Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lange linjer
Titel 2 Sygdom og samfund
Titel 3 DHOforløb om Grønland
Titel 4 Aztekere og koloniseringen
Titel 5 Osmannerriget
Titel 6 Vikingetiden
Titel 7 Terrorisme
Titel 8 Folkedrabet i Rwanda
Titel 9 Kold krig og Vietnamkrigen
Titel 10 Det antikke Grækenland
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lange linjer

Forløbsbeskrivelse af forløbet: Magt gennem historien: et forløb om historiens lange linjer

Omfang: 11 timer i starten af 1.g
Formål:
Mht. overordnede formelle krav:
Eleverne skal kunne:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Begynde at analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Sætte fokus på samfundsmæssige forandringer over tid
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid

Kernestof i dette forløb er:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Fokus på forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Mht. elevernes kompetence:
- At eleverne får kendskab til historiske perioder og begivenheder i kronologisk rækkefølge. Oparbejde en fornemmelse af en historisk tidslinje
- At eleverne bliver introduceret for historiefagets grundlæggende begreber, såsom kilder og periodisering
- At eleverne opnår viden omkring forskellige styreformer igennem historien
- Eleverne får et introducerende kendskab til historiefaget som videnskabsfag

Indhold:
Eleverne arbejder kronologisk med den historiske udvikling fra Antikken til i dag. Det gøres ved at sætte fokus på de historiske perioder, årstal og begivenheder. Hver time vil indeholde en gennemgang af periodens vigtigste karakteristika, begivenheder og personer. Fokus vil desuden ligge på udviklingen af magt- og styreformer, så dette sidenhen kan danne grundlag for en forståelse af dyberegående forløb. Eleverne vil skulle udarbejde deres egen tidslinje (elektronisk eller på papir), der viser udviklingen. Hvor det er muligt, vil vi også inddrage kilder i forløbet.
Som en del af forløbet vil eleverne individuelt eller i grupper skulle holde et kort oplæg om en historisk person, som markerer sig i en pågældende periode.

Litteratur:
- Verdenshistorisk oversigt s. 13-52 & s. 57-74.
- Middelalderens univers - YouTube
- Christoffer d. 2s håndfæstning på Danmarkshistorien.dk

Tilrettelæggelse:
Forløbet skrider kronologisk frem, og der er planlagt omkring to timer til hver periode, hvor eleverne med en vekslen mellem pararbejde, gruppearbejde og klassesamtale vil gennemgå perioderne og tilskynde til elevens individuelle historiske overblik. Undervejs i forløbet vil eleverne holde mindre oplæg om en historisk person, som har spillet en rolle i den periode, som vi gennemgår.

Evaluering:
Forløbet evalueres vil sidst mundtlig i timen, mens eleverne også får en kort tilbagemelding omkring deres mundtlige oplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sygdom og samfund

Forløbsbeskrivelse for forløbet: Sygdommens samfund

Omfang: Forløbet strækker sig over 12 moduler fordelt over 9 uger i 1.g

FORMÅL
De formelle krav:
- Ift. kernestof dækkes områderne: middelalder, renæssancen, oplysningstiden og velfærdsstaten.
- Redegøre for udviklingslinjer og begivenheder, samt sammenhænge i udvikling.
- Formulere problemstillinger og relatere til egen tid.
- Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund.
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk.

Mht. elevernes kompetencer:
- At få overblik over udviklingen af tilgangen til sygdomme, herunder betydningen af religion og de videnskabelige fremskridt.
- At træne tilgange til historisk materiale gennem øvelser i at formulere spørgsmål og tilgange til forskellige typer kilde.
- At sætte tilgangen til sygdomme ind i deres historiske kontekst og forklare denne tilgang ud fra kontekstens muligheder og begrænsninger.
- At undersøge sygdommenes påvirkning af samfundet, samt hvordan samfundet gennem forskellige tiltag påvirker eller søger at påvirke sygdomme.

INDHOLD
Litteratur/materiale:
- Andersen, Lars: Fokus – kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, (København: Gyldendal, 2007). s. 50-57.
- Hüberts, J. R.: Cholera-Epidemien i Kjöbenhavn, 12. juni – 1. october 1853, (København: Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1855).
- Mikkelsen, Hanne Guldberg & Ingelise Kahl: Pest over Danmark, (København: Gyldendal, 2006).
- ”Sundhedskommissionens opgaver”, af Distriktssundhedskommissionen for Sct. Annæ Øster Kvarter 1853-1855. Københavns Stadsarkiv (1855).
- Thiedecke, Johnny: Pokker, pest og piller, Historien om de store sygdomme og lægerne, (Gentofte: Pantheon, 1995).

Tilrettelæggelse:
- Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om emnet på tværs af tid og få en forståelse af nutiden som historieskabt. Gennem et fokus på sygdommene pest (14. årh.), kolera (19. årh.) kort corona med perspektiv til velfærdsstatens sundhedssystem undersøges samspillet mellem menneske, natur og samfund, både synkront, samt på tværs af tid. Herunder samfundets reaktion på og behandling af den givne sygdom. Sygdommene sættes ind i deres kontekst, hvormed der undersøges, hvordan sygdommen har påvirket dens samtid, samt hvad datiden har gjort for at forsøge at håndtere sygdommen.

Evaluering:
- Eleverne laver en lille skriftlig prøve efter forløbet, som retter sig mod kilde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHOforløb om Grønland

Forløbsbeskrivelse for forløb om Grønland
Omfang: ca. 14 timer i 1.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Med hensyn til kernestof vil eleverne i relation til forholdet mellem Danmark og Grønland arbejde med:
- Danmarks, Europas og verdens historie fra 1700-tallet til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metode

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- At opnå viden om forholdet mellem Danmark og Grønland ud fra et kolonialistisk perspektiv
- At belyse forholdet mellem Grønland og Danmark gennem fagene dansk og historie med henblik på at tale om forskelle og ligheder i de to fag.
- At øve eleverne i historisk metode og arbejdet med at arbejde med historiefaget i skriftlige opgaver

Indhold:
Litteratur:
- Finderup, Anne Mette m.fl.: Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix. Dansklærerforeningen 2019. s. 129-131
- Finderup, Anne Mette m.fl.: Danske kolonihistorier. Fra sukkerrør til skippermix. Dansklærerforeningen 2019. Antologien om grønlandskommissionen s. 101-110.
- Færk, Vinnie: Undskyld? Columbus 2018. s. 16-22, s. 34-52 & s. 86-90
- ”Befolkningsundersøgelsen 2018”
- Artikler:
o Outzen, Mads & Korsgaard, Kristine: Se pressemødet med Kofod og Blinken: USA anderkender dansk arktis-indsats. Altinget 17. maj 2021.
o With: Alexander: Grønland bliver aldrig selvstændigt i stormagternes spil. POV International 5. december 2019
o Jeppesen, Steen Leth: Dansk økonom: Grønæands selvstændighed vil kun krænke den nationalkonservative følelse. Altinget 2. juni 2021
- Film:
o DR Rigsfællesskabets historie 1:6: uddrag med fokus på Grønland

Tilrettelæggelse:
Forløbet arbejder kronologisk med forholdet mellem Grønland og Danmark med vægt på perioden fra Hans Egedes ankomst til Grønland til i dag. Der arbejdes med kilder og kildeanalyse, hvor det er relevant. Forløbet skal danne grobund for klassens dansk-historieopgave. Der arbejdes både med klassedialog, gruppearbejde og individuelt arbejde som optakt til Dansk-historieopgaven. Efter det diakrone arbejde med forholdet mellem Grønland og Danmark afvikles et rollespil, hvor eleverne skal diskuterer, hvem der har rettigheden til at bestemme over Grønland.
På baggrund af forløbet skrives DHO, hvor elevere har valgt mellem seks forskellige opgaveformuleringer. Opgaven fremlægges ved en mundtlig prøve og begge dele får en kommentar.

Evaluering:
Forløbet evalueres mundtligt i klassen. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres i øvrigt i den skriftlige opgave og den mundtlige fremlæggelse.

Antal normalsider: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekere og koloniseringen

Forløbsbeskrivelse til forløb om aztekere og kolonisering
Omfang: Forløbet strækker sig over ca. 15 moduler i starten af 2.g

FORMÅL
I forbindelse med de faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Mht.
Kernestof
Kernestoffet, der gennemgås i dette forløb, er:
̶  hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Mht. elevernes kompetencer:
- At give eleverne viden om det aztekiske samfund, religion og kultur
- At give eleverne viden om koloniseringen som periode
- At øve eleverne i kildelæsning, idet forløbet bl.a. inddrager sammenligninger af kilder til samme begivenhed
- At give eleverne indsigt i historiebrug og historieformidling gennem senere fremstillinger af aztekerne, både som de ”farlige vilde” og naturfolk


INDHOLD
Litteratur/materiale:
Adriansen, Inge; Andersen, Lars; Branner, Hans m.fl.: Fokus 2 s. 9-12, s. 24-25, kilde 17 + kilde 21.
Miniforedrag om dansk kolonihistorie på Danmarkshistorien.dk
Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring – mesoamerikanerne i 1500-tallet. S. 19-53, samt kilde 4-6 & 11-13.
Niel Young: Cortez what a killer.

Film:
Conquistadorernes storhed og fald. DRtv. Afsnit 3
Uddrag af Mel Gibson: Apokalypto


Tilrettelæggelse:
Forløbet introduceres med en præsentation af begreberne kolonisering og imperialisme. Derefter rettes blikket mod den aztekiske kultur op til tiden, hvor spanierne koloniserer området. Herefter fokuseres på den spanske erobring og årsagerne til aztekerrigets fald. I denne del af forløbet indgår kildeanalyse, idet det lægges vægt på de forskellige kilders fremstilling af mødet mellem Cortez og Motecuzoma samt opfattelsen af aztekernes ofringer. Afslutningsvist perspektiveres til nutidige fremstillinger af aztekerriget og opfattelsen af de koloniserende lande som aggressorer.



Evaluering:
- Forløbet evalueres gennem en prøve, hvor eleverne skal arbejde med en kilde.
- Desuden evalueres elevernes opfattelse af arbejdsformer og indhold mundtlig i slutningen af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Osmannerriget

Forløbsbeskrivelse til forløb om Osmannerriget
Omfang: Forløbet strækker sig over ca. 11 moduler i midten af 2.g

Formål:
I forbindelse med de faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Mht. Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
- Forløbet har hovedvægt mellem 1500 og 1900
- Forløbet tager udgangspunkt i nationer uden for Europa og USA


Mht. elevernes kompetencer:
- At give eleverne viden om den historiske udvikling i det nuværende Tyrkiet og Istanbul med fokus på Osmannerriget. Perioden, der undersøges, er primært 1453-1914. Der inddrages dog kort perspektiv til Konstantinopel og tiden før 1453.
- At øve eleverne i at anvende ikke-skriftlige kilder såsom malerier og bygninger som information om fortiden
- At give eleverne indsigt i en regional udvikling, som har betydning for vores samtid

Indhold:
Litteratur/materiale:
Faktalink: Det osmanniske Rige
Vores verdenshistorie. Bind 2 s. 130-163. Desuden kilderne: 42, 44, 45, 46, 48, 50, 51 & 53.
Tv-udsendelse: Istanbuls fantastiske historie, afsnit 1 & 3. DR-tv. CFU


Tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med et par undervisningstimer omkring Konstantinopel og overblikslæsning omkring områdets historie. Derefter arbejdes der med Det osmanniske Riges historie med fokus på samfundsindretning, kultur, herunder især kønsroller. Forløbet følger kultursammenstødene, der prægede en del af Det osmanniske Riges historie og overgangen fra imperium til republik. Undervisningen planlægges som en vekslen mellem gruppearbejde, pararbejde, klasseundervisning, idet der både gennemgås kilder og fremstillingsstof.
Forløbet afvikledes i forbindelse med en studietur til Istanbul, hvor eleverne fik til opgave at fotografere forskellige udtryk for historiske levn i byen. Efterfølgende skulle eleverne skrive små tekster til billederne, og de blev ”udgivet” som en lille historisk fotobog efter turen.



Evaluering:
- Forløbet evalueres mundtligt efter sidste time.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vikingetiden

Forløbsbeskrivelse for forløb om vikingetiden
Omfang: ca. 10 timer i 1.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarkshistorien
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- Få indsigt i vikingetidens samfund, levemåde og kultur
- Stifte bekendtskab med kildebegrebet og kildekritik gennem analyse af en bred vifte af historiske kilder
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- Inddrage/eksperimentere med  AI i historieundervisningen

Indhold
Eleverne bliver gennem fremstillinger og kilder præsenteret for vikingetiden som periode med fokus på bl.a. levevilkår, overgang til kristendommen og især også den senere fremstilling af vikingen som (nationalt) symbol. Formålet med forløbet er at styrke eleverne forståelse af historie som fag bl.a. med at arbejde med kildeanalyse og andre historiske begreber. Som en del af undervisningen skal eleverne bl.a. chatte med en viking gennem ChatGPT samt skabe en historisk kilde gennem AI. Vi diskuterer dilemmaer ved at anvende AI i historieundervisningen.

Litteratur:
Artikler
- Grubb, Ulrik: Menneske og samfund. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 15-28.
- Baastrup, Maria Panum: Vikingerne og deres togter. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 29-37.
- Hybel, Niels: Det danske riges tilblivelse. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 71-77.
- Sonne, Lasse: Nordisk religion og overgangen til kristendommen. I: Blom, Mads; Boritz, Mette; Broen, Marie (m.fl) (red.) Vinkler på vikingetiden, s. 83-90.
Film
- Hvordan vikingerne ændrede verden
- Trailer fra ”Vikings” (Netflix-serie)
- Fem ting du skal vide om vikingetiden (youtube)
- Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for større trafik. Youtube

Tilrettelæggelse:
Forløbet blander fremstillingsstof og kildemateriale, men afsluttes med en time, hvor eleverne skal forsøge at stille historiske spørgsmål til kilder som forberedelse til at kunne lave en egentlig problemstilling.

Evaluering
Forløbet evalueres mundtligt i sidste time.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Terrorisme

Undervisningsbeskrivelse for forløb om terrorisme
Omfang: ca. 14 timer i slutningen af 2.g
Formål: Formålet med forløbet er:
Mht. overordnede formelle krav:
At:
̶   redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie

̶   redegøre for sammenhænge mellem især den europæiske og globale udvikling
̶   analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶   reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶   en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

2.2. Kernestof
̶   hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶   forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶   kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶   nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶   globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.
-Inddragelse af materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog. I forløbet er læst engelsk og norsk.




Med henblik på elevernes kompetence:

- At gøre eleverne opmærksomme på, at terrorisme er et flydende begreb, som kan anvendes som magtmiddel og politisk værktøj
- At give eleverne indblik i begrebet terrorisme gennem en definition og historisk forankring, idet begrebet nuanceres og diskuteres
- At give eleverne kort indblik i den politiske internationale situation efter 1989
- At give eleverne konkret viden om terrorangrebet 11. september 2001 og arbejde med angrebets konsekvenser både i et dansk, europæisk og globalt perspektiv
- Give eleverne viden om terrorangrebet i Utøya 22. juli 2011 med fokus på motiv
- At øve elevernes selvstændighed og evne til mundtlig historieformidling gennem små oplæg om selvvalgte terrorangreb
- At arbejde med forskelligartet kildemateriale, herunder beretninger, notater, mindesmærker og interviews med terrorister og ofre.

Indhold:
Litteratur/materiale:
Bøger/tekster/internetsider:
- Pia Pinowsky: Terrorens mange ansigter. Columbos 2003. s. 7-19, s. 23, s. 27-29, s. 88-91
- Øjenvidneberetning fra 11. September. Kilden er hentet på www.Hist2rie.dk
- Georg W. Bush: Statement by the President in Address to the Nation. Speech 9/11
- Elizabeth Stamp: The World´s most powerful September 11 Memorials. AD (Architectural Digest) 11. September 2023
- The last words of a terrorist. Artikel i The Guardian. 30. September 2001. https://www.theguardian.com/world/2001/sep/30/terrorism.september113
Film:
- Terrorismens ansigter. Dokumentaren ligger på CFU
- 24 timer vi aldrig glemmer om11/9. Dokumentar på CFU

-
Tilrettelæggelse:
Forløbet vil lægge vægt på at definere og nuancere begrebet terror, idet der inddrages historiske eksempler på terror med forskellige formål. Efter en mere generel indføring af emnet, vil vi fokusere dybere på to terrorangreb: Angrebet på World Trade Center i New York i 2001 og terrorangrebet på Utøya i 2011. I gennemgangen af terrorangrebene vil vi se på hændelsesforløbet, ofrenes beretninger og motiver, idet vi bevarer blikket på definitionen af terrorisme og på konsekvenser. Der inddrages historiske kilder, hvor det er relevant. I løbet af forløbet vil eleverne individuelt eller i mindre grupper skulle holde et mindre mundtligt oplæg (ca. 10 minutter) om et selvvalgt terrorangreb med støtte fra et powerpoint.
Evaluering:
Elevernes gennemfører en mindre skriftlig prøve i slutningen af forløbet. Desuden modtager de en kort tilbagemelding på deres oplæg.

Normalsider: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrabet i Rwanda

Forløbsbeskrivelse for forløb om Folkedrabet i Rwanda
Omfang: ca. 14 timer i 3.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof i forløbet:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier
- historiebrug og -formidling

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- Nuancere elevernes syn på folkedrab og gøre dem i stand til at definere og diskutere begrebet
- Give eleverne et indblik i teorien omkring årsager og forløb i forbindelse med folkedrab
- Give eleverne et indblik i Holocaust i relation til Stantons 10 stadier mod et folkemord.
- Give eleverne konkret viden om folkedrabet i Rwanda, herunder aktører, optakt, forløb og efterspil
- Diskutere kolonitidens og afkoloniseringens betydning for folkedrabets opståen
- Øve eleverne i kildeanalyse og opstilling af problemstillinger
- Øve eleverne i at lave historiefaglige mundtlige oplæg

Indhold

Litteratur:

Fremstillinger
- Artikler fra Folkedrab.dk (Hvad er folkedrab, Hvordan opstår folkedrab?, Folkedrabet i Rwanda, kolonihistoriske årsager, Økonomisk nedtur, Mediernes rolle i Rwanda, Attentat, hadekampagne og massakrer.)
- Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda. S. 77-79 + S. 81-84. Frydenlund, 2021

Kildetekster
- FNs folkedrabskonvention (1948). Uddrag af artikel I-III
- The Hutu Ten commandments
- Glorissas vidnesbyrd (tutsi)
(alle tre kilder fundet på hist2rie.dk/folkedrabet i Rwanda)
- Murambi Memorial. Genocide Archive of Rwanda.

Film:
- The 10 stages of genocide. Youtube
- DR: Min Verdenshistorie. Rikke og folkemordet. 2013
- BBC News: Rwanda´s Genocide 30 years. 2024.
- DR: Deadline 17. September 2025: Begår Israel folkedrab?

Hjemmesider
Murambi memorial. Genocide Archive of Rwanda

Tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med en definition af begrebet folkedrab, idet der tages udgangspunkt i FNs folkedrabskonvention og teorier om, hvad der forårsager folkedrab. Her inddrages teorien af bl.a. Harff, Stanton og Staub. Stantons 10 stadier anvendes som udgangspunkt for at oplyse om vejen til folkedrabet på jøderne. For at få en forståelse for folkedrabets mangeartede udtryk skal eleverne i begyndelsen af forløbet i grupper afholde korte oplæg om et selvvalgt og researchet folkedrab. Herefter sættes fokus på Rwanda, hvor det faktuelle forløb gennemgås med nedslag i før, under og efter. Især lægges vægt på diskussion af årsagerne til folkedrabet og kolonihistoriens skyld heri. Der inddrages kildemateriale, der bl.a. øver opstilling af problemstillinger. Til slut i forløbet arbejder eleverne med eftervirkninger af folkedrabet, og de har bl.a et virtuelt besøg på Murambi Memorial i Rwanda, hvor eleverne arbejder med overvejelser omkring, hvordan man i dag formidler folkedrabet. På samme måde ser eleverne en film om genforening i dag 30 år efter folkedrabet. Gennem forløbet trækkes desuden tråde til den aktuelle konflikt i Gaza, hvor Israel anklages for folkedrab.

Evaluering
Forløbet afsluttes med en mindre prøve på faktuel viden og refleksioner over årsagerne til folkedrabet. Desuden evaluerer eleverne på egen hånd historieundervisningen på tavlen for at pege på forbedringsmuligheder.

Omfang: ca. 40 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig og Vietnamkrigen

Forløbsbeskrivelse for forløb om Vietnamkrigen og den kolde krig

Omfang: ca. 20 timer i 3.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i forløbet:
Kernestof i forløbet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra ca. 1945 til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- At opnå kendskab til den ideologiske hovedkonflikt og hovedaktørerne i den kolde krig
- At opnå kendskab til de historiske hovedbegivenheder under den kolde krig, herunder Korea-krigen og Cubakrisen
- At opnå viden om Vietnams historie og koloniseringsproces
- At opnå kendskab til Vietnam-krigens begyndelse, forløb og afslutning
- At opnå viden om Vietnam-krigens betydning for hhv. vietnamesisk og amerikansk selvforståelse
- At øve elevernes kildekritiske begrebsapparat
- At øve eleverne i at opstille og besvare historiske problemstillinger ud fra kildemateriale



Indhold
Litteratur:
Fremstillinger
Kai Otto Barnes: Den kolde krig. Systime, 2011. S. 17-24, Kildetekster: tekst 1 s. 25, tekst 3 s. 26, tekst 4 s. 27.
Peter Frederiksen: Vietnam, Fra drage til tiger. Systime s. 23-26, 33-34, 41-45, 53-57, 63-67, 84-89 samt kilde 10, 11, 12, 18, 19, 20, 21, 22, 27, 29, 31, 33 & 35.

Film:
DR: Fjenden kommer. Findes på CFU
DR: Danmark i den kolde krig: Kampen om Vietnam: https://www.dr.dk/drtv/episode/danmark-i-den-kolde-krig_-kampen-om-vietnam_428298. Findes på DR
BBC: Vietnamkrigen. Findes på CFU

Tilrettelæggelse:
Forløbet indledes med at skabe et overblik over de ideologier, der overordnet prægede tiden lige efter 2. Verdenskrig og op gennem den kolde krig. Herefter dykker eleverne ned i Vietnamkrigen som et eksempel på de konsekvenser spændingerne mellem stormagterne skabte i resten af verden. Der vil igennem hele forløbet blive lagt vægt på inddragelse af historisk kildemateriale og analysen af dette. Forløbet afsluttes ved at eleverne i grupper skal udarbejde to problemstillinger baseret på udpeget kildemateriale. Herefter skal de lave en besvarelse af problemstillingerne og indtale den på en lydfil, som de senere får feed-back på.


Evaluering
Eleverne modtager en skriftlig og mundtlig evaluering af deres indtalte kildeanalyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det antikke Grækenland

Forløbsbeskrivelse for forløb om Antikkens Grækenland
Omfang: ca. 11 timer i 3.g
Formål:
Med hensyn til de formelle krav vil eleverne arbejde med at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i forløbet:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
- Et forløb med hovedvægten før ca. 500
- Udadvendte aktiviteter såsom museumsbesøg og feltarbejde

Med hensyn til elevernes kompetencer vil eleverne arbejde med at:
- Give eleverne indblik i den antikke Grækenlandshistorie
- Give eleverne mulighed for at perspektivere deres viden om det antikke Grækenlands historie til egen tid, idet forløbet vil lægge vægt på at trække linjer til i dag
- Eleverne vil opnå særlig viden om følgende emner i forbindelse med det Antikke Grækenland: politik, demokrati, kunst, kultur og religion med særlig vægt på det hellige område i Delphi.
- Øve sig i at udvikle evnen til at opstille og besvare historiske problemstillinger, som de skal kunne til eksamen
- Analysere historiske kilder og anvende faglige begreber i praksis
- Arbejde med begreberne brud og kontinuitet

Indhold
Litteratur:
Fremstillinger
- Vores verdenshistorie s. 26-41 & s. 43-47 & kilde 1, kilde 2, kilde 3 ,kilde 13 & kilde 17.
- Grækenlandshistorie tekst 10 s. 29 & tekst 14 s. 30.
- Grundbog til historie s. 68, kilde 14.
Film:
- DRKultur: Hvordan grækerne ændrede verden. Film på CFU

Ekskursion:
- Klassen var i februar 2026 på en fire dages studietur til Grækenland med fagene Oldtidskundskab og Historie. Turen indeholdt en overnatning i Delphi med 2 timers guide på det hellige område med omvisning både i museet og det udendørs område. Resten af studieturen blev afholdt i Athen, hvor eleverne bl.a. oplevede Akropolis, Agora og Akropolis-museet.

Tilrettelæggelse:
Forløbet afholdes som det sidste inden kronologiforløbet i 3.g. Det afvikles efter studieturen til Delphi og Athen, hvilket givet et godt fundament til at tale om de arkæologiske og arkitektoniske fund og kilder, vi mødte på turen. Eleverne vil arbejde med en kombination af fremstillingstekst og kilder, der svarer til fremstillingsteksten. Undervisningen vil lægge vægt på, at eleverne individuelt eller i mindre grupper opstiller problemstillinger til kilderne og besvarer dem. Dette er konkret eksamensforberedelse. I slutningen af forløbet planlægges en egentlig eksamensøvelse, hvor eleverne har tid i timen til at læse kilder igennem og planlægge en fremlæggelse ud fra opstillede problemstillinger.

Evaluering
Forløbet  evalueres forløbet også mundtlig i timen.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Forløbet dækker over 10 timer i 3.g og inddrager kun tidligere anvendt materiale fra undervisningen. Det gælder både fremstillinger og historiske kilder. En undtagelse er inddragelsen af Ved det grønne bord, der skal styrke elevernes kendskab til den mundtlige eksamen i historie.
Forløbet planlægges så vidt muligt kronologisk, så det styrker elevernes kendskab til den historiske udvikling fra antikken til i dag. Hver time tager udgangspunkt i et af de afviklede forløb, således at kronologiforløbet også fungerer som repetition.
Der lægges vægt på kildearbejde og kernebegreber til hver periode/hvert forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer