Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Israel-Palæstina-Hamas
Titel 2 DHO Grønland og Danmark
Titel 3 Hekseprocesserne
Titel 4 Holocaust og nazisternes menneskeforsøg
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Flerfagligt: genetik og folkedrab (IKKE HIS-eksam)
Titel 7 Den amerikanske revolution
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Sex, Prostitution og Samfund
Titel 10 Paradis på jord: menneskets jagt på at tæmme natur
Titel 11 Lange linjer: Revision (IKKE EKSAMEN)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Israel-Palæstina-Hamas

Israel – Palæstina – Hamas

Forløbet undersøger årsagerne til den nyligt opståede del af konflikten mellem Israel og Hamas, med spørgsmålet om Palæstina som et centralt element. Vi ser også på risikoen for folkedrab i den moderne konflikt, og folkedrab som et væsentligt led i historien om oprettelsen af Israel.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Bender, Johan: Palæstina Problemet: Krig, Krise, Fredsprocess. Gyldendal Uddannelse, 1999. 26-32.
P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina | Samfundsfag Udskoling | DR
DRTV: 21 Søndag: ”Bosættere til angreb på Vestbredden”.
Genocide Watch: ”Genocide is never justifiable”.
Fafner, Hans Henrik: Israel – Palæstina: Historie, Samfund, Religion. Systime, 2017. 27-32, 44-46, 54-56, 102-113.
Mortensen, Henrik Wiwe: Israel – En stat i Mellemøsten. Systime, 2017. 2. udgave. 21-29, 48-53.
Lindhart, Sven: Hellig Krig i Mellemøsten. Frydenlund, 2008. 114-132.
Folkedrab.dk: ”Hvad er folkedrab?”, ”FNs folkedrabskonvention” og ”Hvordan opstår folkedrab? Tre teoretiske bud”.
Stanton: Folkedrab som stadier | folkedrab.dk
Til gruppearbejde: Folkedrab.dk: ”Den nazistiske raceideologi”, ”Nürnberg-lovene”, ”Krystalnatten”, ”Propagandaens fjendebilleder”, ”Jødiske ghettoer”, ”Deportationen af Europas jøder”, ”Udryddelses- og koncentrationslejrene”, ”Einsatzgrupperne”.
AJ+: Why These Israelis Refuse To Join The Army
NYTimes: “Portraits of Gazans”, af Declan Walsh og Samar Abu Elouf, 4. februar 2024
CNN: Freed Israeli mother asked what she feared most in captivity. Hear her reply
"Mellemøstkonflikten - det israelske synspunkt" udgivet af Embassy of Israel - København, december 2003.
Camilla Alexandra Barton & Laura Byager Rabøl: "Skjulte budskaber i sangtekst kan koste Israel Eurovision-deltagelse". TV2. https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-02-22-skjulte-budskaber-i-sangtekst-kan-koste-israel-eurovision-deltagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO Grønland og Danmark

Titel: DHO-forløb

Kort overordnet beskrivelse af forløbets formål:
Dansk-Historie opgaven skal ifølge Gymnasiebekendtgørelsen af 2017 udarbejdes i slutningen af 1.g. Opgaven kommer i forlængelse af et flerfagligt forløb i fagene dansk og historie med fordybelse i et historisk emne.
Det overordnede formål med Dansk-Historie-opgaven (DHO) er sammen med Studieretningsopgaven (SRO) i 2.g træning forud for Studieretningsprojektet (SRP) i 2. halvdel af 3.g, som vægtes som et A-niveau fag. Derfor rummer DHO en lang række elementer, der skal forberede elever på Studieretningsprojektet:
- At arbejde med almene og videnskabsrelaterede problemstillinger, som overskrider det enkelte fag.
- At undersøge og behandle problemstillingerne vha. viden, kundskaber og faglige metoder fra de involverede fag.
- At have indsigt i basal videnskabsteori.
- At indsamle og forholde sig kritisk til relevant materiale.
- At kunne lave faglig formidling i form af en akademisk opgave med krav til dokumentation og formalia.

Specifikt for forløbet i historie:
- Forløbets første del handlede om at skabe et historisk overblik, hvor Grønlands historie blev gennemgået i grove træk fra 982 til i dag, særligt med fokus på 1900-tallet med Grønlands overgang fra koloni til selvstyre og selvstændighedsdebat
- I anden del af forløbet arbejdede eleverne med erindringshistorie og historiebrug med udgangspunkt i Hans Egede statuen, flytningen fra Thulebasen og Eksperiment-børnene
- Tredje del så på Grønlands position i dag med selvstændighedsdiskussionen og Arktisk og mundede ud i et rollespil over Arktisk råd

Faglige mål dansk:

Faglige mål historie:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og -skabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale Dansk:
'De unge grønlændere' episode 3: Kultursplittelsen, opslag om Grønland fra Salmonsens Leksikon og www.denstoredanske, klip fra dokumentaren 'Hinqitaq' om udflytningen fra Thule.

Materiale Historie:
- Winnie Færk: Undskyld? s. 16-22, 30-57, 59-72, 79-82, 85-95
- Danske kolonihistorier, s. 129-131, 135-137
- Danske kolonihistorier antologi, s. 101-110
- Dokumentar: Kampen om Grønland, Kenneth Sorento, 2020
- Bech, Trine Hørlyck: ”I ved ikke, hvem I koloniserede”, 1. april 2021, https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/i-ved-ikke-hvem-i-koloniserede-se-godt-paa-disse-fotos-de-viser-et.
- Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi, Regeringen.dk, https://www.regeringen.dk/media/5907/udenrigs_sikkerhed_dk.pdf, s. 25-27.
- Kjærgaard, Steen: ”Militæranalytiker: Danmark går til kanten af lavspændingsprincip med øget kapacitet i Grønland”, Altinget, 12. februar 2021, https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/militaeranalytiker-danmark-gaar-til-kanten-af-lavspaendingsprincip-med-oprustning-i-groenland
- Pressemødet mellem Kofod og Blinken, 17. maj 2021, https://www.altinget.dk/artikel/live-kofod-og-usas-udenrigsminister-antony-blinken-moeder-pressen


DHO tilrettelagt materiale:
Larsen, Kasper m.fl.: "Basal Videnskabsteori", Gyldendal (2018). s. 9-15, 33-34, 63-79.

I planlægningen af det samlede forløb skal der bl.a. være opmærksomhed på nedenstående elementer. Hvilke punkter indgår i forløbet (under punkt 4 og 5 må I meget gerne uddybe, hvordan det er bearbejdet til inspiration til kollegaer)?
Lad de punkter stå, som indgår i forløbet.

2. Anvendelse af forskellige faglige metoder i danskfaget og historiefaget
3. Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser med særlig fokus på forskellen mellem videnskab og ikke-videnskab, samt hvornår en konklusion er videnskabelig
4. Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
6. Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hekseprocesserne

Hekseprocesserne
Forløbet undersøgte hekseprocesserne i Danmark og Europa, herunder den teologisk-teoretiske legitimering og de mere praktiske, verdensnære forklaringer, samt forskellige typer processer og udvalgte hekseprocesser. Endelig undersøgte vi også afslutningen på processerne og brug/misbrug af historien.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor begyndte hekseprocesserne?
- Hvordan har historien om hekse betydning for os i dag?
- I hvilken grad var den juridiske proces moderne?
- Hvilket verdenssyn var en nødvendighed for processerne som de foregik?

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Heksenes historie: af John Andersen, Torben Andersen, Thomas Wad. Stavnsager 1987. 9-14, 17-21, 30-31, 34, 74-78
Vredens tid: Kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmark: af Johnny Thiedecke. Pantheon, 2000. 31, 70-72, 78-79, 90-94, 100-101, 102-104, 109-113, 116-119, 141-143, 148, 149-150
Morten Nøhr Mortensen: ”Tanja beskyldt for at spise børn.” BT.dk. 30. januar 2004.
Magi og Hekseri: Fra den romerske oldtid til og med middelalderen: af Allan A. Lund. Gyldendal, 2010. 158-161, 177-179, 184-186
Heksejagt: af Louise Nyholm Kallestrup. Aarhus Universitetsforlag, 2020. 45-49, 64-68, 82-84
Heksenes by: Ribes hekseforfølgelser 1572-1652. Taarnborg, 2011. 67-72, 74-80
Fra heksejagt til heksekult 1484-1984. Gustav Henningsen, 1984. 100-102, 104-109, 110-112, 113
Heksenes forsvarere: en historisk reportage: af Jan Guillou, 2004. 289-298.
Podcast: ”Trolddom i dagligdagen”. Trolddom. Sydvestjyske Museer.
Billeder:
- Kalkmaleri fra Marie Magdalene Kirke
- Hans Baldung Grien, stående heks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust og nazisternes menneskeforsøg

Holocaust og nazisternes menneskeforsøg

Flerfagligt forløb med Biotek under overskriften "Folkemord og Genetik"
Undervist af Freja Holm.

Forløbet handler om selve Holocaust med fokus på årsager til folkedrabet, teorierne og selve folkedrabet. Derudover omhandler det også placering af skyld, kollektiv erindring og tilgivelse, samt Holocaustbenægtelse.

Faglige mål 6
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Genocide Watch hjemmeside
Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda. Frydenlund 2023. 15-18.

Fra folkemord.dk af DIIS – ”Dansk institut for internationale studier”
- ”Hvordan opstår folkedrab? Tre teoretiske bud” af Anne Währens: https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (anvendt 12/3 2020).
- ”Jødiske ghettoer” (uddrag), https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/joediske-ghettoer .
- ”Koncentrationslejrene (kz-lejrene)” (uddrag), https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/koncentrationslejrene-kz-lejrene
- ”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen (anvendt 13/8 2020).
- ”Holocaust-benægtelsens grundelementer” https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer (anvendt 13/8 2020).
- ”Tysklands erindring af Holocaust” https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust (anvendt 13/8 2020).
- ”De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz Rudolf Höss”: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-de-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-af-kommandanten-i-auschwitz-rudolf-hoss
- ”Nazistiske menneskeforsøg – oversigt”: https://folkedrab.dk/artikler/nazistiske-menneskeforsoeg-oversigt
- ”Døden i det kolde vand – hypotermiforsøg i Dachau”: https://folkedrab.dk/artikler/doeden-i-det-kolde-vand-hypotermi-forsoeg-i-dachau
- ”Lægevidenskabens lektie”: https://folkedrab.dk/artikler/laegevidenskabens-lektie.
- ””Racens forbedring” i Auschwitz-Birkenau” https://folkedrab.dk/temaer/nazistiske-menneskeforsoeg/racens-forbedring-auschwitz-birkenau (tilgået 24.10.24)

Kildesamlingen ”Ansvar / skyld” fra holocaust-uddannelse.dk: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#162 (anvendt 18/5 2020).

Lehmann, Tyge: Nürnbergprocessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18.maj 2020 fra http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Krigsret/N%C3%BCrnbergprocessen.

Syskind, Casper og Bo Söderberg: Det 20. århundredes verdenshistorie, Systime (1997). 67-70.

Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard (1984) 72-78, 83, 120-126.

Grubb, Ulrik m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3, Gyldendal (2006).107-119, 134.

Film: “The path to Nazi genocide chapter” af United States Holocaust Memorial Museum: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Den kolde krig
Forløbet omhandler den kolde krig med henblik på den bipolare verdensorden og spændingerne mellem de to supermagter, eksemplificeret ved Berlin-spørgsmålet og missilkrisen på Cuba, og med fokus på ideologiernes kamp og murens fald.
Som en del af forløbet var vi i Berlin på studietur, hvor vi blandt andet undersøgte Muren.

Centrale problemstillinger:
- Hvad var årsagerne til den kolde krig?
- Hvor tæt var verden på katastrofe ved Cubakrisen?
- Hvorfor stoppede den kolde krig – hvis den gjorde?
- Hvem ”vandt” den kolde krig?
- Hvilken rolle spillede Berlin?

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Kai Otto v. Barner: Den Kolde Krig. Systime, 2011. 17-23, 33-37, 49-53, 63-71, 77-83, 107-112, 119-127, 137-142, 149-157.
Johan Bender & Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard, 1983. 11-15, 27-31, 32-34, 36-37, 118-119, 38-40

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Flerfagligt: genetik og folkedrab (IKKE HIS-eksam)

Formål:
I forløbet samarbejdet med faget historie.

I bioteknologi A ser vi på hvordan man via moderne viden og nedarvning kan tilbagevise nogle af nazismens påstande om racer, som noget vrøvl, naturvidenskabeligt set.

Materialer:
Bioteknologi
- https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-godt-at-blande-menneske-racer/
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-ser-mennesker-saa-forskellige-ud/
- https://www.sjaeldnesygdomme.dk/gauchers-sygdom/om-gauchers-sygdom

Biologi til tiden, nucleus forlag, figur 156: Tabel over monogene sygdomme.

FORSØG: DNA forsøg i Berlin.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 Den amerikanske revolution

Den amerikanske revolution

Forløbet undersøger den amerikanske revolution og den efterfølgende konsolidering af staten. Vi ser på optakten til og udbruddet af revolutionen, forklaringer på hvorfor den kom, og hvad målet med den egentlig var, samt forløbet af revolutionen og revolutionskrigen. Desuden ser vi på de konflikter, der herskede i USAs første tid, og diskussionerne om forfatningen.
Ydermere så vi på historiebrug og erindringshistorie.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Materiale:
Jeppe Bæk Meier & Rasmus Thestrup Østergaard: USA's tilblivelse. Forlaget Columbus 2020. 50-62, 64-73, 77-78, 84-115
Historisk Metode: "Historisk billedanalyse". https://historiskmetode.weebly.com/historisk-billedanalyse.htm
Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen: Historielærerens øvelsesbog. Forlaget Plenum, 2017. 143, 146.
Lin-Manuel Miranda: Hamilton. Walt Disney Studios, 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Romerriget
Forløbet undersøger Rom og Romerriget, med særligt fokus på hvordan det voksede sig så stort og magtfuldt, og hvorfor det faldt.

Centrale problemstillinger:
- Baggrund for ekspansion og kollaps
- Byen Roms betydning kulturelt og for infrastruktur
- Hvordan var magten sammensat?
- Hvilken betydning havde den romerske familia?
- Hvor vigtig var slaverne for Romerrigets organisering?

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Europas historie i antikken
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget. L&R. 17-21, 39,-43, 57, 75-76, 84-86, 92-93.
Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime. 9-16, 30-35, tekst 8 s. 36-37, 44-49, tekst 15 s. 52-53, 60-68, 70-73, 75-78
Carlsen, Jesper: Romernes Historie. Meloni. 80-81, 84-87
Andersen, Helle Damgaard, et al.: Det Antikke Rom. Gyldendal. 60-69

18 timer
11%

Foruden klasseundervisning arbejdede vi med remediering, arbejdsspørgsmål og diskussionsgrupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sex, Prostitution og Samfund

Prostitution og sex i middelalderen
Forløbet undersøger holdninger til og regler omkring prostitution og sex i middelalderen, samt nogle af de dertilhørende aspekter såsom fødsler og kærlighed. Der perspektiveres desuden til i dag.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan forholdt kirken sig til prostitution og sex i middelalderen?
- Hvordan forholdt almindelige mennesker sig til prostitution og sex i middelalderen?
- Hvorfor blev prostitution tolereret og i mange tilfælde endda organiseret af myndighederne?
- Hvordan er vores forhold til prostitution og sex i dag kontra i middelalderen?

Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Carstensen, Morgens & Jørgen Olsen: Middelalderliv. Gyldendal, 1987. 77-78, 80-82, 85, 87-88, 91, 93.
Janega, Eleanor & Neil Max Emmanuel: The Middle Ages: A Graphic History. Icon Books, 2021. 110-118.
Jensen, Bo: Skøgernes Danmarkshistorie: fra offentligt fruentimmer til sexarbejder. FOXY, 2016. 23-27, 31-38, 49-52.
Johannesen, Kåre: Lyst og lidenskab i middelalderen. Turbine, 2021. 32-36, 65-74, 118-123, 125.
Knudsen, Sanne Stemann & Kim Beck Danielsen: Middelalderen: historie, religion, litteratur og kunst. 69-71.
Lister, Kate: A Curious History of Sex. Unbound, 2020. 127-132.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/sugardating-og-prostitution-floed-sammen-signe-som-15-aarig-solgte-hun-sin-krop
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/udskaeldte-feminister-skriver-ludermanifest
https://ekstrabladet.dk/underholdning/livsstil/dansker-efter-pornoforbud-folk-er-i-panik/8796077?ilc=c
https://www.vive.dk/da/udgivelser/salg-af-sex-i-danmark-2020-16278/
Danmarkshistorien.dk: Fri porno - Frigivelsen af billedpornoen i Danmark i 1969.
Torben Rask: "Uhumske forhold for prostituerede". EkstraBladet, 12. juli 2021.
Lone Hertz: "Lone Hertz fik tre ulovlige aborter: Man skal forstå, hvor ynkeligt kvinder blev behandlet". Sex og Samfund, 1. oktober 2023. https://sexogsamfund.dk/om-os/nyheder/lone-hertz-fik-tre-ulovlige-aborter-man-skal-forstaa-hvor-ynkeligt-kvinder-blev-behandlet
"En hæklenål og et hvidt kors - 50 år med fri abort". Science Museerne. https://www.youtube.com/watch?v=2eRUs2kU-ls
"Explainer: Hvordan kan USA gøre abort ulovligt?" DR.dk. https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvordan-kan-usa-goere-abort-ulovligt_320719

Podcasts:
- Gone Medieval: Fertility & Childbirth: The Great Leveller?
- Gone Medieval: Sex in the Middle Ages.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Paradis på jord: menneskets jagt på at tæmme natur

Paradis på jord: Menneskets jagt på at tæmme naturen

Forløbet ser på, hvordan mennesket gennem århundreder har forsøgt at tæmme og kontrollere naturen, med særligt fokus på den videnskabelige tilgang til det. Vi undersøger tilbage fra middelalderens klosterhaver og forsøg på at genskabe et paradis på jord, og det med tiden forandrende have-ideal som en manifestation af en videnskabelig udvikling og forandret mentalitet. Vi undersøger også de mere politiske og storpolitiske aspekter, navnlig i skovbrug og sammenhængen mellem planter og imperiebygning.

De faglige mål, der særligt er i fokus:
- Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer, og diskutere periodiseringsprincipper
- Indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof i fokus:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra middelalderen til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier
- Globalisering

Forløbet har hovedvægt på perioden 1500-1900.

Materiale:
Bo Fritzbøger: ”Dansk skovlandbrug 1400-1800: en introduktion”, 8-22.
Jonathan Denly: "Tulipmania: A Garden Historian's Perspective". University of Oxford. https://www.history.ox.ac.uk/tulipmania-garden-historians-perspective
Extra History: "The World's First Financial Bubble? - Tulipmania - European History - Part 1 - Extra History". https://www.youtube.com/watch?v=QL5-YbvmYLE
Sven-Erik Sandermann Olsen: "Carl von Linné". Lex.dk. https://lex.dk/Carl_von_Linn%C3%A9
Pernille Leth-Espensen: Plantefeber: Verden i vindueskarmen. Aarhus Universitetsforlag, 2025. 28, 31.
Ole Fournais: "Capability Brown - Manden bag den engelske romantiske landskabshave". Havefolket.com: https://www.havefolket.com/2017/01/capability-brown-manden-bag-den.html
Andrea Wulf: Opfindelsen af naturen: Den eventyrlige beretning om Alexander von Humboldt, videnskabens glemte helt. Gads forlag, 2019. 92-99.
Luke Keogh: "The Wardian Case: How a Simple Box Moved the Plant Kingdom". Harvard: https://arboretum.harvard.edu/arnoldia-stories/the-wardian-case-how-a-simple-box-moved-the-plant-kingdom/
Royal Botanic Gardens Kew: "Adventure and discovery around the world with the plant hunters". https://www.kew.org/read-and-watch/adventure-and-discovery-around-the-world-with-plant-hunters
Royal Botanic Gardens Kew: "Temperate House". https://www.kew.org/kew-gardens/whats-in-the-gardens/temperate-house
Royal Botanic Gardens Kew: "The Wardian Case: Unboxing the history of plant transportation | Dig Deeper Episode 9 | Kew". https://www.youtube.com/watch?v=OtiMpQIASIQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lange linjer: Revision (IKKE EKSAMEN)

Forløbet er et repetitionsforløb, der giver overblik over de lange linjer i historien.
Der er ikke læst nyt materiale.
Indholdsmæssigt har vi tillige fokuseret på periodisering og principperne og udfordringerne ved det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer