|
Titel
2
|
Kommunikationsdesign - TRYKSAG - i grupper
Forløb 1 - august-oktober: Kommunikationsdesign
Bog: Design og arkitektur, grundbog til C-niveau af Jesper Bek, 2021, Praxis.
Kernestof/Læsning i grundbogen:
1.Om Kommunikationsdesign s. 10-27, herunder AIDA og Laswells modeller (s. 11)
Plus relevante sider i de andre kapitler:
2.Designparametre s. 71-80
3.Design- og arkitekturhistorie s. 81-132
4.Design i praksis s. 133-144
5.Designanalyse s. 145-168
Andet kernestof:
https://1000logos.net/ (analyse af udvalgte logoer)
Minervamodellen
Andre tekster:
"Plakater råber", temaartikel fra: https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
Øvelser og Projekter: Kommunikationsdesign. Arbejde i grupper.
Brug af "designkrusedullen" og "designprocessen" s. 135 i bogen.
Lærerpowerpoint: Recognizing the need is the primary condition for design (Charles Eames)
Videoer:
-Om Ittens farvelære på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=AahW5HsAafQ
-Om "Papyrus", SNL, på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=jVhlJNJopOQ&t=8s
-En kort introduktion til typografiens historie, History of Typography by Domestica på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=Oo5LCXPkkhc
-Typography by LearnFree på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=sByzHoiYFX0
KOMMUNIKATIONSDESIGN:
Forud for dette første egentlige forløb går et kort introforløb, hvor eleverne er blevet introduceret til designfagets genstandsfelter og designprocessen. Desuden har eleverne lavet tegne- og skitseøvelser, herunder tegning som kommunikation, da skitsering er et vigtigt redskab i designprocessen, og der er desuden blevet talt om vigtigheden af dokumentation af designprocessen og portfolier.
I de efterfølgende timer er der fokus på en definition af, hvad kommunikation og kommunikationsdesign er, og på kommunikationssituationen, herunder ”støjen” og modtager/målgruppe.
Desuden ser vi på baggrunden for godt kommunikationsdesign og eleverne analyserer forskellige logoer.
Det er her vigtigt, at eleverne har et vist kendskab til farver og komposition, og bliver bevidste om den centrale rolle, som processen og det iterative har i faget. De introduceres derfor til designprocessen, i dette forløb ”designkrusedullen”.
Virksomhedsbesøg:
I forbindelse med forløbet har holdet besøgt og fået en rundvisning i den grafiske virksomhed Sangill A/S i Holme-Olstrup, hvor eleverne havde mulighed for at høre om og se både den grafiske proces og selve produktionen af tryksager.
Designbriefet ses nedenfor.
Eleverne arbejder i ”frivillige” grupper.
Forløbet afsluttes med at grupperne præsenterer processen og deres folder.
Alle faglige mål og kernestof er som udgangspunkt i spil her.
BRIEF:
PROJEKT ”Tryksag”
Der findes mange tryksager på Herlufsholm, men ikke én om fugleskydningsdagen.
Der er derfor nu opstået et behov for en sådan tryksag med information om fugleskydningen, og det er jeres opgave at designe den!
I skal arbejde sammen i grupper á max. 3 elever. Hver gruppe laver sin egen tryksag.
1.Krav til produktet:
Form:
”Tryksag” er et overbegreb. I skal selv vælge, hvilken type tryksag I vil lave.
Tryksagen skal bestå af minimum 2 sider. Formatet er i øvrigt op til jer.
MEN:
Der skal være en håndtegnet/-skrevet forside, som skal indeholde både tekst og illustration.
Ud over den håndlavede forside skal der skal være en eller flere sider med tekst, som skal være skrevet/lavet på computer - og ikke AI-genereret (!) - med brug af passende skrifttyper og layout. NB: At have styr på processen er vigtigere end den tekniske udførelse af tryksagen!
Der skal indgå mindst et billede (foto, tegning, grafik) ud over den på forsiden.
Logo:
Der skal desuden indgå et logo for fugleskydningsdagen, som I skal designe. Find inspiration i 1000logos.com. Logoet kan f.eks. indgå på forsiden eller bagsiden af tryksagen.
Indhold/funktion:
Tryksagen skal indeholde information om fugleskydningen, som Jakob Hartmann har sendt ud pr. mail (program, beskrivelse og skydeplan – ligger under Dokumenter i Lectio). I må også gerne bruge informationer fra Herlufsholms hjemmeside og facebookside. I bestemmer selv, hvilke informationer I vil inddrage, men husk, at indholdet afhænger af jeres målgruppe!
Målgruppe/kommunikation:
I må selv vælge, hvem tryksagen skal henvende sig til, dvs. hvem der er jeres målgruppe/ modtagere. Skal tryksagen ”kommunikere” til elever, forældre, besøgende ved et åbent-hus-arrangement, eller andre?
Præsentation:
Processen og det endelige produkt præsenteres af den samlede gruppe.
HUSK DET ER PROCESSEN, DER ER VIGTIGST – SE PUNKT 2 NEDENFOR.
2.Krav til processen:
1. I skal bruge procesmodellen ”Designprocessen” s. 135 i bogen.
2. Følg punkterne! Start med jeres hovedgreb. Husk at være ”iterative”!
3. Alle dele af designprocessen gemmes som dokumentation og inddrages i den endelige præsentation!
4. I jeres proces skal der være:
a) indledende ideudveksling/brainstorming
b) research, herunder analyse af tryksager på Herlufsholm og evt. andre tryksager
c) skitser af detaljer og helheder samt notater om til- og fravalg
d) overvejelser om tryksagens type og format
e) overvejelser om komposition, skrifttyper og illustrationer, herunder farver
f) reflekteret valg af målgruppe samt en brugerundersøgelse, fx et interview
g) overvejelser om, hvordan den valgte type tryksag kan sættes op og hvordan den ville kunne trykkes/printes ”ude i virkeligheden”? Inddrag her besøget hos Sangill.
h) Hvor i processen var I ”iterative”?
5. Til sidst printes og klargøres en model af tryksagen, så den kan vises i forbindelse med en præsentation af proces og produkt.
6. Til allersidst inden præsentationen skrives og afleveres en ”rapport” over processen. Det er derfor en god idé at gøre notater undervejs!
NB: Husk at dele alt med gruppen i fysisk og/eller digital portfolio.
God fornøjelse!
Vh Hanne
|