Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima: Beslutninger, styring og risici
Titel 2 Social differentiering og kulturelle mønstre
Titel 3 Demokrati, magt og ligestilling
Titel 4 Bæredygtighed, økonomisk styring og udvikling
Titel 5 USA: Valg, politik, demografi og politisk kultur
Titel 6 Medier politisk indflydelse og lobbyisme
Titel 7 SRO-forløb Opioidkrisen i USA
Titel 8 EU ny problemstruktur - ny sikkerhedspolitik?
Titel 9 Danmark til valg - prioriteringer - vælgergrupper
Titel 10 Ulighed
Titel 11 Konflikter i IP -  Ny verdensorden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima: Beslutninger, styring og risici

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Social differentiering og kulturelle mønstre

Formål
Formålet med forløbet er at bruge social differentiering som centralt begreb til at forstå baggrunden for mange af de politiske diskussioner, der finder sted i offentligheden og som føres med udgangspunkt i de politiske grundholdninger liberalisme, socialisme og konservatisme og livsformerne selvstændig, lønarbejder- og karrierelivsform.

Pointen er i den forbindelse, at selv om de danske politiske partier har tre forskellige ideologier som udgangspunkt, så argumenterer de i praksis stort set alle med udgangspunkt i den ideologiske forgrening socialliberalisme og et helt fjerde lighedsideal: chancelighed.

En anden væsentlig pointe er at mange politiske diskussioner, herunder diskussioner om hvordan man skal indrette et skattesystem, er knyttet både til de normer og værdier som man er vokset op med og til det forhold man har til arbejde som voksen. Det giver til sammen nogle kulturelle mønstre som kan gøre det svært for borgere at sætte sig ind i deres medborgeres livssituation, og disse mønstre vil ofte spille en lige så stor rolle for gensidig forståelse som f.eks. sprog gør for forskellige nationaliteter

Indhold
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politiske ideologier og skillelinjer
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Metode
Forløbet er empirisk orienteret, og der sigtes til at eleverne selv formulerer pointer og iattagelser ved at studere data som dels udleveres og som de dels undervises i selv at finde frem til i en database. Centralt i forløbet står begreberne socialklasse med sin inddeling af befolkningen på baggrund af økonomisk og kulturel kapital samt tilknytning til arbejdsmarkedet, social arv der er et udtryk for at børn gennem socialisering internaliserer forældres normer og værdier samt social mobilitet der er et udtryk for hvordan individer bryder med social arv i både positiv og negativ retning ('mønsterbrud').

Materiale
Ud over kernestof og supplerende stof også statistik fra statistikbanken.dk og IT til formidling og bearbejdning og til statistisk analyse

Evaluering
Forløbet evalueres gennem <afleveringsopgaverne 'Social mobilitet og 'Partnervalg' samt prøven 'Mænd og kvinder'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Social mobilitet 06-12-2023
Partnervalg 26-01-2024
Mænd og kvinder 28-01-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati, magt og ligestilling

Formål
Formålet med dette forløb er at etablere en første nuancering af magt- og demokratiopfattelser, herunder at magt både kan udøves direkte og indirekte, at demokrati kan praktiseres på flere måder og at væsentlige domæner i demokratiske samfund, herunder de fleste arbejdspladser, i deres væsen ikke er demokratiske.

Indhold
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶Politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder forholdet mellem stat, region og kommune
Politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Opstilling af operationalisérbare hypoteser

Metode
Forløbet er deduktivt i den forstand at vi går frem efter lærebogen, men induktivt i den forstand at vi bruger historiske og aktuelle politiske diskussioner til at åbne de teoretiske diskussioner. Den centrale model i forløbet er den parlamentariske styringskæde, og vi kommer på den måde omkring rigsretssagen mod Inger Støjberg (2021), Eva Kjer Hansens afgang som fødevareminister (2010), liberal ligestillingspolitik i spændingen mellem chancelighed og formel lighed (2024), CO₂-afgift på landbruget og bornholmsk fiskeri (2024), kvindelig værnepligt (2024), diskussionen om borgerting (2023), gerrymandering i USA (2020) og mandatfordelingen ved parlamentsvalg i UK (2019)

Materiale
Se 'Kernestof' og 'Supplerende stof'

Evaluering
Summativt: Årskarakter
Formativt: Individuel kommentar på prosa knyttet til årskarakter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteseopstilling 22-05-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bæredygtighed, økonomisk styring og udvikling

Formål:
Fokus på grundprincipperne i økonomi og forskellige former for bæredygtighed: Økonomisk, social, politisk og økologisk. Opbygge forståelse for følgende

Hvilke styringsmuligheder har politikerne?

Hvilke muligheder og udfordringer står vi over for i forhold til økonomisk og økologisk bæredygtighed? Forløbet bygger på noget af den erhvervede indsigt i bæredygtighed og forsøger at sætte denne i et økonomisk perspektiv. Endelig trænes statistik og statistiske værktøjer som et arbejdsredskab.

Indhold
Forløbet dækker følgende kernestof:

velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning  heraf
globaliseringens for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning

Udadgående og tværgående undervisningsaktivteter:
Som en del af forløbet har holdet deltaget i klimahandledag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA: Valg, politik, demografi og politisk kultur

Formål

Forløbet skal give indsigt i forskellen mellem politisk kultur og politiske systemer i USA og Europa (særligt Danmark) herunder betydningen af  valgsystemer. Dette kædes sammen med aktuelle sociale og økonomiske problemstillinger i USA med inddragelse af mediernes rolle. Forløbet knytter an til øvrige forløb, hvori der indgår arbejde med medier politisk kultur og politiske systemer og berør betydningen af, at det er valgår i en række europæiske lande og USA. Fokus har dog som titlen angiver været på USA

I forbindelse med ovenstående arbejdes blandt andet med hvilke politiske, økonomiske og befolkningsmæssige udfordringer står Europa og USA overfor.

Fokus på politiske systemer, politisk kultur og medier

Indhold:
Forløbet dækker følgende kernestof:

samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning

Tværgående og udadrettede undervisningsaktiviteter:

Holdet har deltaget i fagligt samarbejde med Biologi, engelsk og historie i forbindelse med studietur til Washington DC. Heri indgik besøg på og deltagelse i undervisningen på en amerikansk High School samt besøg i kongressen og i Rambølls amerikanske hovedkvarter. I denne forbindelse knyttede an til tidligere forløb om økonomi og bæredygtighed.


Evaluering:

Afleveringsopgaver samt løbende opfølgning i undervisningen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier politisk indflydelse og lobbyisme

Formål:

Formålet med forløbet er at arbejde med teoretiske analyseværktøjer i forbindelse med politisk meningsdannelse herunder diskursanalyse samt analysere betydningen af spin, lobbyisme og professionaliseringen af politik med fokus på Danmark. I forløbet har desuden indgået arbejde med regression og statistisk usikkerhed blandt andet i forbindelse med meningsmålinger.


Forløbet dækker følgende kernestof:

Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Tværgående og udadvendte undervisningsaktiviteter:
Holdet har deltaget i fællestimer med Peter Kurrild-Klitgaard og Mads Fuglede om dansk politik og politisk kommunikation. Herudover har problemstillinger fra forløbet indgået i klassens studietur til Washington DC

Evaluering:

Skriftlige arbejder, mundtlige øvelser med feedback samt årsprøve og årsprøvekarakter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SRO-forløb Opioidkrisen i USA

Formål:

Forløbet har trænet eleverne i at arbejde med fremmedsproget materiale og statistik i en tværfaglig sammenhæng samt at finde og formidle fagligt stof og relevant materiale. Endelig har eleverne arbejdet med analyse af sammenhængen mellem misbrug og sociale  og økonomiske forhold samt forebyggelse og behandling i forskellige samfundstyper og forskellige ideologier og politiske kulturers syn på dette.


Forløbet dækker følgende kernestof:

-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.



Faglige mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere

Evaluering: Feedback og foreward på synopsis og summativ i form af karakter til mundtlig årsprøve
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU ny problemstruktur - ny sikkerhedspolitik?

Formål:

Formålet med forløbet har primært været at skabe en forståelse for Danmarks integration i EU samt betydningen af i forhold til dansk politik og beslutningsprocesser samt i mindre grad EUs rolle i verden.

Forløbet dækker følgende kernestof:


aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode

Klassen har som en del af undervisningsforløbet arbejdet innovativt og induktivt i forbindelse med projekt om EUs energipolitik.  

Udadgående og tværgående undervisningsaktiviteter
Her har holdet sammen med andre klasser deltaget i en konkurrence faciliteret af Europabevægelsen om at udvikle en ny energipolitik til EU. Dette både som workshops i samarbejde med Europabevægelsen, projektarbejde og deltagelse i selve konkurrencen.

Evaluering:

Skriftlige opgaver, Miniprojekt om EU, tilbagemelding fra dommerpanel i forbindelse med deltagelse i EU-konkurrence. Hertil løbende tilbagemelding i timerne og standpunktskarakter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark til valg - prioriteringer - vælgergrupper

Formål
Formålet med dette forløb er at skabe en forståelse for kommunalvalg og folketingsvalg som et del i en beslutnings proces og som en model for demokratisk deltagelse. Hertil er der fokus på politiske partier og vælgergruppers rolle i det politiske system samt deres prioriteringers betydning for valgets temaer samt valgets udfald. I denne forbindelse arbejdes der med forskellen på kommunalpolitisk og landspolitisk dagsorden.

Indhold
Forløbet dækker følgende kernestof

politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder det politiske system i Danmark
Opstilling af operationalisérbare hypoteser

Metode
Forløbet er induktivt i den forstand at vi bruger meningsmålinger og aktuelle politiske diskussioner samt eksempler på partinedsmeltning til at opstille hypoteser om parti og vælgeradfærd samt rammesætte de teoretiske diskussioner. De centrale teorier og modeller er: Valgvindsmodellen, Borgmestereffekt, Downs stemmemaximeringsteori, Michiganmodellen og Molins model

Udadvendte og tværgående undervisningsaktiviteter:

Holdet har i forbindelse med kommunal og folketingsvalg deltaget i en fællestime med folketings og kommunalpolitikere ligesom holdet har haft besøg af repræsentanter fra Europabevægelsen. Endelig har holdet afviklet og analyseret resultaterne af et prøvevalg i klassen og med andre klasser.

Evaluering: Løbende feedback, skriftlige afleveringer og standpunktskarakter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ulighed

Formål:

At opnå forståelse for forskellige ulighedsbegreber samt betydningen af ulighed i en politisk, økonomisk og social sammenhæng. Endelig trænes anvendelsen af forskellige arbejdsmetoder og statistikanvendelse.


Indhold
Forløbet dækker følgende kernestof:

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,  
  herunder ligestilling mellem kønnene
- social differentiering
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier

Forløbet træner primært følgende faglige mål:

-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og -bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Tværgående og udadvendte undervisningsaktiviteter:
Holdet har arbejdet med samfundsfaglig regnemaskine samt statistikbanken og Danmarks statistik samt udarbejdet et projekt om ulighed. Endelig har holdet været på studietur til Paris og Bruxelles med Fransk og matematik, hvori har indgået besøg på den danske ambassade i Paris og EU-institutioner

Evaluering
Eleverne har udarbejdet et projekt og formidlet dette til klassen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Konflikter i IP - Ny verdensorden?

Formål

Formålet med forløbet er primært at gøre status på den nuværende situation i international politik og træne eleverne i at anvende og vurdere relevansen af teorier om international politik. Dette særligt i forhold til USAs aktuelle udenrigspolitik herunder forholdet til Iran. Herudover har der også indgået et element af repetition af International politik.

Forløbet dækker primært følgende faglige mål:

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Herudover har der i forbindelse med ovenstående været berørt: Demokrati, menneskerettigheder og forskelle mellem Iran og USA dvs. lande på forskellige udviklingstrin

Metode

Forløbet har primært været deduktivt i den forstand, at der er arbejdet med udgangspunkt i teorier om international politik.

Evaluering:

Skriftlige opgaver, prøve i timen samt træning af synopsis til mundtlig eksamen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer