Holdet 2022 DA/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/v (1v DA, 2v DA, 3v DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlighed & retorik
Titel 2 Litteraturhistorisk perspektiv (værklæsning)
Titel 3 Skriftlighedsforløb - debatterende artikel
Titel 4 DHO Grønland - værklæsning
Titel 5 Skriftlighed i 3g
Titel 6 Dokumentar forløb VÆRK
Titel 7 Ord til jord - litteraturhistorisk VÆRK
Titel 8 Skriftlighedsforløb om den analyserende artikel.
Titel 9 Flerfagligt forløb om New York (LYRIK) VÆRK
Titel 10 De tre skriftlige genre.
Titel 11 Om politisk diskurs og medier
Titel 12 Flerfagligt forløb om AI assistent
Titel 13 Metode (værk)
Titel 14 Druk (VÆRK)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlighed & retorik

Forløbsbeskrivelse af forløb om argumentation og retorik
Omfang: Forløbet dækker over 15 timer i starten af 1.g. Første forløb i studieretningsforløbet.
Formål:
Mht. overordnede formelle krav:
At eleverne kan:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt)
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Mht. elevernes kompetence:
- Stifte bekendtskabs med og anvende basale retoriske og argumentatoriske begreber, herunder appelformer, Toulmins argumentationsmodel, Ciceros pentagram og forskellige argumentationstyper.
- At øve eleverne i retorisk analyse af taler og i selv at anvende retoriske virkemidler
- At øve eleverne i at holde en tale om et selvvalgt emne, der skal overbevise sin tilhører.
- At diskutere betydningen af talerens sproglige og non-verbale valg for effekten af talen.

Indhold:
Eleverne introduceres for basal argumentationsteori, hvor der især lægges vægt på Toulmins argumentationsmodel, appelformer, Ciceros pentagram og argumentationstyper. Der inddrages konkrete eksempler på mundtlige og skriftlige tekster, der underkastes retorisk analyse. Herefter skal eleverne i grupper holde en tale om et selvvalgt emne, talen skal være en argumenterende tale. Talen optages og afspilles efterfølgende for resten af klassen. Som skriftligt produkt skal eleverne i grupper desuden aflevere en analyse af egen tale.

Litteratur:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk. Systime. S. 112-126 & s. 150-155 & s. 157-159 & s. 160-167.
- Tessas Nytårstale 2021
- Worst speech ever. Youtube
- Jens Stoltenberg tale ved terrorangrebet på Utøya 2011.

Tilrettelæggelse:
Eleverne introduceres for teorien, hvorefter de arbejder med begreberne i praksis gennem analyse af forskellige tekster. I grupper skal eleverne udarbejde en tale om et valgfrit emne, som de skal optage på video. Efterfølgende præsenterer grupperne talen for klassen, som vi hører i fællesskab, og der afleveres en analyse af egen tale.

Evaluering:
Forløbet evalueres mundtligt i sidste time. Desuden får eleverne en tilbagemelding på, og faglig vurdering af, både talen og taleanalysen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retorisk analyse af tale 13-12-2022
Genaflevering (frivilligt) 12-02-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litteraturhistorisk perspektiv (værklæsning)

Forløbsbeskrivelse af: Hemmeligheder, dobbeltspil og indre dæmoner, et litteraturhistorisk forløb om romantismen

Omfang: Forløbet dækker over 15 lektioner i 1.g
Formål:
Mht. overordnede formelle krav:
- At kunne udtrykke sig formidlingsbevidst multimodalt
- At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- At kunne dokumentere kendskab til en bred repræsentation af litteratur gennem tiderne med internationalt perspektiv
- At kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- At læse tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
- At læse en kanonforfatter: St. St. Blicher
- At læse et værk.

Mht. elevernes kompetence:
- Præsentere eleverne for den litteraturhistoriske periode romantismen, idet denne sættes i relation til romantikken.
- Introducere og øve anvendelsen af centrale danskfaglige begreber forbundet til litterær analyse
- Arbejde med begreberne: romantisme og herunder især ”det interessante”
- Give eleverne mulighed for at arbejde med at formidle pointerne i et litterært værk gennem kunstnerisk produkt.

Indhold:
Forløbet indeholder primært litterære tekster, der stammer fra romantismen. Desuden inddrages et afsnit af 1800-tallet på vrangen. Som ét af de seks værker læses Sildig Opvaagnen, som eleverne først arbejder med analytisk og derefter skal formidle gennem et kreativt projekt. Eleverne valgte bl.a.  at lave kollage, tegneserier og avisartikler.

Litteratur:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 108-109
- 1800-tallet på vrangen afsnit 2
- Njal Saga
- Det grimme dyr
- Harpens kraft (folkevise)
- B. S. Ingemann: Selv-citationen (novelle 1847)
- St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (novelle 1828)
- Edgar Allen Poe: Det ovale værelse (novelle 1842)
- H. C. Andersen: Skyggen (eventyr 1847)
- Thomas Kingo - Keed af verden, og Kier ad Himmelen.

Tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med en introduktion til centrale begreber inden for romantismen, der sættes i relation til romantikken. Da en del af teksterne er ret vanskelige, læses disse højt i klassen, så ordforklaringer og handlingen tales igennem løbende. Vi arbejder med forskellige kortere tekster fra perioden, inden vi går i gang med at læse Sildig Opvaagnen som værk. Efterfølgende skal eleverne arbejde kreativt med handlingen. Til sidst perspektiveres til Det Ovale Værelse og Skyggen.

Evaluering:
Forløbet evalueres mundtligt i sidste modul.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighedsforløb - debatterende artikel

Skriftlighedsforløb - hvordan skriver man den gode debatterende artikel.

I dette forløb er der fokus på skriftlighed, eleverne får kendskab til den debatterende artikel.

Eleverne får kendskab til, hvordan man igennem hurtigskrivning, kan påbegynde en opgave.

Forløbet starter ud med en mindre debatopgave, som udvikles til en debatterende artikel, hvor der skal genafleveres, med de fejl og mangler der måtte være.

Eleverne får derfor en større forståelse for, hvordan man skriver inden for en bestemt genre, samt hvordan man skriver mere akademisk.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatopgave 16-03-2023
Debatterende artikel 28-04-2023
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO Grønland - værklæsning

Kort overordnet beskrivelse af forløbets formål:
Dansk-Historie opgaven skal ifølge Gymnasiebekendtgørelsen af 2017 udarbejdes i slutningen af 1.g. Opgaven kommer i forlængelse af et flerfagligt forløb i fagene dansk og historie med fordybelse i et historisk emne.
Det overordnede formål med Dansk-Historie-opgaven (DHO) er sammen med Studieretningsopgaven (SRO) i 2.g træning forud for Studieretningsprojektet (SRP) i 2. halvdel af 3.g, som vægtes som et A-niveau fag. Derfor rummer DHO en lang række elementer, der skal forberede elever på Studieretningsprojektet:
- At arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag.
- At undersøge og behandle problemstillingerne vha. viden, kundskaber og faglige metoder fra de involverede fag.
- At have indsigt i basal videnskabsteori.
- At indsamle og forholde sig kritisk til relevant materiale.
- At kunne lave faglig formidling i form af en akademisk opgave med krav til dokumentation og formalia.
Faglige mål dansk:
- At eleverne opøver deres skriftlige færdigheder og bliver bekendt med at skrive en akademisk opgave.
- At de får kendskab til forskellige læsemetoder, herunder den post-kolonialistiske.
- At de får kendskab til et bredt udvalg af tekster fra forskellige perioder, der tematiserer forholdet mellem Danmark og Grønland med afsæt i koloniseringen.
- Postcast som genre. Eleverne skabt viden inden for podcasten som genre, hvilke analytiske begreber som benyttes samt træning i at benytte dem. (VÆRKLÆSNING!)


Materiale Dansk:
Primærtekster:
- Postkolonialisme af Martine Lind Krebs
- "Litteratur om og fra Grønland” Fra Sukkerrør til skippermix
- Sørine Steenholdts Noveller: ”Mor er blot et ord” & ”Zombieland”
- Podcast: Spiral kampagnen afsnit 1 & 2 (værklæsning)
- Tarraq ”Tupilak” + Anmeldelsen af Kirsten Thisted + ansigtstatoveringer
- Det gamle Grønlands nye Perlustration, 1741, af Hans Egede.
- Profeterne i Evighedsfjorden, 2012, af Kim Leine.
- Se vort land, 1970, af Aqqaluk Lynge.
- Ode til danaiderne, 1970, af Aqqaluk Lynge.
- Blomsterdalen, 2020, af Niviaq Korneliussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skriftlighed i 3g

Forløbsbeskrivelse for obligatorisk forløb om skriftlighed i 3.g
Omfang: 5 timer fordelt over 2 uger i 3. g.
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst på skrift
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

Mht. elevernes kompetence:
- At blive mere bevidste om forskellen på de tre skriftlige genrer i dansk, herunder især brug af personlig stemme
- At træne elevernes personlige stemme med særlig vægt på den reflekterende artikel
- Træne elevernes evne til at skrive en indledning
- At træne elevernes evne til en faglig perspektivering

Indhold:
Eleverne skal gennem forskellige skriveøvelser træne den personlige stemme, den reflekterende artikel, perspektivering og sprogrigtighed.

Litteratur/materiale:
Vejledning til Dansk A, stx, august 2024, pkt. 4.2.5 ”Prøvegenrer”, pkt. 4.3 ”Bedømmelseskriterier” og pkt. 4.3.2 ”Vejledende karakterbeskrivelser ved skriftlig prøve”

”Skriv dig frem”, 2017, af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer. S. 84-86 & 101-106.
”Skriftlig eksamen i dansk – STX og HF”, 2029 af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose, s. 35-42.
Dansk i tiden. Antologi, 2021, (ebog – systime), ”Hvad er formålet med perspektivering?” og ”Hvad er perspektiveringens kendetegn?”
3 gode eksempler på en god opgave, i hver af de tre genrer (PDF)

Tilrettelæggelse:
Dette korte forløb planlægges med en time om bedømmelseskriterierne for skriftligt dansk. Herefter skal eleverne øve først indledning, derefter den personlige stemme og til sidst tages emnet perspektivering op. Der lægges vægt på, at eleverne individuelt formulerer sig på skrift i mindre skriveopgaver. Disse opgaver afleveres som en mindre aflevering.

Evaluering: Elevernes inputs kommenteres løbende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentar forløb VÆRK

Medier og dokumentar
Omfang: 12-13 timer i efteråret 2.g
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed (fagligt oplæg)
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier (her tv-mediet)
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i tv-mediet samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder, her analyse af dokumentarfilm
- At arbejde med dokumentarfilm som et værk
- At arbejde med medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Mht. elevernes kompetence:
- At opnå indsigt i forskellige former for dokumentarer.
- At indøve evnen til at analyse, fortolke og forholde sig kritisk til dokumentargenren.
- At øve elevernes selvstændige evne til at analysere og fortolke med særligt fokus på forskellen mellem fakta- og fiktionskoder.
- At give indblik i dokumentargenrens historiske udvikling samt muligheder og begrænsninger

Indhold:
Eleverne vil igennem forløbet stifte bekendtskab med dokumentaren som en særlig del af mediebilledet. Efter en præsentation af genren, vil fokus i forløbet ligge på Jonas Poher Rasmussens dokumentarfilm Flugt, der vil blive analyseret på detaljeplan og som en helhed. Ud over filmen vil der også blive inddraget teori om dokumentargenren med inddragelse af genrens historie og forskellige undergenrer. Som afslutning på forløbet vil eleverne skulle afholde et kortere mundtligt oplæg efter at de i grupper har analyseret en film efter eget valg.

Litteratur/materiale:
Teori:
- Ole Schultz: Håndbog til dansk.  Litteratur, sprog, medier. Systime 2017. 3. udg. S. 29-36 & 223-227
- https://dansksiderne.dk/index.php?id=4629
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/saadan-undgaar-du-at-blive-snydt-nar-du-ser-dokumentarfilm

Materiale:
- Jonas Poher Rasmussen: Flugt
- Uddrag fra:
o Historier fra en politistation: Pigen med minkpelsen, DR-dokumentar 2000
- Ubådshændelsen 1984. Svensk dokumentarfilm 2022
- Jægerkorpset: https://www.dr.dk/drtv/se/jaegerkorpset_-den-haarde-begyndelse_266222
o Elevernes selvvalgte dokumentarfilm, hvor der vises mellem 5 og ti minutter for klassen


Tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med en teoretisk introduktion til dokumentargenren og de analysegreb, som kan anvendes. Her inddrages uddrag af forskellige dokumentarfilm. Herefter sætter vi fokus på Jonas Poher Rasmussens animerende dokumentarfilm Flugt. Dokumentaren vil blive analyseret først på detaljeplan og derefter i sin helhed med inddragelse af analyseredskaber for genren. Afslutningsvist vil vi diskutere dokumentargenrens muligheder og begrænsninger, idet vi naturligvis også inddrager det animerende aspekt som en del af analysen. For at øve elevernes selvstændige analyse af de levende medier, vil eleverne i grupper skulle udvælge og analysere et uddrag af en dokumentarfilm. Resultatet forelægges resten af klassen som et fagligt oplæg.

Evaluering: Forløbet evalueres mundtligt i klassen. Desuden afleverer eleverne en analyserende artikel med fokus på dokumentarfilm i forlængelse af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ord til jord - litteraturhistorisk VÆRK

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at læse et værk.
- at læse kanonforfattere (H.C. Andersen, Herman Bang, Martin Andersen Nexø, Martin A. Hansen).
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
- at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- at læse tekster fra1800- 1900- og 2000-tallet, herunder romantik, realisme, modernisme og de seneste fem år.
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.

Mht elevernes kompetencer;
- At eleverne får viden om absolut og relativ fattigdom.
- At eleverne får indsigt i forskellige former for fattigdom og i forskellige begrundelser og håndteringer af fattigdom op gennem historien.
- At eleverne øver deres evne til at læse litterære fiktionstekster og anvende et basalt begrebsapparat til litterær analyse.
- At eleverne øver deres evne til at læse ikke-fiktive tekster og anvende et begrebsapparat til faktatekster.
- At eleverne får kendskab til autofiktion.
- At eleverne reflekterer over fattigdom i en global sammenhæng og i relation til FN's verdensmål.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne, 1845
- Herman Bang: Fattigliv, 1880
- Martin Andersen Nexø: Brødsælgeren, 1898
- Harald Herdal: Det frugtbare had, 1937
- Martin A. Hansen: Agerhønen, 1948
- Kim Faber: Blod mod blod, 2005
- Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der, 2021 (værklæsning)

Supplerende stof:
- Tony S. Andersen, Fra ord til jord. Verdensmål i dansk, DLF 2020 s. 8-17, 20-21, 24-25.
- FN's verdensmål 1, 2 og 3, https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
- https://www.gymdansk.dk/autofiktion.htmlc
- Thomas Korsgaard om romanen Man skulle nok have været der, https://www.youtube.com/watch?v=ZTgo2hvI2aw


Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet starter med en definition af relativ og absolut fattigdom og en snak om FN's verdensmål 1, 2 og 3. Teksterne læses i kronologisk rækkefølge med fokus på fattigdom og den historiske periode, hver tekst udspringer fra med brug af opgaverne i bogen Fra ord til jord. Forløbet slutter med, at eleverne skriver en anmeldelse af romanen Man skulle nok have været der.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Flerfagligt forløb om New York (LYRIK) VÆRK

Undervisningsbeskrivelse for forløb om Lyrik (STUDIETUR)
Omfang:  ca. 8 undervisningstimer i midten af 2. g.
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Mht. elevernes kompetence:
- At gøre eleverne fortrolige med lyrikgenren og de faglige begreber, der knytter sig til den. Herunder især billedsprog.
- At læse et værk: en digtsamling
- At udfordre elevernes kreative evner ved at stille en opgave om at skrive et digt inspireret af deres studietur til New York og forholde sig analytisk til dem
- At analysere digte både mundtligt og skriftligt

Indhold:
Litteratur/materiale:
- Hansen; Ib Fischer: Litteraturhåndbogen. Bind . Gyldendal, s. 236-237
- Larsen; Ole Schultz: Håndbog til dansk. Gyldendal, s. 80-81
- Staffeldt; Schack: Indvielsen
- Nielsen; Hans-Jørgen: Sneen er sne
- Oehlenschläger: Adam: Det er et yndigt Land
- Aidt: Naja Maria: Alting blinker. Gyldeldal 2009 (VÆRK)
- Oversigt over retoriske begreber

Tilrettelæggelse:
Eleverne blev præsenteret for digtgenren gennem en kort teoretisk gennemgang af lyrikgenren og dens begreber. Det tilstræbtes, at eleverne præsenteres for meget forskellige digte så genrebredden anskueliggøres. Forløbet planlagdes omkring elevernes studietur til New York, og de fik til opgave at skrive et digt på baggrund af deres oplevelser og urbane indtryk. Efter turen skulle eleverne aflevere et selvskrevet digt suppleret af 3-5 fotos, som understøttede digtets formidling. Elevernes digte blev samlet i en fælles digtsamling, som blev ”udgivet” til hele klassen. Efter turen læste klassen Alting Blinker, som de arbejdede med i forskellige gruppekonstellationer.

Evaluering:
Elevernes digte fik en kort kommentar med på vejen. Desuden var det tilknyttet en skriftlig analyse (analyserende artikel) af et digt til forløbet.
 
nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 De tre skriftlige genre.

Undervisningsbeskrivelse for forløb om De tre skriftlige genrer
Omfang:  ca. 10 undervisningstimer i midten af 2. g.
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Mht. elevernes kompetence:
- At give eleverne indsigt i de tre skriftlige genrer: debatterende artikel, analyserende artikel og reflekterende artikel
- At repetere grundlæggende begreber i forbindelse med litterær analyse og retorik og argumentation
- At øve elevernes skriftlige sprog og formidlingsevne


Indhold:
Litteratur/materiale:
- Ciceros pentagram
- EMU: Den skriftlige eksamen og de tre eksamensgenrer i dansk stx og hf (pdf-fil)
- Nicolai Rekve: Spørgsmål og svar til de tre eksamensgenrer i dansk
- Eksamensopgave til skriftlig eksamen i dansk maj 2022
-       Autentiske elevopgaver til bedømmelse


Tilrettelæggelse:
Eleverne introduceres teoretisk for de tre skriftlige genrer én efter én samtidig med, at de arbejder med den aktuelle opgave i eksamenshæftet for skriftlig eksamen i 2022. Undervisningen foregår som klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde, hvor eleverne arbejder med opgaverne i eksamenshæftet og forsøger at skrive en del af både en analyserende, en debatterende og en reflekterende opgave.
Til sidst vælger eleverne at skrive én af artiklerne færdige, som de afleverer som en skriftlig opgave.

Evaluering: Den skriftlige opgave får en udførlig kommentar, og eleverne evaluerer forløbet mundtligt i slutningen af forløbet.  
Normalsider: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Om politisk diskurs og medier

Forløbsbeskrivelse for forløb om retorik, argumentation og diskurs med fokus på politisk (amerikansk) diskurs
Omfang: Forløbet varer ca. 14 lektioner
Formål:
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
- At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

- At give eleverne indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- At introducere eleverne for centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- At arbejde med centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i forskellige medier
- At demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- At øve eleverne i at kunne navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i forskellige typer
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag

- At kunne demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metode
- At arbejde med kommunikationsanalyse
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Mht. elevernes kompetence:
- Repetere elevernes viden om mundtlige og skriftlige talegenrer og retorikkens begreber i teori og praksis
- Repetere elevernes kendskab til, og brug af, argumentationsanalyse (herunder Toulmins argumentationsmodel) i teori og praksis
- Præsentere eleverne for diskursanalysens begreber og anvendelse i praksis på forskellige typer tekster
- Øve eleverne i at kunne anvende den teoretiske viden i både skriftlige opgaver og i mundtlige oplæg
- At gøre eleverne opmærksomme på, hvordan sprogbrug kan være med til at farve holdninger i en valgkamp
- At hjælpe eleverne til at se ligheder og forskelle i fagenes faglige områder og metoder

Indhold
Gennem teori gennemgår eleverne en repetition af retorikkens og argumentationens centrale begreber, bl.a. gennem appelformer, kommunikationsmodellen og Toulmins argumentationsmodel, som vi allerede arbejdede med i 1.g. Derefter sættes fokus på diskursanalysens begreber: herunder især nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde og hegemoni. Da forløbet gennemføres i et tværfagligt samarbejde med samfundsfag, vil diskursanalysen især være rettet mod politiske (danske og amerikanske) analysetekster. Forløbet afrundes med teoretisk viden om, hvordan sociale medier og nyheder også påvirkes af retorik, diskurs og argumentation.

Litteratur:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk. Systime 2014, 4. udg. s. 157-175.
Jan Aasbjerg Petersen & Johanne Katrine Larsen: Dig og digital dannelse i dansk. Gyldendal 2018. s. 24-30 & 112-118.
Filmklip og filmuddrag:
Klip fra Detektors: Tricks og tale bl.a. om papagøjesnak
Detektor - Tricks og Tale - Papegøjesnak - YouTube
BBC-udsendelse om aflivningen af giraffen Marius
Bengt Holst on killing a giraffe at Copenhagen Zoo - YouTube
George Bush: Tale efter terrorangrebet 11/9- 2001: "I dag oplevede vores nation ondskaben"
Kampagnevideo fra Dansk Folkeparti 2007
Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007 - YouTube
Donald Trump: Tale til konventet 19. juli 2024
Mette Frederiksens tale til Socialdemokratiets årsmøde 2023
President Donald Trump’s Jan. 6 speech to a “Save America March”
https://www.dansketaler.dk/tale/ulla-dahlerups-tale-ved-dfs-aarsmoede-2003


Tilrettelæggelse:
Forløbet fokuserer i begyndelsen på klassisk retorik og argumentation, idet eleverne gennem øvelser omkring både korte og længere tekster af forskellig variation øver begreberne i praksis. Derefter flyttes fokus til diskursanalysens begreber, hvor eleverne på samme måde introduceres for de grundlæggende begreber (bl.a. nodalpunkt, ækvivalentkæde, differenskæde, hegemoni) og skal anvende begreberne i praksis gennem forskellige øvelser. Til sidst retter vi blikket mod diskursen på de sociale medier med særligt fokus på politisk (amerikansk debat). Som afslutning udarbejder eleverne selv en tekst til sociale medier, hvor de skal reflektere over den anvendte diskurs.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt i sidste time. Desuden modtager eleverne en kort kommentar til deres medieanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Flerfagligt forløb om AI assistent

Formål: 3-7 linjer
Et ultrakort forløb om brugen af AI i undervsiningen på tværs af fag.
Ud fra et dannelsesperspektiv om hvornår vi skal være kritiske og hvordan vi kan tjekke op på den viden, vi præsenteres for og ikke mindst, hvordan den er genereret.

Fag 1: Faglige mål:
Samfundsfag:
I forløbet har vi taget udgangspunkt i det igangværende forløb om En ny verdensorden? og her talt os ind i, hvordan vi får viden og kan opstille nysgerrige og kritiske sprøgsmål der kan svare på bekendtgørelsens faglige mål:
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
– Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Fag 2: Faglige mål:


Fag 1: Materiale:

Fag 2: Materiale:

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.


1. Anvendelse af forskellige faglige metoder, her AI
4. Skriftlig og mundtlig formidling
5. Udvikling af løsningsforslag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
E puribus unum 26-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Metode (værk)

Formål: Formålet med forløbet er:

Mht. overordnede formelle krav:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Mht. elevernes kompetence:
- At styrke elevernes bevidsthed om danskfagets forankring i videnskabelige metoder, særligt med henblik på forberedelse til SRP
- Mere præcist vil eleverne få indblik i nykritisk metode, læserorienteret læsning, strukturalistisk læsning og psykoanalytisk læsning. Desuden indledes forløbet med en kort repetition af diskursanalysens begreber.
- At øve eleverne i litterær analyse ud fra forskellige syn på, hvordan litteratur kan læses, fordele og ulemper ved metoderne
- At præsentere eleverne for en bred vifte af teksttyper spredt over genrer og tidsperioder
- At øve eleverne i at holde et kort fagligt oplæg i en gruppe
- At eleverne læser et selvvalgt værk (roman)

Indhold:
Forløbet indeholder en præsentation af hhv. diskursanalyse, nykritisk metode, læserorienteret læsning, strukturalistisk læsning og psykoanalytisk læsning. Efter en teoretisk gennemgang prøver eleverne metoderne på konkrete litterære tekster. Metoderne vil blive sat op imod hinanden og diskuteret. Forløbet afsluttes af en litteraturcafé, hvor eleverne præsenterer en analyse af et selvlæst værk i mindre grupper.

 
Litteratur/materiale:
- Karen Blixen: Peter og Rosa (Uddrag fra De blå Øjne)
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette
- Sanne Søndergaard: Negle
- Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station
- Mariana Enriquez: Intet kød kun knogler
- Casper Eric: Avatar (Uddrag)
- H. C. Andersen: Historien om en Moder
- Charlotte Weitze: Biller
- Christian Kampmann: Emilie Grüen

Desuden elevernes selvlæste værker.

Tilrettelæggelse:
Forløbet tager fat på de fem danskfaglige metoder på skift. Timerne vil begynde med en introduktion til metoden, hvorefter vi vil lægge den pågældende metode ned over skiftende tekster, så eleverne får prøvet teorien i praksis. Metoderne præsenteres og afprøves i 2-3 lektioner. Sidst i forløbet vil eleverne skulle lave en analyse af et selvlæst værk efter en valgfri metode, som der fremlægges i mindre grupper (litteraturcafé). De afleverer desuden en planche med præsentation af handlingsforløb og en selvvalgt metodisk læsning som skriftligt produkt.

Evaluering: Forløbet evalueres mundtligt i klassen. Desuden en kort tilbagemelding på planchen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Druk (VÆRK)

Repetitionsforløb om druk

Omfang: ca. 20 timer i foråret 3.g

Formål: Formålet med forløbet er:

Mht. overordnede formelle krav:
– At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– At dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– At kunne analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– At demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– At demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– At navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
-      At arbejde med en spillefilm som værk

Mht. elevernes kompetence:
- At repetere analytiske begreber med eleverne i allerede kendte genrer
- At øve eleverne i fagets mundtlige dimension, herunder især med henblik på at forberede til den mundtlige eksamen i dansk
- At diskutere hvordan et aktuelt emne (danskernes alkoholvaner) kan formidles og bearbejdes faktuelt og kunstnerisk gennem et bredt spektrum af genrer.

Indhold:
Forløbet er tematiseret omkring alkoholkultur, som den fremstilles i hhv. digte, film, kampagner, noveller og dokumentarfilm. Tekstgennemgangen har til formål at repetere relevante analytiske begreber. Arbejdsformen er en vekselvirkning mellem tavlegennemgang, skriftlige øvelser og gruppearbejde.
 
Litteratur/materiale:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk s. 141-143 & s. 287 & 300
- Jesper Stein: De fulde kunstnere. Episode 1, DRtv, 2023 (dokumentarfilm)
- Klaus Rifbjerg: Tømmermænd, 1956 (digt)
- Lamin: Gode dage, gode drinks (lyrik/rap)
- Artigeardit & Lamin: Hvor fuck er min drink? (lyrik/rap)
- Kræftens Bekæmpelse: Man kan da ikke få for meget pølse!?! 2019 (Youtube, kampagnefilm)
- Alkohol og samfund: Flere end du tror. Alkoholproblemer 2020 (Facebook, kampagnefilm)

Tilrettelæggelse:
Tempoet i forløbet er ret hurtigt. Der lægges vægt på elevernes eget praktiske arbejde med teksterne, så de kan få repeteret og øvet deres analytiske begreber. Timerne indeholder dels en teoretisk del med vægt på begrebsapparatet og dels en praktisk del, hvor teksterne bearbejdes. En del gruppearbejde udføres om et rollespil, hvor eleverne skal fremlægge for hinanden som hhv. elev, lærer og censor.

Evaluering: Forløbet evalueres mundtligt i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer