bog "Podcast"

Tema:
I Zetlands nye postcast - serie om den unge pige Frejas første kærestesorg og krise sættes der netop fokus på dette menneskelige fænomen og på vejen gennem hjertesorgen, samt hvordan det forandrer den måde, Freja ser verden på.

Materiale:
I forløbet vil der således både indgå skrevne tekster og podcasts, som ses nedenfor.

Noveller:
Helle Helle "Køreplaner" fra Rester
Tove Ditlevsen "En morgen i et villakvarter"
Naja Marie Aidt "En kærlighedshistorie"

Digte:
Tove Ditlevsen "De evige tre" (1942)
Tove Ditlevsen "Så tage mit hjerte" fra Paraplyen (1942)
Piet Hein "I forårssol" (1965)
Benny Andersen "Kærlighed" (1964)

Sange:
TV2 "Nærmest Lykkelig" (1988)
Marie Key "Uden forsvar" (2012)

Antikt perspektiv, brugt til indledning for at illustrere, at emnet har optaget litteraturen altid:
Lukrets "Elskovskvaler"

Podcast serie (værk):
Frejas knuste hjerte:
https://www.zetland.dk/historie/sOLEEb6K-aoV3ME1j-b244d?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel

Afsnit 1: https://www.zetland.dk/historie/sOLEEb6K-aoV3ME1j-b244d
Afsnit 2: https://www.zetland.dk/historie/soV99W6D-aoV3ME1j-88c5e
Afsnit 3: https://www.zetland.dk/historie/s81VVqR2-aoV3ME1j-c8bd5

Links:
Epikurs filosofi
https://www.youtube.com/watch?v=Kg_47J6sy3A&list=PLLvEZj7Q2EvdNj4LxEYzdKm_dKLOh2zDb&index=1

Danskfagligt teori:
Mini Olsen m.fl. "Podcast" i Fra radio til Podcast side 11 - 29

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Litteraturhistorieprojekt

I forløbet arbejder eleverne i grupper om hver deres litteraturhistoriske periode. På baggrund af research i Litteraturens veje og dansksiderne.dk skal hver gruppe udarbejde et undervisningsmateriale om perioden så det passer til 7.klasse.  
Eleverne skal også give respons på en anden gruppes materiale, inden det gøres færdig. Afslutningsvis introducerer grupperne deres materiale i en af skolens 7. klasser.
Perioderne indbefatter:
Middelalderen, Oplysningstiden, Universal- og nationalromantik, Det moderne gennembrud, Mellemkrigstiden og Efterkrigstiden.
Efter præsentationerne i 7. klasserne, holder hver gruppe deres oplæg for klassen. I den forbindelse læser vi tekster af kanonforfattere der hører til de forskellige perioder:
Adam Oehlenschläger - 'Fædrelands-sang'
Henrik Pontoppidan - 'Ane-Mette'
Herman Bang - 'Foran alteret'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Diskurs og argumentation

Forløbsbeskrivelse for forløb om retorik, argumentation og diskurs med fokus på politisk diskurs
Omfang: Forløbet varer ca. 12 lektioner
Formål:
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

- At give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- At introducere eleverne for centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- At arbejde med centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i forskellige medier
- At demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- At øve eleverne i at kunne navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i forskellige typer
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag

- At kunne demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metode
- At arbejde med kommunikationsanalyse
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Mht. elevernes kompetence:
- repetere elevernes viden om mundtlige og skriftlige talegenrer og retorikkens begreber i teori og praksis
- Repetere elevernes kendskab til, og brug af, argumentationsanalyse (herunder Toulmins argumentationsmodel) i teori og praksis
- Præsentere eleverne for diskursanalysens begreber og anvendelse i praksis på forskellige typer tekster
- Øve eleverne i at kunne anvende den teoretiske viden i både skriftlige opgaver og i mundtlige oplæg
- At gøre eleverne opmærksomme på, hvordan sprogbrug kan være med til at politik og politiske beslutninger
- At hjælpe eleverne til at se ligheder og forskelle i fagenes faglige områder og metoder

Indhold
Gennem teori gennemgår eleverne en repetition af retorikkens og argumentationens centrale begreber, bl.a. gennem appelformer, kommunikationsmodellen og Toulmins argumentationsmodel, som allerede blevb introduceret i 1.g. Derefter sættes fokus på diskursanalysens begreber: herunder især nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde og hegemoni. Forløbet vil være rettet mod politiske diskurser, men også inddrage hvordan nyheder formidles med forskellig diskurs. Forløbet afrundes med teoretisk viden om, hvordan sociale medier og nyheder også påvirkes af retorik, diskurs og argumentation.

Litteratur:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk. Systime 2014, 4. udg. s. 157-175.
Jan Aasbjerg Petersen & Johanne Katrine Larsen: Dig og digital dannelse i dansk. Gyldendal 2018. s. 24-30 & 112-118.
Ulla Dallerup: Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 2003.

Filmklip og filmuddrag:
George Bush: Tale efter 9/11-2001
Bengt Holst on killing a giraffe at Copenhagen Zoo - YouTube

Kampagnevideo fra Dansk Folkeparti 2007
Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007 - YouTube

Venstre
Mere frihed. Flere muligheder - YouTube

Konservative
Stem konservativt! For dig og for Danmark

Social demokratiet
Danmark står overfor et valg

Socialistisk Folkeparti
SF vælger fællesskabet ❤️💚 – stem på SF

Tilrettelæggelse:
Forløbet fokuserer i begyndelsen på klassisk retorik og argumentation, idet eleverne gennem øvelser omkring både korte og længere tekster af forskellig variation øver begreberne i praksis. Derefter flyttes fokus til diskursanalysens begreber, hvor eleverne på samme måde introduceres for de grundlæggende begreber (bl.a. nodalpunkt, ækvivalentkæde, differenskæde, hegemoni) og skal anvende begreberne i praksis gennem forskellige øvelser. Til sidst retter vi blikket mod den politiske diskurs, hvor eleverne i grupper skal analysere udvalgte partiers valgvideoer og præsentere en diskursanalyse af den på et A3 for resten af klassen.
Som afslutning får eleverne et eksempel på et mundtligt eksamenspørgsmål, som de skal besvare og fremlægge i mindre grupper med roller fordelt som hhv. lærer, elev og censor.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt i sidste time. Desuden modtager eleverne en kort kommentar til deres medieanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriftlighedsforløb i 3.g

Forløbsbeskrivelse for forløbet skriftlighed i 3.g
Omfang: 7 undervisningstimer i slutningen af 3. g.
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed


Mht. elevernes kompetence:
- At repetere de tre skriftlige genrer i dansk: den analyserende, den debatterende og den reflekterende artikel
- At repetere og øve krav til den skriftlige eksamen i dansk
- At arbejde med elevernes evne til sprogrigtighed og kommatering

Indhold:
Litteratur/materiale:
- Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og HF. Udgivelse af EMU
- Studentereksamen Vejledende opgavesæt 2 2018
- Autentiske elevstile udleveret på skriftligt censor kursus til kollegial og undervisningsbrug

Tilrettelæggelse:
Forløbet sætter skiftevis fokus på de tre genrer, idet karakteristika og mulige opgaveformuleringer er i fokus. Vi arbejder med udgangspunkt med vejledende opgavesæt 2 fra 2018, idet eleverne bliver sat til at forholde sig til alle opgaver i hæftet. Én af opgaverne skal de skrive som den sidste skriftlige aflevering. Vi sætter især fokus på kommatering, opgavelæsning og perspektivering. Eleverne læser anonymiserende autentiske bedømte elevstile inklusiv censorbedømmelser.

Evaluering: Eleverne afleverer en skriftlig opgave som afslutning på forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Realismer og modernismer: moderne litt.hist

Moderne litteraturhistorie fra moderne gennembrud til i dag: Realisme og modernisme
Omfang: 20 timer i 3. g.
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At give eleverne overblik over dansk litteraturhistorie med vægt på perioden efter Det moderne gennembrud
- At give eleverne kendskab til begreberne realisme og modernisme
- At læse et udsnit af kanonforfatterne
- At øve eleverne i analyse og fortolkning
- At læse to værker, det ene individuelt og det andet fælles
-       At arbejde med remediering

Mht. elevernes kompetence:
- Repetere litteraturhistorisk viden fra 1.g.
- At give eleverne et overblik over litteraturhistorien med vægt på perioden fra det moderne gennembrud til i dag
- At forbedre elevernes evne til analyse og fortolkning i en litteraturhistorisk kontekst
- Øve eleverne i mundtlige fremlæggelser
- At øve eleverne i den mundtlige eksamensform

Indhold:
Eleverne bliver præsenteret for en række litterære genrer fordelt på epokale nedslag i den danske litteraturhistorie med særlig vægt på teksternes forhold til begreberne realisme og modernisme. Som grundbog benytter eleverne Litteraturhistorien på langs og på tværs. Som afslutning på forløbet vil eleverne skulle læse en individuelt valgt roman, som de fremlægger om i mindre grupper og desuden producerer en kreativ bearbejdning af værket på A3 eller lignende, som de taler ud fra.


Litteratur/materiale:
Primær litteratur:
Herman Bang: Foran Alteret (repetition)
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (repetition)
Sophus Claussen: I en Frugthave
Jeppe Aakjær: Naar Rugen skal ind
Rud Broby Johansen: Bordelpige dræber ufødt og Foraaret kommer til Cafeen
Tom Kristensen: Angst
Martin A. Hansen: Paradisæblerne
Klaus Rifbjerg: Nultime
Hans Jørgen Nielsen: Sneen er sne
Inger Christensen: Sommerfugledalen (værk - digtsamling)
Helle Helle: En stol for lidt
Thomas Korsgaard. Snak

Oversigt over elevernes individuelt læste roman:

Inger: Putins Datter- Morten Hesseldahl
Daniel K: Høegs Kostskole - Torry Gredsted
Emily: Hærværk - Tom K.
Ingrid: Det forsømte forår - Hans Scherfig
Lærke: Barndommens gade - Tove Ditlevsen
Frederik: Det forsømte forår - Hans Scherfig
Sofia: Det forsømte forår - Hans Scherfig
Aske: Blodsbånd - Slægten - Kåre Johannessen
Caroline: Intet - Janne Teller
Annabella: De bedste familier - Kim Blæsbjerg
Gergø: Pigen i violinen-Knud Romer
Sebastian: Man skulle nok have været der - Thomas Korsgaard
Villads: Kongens Fald - Johannes V. Jensen
Falke: Kvinden i buret - Jussi Adler-Olsen
Isabella: Det forsømte forår - Hans Scherfig
Victoria: Glaspigen - Karin Dyhr
Sara didi: Tove Ditlevsen: Barndommens gade
Alexandra: Det forsømte forår - Hans Scherfig
Harald:Fasandræberne (afdeling Q)
Amanda: Kongens Fald - Johannes V. Jensen
Sara Wamsler :
Selma : Hvad er et menneske? - Svend Brinkmann
Gry: Kvinden de meldte savnet - Sara Blædel
Alma: “hvis der skulle komme et menneske forbi”- Thomas Korsgaard
Alfred: Sommerglæder - Herman Bang
Nina: Den som blinker er bange for døden - Knud Romer
Daniel MB: Sidsel Sander Mittet: Morika – Rent blod


Litteraturgrupper:


Sekundær litteratur:
- Steffen Auring: Realismer / modernismer. Systime, 2010. s. 16-21
- Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs. 2. udg. S. 142-145, 149-151, 161-164 & 170-171.

Tilrettelæggelse:
I løbet af forløbet skal eleverne arbejde med det litterære materiale ud fra forskellige indgangsvinkler. Nogle timer vil være lærerstyrede, mens andre vil stille mere åbne spørgsmål til teksterne og analysen. Fokus i analysen vil være, hvordan hhv. realisme og modernisme kommer til udtryk i teksterne.
Til forløbet læses to værker. Det ene værk, Inger Christensen: Sommerfugledalen, læses i forbindelse med introduktionen til systemdigtning. Teksten gennemgås som gruppearbejde med fokus på litterære virkemidler og tema. Det andet værk er individuelt valgt af eleverne inden for de rammer, at det skal være en roman skrevet af en dansk forfatter i perioden 1870 til i dag. Eleverne skal efter læsningen af værket i mindre grupper fremlægge et resume og en analyse af værket med inddragelse af begreberne realisme eller modernisme. Som produkt skal de fremstille en fysisk planche, som de først præsenterer i gruppen og siden afleverer til læreren.

Evaluering: Forløbet evalueres mundtligt i slutningen, desuden får elevernes plancher en kommentar fra læreren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer