|
Titel
3
|
Shakespeare
I dette forløb introduceres eleverne til udvalgte dele af tre forskellige af Shakespeares stykker samt Sonnet 18. Igennem en dybdegående analyse trænes eleverne i at forstå Shakespeares karakterer, deres motivationer, hvordan de både reflekteres intertekstuelt samt hvad Shakespeare har forsøgt at afbillede i samtiden.
Forløbet har ligeledes til hensigt at indføre eleverne i den sociale og samfundsmæssige kontekst, der har motiveret Shakespeare til at skrive stykkerne, hvorfor der inddrages historisk relevante betragtninger. Forløbet introduceres derfor med William Sterns Davis' værk om den elizabetanske tidsperiode og det engelske samfund på Shakespeares tid.
Overordnet set har fokus ligget på at gøre Shakespeare "levende" og relaterbar i kontekster som eleverne kender til, hvorfor karakterstudier af Shylock overfor Portia og Macbeth overfor Lady Macbeth spiller hovedrollen i forløbet. Sidstnævnte især for at inddrage de refleksioner vi ser omkring moral og etik, køn og kønsroller fra Shakespeares side.
Forløbet afrundes med en videoaflevering af en højtlæsning af Hamlets soliloquy "To be, or not to be", som først kontekstualiseres og analyseres gennem et læreroplæg.
Materiale:
- Life in Elizabethan Days (Davis)
- Sonnet 18 (Shall I compare thee)
- Macbeth, 1.3 + 1.5 + 1.7 + 3.3 + 4.1
- Merchant of Venice, 3.1 + 4.1
- Hamlet, 3.1
I alle forløb anvender vi Minlæring/Engram til studie af basal og central grammatik - verber, substantiver, adjektiver, osv.
Faglige mål (fra bekendtgørelsen):
1. Sprogfærdighed
- forstå mundtlige engelske tekster og samtaler af en vis længde om almene og faglige emner
- udtrykke sig sammenhængende og forholdsvis flydende, herunder formulere egne synspunkter, i præsentation, samtale og diskussion på engelsk om almene og faglige emner med en relativ høj grad af grammatisk korrekthed
- læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner
2. Sprog, tekst og kultur
- analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
- perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
- analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold
- anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
3. Kernestof
- det engelske sprogs grammatik, ortografi og tegnsætning
- udtale, ordforråd og idiomer
- principper for tekstopbygning
- kommunikationsstrategier, standardsprog og variation
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag
- væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
- historiske og aktuelle forhold i andre engelsksprogede regioner.
|