Holdet 1a bk (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Herlufsholm Skole
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e)
Hold 2025 bk/a (1a bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skulptur - rumlige konstruktioner
Titel 2 Parafraser / transformationer / abstraktioner
Titel 3 Arkitektur
Titel 4 Personligt projekt DRØMME

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skulptur - rumlige konstruktioner

Klassisk skulptur - nedslag i græsk skulptur / renæssance / barok / nyklassicisme (Powerpoint forelæsning)

Figurativ/nonfigurativ skulptur

BILLEDKUNST. Metode - Tema - Kronologi - sider:

75-77 skulpturanalyse
77-79 analyseeksemplet "Moder" af Louise Bourgeois
98-100  græsk skulptur
147-155 skulptur i pop art, postmodernisme og samtidskunst
168-169 farven i skulpturen
175-183 mennesket i skulpturen
187 -194 det postmoderne

Tema: Mennesket (fulgt op af hjemmelavede powerpoints)

Eriksen, Strøm og Oxvig: Grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum
Hjemmelavet PowerPoint med tilhørende kompendium

Det klassiske i kunsten, s. 71 -82. Genbrugsklassicisme, Bjørn Nørgaards Venus-parafraser.

Collage: Skab et modværk til et klassisk forbillede

Analyse af udvalgte skulpturer - individuelt og i grupper.

Værksted: Modellering i ler/voks/silk clay/trådskulptur/gips: Fremstil et menneskeligt træk / enten som fysisk del eller som tanke, begreb.

Fremstil en figurativ + nonfigurativ skulptur.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Parafraser / transformationer / abstraktioner

Vi arbejder med parafraser, både to- og tredimensionelle.
Bjørn Nørgaards Venus-parafraser - selvproduceret powerpoint
Peter Rye Vadmand: Billedkommunikation. Parafraser, Kahrius 214. Side 20-23, 49-58
Forløb med fokus på Christos Kaparalos´ skulpturelle parafraser af kendte, klassiske skulpturer. Inspireret af rejse til Kreta og udstilling på Archaeological Museum of Chania.
I dette forløb indgår en ekskursion til Glyptoteket og SMK, hvor eleverne skal udvælge sig en klassisk skulptur og lave en parafrase i enten ler, gips eller voks.

Værksted:
En collage, hvor en græsk helt eller heltinde klippes ud og gives nyt liv, nye omgivelser, nye livsvilkår.

Skulpturel parafrase af en klassisk skulptur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Arkitektur

Klassisk arkitektur - græsk og romersk. Moderne arkitektur - se nedenfor.

Materiale: Selvproducerede powerpoints samt materiale fra  https://dac.dk/magazine/antikken
https://dac.dk/magazine/historicisme
https://dac.dk/magazine/nutidens-arkitektur
https://dac.dk/magazine/modernisme

Søjler - selvproduceret powerpoint

Til dette forløb knytter sig også besøget på Glyptoteket og SMK, hvor vi ser på de klassiske bygninger samt muséernes tilbygninger (se nedenfor)

Moderne arkitektur
Introduktion med selvproduceret powerpoint.
Eleverne har i grupper arbejdet med følgende arkitektoniske "ismer" og har ved hjælp af powerpoint holdt oplæg for hinanden.

1) Funktionalisme
2) Postmodernisme
3) Strukturalisme
4) Dekonstruktivisme
5) Fænomenologi
6) Nymodernisme

http://www.arksiteplus.dk/wm142051

Jan Gympel: Arkitekturens historie (brugt som opslagsbog)
Eleverne har fået følgende søgeord/stikord:
• Funktionalisme. Stikord: Bauhaus, ”less is more”, Le Corbusier, Arne Jacobsen, Mies van der Rohe
• Postmodernisme. Stikord: Gammelt men nyt, citater, Tschumi, ”formen følger fantasien”
• Strukturalisme. Stikord: Aldo van Eyck, Candilis-Josic-Wood, boliglandskab
• Dekonstruktivisme. Stikord: Daniel Liebeskind, Zaha Hadid
• Fænomenologi. Stikord: Stedets ånd, Jørn Utzon, Alvar Aalto
• Nymodernisme. Stikord: Videreførelse af modernismens formsprog, ny pragmatisme, Schmidt, Hammer og Lassen, Rem Kohlhaas, BIG

Vi har i dette arkitekturforløb også set på tilbygninger/sambygninger og vurderet vellykketheden af disse.

Værksted:
Lav din egen søjleorden (tegning)
Et klassisk facadeskema (tegning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Personligt projekt DRØMME

Holdet har valgt fællesemnet DRØMME.

Opgaveformulering:

Emne: Drømme

Opbygning af portfolio til dit personlige projekt (Alle de nedenfor nævnte trin fastholdes skriftligt og lægges i din portfolio).

1. Lav en mindmap/brainstorming over emnet “Drømme” / ”Det ydre og det indre”, hvor du skriver de associationskæder ned, der dukker frem.
2. Udarbejd din projektbeskrivelse: Hvad vil du undersøge inden for emnet, hvorfor er det interessant, og hvordan vil du undersøge det visuelt (materialer, teknikker, form, indhold)?
3. Formuler en klar problemstilling, som dit projekt skal undersøge.
4. Overvej materialer og teknikker, og begrund kort, hvorfor netop disse er velegnede til at undersøge din problemstilling.
5. Vedlæg inspirationsmateriale (både det, der er brugbart, og det, der viser sig ikke at kunne bruges), og skriv kort, hvad du har lært af det. Hvis der er brugt anden teori end det, vi har gennemgået i undervisningen, noteres dette også ned. (Eksempelvis for emnet ”Drømme”, hvis man har læst om romantisme / surrealisme. Dette kunne faktisk også være interessant for det andet emne ”Det ydre og det indre”).
6. Vedlæg skitser (både anvendelige og forkastede) og noter kort, hvilke valg og fravalg du har truffet undervejs.
7. Skriv en kort præsentation og vurdering af dit projekt, hvor du redegør for idé, proces og resultat, og reflekterer over, i hvor høj grad du fik undersøgt din problemstilling og kom i mål med dit projekt.

Forslag til læsning
Romantisme:
https://dansksiderne.dk/index.php?id=5111
https://indidansk.dk/romantisme/
https://faktalink.dk/emner/romantikken
Surrealisme:
https://indidansk.dk/surrealisme/
https://lex.dk/surrealisme
https://faktalink.dk/emner/surrealismen#introduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer