Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mundtlighed
Titel 2 Oplysningstiden, Holberg og demokrati (værk 1)
Titel 3 Grønland (værk 2)
Titel 4 Skriftlighedsforløb i 1.g
Titel 5 Atomkraft - Dokumentar (værk 3)
Titel 6 Nedslag i litteraturhistorien I
Titel 7 Flerfagligt forløb om bæredygtighed
Titel 8 Alfabet (værk 4) - Flerfagligt om bæredygtighed
Titel 9 At læse litteratur - litterær analyse og metode
Titel 10 Nyhedsformidling i forskellige medier
Titel 11 Sproghandlinger
Titel 12 Skriftlighedsforløb i 2.g
Titel 13 Intro til Dansk A i 3.g
Titel 14 Kærlighed i forskellige afskygninger (værk 5)
Titel 15 Mennesket i moderniteten - realisme og modernisme
Titel 16 Skriftlighedsforløb i 3.g - Genrer i dansk og SRP
Titel 17 Fattigdom før og nu (værk 6)
Titel 18 Billedanalyse (still og levende) - Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mundtlighed

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt.
- At anvende centrale mundtlige fremstillingsformer, herunder argumentere for et synspunkt.
- At analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster (taler).
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.

Mht elevernes kompetencer;
- At eleverne kender forskel på forskellige typer taler (informativ, lejlighedstale og politisk).
- At eleverne kan lave en kommunikationsanalyse af en tale med brug af Ciceros pentagram (afsender, emne, modtager, sprog, omstændigheder).
- At eleverne kan identificere og anvende Toulmins argumentationsmodel og dens bestanddele.
- At eleverne kan identificere og anvende forskellige typer af argumenter.
- At eleverne kan identificere og anvende forskellige appelformer (patos, ethos, logos).
- At eleverne kan identificere og anvende retoriske virkemidler (sproglige billeder og figurer).
- At eleverne kan fremføre en tale.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- https://www.youtube.com/watch?v=ip-nQoeEZcs - Fra "Inderst inde" (om processer der er på spil, når vi kommunikerer).
- Mathias Uglebjerg Vinholt, Tale ved demonstration mod uddannelsessnobberi, 2022.
- Jens Stoltenberg, Mindetale efter angrebet på Utøya, 2011 (på norsk).

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen, Håndbog til Dansk, Systime 2015-17 s. 150-155, 157-159, 161-167, 176-177, 112-117, 118-126.

Antal normalsider i alt: ca. 35.

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet starter med en introduktion til retorik og forskellige talegenrer, pentagrammet/kommunikationsmodel, argumentationstyper og appelformer. Herefter læser eleverne taler, hvor de analyserer disse forhold frem. Efterfølgende præsenteres eleverne for sproglige billeder og figurer og identificerer disse i talerne. Forløbet afsluttes med, at eleverne i grupper skriver deres egne taler med brug af de ovennævnte greb. Eleverne fremfører talerne for hinanden og får skriftlig feedback.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstiden, Holberg og demokrati (værk 1)

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- At eleverne kan demonstrere viden om og reflekterer over fagets identitet og metode.
- At eleverne øver deres evne til at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i forskellige medier.
- At eleverne kan dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
- At eleverne kan demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie (- her oplysningstiden), herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Mht elevernes kompetencer;
- At eleverne har viden om oplysningstidens ideologi, temaer, skrivestil og genrer og kan fremanalysere disse forhold i tekster fra oplysningstiden.
- At eleverne kan lave en indholdsanalyse og en argumentationsanalyse af Holbergs epistler og sætte det i relation til oplysningstiden.
- At eleverne ved, at det moderne demokrati har sit udspring i oplysningstiden.
- At eleverne får indsigt i sammenhængen mellem oplysningstiden, demokrati og FN's verdensmål.
- At eleverne kan analysere, fortolke og debattere tekster, der omhandler FN's verdensmål 16 og 17 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner + Partnerskab) og perspektivere dem til oplysningstidens værdier og ideologi.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Den poetiske raptus, 2022. Om Holberg i forb.m. 300-året for dansk teater på Ny Ridehus, Næstved (værk 1).
- Ludvig Holberg, Vort modersmål (epistel), 1749.
Fra ord til jord. Verdensmål i dansk, 2020, af Tony S. Andersen m.fl., kap. 6;
- Ludvig Holberg, Om stædernes indvortes dannelse, 1716.
- Hal Koch, Ordet eller sværdet, 1945.
- Nordahl Grieg, Til ungdommen, 1936.
- Halfdan Rasmussen, Noget om helte, 1955.
- Klaus Rifbjerg, Pigerne i Baghdad, 2003.
- Haifaa Awad, Ved at løbe tør for ord, 2013.
- Nanna Storr Hansen, I skal ikke komme her, 2019.
- Freja Nanadowa Rohde Monney, Rain on Canvas, 2017.

Supplerende stof:
- Barbara Kjær Hansen m.fl., Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 2014 s. 73-75, 81-84, 89-90.
- Rather Homemade Productions: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der" - YouTube.
- Mød Holberg før han blev til Holberg - YouTube.
- https://faktalink.dk/titelliste/forn
- Kim Larsen & Kjukken - Kringsat Af Fjender (Officiel Live-video) - YouTube.
- https://www.gymdansk.dk/semantiske-felter.html
- Michael Kvium, billede fra udstillingen Cirkus Europa: https://nilsstaerk.dk/news/418-michael-kvium-cirkus-europa-arken-museum-of-modern-art-denmark
- Sagen om druknet syrisk dreng, der skyllede op på strand i Bodrum i 2015.

Antal normalsider i alt: ca. 70.

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet starter med en tur i teateret, der efterfølges af arbejdet med oplysningstiden som litteraturhistorisk periode og Holbergs epistler. Derfra taler vi om FN; baggruden for FN's etablering og FN's verdensmål og arbejder med teksterne, der tematiserer krig, fred, retfærdighed, diktatur, demokrati. Forløbet slutter med, at eleverne laver en skriftlig aflevering, hvor de kan vælge at skrive om enten Den poetiske raptus eller Holbergs Om stædernes indvortes dannelse.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønland (værk 2)

Er læst i forb.m. DHO-forløbet.

Faglige mål:
- At eleverne øver faglig formidling skriftligt og mundtligt.
- At eleverne opøver deres skriftlige færdigheder og evne til at skrive en akademisk opgave - herunder anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegøre, analysere, fortolke, vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- At eleverne opøver deres mundtlige formidling i form af at fremlægge centrale delkonklusioner i forbindelse med det mundtlige oplæg i DHO.
- At eleverne får kendskab til den post-kolonialistiske metode.
- At eleverne øver at analysere og fortolke fiktive og ikke-fiktive tekster i forskellige medier.
- At eleverne får kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne (tekstlæsning i en historisk sammenhæng), der tematiserer forholdet mellem Danmark og Grønland, med perspektiv til litteraturen i Grønland.
- At eleverne reflekterer over danskfagets identitet og metode.

Materiale:
Kernestof:
- Af Det gamle Grønlands nye Perlustration, 1741, af Hans Egede.
- Af Profeterne i Evighedsfjorden, 2012, af Kim Leine.
- Isbjørnen, 1887, af Henrik Pontoppidan.
- Nordpolen og polareskimoerne, 1909-10, af Knud Rasmussen.
- Se vort land, 1970, af Aqqaluk Lynge.
- Ode til danaiderne, 1970, af Aqqaluk Lynge.
- Af Blomsterdalen, 2020, af Niviaq Korneliussen.
- Novellen Zombieland, 2015, af Sørine Steenholdt
- Tupilak, 2017, Josef Tarrak; https://www.youtube.com/watch?v=sd-JcV0_NAA
- Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlændere, 2020, af Silas Bay Nielsen.

Supplerende stof:
- Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix, 2019, DLF. Red. Lars Granild. S. 138-142+146-147.
- Danmark som vidensmagt i: Litteratur med udsyn 2, 2016, DLF. Af Gustafsson m.fl.
- Krebs, Martine Lind: 'Postkolonialisme' på hjemmesiden "Levende Grønland: https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/

Antal normalsider i alt ca: 120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skriftlighedsforløb i 1.g

Skriftlighedsforløbet i 1.g afvikles i forbindelse med DHO-forløbet.
Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.
- At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt.
- At beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- At anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegøre, analysere, fortolke, vurdere) med formidlingsbevidsthed.

Mht elevernes kompetencer;
- At kunne besvare en opgaveformulering udtømmende.
- At kunne skrive en indledning, redegørelse, analyse, fortolkning, vurdering og konklusion med formidlingsbevidsthed.
- At kunne strukturere en opgave logisk og etablere en rød tråd i form af delkonklusioner og sproglige overgange mellem opgavens/DHO'ens afsnit.
- At kunne skrive nuanceret, varieret og sprogligt korrekt.
- At beherske kommatering og citatteknik korrekt.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Brian Dupont Larsen m.fl, DHO - en skriveguide, 2018, Gyldendal
s. 5-6, 10, 17, 60-67, 67-70, 21-23, 24-29.

Antal normalsider i alt: ca. 25.

Supplerende stof:
- Citatburgeren.
- kommaregler, herunder hovedsætninger og ledsætninger, indskud, opremsningskomma.
- Kohæsion og kohærens.
- Postkolonialistisk metode; https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
- Forløbet falder i to blokke. Forløbet sættes i gang efter læsning af romanen "Isbjørnen", 1887, af Henrik Pontoppidan, hvor eleverne skal lave en analyse af romanen med brug af den postkolonialistiske læsemetode. Der gives skriftlig feedback på elevernes aflevering. I slutningen af forløbet og i forbindelse med arbejdet med bogen DHO - en skriveguide har klassen skrivetimer, hvor de arbejder med det at skrive en indledning og en redegørelse. Her gives individuel formativ evaluering i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Atomkraft - Dokumentar (værk 3)

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at eleverne kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt.
- at eleverne behersker skriftsprogets normer for korrekthed og kan anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- at eleverne kan anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegøre, analysere, fortolke, vurdere).
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
- at arbejde produktivt og refleksivt med elevernes udtryksfærdighed i dansk.
- medieanalyse og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- at arbejde med et medieværk i form af en dokumentarfilm.

Mht elevernes kompetencer;
- At eleverne kender dokumentarfilmgenrens mål; at dokumentere virkeligheden.
- At eleverne kan identificere forskellige dokumentarfilmtyper og analysere og fortolke uddrag af dokumentarfilm.
- At eleverne kan identificere autenticitetsmarkører/fakta- og fiktionskoder.
- At eleverne kan udpege relevante filmiske virkemidler.
- At eleverne kan formidle deres analyseiagttagelser på et varieret, nuanceret og grammatisk korrekt dansk og med tanke på modtageren (formidlingsbevidst).
- At eleverne behersker danskfaglig viden og metode, herunder relevante fagbegreber.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Line Friis Frederiksen, Atomkraft - hvorfor egentlig ikke, 2016, DRTV.
- Anders Lund Madsen, Atomkraft - Jatak!: En bizar turistattraktion, 2023, DRTV (- anslaget 0:00-7:51).

Supplerende stof:
Ole Schultz Larsen, Håndbog til Dansk, 2015-17, Systime s. 228-235 + s. 314-15 (- model til medieanalyse af dokumentarfilm).

Antal normalsider i alt: ca. 25.

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet ligger i slutningen af 1.g og starter med, at vi ser dokumentaren Atomkraft - hvorfor egentlig ikke?. Herefter arbejder vi med metode og fagbegreber til brug i analysen af dokumentarfilm. I arbejdet lægger vi vægt på dokumentarfilmstyper, tema i anslaget, autenticitetsmarkører/fakta- og fiktionskoder, om dokumentaren er tro mod virkeligheden. Mht de filmiske virkemidler berører vi kameravinkel, belysning (kunstig eller naturlig), lys (synkron eller asynkron), klippeteknik. Forløbet slutter med, at eleverne laver en analyse af anslaget i Atomkraft Jatak!: En bizar turistattraktion. Her øver de brug af screenshot og tidsintervalsangivelse som dokumentation for deres analysenedslag og udlægninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nedslag i litteraturhistorien I

Forløbet har fokus på dansk litteraturs historie fra middelalder til det moderne gennembrud så der etableres et overblik over genrer og tematikker i forskellige litterære perioder. Forløbet introducerer samtidig til litteraturhistorie som begreb og det at læse teksterne i relation til den historiske tid, de er blevet til i.

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav:
- at læse tekster fra før 1700.
- at (gen-)læse tekster fra 1700-tallet.
- at læse tekster fra 1800-tallet, herunder romantik, romantisme og naturalisme.
- læsning af en afgrænset periode før 2000 (- her romantikken)
- at læse kanonforfattere (Holberg, Oehlenschläger, Grundtvig, Blicher, H.C. Andersen, Bang, Pontoppidan)
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Mht elevernes kompetencer:
- at eleverne får kendskab til og overblik over dansk litteraturs historie fra middelalderen til i dag – herunder genrer og typiske tematikker og skrivestile for de enkelte perioder.
- at eleverne får kendskab til kanonbegrebet og kanonforfattere.
- at eleverne øver deres analytiske og fortolkningsmæssige kompetencer - her specifikt litteraturhistorisk læsning/metode.
- at eleverne øver deres evne til at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
- at eleverne øver deres kompetencer i at holde fagligt oplæg.
- at eleverne øver deres evne til at læse litterære fiktionstekster og analysere og fortolke disse.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Elverskud
- Ludvig Holberg: Om stædernes indvortes dannelse + Vort modersmål (oplysningstiden)
- Adam Oehlenschläger: Simon Peder, 1805 (universalromantik)
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst, 1820 (nationalromantik)
- St. St. Blicher: Hosekræmmeren, 1829 (poetisk realisme)
- Emil Aarestrup: Paa Sneen, 1838 (romantisme)
- H.C. Andersen: Vanddråben, 1848 (romantisme)
- Herman Bang: Den sidste balkjole, 1887 (impressionisme - D.M.G.)
- Henrik Pontoppidan: Et Grundskud, 1887 (naturalisme - D.M.G.)

Supplerende stof:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs, 2014, Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Berthelsen, Systime, s. 8-15, 19-21, 34-36, 73-75, 81-84, 91-92, 94-100, 104, 107-110, 113-114, 116-131, 134-135.
- Johannes Ewald: Kong Christian stod ved højen mast, 1779.
- Læreroplæg om Charles Darwin, Friedrich Nietzsche, Sigmund Freud.
- Overbliksskema over perioder: Middelalder, Oplysningstid, Romantik, Det moderne gennembrud).

Antal normalsider i alt: ca 83

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet starter med en kort intro til begrebet litteraturhistorie og til litteraturhistorisk læsemåde; at læse teksterne i relation til den historiske tid, de er blevet til i. Dernæst introduceres til et litteraturhistorisk overblik med afsæt i tidligere læste tekster og deres repræsentative perioder (repetition af folkevise og middelalder, Holberg og oplysningstid). Læsningen af tekster og perioder i forløbet fokuserer på teksternes historiske tid, de sproglige forhold og genrer, og tidligere læste tekster og perioder. I forbindelse med Det moderne gennembrud introducerer jeg eleverne for Darwin, Nietzsche og Freud og disses tankers betydning for periodens livssyn, menneskesyn og verdenssyn. Eleverne holder oplæg om de forskellige perioder på skift. Vi arbejder i klassen med de forskellige tekster på baggrund af elevoplæggene og arbejdsopgaver tilknyttet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Flerfagligt forløb om bæredygtighed

Formål: 3-7 linjer

Fag 1: Faglige mål:


Fag 2: Faglige mål:


Fag 1: Materiale:

Fag 2: Materiale:

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Alfabet (værk 4) - Flerfagligt om bæredygtighed

Emne: Klimakrise/økokrise. Flerfagligt forløb med engelsk og et naturvidenskabeligt fag. Systemdigtning.

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav:
- at læse et værk (digtsamling).
- at arbejde med sproglig analyse og fortolkning.
- at arbejdet med digtet som genrer og med stilistik, herunder sproglige virkemidler, troper og figurer.
- at arbejde med retorisk analyse i form af kommunikationssituationen og appelformer.

Mht elevernes kompetencer:
- at eleverne får kendskab til digtet som genrer og til systemdigtning samt kendskab til stilistik med fokus på sproglige virkemidler, billedsprog, rimforhold, rytme og form.
- at eleverne får indsigt i digtsamlingen som et produkt af et samspil mellem tekst kultur og samfund.
- at eleverne får indsigt i de sproglige forholds virkning i relation til digtsamlingens budskab vedr. atomtrussel og klimakrise.
- at eleverne får indsigt i forholdet mellem sprog og skabelse og det forhold, at den reale verden kan bevares i sproget i tilfælde af en klimakatastrofe / jf. besværgelserne i digtsamlingen.
- at eleverne i forlængelse heraf får indblik i sprogfilosofi og Saussures la signifiant ('betegneren') og la signifie ('det betegnede').

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Inger Christensen: Alfabet, 1981.

Supplerende stof:
- Rytmiske og lydlige virkemidler fra Systime.dk
- Håndbog til dansk, 2015-17, Ole Schultz Larsen, DLF og Systime, s. 80-81.
- Litteraturhistorien på langs og på tværs, 2014, Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Berthelsen, Systime, s. 170-171.
- https://forfatterweb.dk/oversigt/christensen-inger/zchristensen_inger07

Antal normalsider i alt: ca. 72

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med en introduktion til digtgenren og systemdigtningen samt til billedsprog, rytmiske og lydlige virkemidler og andre sproglige virkemidler. Eleverne læser om digtsamlingen og Inger Christensen på Forfatterweb.dk og efterfølgende læses digtsamlingen, hvor eleverne laver analyser med fokus på de sproglige virkemidler, billedsprog, lyd- og rimforhold og på digtsamlingens tematikker, herunder dystopi og undergang. Vi perspektiverer løbende til den kristne skabelsesberetning og dommedagsmyte samt sproget som det redskab, Gud og forfattere skaber verden og verdener med. Forløbet afsluttes med en opsamling og perspektivering til andre forfattere, der tilsvarende har behandlet klimakrise/økokrise i deres værker (eleverne referer til tekster læst i engelsk / flerfagligt forløb) samt til biologiske processer i form af celledelinger ud fra Fibonaccis talrække, som er det system sammen med alfabetet, Inger Christensen opbygger sin digtsamling ud fra.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 At læse litteratur - litterær analyse og metode

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav:
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Mht elevernes kompetencer:
- at eleverne får repeteret deres evner til at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- at eleverne stifter bekendtskab med forskellige metoder/læsemåder til brug i tekstlæsning og erfarer, at metoderne kan afføde forskellige  analyser og fortolkninger af den samme tekst.
- at eleverne læser Blixen (kanonforfatter) og udenlandsk litteratur i oversættelse (Kafka).
- at eleverne via tekstlæsningen repeterer og perspektiverer til tidligere læste tekster i dansk.
- at eleverne bliver bekendt med fortællings funktioner (underholdning, horisontudvidende, styrkelse af fysisk og mental sundhed m.v.).
- at eleverne bliver klædt på i forhold til SRP og i forhold til deres videre, fremtidige studie.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Når du læser, styrker du din fysiske og mentale sundhed. Af Fredensborg Bibliotekerne 10.11.20.
- Karen Blixen: Det ubeskrevne blad, 1957.
- Yahya Hassan: Barndom, 2013
- Franz Kafka: Foran loven, 1968
- Naja Marie Aidt: Afbrydelsen, 2006
- Charlotte Weitze: Mørke cyklister, 2005
- Eventyret Kong Lindorm
- Helle Helle: Mere Kaffe?, 2000

Supplerende stof:
- https://dansksiderne.dk/index.php?id=3432 (om biografisk metode, nykritisk metode, psykoanalytisk metode, strukturalistisk metode, receptionsæstetisk metode)
- https://www.gymdansk.dk/nykritikken.html
- https://dansksiderne.dk/index.php?id=7031 (om tomme pladser)
- https://channel.louisiana.dk/video/yahya-hassan-poems-rage
- https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2706 (om autofiktion)
- https://da.wikipedia.org/wiki/Klassekamp
- Håndbog til dansk, 2015-17, Ole Schultz Larsen, DLF og Systime, s. 89-99.

Antal normalsider i alt: ca. 65

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
- Forløbet indledes med en introduktion til læsningens forskellige funktioner. Herefter læser eleverne om en metode og afprøver denne på en skønlitterær tekst vha arbejdsspørgsmål, som de besvarer hjemme og samstemmer i klassen i grupper. Grupperne fremlægger deres svar for de andre, der byder ind med supplerende iagttagelser. Forløbet afsluttes med en opsamling og kort mundtlig evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyhedsformidling i forskellige medier

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav:
- at præsentere eleverne for et mangesidigt mediebillede, hvor mange interesser spiller sammen i gengivelsen af begivenhederne, som de præsenteres i nyhederne.
- at arbejde med forskellige nyhedsgenrer: nyhedsartikel, nyhedsreportage, nyhed på sociale medier, on-line nyheder og populærvidenskabelig artikel som udtryk for divergerende måder at formidle nyheder på.
- at arbejde med nyheder i relation til sociale medier og med begrebet fake news samt forskellige diskurser.
- at arbejde med sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- at arbejde med kommunikationsanalyse, appelformer og argumentation.
- at arbejde med remediering.

Mht elevernes kompetencer:
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt såvel som multimodalt.
- at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- at demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
- at navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
- at analysere kommunikationssituationer, appelformer og argumentation.
- medieanalyse og -fortolkning og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Dagens aviser
- Online nyheder
- Nyheder på SoMe
- Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland, 2018, Jakob Gottschau på: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/loegnefabrikken-de-falske-nyheder-fra-rusland
- "Misinformation topper pludselig listen over største trusler". Af Per Thiemann, Politiken 11.01.24.
- ”Sådan vil København udslette 100.000 menneskers klimaaftryk”. Af Lars Henrik Aagaard, Berlingske 1. sektion 27.09.2019.
- ”Eksplosionen”. Af Henrik Cavling, Dags-Avisen d. 20.05.1882.
- "Syrer tiltalt for bombeplaner". Af Ronja Melander, Jyllands-Posten, 16.05.2017.
- Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København. Af Poul Erik Andersen, Den Korte Avis 17.05.2017.

Supplerende stof:
- Håndbog til dansk, 2015-17, Ole Schultz Larsen, DLF og Systime, s. 168-175, 198-222.
- Store nyheder, 2022, Peter Christensen og Henrik Poulsen, Systime, s. 10-12, 16-23, 27-33.
- Dig og digital dannelse, 2018-2022, Jan Aasbjerg Petersen og Johanne Katrine Larsen, Gyldendal, s. 9-15, 28-37.
- Falsk forskning oversvømmer videnskabelige magasiner - TV 2
- https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=150
- https://suneweile.wordpress.com/skriftlighed-i-dansk/tekstgenrer/om-at-skrive-en-populaervidenskabelig-artikel/
- Viden.ai - Kunstig intelligens og undervisning
- AI for dummies: ChatGPT, Bard og alle de andre // Vincent Hendricks (youtube.com)
- The trouble with bubbles | Vincent Hendricks | TEDxRheinMainSalon (youtube.com)
- https://m2.dansklf.dk/pub/media/DANSKLF/PDF/Ekstramateriale-shop/Kap6d-Populaervidenskabelig-artikel-Perspektiveridansk.pdf

Antal normalsider i alt: ca. 95.

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet begynder med en kort introduktion til nyhedskriterier og nyhedsbilledet i et historisk og nutidigt perspektiv. Vi ser på forskellige måder at formidle nyheder på, herunder den klassiske avis, online nyheder, nyheder på sociale medier, reportagen og populærvidenskabelig artikel. Der vil i gennemgangen være fokus på, at medierne er en del af et politisk spil, hvorved vi vil komme ind på økonomiske interesser og fake news i nyhedsformidlingen. Vi ser på dagens nyheder i forskellige medier og vurderer vinklingen, udvalget og vægtningen af fokuspunkter. Efterfølgende arbejder vi med fake news. Herefter vender vi blikket mod journalistik, der fænger sin modtager i særlig grad, her fokuseres på en avisreportage, som analyseres mht vinkling, sprogbrug, diskurser og andre virkemidler. Forløbet afsluttes med remediering, hvor eleverne i grupper omskriver en nyhedsartikel til en novelle, et digt eller laver en kortfilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sproghandlinger

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
- at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- at dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- at kunne foretage sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- at analysere kommunikationssituationer, appelformer, argumentation samt sproghandlinger, facework og ansigtstruende handlinger.
- at læse tekster fra 2000-tallet.

Mht elevernes kompetencer;
- at eleverne opøver deres evne til at foretage sproglig analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster.
- at de bliver fortrolige med at kunne identificere sproghandlinger, facework og ansigtstruende handlinger i forskellige kommunikationssituationer.
- at de bliver bevidste om, at sproglig analyse kan medvirke til at supplere en nykritisk analyse og åbne tekster yderligere for fortolkning (repetition af forløbet 'At læse litteratur - litterær metode og analyse').

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Supermåne på Bornholm: https://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&serienavn=Nyheder&id=268997#268997
- Bertel Haarden går amok: https://www.youtube.com/watch?v=DqVi2EVHQM0
- "En flinker fyr" fra Dengang med hunden, 2005, af Pia Juul.
- "Lasagne" fra Tyverier, 2019, af Thomas Korsgaard.
- "Grand Danois" fra Grand Danois, 2016, af Daniel Dencik.

Supplerende stof:
- Håndbog til dansk, 2015-17, Ole Schultz Larsen, DLF og Systime, s. 179-182, 187-191.

Antal normalsider i alt: ca. 24.

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med en introduktion til og kortlægning af fagbegreberne sproghandlinger, facework og ansigtstruende handlinger, som eleverne har læst om hjemme. Dernæst ser vi de to Tv-klip om supermånen og Bertel Haarder og snakker i plenum om eksempler på de forskellige sproghandlinger m.v. samt kropssproget i klippene. Herefter læser vi de skønlitterære tekster og laver sproglige analyser på disse med inddragelse af de kropssproglige handlinger i teksterne samt inddrager også den nykritiske metode. Forløbet afsluttes med en opsamling og kort evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriftlighedsforløb i 2.g

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt.
- at beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke, vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Mht elevernes kompetencer;
- at kunne skrive enkelt, klart og formidlingsbevidst (korte sætningsenheder, udeladelse af fyldord, kritisk sans i forhold til superlativer/adjektiver, variation m.v.).
- at kunne skabe billeder så læseren ser tingene for sit indre blik.
- at kunne lave sproglige overgange mellem forskellige tekstafsnit.
- at kunne skabe en 'rød' tråd/opbygge sine informationer i logisk rækkefølge.
- at kunne skrive en god årsprøve.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- et digt, en novelle (fra sproghandlingsforløbet), en artikel, et Youtube-klip
- skriveøvelser i klassen.
- peer feedback.
- formativ feedback.

Supplerende stof:
- Vand virkemidlerne, 2022, Camilla Aaquist og René A. Christoffersen, DLF.
- Skriv dig frem, 2017, Rebecca Natascha- Albinus og Sarah Nehammer, DLF.

Antal normalsider i alt: ca. 20

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet er tænkt som forberedelse til terminsprøven.
Forløbet indledes med at eleverne læser novellen "Voksne mennesker kan godt tale om sex", 2009, af Katrine Marie Guldager. I grupper skal de arbejde med at skrive et fokuseret handlingsresumé af novellen, beskrive relationen mellem jeg-fortælleren og moren med afsæt i en sproglig analyse og teksteksempler, skrive deres arbejde sammen med tanke på at skabe gode overgange, have en tydelig rød tråd samt være formidlingsbevidste.
Eleverne læser dele af hinandens arbejder og giver peer feedback. Forløbet afsluttes med en samlet evaluering af læringsudbyttet i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Intro til Dansk A i 3.g

Indhold:

- Forløb vi har læst i 1. og 2.g, og forløb vi skal læse i 3.g (lukke huller i forhold til bekendtgørelsen).
- Skriftligt arbejde i 3.g (28 elevtimer).
- Værklæsning (2 under henholdsvis kærlighedsforløb ell. forløb om mennesket i moderniteten og i forløb om fattigdom).
- Eksamen (mundtlig og skriftlig).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kærlighed i forskellige afskygninger (værk 5)

Kærlighed i forskellige afskygninger (værk 5)

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at læse et værk.
- at læse kanonforfattere (Grundtvig, Blixen)
- at læse udenlandsk litteratur i dansk oversættelse (Paulus første brev til Korintherne, kap 13 N.T.)
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- at læse tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder romantik.
- at læse tekster fra 1900- og 2000-tallet, herunder realisme og postmodernisme.

Mht elevernes kompetencer;
- at eleverne får indblik i forskellige former for kærlighed (positiv, negativ, platonisk, erotisk, guddommelig/næstekærlig, kærlighed mellem menneske og chatbot/teknik).
- at eleverne får indblik i synet på kærligheden op gennem historien (et litteraturhistorisk perspektiv).
- at eleverne øver deres evne til at læse litterære fiktionstekster og analysere og fortolke disse i relation til emnet/fokus.
- at eleverne indtænker og diskuterer etiske aspekter i forbindelse med emnet.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Paulus første brev til Korintherne, kap 13
- Goethe: Den unge Werthers lidelser, 1774 (værklæsning)
- Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad, 1855
- Blixen: Ringen, 1958
- Tove Ditlevsen: De evige tre, 1942
- Jens Blendstrup: Tyngde, 2007
- Peter Frederik Jensen: En forestilling om et enklere liv med høns, 2014
- Frederik Kulager: Jeg fik en chatbot, der interesserer sig mere for mig end mine venner, 2017, Zetland
Artikler online:
- https://nyheder.tv2.dk/tech/2023-02-18-mystisk-samtale-med-chatbot-vaekker-opsigt
- https://www.elektronista.dk/forelsket-vanvittig-eller-bare-en-maskine-kaerlighedssyg-robot-udmatter-techjournalist/
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/sex-og-etik/2014-12-03/skal-vi-have-sex-med-robotter
- https://www.elektronista.dk/kina-gifter-sig-robotter/
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/robotter-skal-redde-det-traditionelle-japan/
- https://heartbeats.dk/jeg-startede-et-ai-forhold-her-er-hvordan-det-gik/ (marts 2023).
Film:
- Delphi, 2016, af Søren Peter Langkjær Bojsen. Ekkofilm.dk
Værk:
- Den unge Werthers lidelser, 1774, af Johann Wolfgang von Goethe.

Supplerende stof:
- Mikkel Andreas Beck: Sådan et drab kan ikke forstås, Nordjyske 8.3. 2006.
- https://litteratursiden.dk/anmeldelser/den-unge-werthers-lidelser-af-johann-wolfgang-von-goethe
- Sten Rasmussen, Forord til Den unge Werthers lidelser i samme.
- Barbara Kjær-Hansen m.fl., Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime 2014 om Grundtvig og Blixen.

Antal normalsider i alt: ca. 170.

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet starter med en kort intro til Den unge Werthers lidelser og den tyske Sturm und Drang samt den tyske romantiks indflydelse på romatikkens fremkomst i Dk med kort repetition af denne. Dernæst læses Goethes Den unge Werthers lidelser med fokus på Werthers følelser og på deres genspejling i naturbeskrivelserne samt repræsentanterne for fornuften i romanen. Efterfølgende læses de øvrige tekster med fokus på emnet, som binder teksterne sammen: kærlighed i forskellige afskygninger.  Eleverne laver en reflekterende artikel med afsæt i Sådan et drab kan ikke forstås og med eksempelteksterne DUWL, Det er så yndigt at følges ad og De evige tre eller med afsæt i en af artiklerne om AI-kærlighed. Forløbet sluttes af med mundtlig evaluering i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Mennesket i moderniteten - realisme og modernisme

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at læse kanonforfattere (Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg).
- At læse tekster fra 1900-tallet, som er repræsentative for realisme og modernisme.
- At læse tekster fra 2000-tallet, herunder de seneste fem år.
- at læse tekster på svensk.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
- at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed.
- at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Mht elevernes kompetencer;
- eleverne skal have kendskab til moderniteten og til menneskets vilkår heri som det skildres i 1900-tallets realistiske og modernistiske litteratur.
- eleverne skal have indsigt i realismens og modernismens forskellige faser, tematikker og formsprog.
- eleverne skal have indsigt i litteraturen i 2000-tallet, herunder minimalmodernismen.
- eleverne skal have indsigt i de seneste fem års litteratur og nogle af de temaer og tendenser som ses her.
- eleverne skal kunne analysere og fortolke teksterne teksthistorisk og perspektivere teksterne.
- eleverne skal reflektere over og være bevidste om teksternes identitets- og dannelsesmæssige aspekt.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- Johannes V. Jensen: Af Maskinerne, 1901
- Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station, 1906
- Pär Lagerkvist: Ångest, 1916
- Edward Munch: billedet Skriget, 1893
- Tom Kristensen: Fribytter, 1920
- Tom Kristensen: Aften, 1920
- Mogens Klitgaard: Af Der sidder en mand i en sporvogn, 1937
- Klaus Rifbjerg: Teknik, 1960
- Peter Seeberg: Patienten, 1962
- Vita Andersen: Aftnerne var næsten de værste, 1977
- Michael Strunge: Plasticsolen, 1981
- Søren Ulrik Thomsen: Levende, 1981
- Helle Helle: En stol for lidt, 1996
- Caspar Eric: Af Nike, 2015
- Asta Olivia Nordenhof: Af Penge på lommen, 2020

Supplerende stof:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs, 2014, af Barbara Kjær-Hansen m.fl., s. 8-15, 138-141,  146-149, 151-156,159, 161-166, 167-169, 173-179, 181-183, 187-188.
- Realismer - Modernismer, 2010, af Steffen Auring m.fl., s. 7-32.
- https://www.sagatid.dk/svensk-sprog
- https://forfatterweb.dk/oversigt/eric-caspar
- https://5aarslitt.systime.dk/ (om Medialiseringens digitale stemme, Køn, krop og seksualitet, Katastrofen)
- https://www.youtube.com/watch?v=1JAh2r0bwIs
- FOOLS’ PARADISE, 2024, - forestilling, der mixer dans, performance, musik- og dukketeater for at vække Kviums verdener til live. Forestillingen er en karikatur af et samfund, hvor dybt ensomme mennesker fører sig frem med selviscenesættelse og grådighed. I deres handlingers arrogance er angsten for at blive skubbet ud af fællesskabet bøjet i neon.


Antal normalsider i alt: ca. 95

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
- Forløbet indledes med en overordnet oversigt over 1900-tallets modernismer og realismer, herunder disses forskellige faser, tematikker og formsprog.  
- Teksterne læses i kronologisk rækkefølge efter udgivelsesår med fokus på hvilken type realisme eller modernisme, den enkelte tekst repræsenterer, samt fokus på hvordan menneskets vilkår i moderniteten skildres i teksten. Alle eleverne får tildelt en tekst, som de holder oplæg om for klassen.
Forløbet afsluttes med en opsamling og afrunding, hvor vi sætter forløbets tekster i kontekst med tidligere tiders litteratur, som vi har læst gennem de tre år.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Skriftlighedsforløb i 3.g - Genrer i dansk og SRP

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt.
- at beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke, vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Mht elevernes kompetencer;
- at kunne forstå et opgaveoplæg og skrive en analyserende/debatterende/reflekterende artikel til STX-eksamenen udtømmende og fyldestgørende.
- at kunne skrive enkelt, klart og formidlingsbevidst (korte sætningsenheder, udeladelse af fyldord, kritisk sans i forhold til superlativer/adjektiver, variation m.v.).
- at kunne skabe billeder så læseren ser tingene for sit indre blik.
- at kunne lave sproglige overgange mellem forskellige tekstafsnit.
- at kunne skabe en 'rød' tråd/opbygge sine informationer i logisk rækkefølge.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- STX skriftlig dansk eksamenssæt d. 24.05.24
- Guide til store skriftlige opgaver - SRP, SRO og DHO. 2013, af Mette Kirk Mayland, s. 8-19, 26-30
- Skriftlig eksamen i dansk - STX og HF, 2019, af Maja Bøkdtcher-Hansen og Susan Mose, s. 19-32, 35-42, 45-51 (- om de tre genrer i dansk).

Supplerende stof:
- Tjeklister til analyserende artikel, debatterende artikel, reflekterende artikel.
- Oversigt over kravene til censorkorps på STX eksamensstile fra UVM.

Antal normalsider i alt: ca. 35

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet er tænkt som forberedelse til SRP og STX skriftlig eksamen.
Forløbet indledes med en orientering om SRP og de krav der er til en større skriftlig opgave. Dernæst gennemgår vi de tre skriftlige genrer i dansk med fokus gengenretræk (analyserende, debatterende og reflekterende artikel). Med afsæt i et tidligere eksamenssæt øver vi afkodning af opgaveoplægget; hvordan man skriver en indledning (tragtmodel) og afslutning; hvilke formuleringer der typisk knytter sig til hver af de tre genrer (- se huskeliste til analyserende, debatterende og reflekterende artikel) samt kravene fra UVM til censorkorps på skriftlig dansk i STX (sproglige forhold, genretræk, besvarelse af den stillede opgave, danskfaglig viden og metode samt brug af et danskfagligt begrebsapparat). Eleverne vælger hver især en opgave fra eksamenssættet og skriver en aflevering, som de får retur med rettelser.
Forløbet afsluttes med fælles orientering om gode og mindre gode forhold i besvarelserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Fattigdom før og nu (værk 6)

Formålet med forløbet er:
Mht de formelle krav;
- at læse et værk.
- at læse kanonforfattere (H.C. Andersen, Herman Bang, Martin Andersen Nexø, Martin A. Hansen).
- at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
- at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne.
- at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- at læse tekster fra1800- 1900- og 2000-tallet, herunder romantik, realisme, modernisme og de seneste fem år.
- at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.

Mht elevernes kompetencer;
- At eleverne får viden om absolut og relativ fattigdom.
- At eleverne får indsigt i forskellige former for fattigdom og i forskellige begrundelser og håndteringer af fattigdom op gennem historien.
- At eleverne øver deres evne til at læse litterære fiktionstekster og anvende et basalt begrebsapparat til litterær analyse.
- At eleverne øver deres evne til at læse ikke-fiktive tekster og anvende et begrebsapparat til faktatekster.
- At eleverne får kendskab til autofiktion.
- At eleverne reflekterer over fattigdom i en global sammenhæng og i relation til FN's verdensmål.

Indhold: Litteratur/materiale:
Kernestof:
- H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne, 1845
- Herman Bang: Fattigliv, 1880
- Martin Andersen Nexø: Brødsælgeren, 1898
- Harald Herdal: Det frugtbare had, 1937
- Martin A. Hansen: Agerhønen, 1948
- Kim Faber: Blod mod blod, 2005
- Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der, 2021 (værklæsning)

Supplerende stof:
- Tony S. Andersen, Fra ord til jord. Verdensmål i dansk, DLF 2020 s. 8-17, 20-21, 24-25.
- FN's verdensmål 1, 2 og 3, https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
- https://www.gymdansk.dk/autofiktion.htmlc
- Thomas Korsgaard om romanen Man skulle nok have været der, https://www.youtube.com/watch?v=ZTgo2hvI2aw

Antal normalsider i alt: ca. 300

Arbejdsformer/tilrettelæggelse:
Forløbet starter med en definition af relativ og absolut fattigdom og en snak om FN's verdensmål 1, 2 og 3. Teksterne læses i kronologisk rækkefølge med fokus på fattigdom og den historiske periode, hver tekst udspringer fra med brug af opgaverne i bogen Fra ord til jord. Forløbet slutter med, at eleverne skriver en anmeldelse af romanen Man skulle nok have været der.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Billedanalyse (still og levende) - Repetition

Forslag til forløb:
- Onlineidentiteters (kongehuset, politikere m.1fl.) selvfremstilling på SoMe.
- Repetition


Til eksamenen må eleverne anvende www.ordbogen.com.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer