Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Herlufsholm Skole
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022 re/y (3y re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion
Introduktion til religionsfaget. Vi bruger de første ca 8 moduler på at blive mere fortrolige med religionsterminologien så I får et udgangspunkt for at kunne analysere og fortolke religiøse tekster.
I forhold til stx-bekendtgørelsen, arbejder vi med følgende:
• disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
• redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, axis mundi m.m. (se opsummeringen på lektien til sidste time i dette forløb)
• karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
• fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Vi læser følgende tekster i vores introduktionskompendium - foruden at se nogle videoer om religionsdefinitioner på Religionsportalen (ibog) under systime
* Grundbogen til religion C, Systime 2015
p. 16-17: Hvad er religion?
p. 251-259: Tre religionsfaglige begreber
p. , 262-269 : Grundbegreber
Guldager, Katrine Marie i Information, den 1., 3. ,11. og 17. juli 2002: Fire kosmogoniske myter:
Prinsessens tårer
Jordens balance forstyrres
Underverdenens huler
Verden blev skabt af en krop
Bibelen. Skabelsesberetninger. 1 Mos kap 1,2,3
Engel, Merete. Skabelsen. Haase og Søns Forlag, 2007. Uddrag fra Islamkapitlet om skabelsen (Jorden og Adam)
* Begrebsnøglen til religion. (Lykke-Kjeldsen et al. ) Systime 2016
p. 66-75 (om myte, offer, ritual m.m )
p. 8-9: civilreligion
Supplerende:
Lidt fra Religionsportalen vedrørende religionsdefinitioner
Arbejdsformer:
klasseundervisning, skriftligt arbejde (fx. referater på særligt klassedokument), gruppearbejde omkring tekstanalyser
Omfang:
Cirka 30 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
Kristendommen
Vi dykker ned i kristendommen og undersøger den formative periode, de centrale forestillinger og ritualer - analyserer og fortolker klassiske og repræsentative tekster - og perspektiverer til de andre verdensreligioner. Hvad kendetegner en kristen? Hvornår kan man kalde sig 'kristen'? Hvad samler og skiller i religionen? Kan vi generalisere her på nogen måde?
Mål:
Vi arbejder med og på at
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– formulere sig om religiøse etiske problemstillinger
Materiale:
Ahle, Allan m fl.: Horisont – Grundbog i religion C, Gyldendal (2013), siderne 84-90, 92-93, 94-107 (20 sider)
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen for Religion C, Systime (2019), siderne102-110
+ 246-250: Hvad er religionssociologi - Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse
Nørhøj, Henning. 10 vigtigste ting i den kristne historie fra www.kristendom.dk/undervisning (7 sider)
Mikkelsen, Hanne Guldberg. Da Jesus blev kult, fra ’Kristendom - en undervisningsavis fra Politiken og Gyldendal, 2006 (ca. 2 sider)
Bibelen:
1. Mos 3,1-24
Esajas 53
1Kor 15
Romerbrevet 3,21-31 og 5, 1-21
Lukas 22, 7-30
Mattæus 5, 25 1-48, + kap 28, 16-20
Markus 1, 1-28
(ca. 10 sider)
(NB. Romerbrevet og Saligprisningerne er bl.a. læst i to forskellige versioner - Den autoriserede udgave fra 1992 og 'nudanske' inden fra www.bibelen.dk)
Joof, Hella. Hellas katekismus. Dansk konfirmandcenter (2016) . (ca. 10 sider)
Luther, Martin. Luthers katekismus (i uddrag, til sammenligning med Hellas) (ca. 2 sider)
Den apostolske trosbekendelse (fra FOlkekirken.dk) (1 side)
Præst: Dommedag kan foregå i Helvede eller nede i brugsen.. https://www.kristendom.dk/spoerg-om-troslaere/hvad-sker-der-paa-dommedag (sidst besøgt april 22) ) (ca. 2 sider)
Supplerende:
Diverse sider til orientering på nettet i timerne. De ses nedenfor og under de enkelte moduler. Bl.a. nyere oversættelser af Bibelen, links til kristne organisationer, kirker mm. Eleverne har desuden selv skullet researche op til forskellige øvelser - bl.a. debatten om vielse af homeseksuelle i Folkekirken
Degl’innocenti, Martina et al. Bible stories, Abrams New York, 2009. Siderne 60-61, 324-331, 368,369, 594-595 (i komp.)
Omfang: ca. 75 sider
Arbejdsformer:
klasseundervisning
skriftligt arbejde (referater på fælles klassedokument)
individuelt/par og gruppearbejde omkring tekstanalyser og oplæg
præsentationer af tekstanalyse
Debatforum ifm teksters forskellige syn på samme sag
børneteater ifm Da Jesus blev Kult
evalueringsquiz i grupper m samarbejde, illustrationer/forklaringer og konkurrenceelementer
Andet:
Eleverne var på ekskursion til Vor Frue Domkirke i København som led i et flerfagligt forløb med Oldtidskundskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Islam
Islam
I forløbet her dykker vi ned i ortopraksi og ortodoksi i islam - men vi skelner også mellem den essentialistiske og den social-konstruktivistiske tilgang til religion og undersøger nogle af de mange udtryk islam har haft og har. Kan vi overhovedet generalisere når det kommer til religion? Er islam som sådant kvindeundertrykkende? Er islam som sådant voldelig? Vi bruger særligt Jan Hjärpes model til at analysere de mangfoldige religiøse udtryk.
Mål: Vi arbejder med og på at
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for væsentlige sider af islam (herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser)
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi - inden for islam
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– formulere sig om religiøse etiske problemstillinger
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale og kernestof.
Albinus, Natasha m fl. : Religioner lever, Lindhardt og Ringhof (2017), siderne 105-123
Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen for Religion C, Systime (2019), siderne, 123-133, 135-147
Ahle, Allan m fl.: Horisont – Grundbog i religion C, Gyldendal (2013), siderne 181-193
Herunder - "Koranen" i uddrag. (Enkelte vers fra Sura 2, 3, 4, 5, 9, 17, 20, 26, 37, 41, 45, 62, 69, 75, 96)
Forman, Jens. Islam og muslimerne. Systime 2011. Oversigtsark i hand out om 'Mekka' og 'Medina'muslimerne (p. 18, 28, 71)
Undersøgelsen: Danskerne tror integrationen går værre end i virkeligheden : https://videnscenterforintegration.dk/index.php/2021/10/28/danskerne-tror-integrationen-gar-vaerre-end-i-virkeligheden/
Thorsen, Andreas. Integrationen har slået fejl. Men den yderste venstrefløj er for stolt til at indrømme det, siger SF’s ordfører (https://www.zetland.dk/historie/soNV115P-m8DPYg4a-73f46)
Supplerende stof:
* Diverse links som ses nedenfor - herunder bl.a. Reza Aslan om Islam og generalisering, diverse links og statistikker om kvinder i islam, forskellige hadith mm.
Andet.
Eleverne var på ekskursion til Dansk Islamisk Center på Frederiksberg
Normalsider: ca. 65
Arbejdsformer:
klasseundervisning
skriftligt arbejde - bl.a. referater på skift
individuel/par- og gruppearbejde ifm tekstanalyse, tidslinjer mm.
evalueringsquiz i grupper m samarbejde, illustrationer/forklaringer og konkurrenceelementer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Flerfagligt forløb ved ekskursion
I det flerfaglige forløb i forbindelse med en ekskursion til København indgår fagene religion og oldtidskundskab. Formålet med forløbet er at give eleverne kendskab til konkrete steder og monumenter i henholdsvis religion og oldtidskundskab. Ekskursionens fokus på Thorvaldsen er fællesnævneren i det flerfaglige forløb.
Religion: Faglige mål:
I forlængelse af besøg på Thorvaldsens museum, studerende klassen Thorvaldsens apostle, Kristusfigur og døbefont i Vor Frue Kirke. Hvilke myter (og dogmer mm) lod Thorvaldsen sig inspirere af ? Hvordan kommer det til udtryk? Faglige mål er bl.a. at kunne redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative og historiske - samt forskellige dimensioner (mytisk, dogmatisk, materiel)
Oldtidskundskab: Faglige mål: Se under Søjle 3: Kunst - skulpturens udvikling, og under Projekt - myter.
Religion: Materiale:
Vi læste supplerende materiale på Vor Frue Kirkes hjemmeside, Kilde: https://www.domkirken.dk/om-kirken/bertel-thorvaldsen
Oldtidskundskab: Materiale: Se under Søjle 3: Kunst - skulpturens udvikling, og under Projekt - myter. Eleverne har i oldtidskundskab også lavet en skriftlig opgave.
I forløbet er der bl.a. indgået:
- Anvendelse af forskellige faglige metoder
- Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser
- Skriftlig og mundtlig formidling, herunder dialog om resultatet af arbejdet
- Sætte sig ind i nye faglige områder samt selv at udvælge og strukturere relevant materiale (skal indgå i det frie 3.g forløb)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme
Buddhisme
Attachment is the root of suffering. Og livet er lidelse. Vi dykker ned i den buddhistiske religion og verdensforståelse. Hvad er særligt ved buddhismen? Hvordan kan vi perspektivere til de andre verdensreligioner vi har arbejdet med?
Mål: Vi arbejder med og på at
- – disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for grundlæggende sider ved buddhismen (dens formative, historiske og nutidige skikkelser, dogmatik, etik m.m )
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi - inden for buddhismen
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– formulere sig om religiøse etiske problemstillinger
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Materiale og kernestof.
Andreasen, Esben. Buddhismen – introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder. Gyldendal 2013. Siderne 10-18,114-119,122,107-108
Nielsen, Anders. Buddhisme. Introduktion og tekster. Systime 2015. Siderne 45-47,62-63,67-76, 131-138
Grundbogen til Religion C, Systime 2019, siderne 193-195 (religiøs praksis)
Ahle, Allan m fl.: Horisont – Grundbog i religion C, Gyldendal (2013), siderne 277-279
Desuden forskellige sider fra bl.a. www.religion.dk og https://denstoredanske.lex.dk/buddhisme
Skov Hansen, Mette. Den fredelige buddhist er en karikatur (artikel). Kristeligt Dagblad, 26. november 2016
Supplerende:
Video'er og links. Bl.a. interview med Christian Stadil på Religionsportalen om at være buddhist; klip fra Friends og diskussion om 'unselfish deeds?', meditationsøvelse mm,
Dokumentar inde fra MitCfu om Lakha Lama 2860 Søborg (1-3 afsnit)
Omfang: ca. 50 sider
Arbejdsformer:
klasseundervisning og dialog
individuel/par- og gruppearbejde
præsentationer af projekt om 'Samsara' og fortolkningen af livshjulet i dag
tekstpræsentationer på klassen
evalueringsquiz i grupper med forklaringer, illustrationer, konkurrence mm.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Religionskritik
Vi arbejder med sekularisering, religionskritik og religiøs satire.
Hvad er religion - jf. tidligere arbejde med religionsdefinitionen i introduktionsforløbet. Hvordan fylder religion i det senmoderne Dk? Sekularisering eller afsekularisering? Naturvidenskab eller Gud? Enten/eller eller - både/og?
Hvad siger religionskritikken og hvordan kommer den til syne i religioøs satire?
Vi undersøger nyere religioner som FSM-kirken og arbejder innovativt med selv at udtænke potentielle religioner.
I dette forløb satser vi på særligt at opfylde følgende kriterier fra bekendtgørelsen, nemlig at I skal kunne:
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
Samt selvfølgelig – og som altid – at I skal kunne
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Vi stifter i forløbet bekendtskab med klassisk ateistisk religionskritik (Nietzsche og Sartre) + nyateistisk religionskritik (( Lone Frank)) + studerer fortolkninger af /bud på hvordan religion og religiøsitet også kan forstås/forklares/reduceres/bruges. Forløbet afsluttes med fokus på religiøs satire som et medium der formidler ’problemstillinger vedrørende forholdet ml religion og moderne samfund i en global kontekst’. Vi møder desuden spagettimonsteret og overvejer hvorvidt 'Church of the flying Spagettimonster' er en religion eller ? Kan vi selv danne en religion ? (# innovation)
Materiale og kernestof
Religion og etik efter ’Guds død’
- Kilde: Poulsen, Allan: Religion og kultur – en grundbog. Systime, Gylling 2009.
- Siderne: 235-240, + 242-244, + 250-252
Nogle hovedtræk i religionskritikkens historie
Kilde: http://religion.systime.dk/index.php?id=609
Friedrich Nietzsche: Gud er død
- Kilde: Sinding Jensen, Jeppe: Det er religion – en historisk mosaik. Gads Forlag, København 1994
- Siderne 60-63, 66-67
Sartre (lille afsnit)
- Kilde: Religion – en grundbog i livsanskuelser. Gyldendal 1985/2003.
- Side 380
Tekster:
Herremoral og slavemoral – af Friedrich Nietzsche (1886)
- Kilde: Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion. Gyldendal, 1992/2006, Copenhagen
- Side 295
Den enkeltes absolutte ansvar – af Jean-Paul Sartre (1943)
- Kilde: Mennesket og magterne – en tekstsamling til religion. Gyldendal, 1992/2006, Copenhagen
- Side 296-297
To typer ateisme
- Kilde: Christiansen, Lars & Sandbeck, Lars: Gudløse hjerner. Et opgør med de nye ateister. Informations forlag, ’debat’. 2009
- Siderne 82-85
Den femte revolution, af Lone Frank.
- Kilde: Enger, Dorthe. Religionskritik. Systime 2014.
- Siderne 108-110
Sådan skal satire forstås
- Kilde = Ebdrup, Nielsen. www.videnskab.dk, 15. april 2011
Supplerende:
Diverse links og satiretegninger, som ses nedenfor
Eleverne udformerede deres egne religioner med fokus på bl.a. de mytiske, etiske og dogmatiske dimensioner
Omfang . ca. 30
Arbejdsformer:
klasseundervisning og dialog
individuel/par- og gruppearbejde
debatforum og diskussion
gruppearbejde omkring nye religioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/111/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67415751108",
"T": "/lectio/111/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67415751108",
"H": "/lectio/111/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67415751108"
}