Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Danmark på valg.
Titel 2 Danmark i krise - introduktion til makroøkonomi
Titel 3 Ungdom og familieliv i senmoderniteten
Titel 4 De internationale forhold
Titel 5 Ideologier, vælgere og partier
Titel 6 Samfundsvidenskaben og sociale forhold
Titel 7 Økonomi i Danmark og i verden
Titel 8 EU: Det overnationale politiske projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Danmark på valg.

Formålet med grundforløbet har været at tage afsæt i et snarligt kommende folketingsvalg.

I den forbindelse har fokus været at introducere eleverne for politikdelen af samfundsfag og præsentere dem for delemner som eksempelvis demokrati, de klassiske hovedideologier, magtens tredeling, vælger- og partityper, mediernes rolle m.m. I introduktionen vil der blive lagt vægt på at eleverne tilegner sig en bred vifte af begreber samt introduceres for diverse modeller, som de selv skal applicere. Baggrunden for forløbet er efterårets folketingsvalg.

Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder partipræsentationer som de skal fremlægge for klassen.

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og dis¬kutere samfundsmæssige problemer.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktu¬elle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpe¬midler.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning.
- Individuelt arbejde.
- Gruppearbejde.
- Elevoplæg.
- Læreroplæg.
- IT.

Grundbog:
Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke ”Luk samfundet op!”, København 2021, s. 100-166.
Diverse figurer og illustrationer.

Supplerende stof:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fra-i-dag-er-det-gratis-have-menstruation-i-skotland
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-09-09-soeren-pape-min-mand-har-sagt-ting-som-er-forkert
https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-08-31-overblik-her-er-regeringens-finanslovsudspil-for-2023

TV-avisen DR1 kl. 18.30 september 2022: https://www.dr.dk/drtv/nyhederogdebat
Statsminister Mette Frederiksens åbningstale 4. oktober 2022 fra 17:45 min:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20221/salen/1.aspx?as=1

Endvidere er anvendt små film fra bl.a. Folketingets hjemmeside om emmer som magtens tredeling, Folketingets funktion, regeringen osv.
Valgdebat om folketingsvalget på skolen 26. oktober 2022 med en række forskellige folketingskandidater. Desuden som afrunding på forløbet udarbejdede eleverne partifremlæggelser med tilhørende opponentgrupper.

Omfang: 80 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i krise - introduktion til makroøkonomi

Formålet med forløbet har været at introducere eleverne for makroøkonomiske sammenhænge. Udover at inddrage forskellige modeller og figurer, er eleverne blevet præsenteret for centrale økonomiske begreber og teorier.

Faglige mål:

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Arbejdsformer:

- Klasseundervisning.
- Individuelt arbejde.
- Gruppearbejde.
- Elevoplæg.
- Læreroplæg.
- IT.

Litteratur:
Grundbog: Lene Nibuhr Andersen et al. ”Økonomibogen”, København 2016, s. 82-173.

Supplerende stof:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/inflationen-buldrer-afsted-og-krisen-er-anderledes-end-dem-vi
https://www.dr.dk/nyheder/penge/inflationen-taber-fart-her-er-de-ting-som-er-blevet-billigere
https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidligere-finansminister-kritiserer-regeringens-bededags-trick
https://www.dr.dk/nyheder/penge/strejke-forlig-og-forhandlinger-hvad-gaar-overenskomster-ud-paa
https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidligere-finansminister-kritiserer-regeringens-bededags-trick

Podcastafsnit fra DRs serie Genstart, afsnittet ”Fattigtyverne”, 16. juni 2022.
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/genstart-fattigtyverne/id1500746737?i=1000566586135

Ligeledes er små film fra DRs hjemmeside blevet anvendt i undervisningen.
Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk blev anvendt.
Enkelte tabeller i Excel blev præsenteret, så eleverne kunne lave små øvelser med at indeksere tal.

Forskellige opgaver bl.a. om nytårstaler.

Omfang: 120 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdom og familieliv i senmoderniteten

Formålet med forløbet har været at introducere eleverne for de processer, som danner og påvirker individet i senmoderniteten. I den sammenhæng har der indledningsvist været fokus på at karakterisere senmoderniteten og den periode med begrebsmæssige kendetegn, som indfanger beskrivelsen af den. Derudover er forskellige aspekter af livet i senmoderniteten blevet afdækket, hvilket er foregået ud fra forskellige teoretikere, modeller og begreber. Eksempelvis Giddens, Maffesoli, Ziehe, Bourdieu, Goffman m.fl. Ligeledes har eleverne stiftet bekendtskab med livsstile, sociale og kulturelle forskelle og har i den forbindelse arbejdet med forskellige måder at inddele befolkningen i forskellige segmenter. Det omfatter også sociale medier, identitet, socialisering, familie/ungdom, individualisering, social arv, Lars Denciks familietyper m.m.

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Komparativ metode og casestudier.
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Arbejdsformer:
- Klasseundervisning.
- Individuelt arbejde.
- Gruppearbejde.
- Elevoplæg.
- Læreroplæg.
- IT.

Litteratur:
Brejnrod, Poul m.fl. ”Sociologi, viden, teori og metode”. København 2018, s. 35-49, 53-64, 83-96, 101-108, 154-167, 171-199 og 240-253.
Supplerende stof:
”Store bededag binder os sammen og styrker vores identitet”, Politiken 23. december 2022.
”Venskaber skabes oftest i ungdommen”, Kristeligt Dagblad 25. januar 2023.
”Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder”, Information 22. december 2016.
”Folkeskolen er et vigtigt element i processen til at blive mønsterbryder”, Folkeskolen.dk 19. oktober 2018.

Podcast ”24 spørgsmål til professoren. Få afkast på din kulturelle kapital”, Lone Frank Weekendavisen 6. februar 2023 https://www.weekendavisen.dk/podcast/24sporgsmaal

Små film bl.a. om Minervamodellen samt forskelligt statistisk materiale bl.a. fra ”Samfundsstatistik 2022”, København 2022, s. 36.

Gallups Kompastest.

Deadline DR2 ”Digital kokain”, interview med den amerikanske professor Anna Lembke om sociale medier.
Dokumentarfilmen ”Blodets bånd” og begrebsmæssig analyse af denne.
Løbende er synopsisformen, notat- og hypotesegenren blevet introduceret.
Statistisk usikkerhed er blevet demonstreret.   

I forbindelse med studietur til Gdansk i Polen lavede eleverne en komparativ undersøgelse omhandlende økonomiske, sociale og politiske forhold mellem Polen og Danmark. Her anvendte eleverne en række danske og udenlandske digitale værktøjer og databaser.

Omfang: 130 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De internationale forhold

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med International Politik som samfunds-videnskabeligt område. Vi forsøger at finde forskellige kvalificerede bud på det tema-tiserende spørgsmål: "Hvilken verdensorden vil betegne det 21. århundrede?".

Forløbet her er tiltænkt at skulle kunne genbesøges fremadrettet, når der rører sig nyt i internationale forhold.

Hovedsageligt anvendes grundbogen ”IP-bogen”, men der suppleres med enkelte kapitler fra ”International konfliktløsning” samt teoretiske underkapitler i ”Globalization of World Politics” samt en række artikler og enkelte podcast- og nyhedssegmenter.

Bøger:
- Rasmussen & Skött (2023). IP-bogen (Hovedfokus), ss. 35-86, ss. 92-151, ss. 171-191, ss. 196-207
- Bramsen, Nielsen, Vindeløv (2016). International konfliktløsning (Supplerende, lektie), ss. 121-184
- Baylis, Smith, Owens (2020). Globalization of World Politics (Supplerende, ikke lektie), ss. 161-175

Podcast:
- Harris (2023). “The sin of moral equivalence”
https://www.youtube.com/watch?v=k6VCF_csmDg

Artikler:
- Fukuyama, Francis (1989). "The End of History?", ss. 1-5
https://pages.ucsd.edu/~bslantchev/courses/pdf/Fukuyama%20-%20End%20of%20History.pdf
- Huntington, Samuel (1993). "Clash of Civilizations", ss. 1-9
https://www.grip.org/wp-content/uploads/2003/05/THE-CLASH-OF-CIVILIZATIONS_1993_Huntington.pdf
- Mearsheimer, John (2023). "Bound to Lose"
https://mearsheimer.substack.com/p/bound-to-lose
- Indyk (2023). "Why Hamas Attacked—and Why Israel Was Taken by Surprise"
https://www.foreignaffairs.com/middle-east/martin-indyk-why-hamas-attacked-and-why-israel-was-taken-surprise
- Chomsky (2023). "Current US policies toward China are outrageous: Noam Chomsky"
https://www.globaltimes.cn/page/202306/1292035.shtml
- Richemond-Barak, Daphné (2023). “Israel Must Destroy Hamas’s Tunnels”, afsnittet ”Going Underground”
https://www.foreignaffairs.com/israel/israel-must-destroy-hamas-tunnels
- Watling (2024). "The War in Ukraine Is Not a Stalemate"
https://www.foreignaffairs.com/ukraine/war-ukraine-not-stalemate
- Burns (2024). "Spycraft and Statecraft"
https://www.foreignaffairs.com/united-states/cia-spycraft-and-statecraft-william-burns


Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Omfang: 230 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologier, vælgere og partier

I dette forløb udbygger vi elevernes arbejde fra grundforløbet med et mere dybdegåen-de indblik i politologi. Forløbet tager udgangspunkt i grundig gennemgang af de klassiske ideologier og deres forgreninger, så de kan informere elevernes læsning af politisk indhold i såvel i samfundsfag som i andre kontekster. Dernæst bevæger vi os op i nutiden og overgår til et fokus der er rettet især imod politisk kommunikation, vælgerrespons og partiadfærd. Læsningen suppleres med debatindslag relevant til grundbogsstoffet, så klassen kan se og selv prøve af, hvorledes politiske holdninger kommer til udtryk.

Formålet er altså at eleverne skal klædes på til at forstå såvel historien som hverdagen i politisk arbejde, målsætning og idegrundlag.


Materiale:

Bøger:
- Jensby & Brøndum (2022). Politikbogen, ss. 28-51, ss. 58-108

Udsendelser:
- DR-debatten


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Omfang: 75 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samfundsvidenskaben og sociale forhold

Forløbet er tiltænkt som en generel indføring i klassisk sociologisk tænkning og teori, der samtidigt kan bygges ovenpå klassens forløb i politologi fra før sommerferien ved at integrere eksempelvis overvejelser om ideologi som udgangspunkt for sociale skel.

Vi kan derfra kan springe over i mere moderne analyser af det senmoderne samfund fra 2. verdenskrig og frem. Hovedemnerne for forløbet er primært arv og miljø, sociale interaktioner, politik i samfundet, socialpsykologi anskuet fra en sociologisk vinkel, ulighed og generationelle skel.

Dette forløb bygger oven på elevernes introduktion til sociologien som emne fra 1.g og vil derfor have til hensigt at udbygge især deres teoretiske forståelse for samfundsvidenskabens ophav og dens anvendelse ift sociologiske problemstillinger vi møder i nutiden.


Kernestoffet udgøres af grundbogsmateriale:
Brejnrod, P. & Kauffeldt, S. (2018). Sociologi, ss. 16-21, ss. 24-49, ss. 69-78, ss. 83-96, ss. 132-149, ss. 171-181, ss. 289-304

Supplerende stof der er inddraget inkluderer:
- Uddrag fra introduktioner til Comte, Marx, Weber via Stanfords plato.edu
https://plato.stanford.edu/entries/comte/
https://plato.stanford.edu/entries/marx/
https://plato.stanford.edu/entries/weber/
- Den digitale underklasse (Politikens podcast, 4/8/2022).
https://open.spotify.com/episode/24MPxGJkBADYjUnYezyA0N?si=oANH1-78QCqRO7z6SKls6w
- En syg forskel (DRTV, 23/5/2016)
https://www.youtube.com/watch?v=3gnrryE0NDo


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Omfang: 95 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi i Danmark og i verden

Forløbet her fungerer som et studie af de to felter mikro- og makroøkonoi. Det er konstrueret med fokuseret udgangspunkt i grundbogsmaterialet, da stoffet forventes at være udfordrende for eleverne.

Hovedemnerne er derfor udbud og efterspørgsel, markedsligevægt, økonomiske mål, sund økonomi, økonomisk politik, kortsigtede og langsigtede redskaber samt markedsorienterede og keynesianistiske tilgange.

Forløbet er suppleret med indføring i notatgenren, hvor eleverne får mulighed for at foreslå økonomisk politik til finansminster Wammen med afsæt i det gennemgåede materiale. Det rundes af med visning af spillefilmen Margin Call fra 2011 omhandlende finanskrisen.


Kernestoffet udgøres af grundbogsmateriale:
Andersen & Skött (2020). Økonomibogen, ss. 26-44, ss. 62-79, ss. 82-104, ss. 108-125, ss. 134-147, ss. 155-165, ss. 179-192, ss. 210-216

Supplerende stof der er inddraget inkluderer:
-Margin Call, 2011 (spillefilm om finanskrisen i 2008).
https://www.imdb.com/title/tt1615147/


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Omfang: 115 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU: Det overnationale politiske projekt

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med det politiske Europa primært via Hans Branners grundbog om institutionen og de forhold og den kontekst den indgår i. Eleverne kan med fordel drage nytte af det seneste forløb i international politik, hvorfra der kan drages en række paralleller ift nationalstaternes divergerende interesser på det overstatslige niveau.

Vi forsøger at finde forskellige kvalificerede bud på det tematiserende spørgsmål: "Hvilken funktion tjener EU nu, og hvilken fremtid går instutitionen i møde?"


Bøger:
- Branner (2018). "Det politiske Europa", ss. 9-97

Dokumentar:
- Financial Times (2022). "The Brexit effect: how leaving the EU hit the UK"
https://www.youtube.com/watch?v=wO2lWmgEK1Y


Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Omfang: 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer