|
Titel
8
|
8 - Indiens historie: Erindringernes kampplads
Formål
Det er forløbets formål at opnå indsigt i både indiens historiske udvikling samt hvordan denne udvikling forstås i forskellige historiske udlægninger (skoler). Forløbet vil tage sit afsæt i en erindringshistorisk tilgang, hvor der sideløbende med en læsning af Indiens historiske udvikling vil være et fokus på, hvordan disse erindres forskelligt. For at opnå nogle konkrete nedslag vil der særligt være fokus på Sepoy-oprøret 1857, vejen til selvstændighed og hvordan historien forstås og bruges af N. Modi siden 2014.
Forløbet har derudover et flerfagligt fokus, idet der i samarbejde med religion arbejdes med hinduismens kendetegn for at skabe en forståelse for disse aspekter af Indiens kultur samt en indsigt i, hvilken rolle hinduisme spiller for historieforståelsen.
For at styrke elevernes indsigt i emnet er der blevet samarbejdet med en indisk skole i en tre timers workshop, hvor de danske elever har fået mulighed for en dialog om historiske og religiøse forhold. Dette har f.eks. været om hvilken udlægning af Indiens historie som de indiske elever har fået eller om hvordan hinduisme kommer til udtryk i det indiske samfund.
Centrale problemstillinger:
1. Hvad er der kendetegnende ved den kolonialistiske, nationalistiske, hindunationale og de glemte stemmers skole?
2. Hvordan erindres oprøret blandt indiske sepoy-soldater i 1857 i det nuværende Indien?
3. Hvilke årsager lå der til grund for Indiens selvstændighed i 1947?
4. Hvilken rolle har religion haft for dannelsen af den moderne indiske stat?
Bekendtgørelsen
2.1. Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
2.2. Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Vægt på perioden efter 1900 med afsæt uden for Vesten.
Materiale:
Johansen, Peter: Kampen om Indiens historie, Systime (2025). 13-18, 25-32, 63-65, 82-84, 100-102, 121-126, 135-148,157-173, 205-206, 213-220.
Eksamenslignende materiale:
Kilde 1: ”Billede af Lady Wheeler, der forsvarer sig mod oprørere i 1857” (ca. 1860) fra Johansen, Peter: Kampen om Indiens historie, Systime (2025). 132.
Kilde 2: ”Fotografi fra Lahore af udførelsen af ”krybeordren”” (1917) fra Johansen, Peter: Kampen om Indiens historie, Systime (2025). 145.
Kilde 3: Grafik over udbredelsen af jernbaner i Indien 1861 og 1901. Fra Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime (2007). 42.
Kilde 4: ”Nehrus tale ved åbningen af Nangal-kanalen, 8. juli 1954” (uddrag). Fra Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, Systime (2007). 155-156.
Kilde 5: ”Hinduer under belejring” (2006) fra Johansen, Peter: Kampen om Indiens historie, Systime (2025). 36-37. 1,25 ns
Svarende til 3,5 ns.
Videomateriale:
“Gandhis Salt March”: https://www.youtube.com/watch?v=uy1MYZ1oJH4 (anvendt 27/5 2025).
Estimeret samlet omfang: 70 ns.
|