Holdet 3v ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2023 ol/v (3v ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Søjle 1 & 2: Intro. og Drama - tragedie og komedie
Titel 2 Projekt: Mytefremlæggelser
Titel 3 Søjle 3: Epos: Heltens rejse - og det derhjemme
Titel 4 Søjle 4: Kunst
Titel 5 Søjle 5: Politik & filosofi
Titel 6 Søjle 6: Kærlighed på latin
Titel 7 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Søjle 1 & 2: Intro. og Drama - tragedie og komedie

Baggrund:

- Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, “Paideia: Grundbog til oldtidskundskab”, Systime 2013, s. 101-121.

Kernestof:

- Sofokles, ”Ødipus”, oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag, 2017.

- Aristofanes, ”Lysistrate eller Kvindernes oprør”, oversat af Otto Foss og Erik H. Madsen, Hans Reitzels forlag, 1969, uddrag, vers 476-530.

Supplerende stof:

- Plautus, ”Den storpralende soldat”, kort uddrag af britisk TV-udgave.

-  Ludvig Holberg, ”Jacob von Thyboe”, i ”Komedier” ved Jørgen Stegelmann, Sesam, 2000, s. 245, Scene 9 og begyndelsen af Scene 10.

- Sigmund Freud, ”Ødipuskomplekset”, uddrag af ”Die Traumdeutung”. Tekst 44 i Johnny Thiedecke, ”Skæbne, synd og straf i antikken og eftertiden”, Pantheon, 2008, s. 73-74.

- ”Antigone”, teaterforestilling af Teater2Tusind, 31/10-2025, på Herlufsholm.

Ca. 110 sider.

Efter en introduktion til faget, til myter og til antikkens historie i meget grove træk, arbejdede vi med det antikke, primært græske, drama, og især Sofokles’ tragedie ”Ødipus”. ”Ødipus” er læst som antikt drama, litterært og tematisk, ikke som historisk kilde. Dernæst er læst uddrag af komedier, Aristofanes’ ”Lysistrate” og, ganske kort, Plautus’ ”Den storpralende soldat”. Tragedien blev perspektivet med et lille uddrag fra Sigmund Freud om "Ødipuskomplekset", dernæst et lille uddrag af Holbergs ”Jacob von Thyboe”, og endelig en dramatisering af Antigone-myten af Teater2Tusind.


Faglige mål
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Projekt: Mytefremlæggelser

Hele året har klassens elever på skift fremlagt græske og romerske myter – med antikke og efterantikke illustrationer.

Fra læreplanen:
Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver eller innovative løsningsforslag og fremlægger dem i mundtlig eller skriftlig form.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Søjle 3: Epos: Heltens rejse - og det derhjemme

Baggrund:

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, “Paideia: Grundbog til
oldtidskundskab”, Systime 2013, s. 7-30.

Kernestof:

Homer, ”Odysseen”, oversat af Otto Steen Due, Gyldendal, 2003:
        1. sang, vers 1-166, vers 365-444
Hele 9. sang,
23. sang, vers 1-246

Supplerende stof:

Klip fra filmen “The Odyssey” (1997) af Andrei Konchalovsky.

”Ithaka” (1911) af Konstantinos P. Kavafis, uddrag på dansk af Henrik Nordbrandt, (”Opbrud og ankomster”, 1974) og hele digtet på engelsk, oversat af Edmund Keeley/ Phillip Sherrard.

Ca. 40 sider.

I forløbet har vi arbejdet med epos-genren, form og indhold, og med den homeriske helt, konkret Odysseus og hans rejse. Begreber som arete, xenia og do ut des blev taget op.

Faglige mål
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Søjle 4: Kunst

Baggrund:

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, “Paideia: Grundbog til oldtidskundskab”, Systime, 2013:
Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid, s. 45-53
Tidlig klassisk tid, s. 93-100
Højklassisk tid, s. 129-136
Senklassisk tid, s. 171-176
Hellenistisk tid, s. 201-206
Romersk tid, s. 247-254

Kernestof: Gennemgang af følgende skulpturer:

Kleobis og Biton
Peplos-koren
Kritios-drengen
Lapithkvinde kæmper mod kentaur (Zeus-templet, Olympia)
Karyatide
Doryforos (Spydbæreren)
Hermes med Dionysos-barnet
Afrodite fra Knidos
Laokoon-gruppen
Portrætbuste af romersk mand (Met. Mus., NY)
Augustus fra Prima Porta

Supplerende stof:

Giorgione, ”Sovende Venus”
Bernini, ”Pluto og Proserpina”
Thorvaldsen, ”Venus med æblet”
Ekskursion til Glyptoteket og Thorvaldsens Museum.


Vi har arbejdet med den antikke skulpturs udvikling fra den arkaiske og frem til den romerske periode. I perspektivering så vi især set på renæssancen, barokken og nyklassicisme. I forløbet indgik en ekskursion til Glyptoteket og Thorvaldsens Museum.

Der eksamineres i ukendte skulpturer.



Faglige mål
̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Søjle 5: Politik & filosofi

Baggrund:
• Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, “Paideia: Grundbog til oldtidskundskab”, Systime 2013, s. 76-77 og s. 129-131, s. 137-166.
• Mogens Herman Hansen, ”Athens demokrati, historie og praksis”, Den store danske Encyklopædi, 2016, let redigeret.
• ”Demokrati”, s. 22-28, Tønnes Bekker-Nielsen, ”Grækenlands historie: fra bronzealderen til Romerriget”, Meloni, 2019.
• Introduktion til ”Sokrates’ forsvarstale”, i Jørgen Mejer, Chr. Gorm Tortzen, ”Kend dig selv: Et Platon-udvalg”, Gyldendal, 2011, s. 207-210.

Kernestof:
• Thukydid, ”Perikles’ gravtale”, oversat af Mogens Hermann Hansen, Oldportalen,
Gyldendal.
• Platon, ”Sokrates’ forsvarstale”, i Jørgen Mejer, Chr. Gorm Tortzen, ”Kend dig selv: Et Platon-udvalg”, Gyldendal, 2011, s. 211-237.
• Platon, ”Hulebilledet”, fra 6. bog i ”Staten”, i Jørgen Mejer, Chr. Gorm Tortzen, ”Kend dig selv”, s. 163-170.
• Seneca, Brev til Lucilius, nr. 107, oversat af Gertz. Oldportalen.

Supplerende stof:
• ’Den gamle oligarch’, ca. 420 f. kr.,”Meninger om demokratiet efter Perikles”, ”Det athenske demokrati”, red. Aksel Damsgaard-Madsen, ”Gjellerups verdenshistorie”, Gjellerup, 1979, s. 127-129.
• Polybios, ”Statsforfatningernes kredsløb”, oversat af A. Kragerup, ”Græske historikere”, Ashehoug, 1977.
• Søren Kierkegaard, uddrag fra ”Philosophiske smuler”, fra Capitel 1, ”Tanke-projekt”, s. 1-2.
• Uddrag fra ”Sandheden om Athens demokrati ”1 og 2, dokumentar, BBC, 2004.



I denne søjle har vi læst om og arbejder med det antikke græske demokrati: hvordan det fungerede i praksis og hvordan Perikles (Thukydid) fremstiller det i gravtalen. Derpå har vi arbejdet med græsk filosofi, naturfilosofferne, sofisterne og først og fremmest Sokrates. Vi har i den forbindelse læst Platons ”Sokrates’ forsvarstale” og ”Hulebilledet” og set på Sokrates’ metode, på Platons dualistiske verdensbillede, og på begreber som elenkos, episteme, doxa og aporia. Vi sluttede af med at læse lidt romersk stoicisme og perspektivering.




Ca. 90 sider


Faglige mål
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Søjle 6: Kærlighed på latin

Baggrund:

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, “Paideia: Grundbog til oldtidskundskab”, Systime 2013, s. 31-37.

Ovid, "Forvandlinger”, oversat af Otto Steen Due, Centrum, 1989:
Tredje sang, vers 355-501 (Ekko og Narcissus).

Kernestof:

Catul, oversat af Axel Juel:
Digt 5 (”Lad os leve, min Lesbia”)
Digt 85 (”Dybt jeg hader og elsker”

Vergil, ”Æneiden”, oversat af Otto Steen Due, Centrum, 1996:
1. sang , vers 1-11
4. sang, v. 259-456, v. 570-680

Supplerende stof:

Klip fra operaen “Dido and Aeneas” (1688) af Henry Purcell.

Eksempler på Narcissus i efterantik kunst, bl.a. Caravaggio, Waterhouse og Salvador Dali.

I denne rent romerske søjle har fokus været på kærlighedsdigte, Catul og først og fremmest 4. sang i Vergils ”Æneiden”. Udover kærlighed er også indgået overvejelser om Augustus’ magtovertagelse og ”Æneiden” som nationalepos. Ovids Echo og Narcissus er læst som et tematisk supplement, kærlighed og selvkærlighed.

Ca. 25 sider

Faglige mål
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
̶ væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
̶ antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Eleverne må ikke benytte noget internetbaseret materiale/program under forberedelsen.

De må benytte alle tilgængelige hjælpemidler og noter på papir, og egne dokumenter.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer