Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 - Det britiske imperium
Titel 2 2 - Årsager til Første Verdenskrig
Titel 3 3 - DHO forløb: Danmark og Grønland
Titel 4 4 - Det romerske imperium
Titel 5 5 - amerikansk identitet
Titel 6 Flerfagligt forløb om det amerikanske valg
Titel 7 6 - Vikingetiden - dengang og i dag
Titel 8 7 - Kinas moderne historie
Titel 9 Flerfagligt forløb om folkedrab
Titel 10 9 - Den kolde krig case: Missilkrisen
Titel 11 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 - Det britiske imperium

Formål:
Forløbet ligger som det første i elevernes historieundervisning og vil derfor rumme nogle introducerende elementer til faget.
Det er forløbets formål at kunne forklare årsagerne til verdenshistoriens største imperium skabelse og fastholdelse. I forløbet vil der efter en kronologisk gennemgang af imperiet arbejdes ud fra teorier om imperialisme til at forklare, hvordan et geografisk relativt lille land uden for Europas fastland var i stand til at skabe og fastholde et verdensomspændende imperium. Derudover vil der arbejdes med britisk selvforståelse og dennes betydning for de koloniserede og de koloniserende. Afslutningsvis vil der være et perspektiv til imperialisme i dag. Der er særligt fokus på perioden 1500-1900.

Centrale problemstillinger:
- Hvilke bevæggrunde havde Storbritannien for at etablere sit imperium?
- Hvilken selvforståelse havde briterne i deres imperiepolitik?
- Hvordan kunne briterne udvide og fastholde deres imperium?

Bekendtgørelsen:
Relevante faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Relevant kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Folkersen, Helle: Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime (2015). 50-59, 62-71, 96-105.
Hassing, Anders (red.): Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus (2019). 14-20, 147-163, 176-179.

Eksamenslignende kildesæt:
Robert Rickards: ” Indiens to onder”, 1813, i Ansigt til ansigt med inderne, Kirsten Egeberg m.fl., 2011, s. 90-92.
Eliza Fay: ”Man skal have en indfødt tjener”, 1780, i Ansigt til ansigt med inderne, Kirsten Egeberg m.fl., 2011, s. 94-95.
Eliza Fay: ”Mere om herskab og tjenestefolk”, 1780, i Ansigt til ansigt med inderne, Kirsten Egeberg m.fl., 2011, s. 96.
S. B. Chaudhuri: ”Oprør eller frihedskamp”, 1965, i Ansigt til ansigt med inderne, Kirsten Egeberg m.fl., 2011, s. 102.
”Justice”, 1857, i Punch, https://fineartamerica.com/featured/6-india-sepoy-mutiny-1857-granger.html (tilgået 09.03.22).


Filmklip: ”Racism – a history. Afsnit 2”: https://www.youtube.com/watch?v=8hNiuzX2u3E
Minuttal 32:30-48:00 (evt 60:00)
Thompson, James ”Rule Britannia” (1740). Fra https://www.classicfm.com/discover-music/rule-britannia-lyrics-composer/. Og https://www.youtube.com/watch?v=Y2iLA3h_u60 Ca. 3 ns.

Samlet antal sider: Ca. 55 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 2 - Årsager til Første Verdenskrig

Formål:
Det er forløbets formål at kunne opstille en række årsagsforklaringer til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. I forløbet introduceres begreberne imperialisme, industrialisering, nationalisme og militarisme som bagvedliggende årsager til udbruddet af Første Verdenskrig. Derudover bearbejdes alliancesystemet og skuddene i Sarajevo. Endelig vil særligt Tysklands rolle og Englands interesser bearbejdes vha. kildemateriale.
Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900, selvom der trækkes tråde tilbage til 1800-tallet.

Centrale problemstillinger i forløbet:
I hvor høj grad var Første Verdenskrigs udbrud et resultat af samtidens strukturer eller aktører? (fokus i repetition af forløbet i 3g)
Hvilken intern konkurrence mellem stormagterne prægede tiden op til Første Verdenskrig?
Hvilken betydning havde nationalisme for udbruddet af Første Verdenskrig?

Bekendtgørelsen
Faglige mål: Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale
Den store danske: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Første_Verdenskrig/Verdenskrigene_(1._Verdenskrig) (Anvendt 10. januar 2023). 1 ns.
Gade, Hans-Kurt og Johan Bender: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918, belyst ved kilder, Munksgaard (1996). 46-48, 79, 81-82, 85-91, 100, 113-115. 12 ns.
Gade, Hans-Kurt og Johan Bender: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945, belyst ved kilder, Munksgaard (1987). 8-15. 7 ns.
Kühle, Ebbe: Hvorfra, hvorhen, hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal (2004). 179-182, 183-187. 6 ns.
Syskind, Casper & Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime (1998). 40-44. 4 ns.
Satiretegning: ”Chain of Friendship”: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Chain_of_Friendship_cartoon.gif (anvendt 10. januar 2023). 1 ns.

Eksamenslignende kildesæt:
"The boiling point", udgivet i Punch, 2/10 1912"
Lloyd Georges tilbageblik på krigsudbruddet, Gade og Bender, s. 91-93.
Breve fra fyrst v. Bismarck til den tyske ambassadør i London, fra His2rie.dk (kildetekst 22)
Serbiens svar på Østrig-Ungarns Ultimatum 25. juni 1914, Frederiksen: "Grundbogen til historie: Verdenshistorien 1750-1945".
"WW1-Causes, 21. september 2007, Harris Morgan.

Supplerende materiale:
”Why were the Balkan wars important for First World War?” https://www.youtube.com/watch?v=H_cXXePNW9w

I alt: ca. 40 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 - DHO forløb: Danmark og Grønland

Titel: DHO-forløb

Kort overordnet beskrivelse af forløbets formål:
Dansk-Historie opgaven skal ifølge Gymnasiebekendtgørelsen af 2017 udarbejdes i slutningen af 1.g. Opgaven kommer i forlængelse af et flerfagligt forløb i fagene dansk og historie med fordybelse i et historisk emne.
Det overordnede formål med Dansk-Historie-opgaven (DHO) er sammen med Studieretningsopgaven (SRO) i 2.g træning forud for Studieretningsprojektet (SRP) i 2. halvdel af 3.g, som vægtes som et A-niveau fag. Derfor rummer DHO en lang række elementer, der skal forberede elever på Studieretningsprojektet:
- At arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag.
- At undersøge og behandle problemstillingerne vha. viden, kundskaber og faglige metoder fra de involverede fag.
- At have indsigt i basal videnskabsteori.
- At indsamle og forholde sig kritisk til relevant materiale.
- At kunne lave faglig formidling i form af en akademisk opgave med krav til dokumentation og formalia.

Specifikt for forløbet i historie:
- Forløbets første del handlede om at skabe et historisk overblik, hvor Grønlands historie blev gennemgået i grove træk fra 982 til i dag, særligt med fokus på 1900-tallet med Grønlands overgang fra koloni til selvstyre og selvstændighedsdebat
- I anden del af forløbet arbejdede eleverne med erindringshistorie og historiebrug med udgangspunkt i Hans Egede statuen, flytningen fra Thulebasen og Eksperiment-børnene
- Tredje del så på Grønlands position i dag med selvstændighedsdiskussionen og Arktisk og mundede ud i et rollespil over Arktisk råd

Faglige mål dansk:

Faglige mål historie:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og -skabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale Dansk:
Jessie Kleemann - digte fra 'Arkhticos Doloros'. 'De unge grønlændere' episode 3: Kultursplittelsen, opslag om Grønland fra Salmonsens Leksikon og www.denstoredanske, klip fra dokumentaren 'Hinqitaq' om udflytningen fra Thule.

Materiale:
Finderup, Anne Mette m.fl.: Danske kolonihistorier – fra sukkerrør til skippermix. Antologi. Dansklærerforeningens Forlag (2019). 101-110.
Færk, Winnie: Undskyld? – kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus (2016). 31, 36-41, 45-52, 59-73, 77-82, 85-92. (Grundbog til forløbet)
Koue, Mette og Eva-Marie Møller: ”Grønlandske kvinder stævner staten: Vil have erstatning for spiralsagen” https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenlandske-kvinder-staevner-staten-vil-have-erstatning-spiralsagen (anvendt 8/3 2024). (3 ns.)
Veirum, Thomas Munk: ”Politiker: Spiral-kampagne var folkemord”: https://sermitsiaq.ag/politikerspiral-kampagne-folkemord (anvendt 8/3 2024). 2 ns.

Kilder om temaet modernisering og selvmord fra eksamenstræning:
Statistik over selvmordsrater i Grønland af Ivalu Katajavaara Seidler.
Denne ene graf opsummerer hele Grønlands smerte – ”Alle kender nogle, der har mistet” af af Ivalu Katajavaara Seidler.
Statistikker over udviklingen af børnedødelighed" fra rapport om Folkesundhed i Grønland fra 2004 af professor Peter Bjerregaard for Statens institut for Folkesundhed.

Antal sider i alt: Ca. 55 normalsider.

Supplerende læsning:
Filmklip og opgaver fra ”DR: Rigsfællesskabets historie: Grønland og Danmark”: https://www.dr.dk/studie/historie/groenland-og-danmark
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi, Regeringen.dk, https://www.regeringen.dk/media/5907/udenrigs_sikkerhed_dk.pdf, s. 25-27.
Kjærgaard, Steen: ”Militæranalytiker: Danmark går til kanten af lavspændingsprincip med øget kapacitet i Grønland”, Altinget, 12. februar 2021, https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/militaeranalytiker-danmark-gaar-til-kanten-af-lavspaendingsprincip-med-oprustning-i-groenland
Pressemødet mellem Kofod og Blinken, 17. maj 2021, https://www.altinget.dk/artikel/live-kofod-og-usas-udenrigsminister-antony-blinken-moeder-pressen


DHO tilrettelagt materiale:
Larsen, Kasper m.fl.: "Basal Videnskabsteori", Gyldendal (2018). s. 9-15, 33-34, 63-79.

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

2. Anvendelse af forskellige faglige metoder i danskfaget og historiefaget
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser med særlig fokus på forskellen mellem videnskab og ikke-videnskab, samt hvornår en konklusion er videnskabelig
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 4 - Det romerske imperium

Formål:
Det er forløbets formål at undersøge Det Romerske Imperium med fokus på magtforholdene internt i riget og magtudøvelsen som imperium. Romerrigets udbredelse er blevet undersøgt vha. imperialismeteorier og mht. de interne magtforhold har der været lagt vægt på overgangen fra republikken til kejserdømme, samt hvordan kejsermagten kunne fastholde sin magtbase.

Centrale problemstillinger:
Hvilke forklaringer er det til Roms succes i at udvide og fastholde sit imperium?

Hvilken betydning havde imperiets ekspansion for de interne magtforhold i Romerriget?

Hvordan kunne de romerske kejsere konsolidere deres magtposition med særligt fokus på Augustus?

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodisering
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og –skabende
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde formidlingsmæssige valg

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiefaglige teorier og metoder


Materiale:

Kernestof:
Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime, 2011, s. 21-25.
Kühle, Ebbe: Hvorfra hvorhen hvorfor. Gyldendal, 1998, s. 60-61.
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof Forlag, 2015, s. 13-17, 19-21, 29-33, 39-40, 42, 49, 51-53.
Smitt, Thorkil & Christian Vollmond: Verdenshistorie 1. Fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof Forlag, 2017, s. 33, 38-47, 52-56.

Eksamenslignende kildesæt:
Kilde 1: ”Res Gestæ: Totalopgørelsen” (ca. 10-14 e.kr.) fra Aase Bay: Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t., Gyldendal (1970). 102.
Kilde 2: Kort over Romerrigets erobringer fra Den Store danske: https://denstoredanske.lex.dk/Romerriget
Kilde 3: Fronto: Principia Historiae, Fronto, princ. Hist. Xviiik. Fra Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 evt., Gyldendal (1970). 130-131
Kilde 4: Strabo III, 2,15 om provinsboerne og Rom. Fra Aase Bay: Det romerske kejserdømme indtil 180 evt., Gyldendal (1970). 76.
Kilde 5: Billede af Colosseum.
Kilde 6: Billede af Primaporta-statuen Fra Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget, Lindhardt Ringhof (2015). 54.

Sekundært materiale
“The Roman Empire. Or Republic. Or…Which Was it?, Crash course World History #10, March 30 2012: https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U (tilgået 20.10.23).

Normalsider i alt: 45.

Arbejdsformer
Der er i forløbet været følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser og små filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 - amerikansk identitet

AMERIKANSK IDENTITET OG UDENRIGSPOLITIK

Forløbets indhold og fokus
Forløbet har to hovedtemaer, der flettes sammen: (1) hvad der kendetegner amerikansk identitet og hvordan denne identitet er opstået, (2) samt amerikansk udenrigspolitik efter Den Kolde Krig. Forløbet tog udgangspunkt i John Winthrops ”City Upon a Hill” efterfulgt af Uafhængighedskrigen med fokus på Uafhængighedserklæringen. Dernæst arbejdede eleverne med begreber som frontiertesen, manifest destiny og amerikansk exceptionalisme. I den forbindelse blev eleverne præsenteret for amerikansk civil religion. Anden del tog udgangspunkt i tre doktriner, samt deres betydning for amerikansk udenrigspolitik: Monroedoktrinen, Trumandoktrinen og Bushdoktrinen. Dette med fokus på George W. Bush, 9/11 og Krigen mod terror. I den forbindelse arbejdede eleverne med Fukuyama og Huntington. Forløbet blev sluttet af med en diskussion over USA som imperiemagt med inddragelse af imperieteorier, samt en kildeøvelse opbygget som et eksamenssæt.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner amerikansk identitet?
- Hvordan har USA’s historie påvirket den amerikanske identitet?
- Hvad kendetegner amerikansk udenrigspolitik efter Den Kolde Krig?
- I hvor høj grad er der en sammenhæng mellem den amerikanske selvforståelse og USA's engagement i internationale konflikter i det 21. århundrede?
- I hvilken grad er USA en moderne imperiemagt?

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder

Anvendt materiale
Kernestof
- Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme, Fokus – kernestof i historie, Gyldendal, 2009, s. 59-61.
- Bjerre-Poulsen, Niels: USA – historie og identitet, Systime, 2011, s. 14-18, 20, 59-60, 67-71, 94, 97-101, 103-109.
- Brøndum, Peter & Annegrethe Rasmussen: USA's udfordringer, Columbus, 2012, s. 31, 36-37, 39, 193, 211, 227.
- Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie – Verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2001, s. 38-40.
- Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2005, s. 166.
- Hassing, Anders m.fl.: Imperier – Fra oldtid til nutid, Columbus, 2019, s. 242-245.
- Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Gyldendal, 2019, s. 232.
- Olsen, Anne Okkels & Søren Mørch: USA's nye verdensorden – Krigen mod Saddam Hussein, al-Qaida og Taleban, Systime, 2006, s. 233-241.

Supplerende stof
- Crash course: Tea, Taxes, and the American Revolution: https://www.youtube.com/watch?v=HlUiSBXQHCw&t=10s (11:26)
- Danmarks trup til VM: https://fb.watch/gFacZO3LD-/ (2:49)
- Francis Fukuyama and The End of History: https://www.youtube.com/watch?v=b2-_FTpnMJ0 (7:29)
- Fukuyama, Francis: “More Proof That This Really Is the End of History”: https://www.theatlantic.com/ideas/archive/2022/10/francis-fukuyama-still-end-history/671761/
- Hassing, Anders m.fl.: Imperier – Fra oldtid til nutid, Columbus, 2019, s. 17-18.
- Independence Day speech: https://www.youtube.com/watch?v=3_QSJyJaeD4 (2:02)
- Larsen, Henrik Bonne & Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, Gyldendal, 2019, s. 125-127.
- Lincoln and Gettysburg address: https://www.youtube.com/watch?v=BvA0J_2ZpIQ (2:48)
- Pledge of Allegiance: https://www.youtube.com/watch?v=xcwg7cnhW4E (0:16) + https://www.youtube.com/watch?v=XqJR7HcEY8o (0:18) + https://www.youtube.com/watch?v=De9mOu8BxmM (3:39)
- The Cold War: Crash course US History #37: https://www.youtube.com/watch?v=9C72ISMF_D0 (13:34)
- The Patriot: https://www.youtube.com/watch?v=52S8v4-u_kE (4:18) + https://www.youtube.com/watch?v=I0s0dXK6o2I (6:46)
- USA i 00’erne, afsnit 4: ”Krigen mod terror”, instruktør Hutson Hayward, 2019 (10:53 – 39:51).
- Whitney Houston – Star sprangled banner: https://www.youtube.com/watch?v=N_lCmBvYMRs
- Winthrop, John: “City Upon a Hill” 1630 oversat til “En by på bjerget” af Christoffer Miller Dahl, 2016.

Samlet omfang: 56 + 20 ns
Undervisningstimer: 19


Arbejdsformer
Der er i forløbet været følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser, små filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Flerfagligt forløb om det amerikanske valg

Formål: 3-7 linjer

Fag 1: Samfundsfag; faglige mål:
Forløbet tager sit afsæt i det amerikanske præsidentvalg 2024 og centreres om aktuelle politiske, sociale og økonomiske forhold i USA med udblik til USA's historie fra grundlæggelsen og frem til samtiden - herunder
sociologiske faktorer som identitetsdannelse, social differentiering og kulturelle mønstre, politiske faktorer som politisk meningsdannelse og medier (herunder sociale medier), samfundsforandringer, forholdet mellem aktør og struktur, ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Forløbet fokuserer ligeledes på USA's rolle i det internationale system og fungerer herunder som introduktion til kernebegreber indenfor international politik som aktør, magt, sikkerhed og generel IP-teori.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Fag 2: Dansk; Faglige mål:
Forløbet har fokus på nyhedsformidling og digital dannelse og tager særligt sigte på at belyse berøringsfladerne mellem medier og politik i dag.
Forløbet er figurerer også under titlen "Nyhedsjournalistik og digital dannelse" i undervisningsbeskrivelsen.
Vi tager afsæt i oplysningstidens kritiske fornuft og skabelsen af en offentlighed, hvor borgere frit kunne drøfte statens sager og herefter gives der et kort historisk overblik over pressens historie frem til i dag. Vi læser undervejs Holbergs epistel om censur. Herefter vil fokus være på presseetik, hvor vi inddrager forskellige cases. Vi undersøger, hvem der har magt over pressen og ser på love og regler på området. Endelig undersøger vi mediernes betydning for pressen og medialiseringen af det politiske liv og bevægelsen fra aktualiteter til plausibiliteter.
I forløbets anden del har vi fokus på følgende begreber: Det polyfaktuelle samfund, filterbobler, STEPPS-modellen (hvad skaber succes på nettet? - ifølge Jonah Bergers model), ansigtsløs kommunikation, remediering, nyhedskriterier for hhv. klassiske nyheder og nyheder til sociale medier, fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler, deiksis og klickbait.
Vi ser Jakob Gottschaus dokumentar "Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland" fra 2018.
Centrale begreber i forløbet: Pressen, magtens tredeling, oplysningstidens kritiske fornuft, ytringsfrihed og censur, det pligtetiske og nytteetiske synspunkt, whistlebloweren, deep throat, medieansvarsloven, pressenævnet, presseskik, mediet som kanal, sprog og kontekst, relationelle tekster, medialisering, aktualiteter og plausibiliteter, det polyfaktuelle samfund og filterbobler, STEPPS, ansigtsløs kommunikation, nyhedskriterier for sociale medier, fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler, Clickbait.
Vi arbejder med dokumentaren "Løgnefabrikken" som værk.

Fag 1: Materiale:
Materialer:
DR Valg i USA 2024 tema:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa
TV2 Nyheder: Præsidentvalg i USA 2024: Her er alt, du skal vide om valget i USA
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-03-her-er-alt-du-skal-vide-om-valget-i-usa
TV2 nyheder 5.1.24: Snydetrick ved busstoppested udstiller Bidens store problem:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-04-snydetrick-ved-busstoppested-udstiller-bidens-store-problem
Pew Research Center site:
https://www.pewresearch.org/
Fivethirtyeight.com: President: general election, latest Polls:
https://projects.fivethirtyeight.com/polls/president-general/2024/national/
RealClearPolitics.com: Live Opinion, News, Analysis and Polls:
https://www.realclearpolitics.com/
CNN Politics: Election Center 2024:
https://edition.cnn.com/election/2024


Fag 2: Dansk; Materiale:


Store nyheder - undersøgende journalistik fra Watergate til fake news, systime, Kapitel 1 (23 sider).
Ludvig Holberg: Epistel 395 (om censur)
Jan Aasbjerg Petersen: Dig og digital dannelse, Gyldendal s. 9-16, 23, 26-44.
Håndbog til dansk: Roman Jakobsons sprogfunktioner s. 120-121 og s. 217-222. Tjek!
"Syrer tiltalt for bombeplaner": Ronja Melander, Jyllandsposten, 16. maj 2017
"Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København." Poul Erik Andersen, denkorteavis.dk 17. maj 2017.
Mediernes dækning af Trump Juniors besøg i Grønland d. 7-8 januar 2025. Analyse og diskussion af, hvordan sociale medier anvendes til at sætte en dagsorden.
Jakob Gottschau: Løgnefabrikken - de falske nyheder fra Rusland (2018) VÆRK

Som afslutning på forløbet skriver klassen en artikel med relation til emnet.
Materiale til prøve:
Poul Erik Andersen: "De stjæler med arme og ben: Hver tredje anmeldt butikstyv er udlænding - østeuropæere, svenskere og somaliere fylder godt op i billedet, 29. januar 2025, Den korte avis
Kilderne til Poul Erik Andersens artikel:
Besvarelse af spørgsmål nr. 364 fra Folketingets Retsudvalg af Peter Hummelgaard.
Ritzau.dk: Antallet af butikstyverier fortsætter med at stige i Danmark, og dagligvarebranchen står over for tab, der overstiger 2 mia. kroner i 2024.

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

1. Udarbejdelse af problemformulering under vejledning.
2. Anvendelse af forskellige faglige metoder
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
5. Udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag (skal indgå i mindst et forløb i 2.g)
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6 - Vikingetiden - dengang og i dag

Formål:
I dette forløb arbejdes med perioderne vikingetiden og dansk middelalder med fokus på en diskussion af, hvornår Danmark bliver en stat ud fra et teoretisk perspektiv.
Mere specifikt er der således arbejdet med periodiseringsprincipper, kendetegn for Vikingetiden med særligt fokus på vikingernes togter, kirkens betydning i middelalderen og statsdannelse i Danmark.
I forløbets afslutning er der særligt lagt vægt på, hvordan vikingetiden forstås og bruges i dag for at skabe refleksion over mennesker som historieskabt og historieskabende.


Centrale problemstillinger i forløbet:
1. Hvilken betydning havde togterne for vikingetidens samfund?
2. Hvornår kan man datere den danske stats tilblivelse?
3. Hvordan erindres henholdsvis vikingetiden og middelalderen forskelligt?

Bekendtgørelsen:
Historie:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager sit udgangspunkt i Danmark i perioden ca. 500-ca. 1500.

Litteraturliste:
Emkjær, Stefan (red.) m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, Systime (2006). 13, 19-25.
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus (2014). 30-31, 40,
Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Gyldendal (2007). 68, 74-77, 82, 84, 89-91, 113-114.
Hassing, Anders og Christian Vollmond: Fra fortid til historie – historiefagets identitet og metoder, Columbus (2013). 18.
Holdgaard Andersen, Kasper: Mytedrab: ”Myte: Havde vikingernes hjelme horn”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-havde-vikingernes-hjelme-horn/ (anvendt 22/6 2018).
Lundt, Anders: ”Farvel til vikingetiden” fra Weekendavisen, 25.maj 2018: https://www.weekendavisen.dk/2018-21/ideer/farvel-til-vikingetiden (Anvendt 22/6 2018).
McGuire, Brian Patrick: Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder, Systime (2001). 17-22, 156-158.
Roesdahl, Else: ”Religionsskiftet”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/religionsskiftet/ (Anvendt 22/6 2018).
Roesdahl, Else: ”Vikingetiden, ca. 800-1050”, danmarkshistorien.dk, Aarhus Univeristet: http://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-ca-800-1050/ (Anvendt 23/6 2018)
”Tysk kilde om Valdemars lensed til kejseren 1158” og ”Knytlingasaga om kejserens henvendelse 1184” fra Steenberg, Jan (ed.): Kilder til Danmarks historie i 12. århundrede, Gyldendal (1965). 85, 87.
”kilde 4: Th. Knudsen (1940)” i Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 17-20 – skal afkortes!
Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 28-30, 62-68, 76-78, 83, 96-97.
”To plakater fra DNSAP” i Sørensen, Carl Harding: Vikinger og togter, Gyldendal (1990). 11.

Antal normalsider i alt: ca. 65 ns.

Arbejdsformer
Der er i forløbet været følgende arbejdsformer: klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mindre skriftlige øvelser, eksamenslignende øvelser med formulering af problemstillinger og små filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7 - Kinas moderne historie

Formål:
Det er forløbets formål, at eleverne dels skal blive i stand til forklare Kinas vej til at blive en global magtfaktor og dels kunne beskrive og analysere Kinas særlige ideologiske udvikling. Forløbet starter ud med at koble Kinas historie på elevernes kronologiske viden ved at inddrage Kinas sammenstød med europæisk imperialisme. Derefter er der særligt fokus på Maos Kina og etableringen af den kommunistiske ideologi. Endelig vil der arbejdes intensivt med reformerne efter Deng Xiopings magtovertagelse for at skabe en forståelse af det nuværende Kina. Forløbet afsluttes med et innovationsprojekt, som tager sit afsæt i Xi Jinpings historieresolution, hvor eleverne skal udarbejde præsidentens taler i anledning af en markering af historiske begivenheder.


Centrale problemstillinger:
1. Hvordan etableredes den kommunistiske ideologi i Kina?
2. Hvordan har den kinesiske økonomi udviklet sig i det tyvende århundrede?
3. Hvilken betydning har historien for det nutidige Kina?

Bekendtgørelsen:
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager sit udgangspunkt i et samfund uden for Vesten og har hovedvægt på tiden efter ca. 1900. 


Materiale:
Bech, Lene Sønderby m.fl.: Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime (2022). 121-135.
Bryld, Carl-Johan: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017: 195-198, 398-401.
Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp, Systime (2014-18). 197-207 (undtagen tekst 3-6).
Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne – religion – historie – samfund, Pantheon (2012). 77-83, 113, 116, 120, 129-131.
Sjöbjerg, Alexander: ”Xi er Gud i sit eget rige”, Berlingske, 18. februar 2023, https://www.berlingske.dk/globalt/xi-er-gud-i-sit-eget-rige-en-mand-sprang-i-doeden-for-oejnene-af-ham (28.03.23).
Smitt, Thorkill og Henrik Bonne Larsen: Kina efter 1840 – riget i midten i fokus på ny, Systime (2009). 183-185.
Winther, Lene: ”Xi sætter sig tungt på historien”, Berlingske, 11. november 2021, https://www.berlingske.dk/globalt/xi-saetter-sig-tungt-paa-historien-nu-er-han-paa-lige-fod-med-mao-og-mere (tilgået 10.12.21).

Filmklip mm:
”1960s propaganda film”: https://www.youtube.com/watch?v=yKg97b5j7mU (anvendt 13/10 2021). To minutter.

Supplerende materiale:
- This photo triggered China's Cultural Revolution - YouTube
- Still ashamed of my part in Mao's Cultural Revolution - BBC News - YouTubeWhat was it like to be caught up in the Cultural Revolution?
- Amy Li 's experience of the Red Guards. - YouTube

I alt: ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Flerfagligt forløb om folkedrab

Forløbets fag er historie/samfundsfag og dets formål er, at få indsigt i generelle strukturer i forbindelse med udviklingen frem i mod og udførelsen af et folkemord, samt tilegne sig viden og analyse materiale om Nazi-Tysklands folkedrab på Europas jøder. Forløbet har særligt arbejdet med, hvordan et folkedrab udvikler sig, samt hvilke konsekvenser det har efterfølgende for offer og gerningsmænd.
Forløbet har ligeledes fokus på videnskabsetik som er en del af skolens progressionsplan ift. videnskabsteori.

Centrale problemstillinger til forløbet:
Hvilken ideologi ligger der bag et folkemord?
Hvordan udføres Holocaust fra strukturelt til individuelt plan?
Hvilken betydning har folkemord for ofrenes og gerningsmændenes kollektive erindring?

Materialeliste:
Fra folkemord.dk af DIIS – ”Dansk institut for internationale studier”
- ”Hvad er folkemord”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab (anvendt 12/3 2020). 4 ns.
- ”Hvordan opstår folkedrab? Tre teoretiske bud” af Anne Währens: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (anvendt 12/3 2020). 4 ns.
- Artikler om temaet ”Folkedrabets efterspil”
o ”Holocaust-benægtelse” https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelse (anvendt 13/8 2020). 4 ns.
o ”Tysklands erindring af Holocaust” https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust (anvendt 13/8 2020). 4 ns.
o ”Hvad betyder Holocaust i dag?”: https://folkedrab.dk/artikler/hvad-betyder-holocaust-i-dag (anvendt 13/8 2020). 6 ns.
- ”De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz Rudolf Höss”: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-de-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-af-kommandanten-i-auschwitz-rudolf-hoss 1 ns.
- ”Nazistiske menneskeforsøg – oversigt”: https://folkedrab.dk/artikler/nazistiske-menneskeforsoeg-oversigt 3 ns.
- ”Døden i det kolde vand – hypotermiforsøg i Dachau”: https://folkedrab.dk/artikler/doeden-i-det-kolde-vand-hypotermi-forsoeg-i-dachau 2 ns.
- ”Lægevidenskabens lektie”: https://folkedrab.dk/artikler/laegevidenskabens-lektie. 2 ns.

Kildesamlingen ”Ansvar / skyld” fra holocaust-uddannelse.dk: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#162 (anvendt 18/5 2020). 7 ns.

Lehmann, Tyge: Nürnbergprocessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18.maj 2020 fra http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Krigsret/N%C3%BCrnbergprocessen. 2 ns.

Syskind, Casper og Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime (1997). 67-70. 3 ns.

Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard (1984) 72-78, 83, 120-126.
DR: ”Polsk præsident underskriver kontroversiel Holocaustlov”, 6. februar 2018: Polsk præsident underskriver kontroversiel holocaustlov | Udland | DR (anvendt 4. maj 2025).
Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3, Gyldendal (2006).107-119, 134. 12 ns.

Film:
- ”The path to Nazi genocide chapter” af United States Holocaust Memorial Museum: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE Omregnet til 10 ns.
- Oldenburg, Manfred og Oliver Halmburger “Ordinary Men – the forgotten Holocaust”, Netflix. omregnet til 10 ns.

Oplæg på folkedrabsdag på Herlufsholm:
Frederik Harhoff om definition og juridisk procedure vedr. folkedrab.
Johannes Lang om folkedrabets psykologiske mekanismer.
Debat om potentielt folkedrab i Gaza mellem Mikael Andersson og Trine P. Mach

Samlet antal sider: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 17: Eksamenssæt Konfliktmønstre 09-05-2025
Opgave 18: Projekt 2 02-06-2025
Opgave 19: Mundtlig bearbejdning af projekt 2 19-08-2025
Opgave 20: Noter til årsprøve 21-08-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 9 - Den kolde krig case: Missilkrisen

Formål:
Det er forløbets formål at kunne beskrive Den Kolde Krigs karakteristika samt diskutere periodens betydning for nutiden. Med udgangspunkt i Cuba-krisen i 1962 lægges der særligt vægt på atomtruslens betydning og stormagtsspillet. Forløbet har særligt fokus på kildelæsning.
Derudover har forløbet fokus på de ideologiske forskelle og hvordan Den Kolde Krig har global indflydelse. Sidstnævnte indarbejdes vha. korte elevoplæg, der indleder hver time. Hermed er det ligeledes et formål, at eleverne udvælger og formidler fagligt relevant materiale.
Endelig vil der laves perspektiver til den nuværende verdensorden særligt efter Ruslands invasion og den efterfølgende krig i Ukraine fra 2022.

Centrale problemstillinger:
- Hvilken betydning har udviklingen af atomvåben haft for verdensordenen fra 1945 til i dag?
- Hvilke mulige handlerum havde Cuba-krisens nøgle aktører (Kennedy, Khrustjov og Castro) under krisen?
- Hvordan er Cuba-krisens forløb et udtryk for Den Kolde Krig?
- Hvilke ideologiske forskelle kommer til udtryk i Den Kolde Krig?

Bekendtgørelsen:
Relevante faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- ̶opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- ̶formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Relevant kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ̶politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
Barner, Kai Otto v., Den kolde krig, Systime (2011). 77-83.
Bjerre-Poulsen, Niels: ”Svingebugtsaffæren” for lex.dk: Svinebugtaffæren - Forsøg på invasion af Cuba i 1961 - Lex (anvendt 27/8 2025).
Frederiksen, Peter: Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund, Systime (2014-18). 151-157, 159.
Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge: Den kolde krigs verden, Systime (2022). 46-47
Roslyng-Jensen, Palle: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal (2003). 8-13.

Kildemateriale: Opstillet i kronologisk rækkefølge for overblikkets skyld
Kennedys address at Bay of Pigs 1961: John F Kennedy's address after the Bay of Pigs (1961)
Kort over militærbaser i Den kolde Krig: US_wars_1950-1978.png (1200×889)
”Sovjetisk memorandum om Atlantpagten 31/3 1949” fra Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 – belyst ved kilder, Munksgaard (1989). 42-43.
”TASS-communique 11/9 1962” fra Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cuba krisen 1962, Gyldendal (1971). 22.
”Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus” fra Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 – belyst ved kilder, Munksgaard (1989). 113-116.
”Brev fra Cubas FN-ambassadør til sikkerhedsrådets formand 22/10 1962” fra Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cuba krisen 1962, Gyldendal (1971). 57.
”Resolutionsforslag fremlagt af USSR i FN’s sikkerhedsråd 23/10 1962” fra Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cuba krisen 1962, Gyldendal (1971). 59-60.
”Ambassadør Adlai Stevensons tale i FNs sikkerhedsråd 23/10 1962” fra Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cuba krisen 1962, Gyldendal (1971). 60-61.
”Generalsekretær U Thant til præs. Kennedy 25/10 1962”, ”Præs. Kennedy til generalsekretær U Thant 25/10” og Ministerpræsident Khruhchev til generelsekretær U Thant 26/10 1962” fra Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cuba krisen 1962, Gyldendal (1971). 65-67.
”Khrustjovs andet brev til Kennedy” 27/10 1962. fra Bender, Johan og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 – belyst ved kilder, Munksgaard (1989). 116-118.
”Brev fra Khrustjov til Castro 30/10 1962” og ”Brev fra Castro til Khrustjov 31/10 1962”

Supplerende materiale:
“Timeline over the Cuban missile crisis”: Timeline of the Cuban Missile Crisis

Normalsider: 50.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Kronologi og repetition

Forløbet har taget udgangspunkt i en kronologisk repetition af de ovenstående eksamensforløb. I repetitionsforløbet er der lagt vægt på en historisk udvikling og historiske forandringsprocessor.

Materialet tager udgangspunkt i de enkelte forløbs indhold - og er noteret under disse.

Der er foregået eksamenstræning i udvalgte forløb - se under enkelte forløb mht. materiale.

Særskilt materiale om historiens drivkræfter:
Smith, Thorkild m.fl.: "Introduktion til historie" 9-13.

Samlet pensum:
ca. 510 normalsider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer