Holdet 2n ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jeppe Jepsen, Jeppe Just, Niels Just Rasmussen, Siri Rosenkrantz Bliesmann
Hold 2025 ks-n (1n ks, 1n ksh, 1n ksr, 1n kss, 2n ks, 2n ksh, 2n ksr, 2n kss)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Historiebrug- og fremstilling: besættelsen
Titel 3 Forløb 1 Ksr: Kristendom
Titel 4 De fire industrielle revolutioner
Titel 5 Forløb 2 Ksr: Kulturmøder (Flerfagligt)
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Hinduisme
Titel 8 Det onde samfund
Titel 9 KSS3 - Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 10 Kristendom (Det gode samfund)
Titel 11 KSS4: Det Gode Samfund
Titel 12 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

Vi lærer centrale begreber indenfor kriminalitet, ret og lov, samtidigt med at vi får færdigheder til at placere begreberne på historiske perioder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitet og middelalder 03-09-2025
Ny opgave 30-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Historiebrug- og fremstilling: besættelsen

Vi har i dette forløb arbejdet med hvordan historien bruges. Vi har gennemgået hvordan historien kan bruges både politisk, kommercielt og kulturelt og identitetsskabende. Særligt sidstnævnte har været fokuspunkt.

I den forbindelse har vi arbejdet med, hvordan fremstillingen af besættelsen 1940-45 er blevet fremstillet.

Vi er blevet introduceret for de 3 bølger, som fremstillingen af besættelsen gennemgår; konsensusmyten, konflikthistorien og pluralisme/nuancer.

Vi har set korte klip fra De Røde Enge, Matador og Under Sandet. Dertil har vi set filmen Hvidstengruppen.

Gennem forløbet har vi også beskæftiget os med Jødeaktionen i 1943, og hvordan den er blevet skildret. Her har vi også beskæftiget os med begreberne tendens og kontekst.

Læsebyrde:

https://www.berlingske.dk/litteratur/joedernes-flugt-i-1943-er-stadig-vort-moralske-omdrejningspunkt--men-det-er-ikke-hele-historien

https://joediskinfo.dk/vidensbank/80-aaret-oktober-1943

https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/artikler-om-oktober-43/mindet-om-oktober-1943-naar-myten-skygger-virkeligheden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 1 Ksr: Kristendom

Forløb 1 – Kristendom (Enkelt fagligt)
Omfang: 9

Fokus:
I dette forløb har vi arbejdet med grundlæggende viden om kristendommen med udgangspunkt i centrale grundmyter som bl.a. verdens skabelse, syndefaldet, åbenbaringen på Sinaj og Jesu genopstandelse. For at få en bedre forståelse for disse myters sammenhæng har vi brugt betegnelserne oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten.
Vi har fokuseret på Biblen som den hellige tekst i kristendommen og dens opdeling i Det gamle testamente som den gamle aftale med Gud og det nye testamente som den nye aftale med Gud.
Efterfølgende har vi kort haft fokus på, hvordan danskernes forhold til kristendommen er i en senmoderne og genfortryllet virkelighed. Her har vi også kigget på, hvordan Biblen tolkes forskelligt af forskellige præster og forskellige fløje i den danske folkekirke.

Centrale begreber:
- Indefra- og udefra-perspektiv.
- Monoteisme
- Myte og grundlæggende mytetræk.
- Biblen: Det gamle testamente (den gamle aftale med Gud) og Det nye testamente (den nye aftale med Gud).
- Oprindelsesmyten: Skabelsesberetningen.
- Problemmyten: Syndefaldet og arvesynden.
- Løsningsmyten: Jesus som Kristus/Messias  Syndernes forlades, evigt liv og dommedag.
- Kulturkristendom og kristendom i Danmark i dag.
- Teorien om den genfortryllede verden.
- Fundamentalistisk og symbolsk bibelfortolkning.
- Folkekirkens forskellige retninger: Grundtvigianere og Indre Missionske.
- Centrale ritualer: Dåb og nadver.
- Den historiske og den mytiske Jesus.


Videoklip/dokumentar:
- Afsnit 3 af So fucking special i USA (2013) fra DR1 (set på CFU).

- ”5 skarpe om de kristne skrifter” fra DR Undervisning. (Uddrag om Biblen og GT). Link: https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen

- "Indefra med Anders Agger: Indre Missions Ungdom" fra DR TV, 2018. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-indre-missions-ungdom_228590

- Signe Molde på udebane sæson 2 episode 5: ”Kommer homoseksuelle i helvede?” (2022) fra DR. Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/signe-molde-paa-udebane_220756


Religiøse grundtekster:
- GT - Første Mosebog Kapitel 1 - Verdens skabelse (oprindelsesmyten).
- GT - Første Mosebog Kapitel 2 - Adam og Eva.
- GT - Første Mosebog Kapitel 3 - Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have (problemmyten).
- GT - Anden Mosebog Kapitel 19 - Åbenbaringen på Sinaj.
- GT - Anden Mosebog Kapitel 20 - De ti bud (Moseloven).
- NT - Matthæusevangeliet kapitel 27 vers 45-66 + kapitel 28 vers 1-20 - ”Jesu død og genopstandelse” og ”Missionsbefalingen” (løsningsmyten).
- Paulus første brev til Korinterne Kapitel 15, vers 21-25 og vers 52 - De dødes opstandelse.
- Matthæusevangeliet Kapitel 24, vers 3-14 og 23-31- De sidste tiders tegn og Jesu genkoms.t
- Matthæusevangeliet Kapitel 25, vers 31- 46 - Verdensdommen.


Statistik:
- Statistik over ”Kirkelige handlinger” i 2023 fra Danmarks Statistik. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/kirkelige-handlinger

- Statistik over ”Medlemmer af folkekirken i 2023 fra Danmarks Statistik. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/medlemmer-af-folkekirken


Baggrundslitteratur og andet:
- "Hvad tror de kristne på?" af Marie-Louise Ebert Lauritsen og Mikkel Pedersen s. 196-202 og 210-214 i KS-bogen, Columbus.

- "Den fortryllede, den affortryllede og den genfortryllede verden" af Hanne Friis Johnsen s. 59-61 i KS-bogen, Columbus.

- ”Myte” s. 142-143 fra Klar til KS af Søren Kauffeldt m.fl., Columbus (udleveret i kopiform).

- ”Ritual” fra Grundbogen til Religion C s. 253-254, Systime.

- ”Overgangsritual” Fra Grundbogen til Religion C s. 255-256, Systime.

- ”Dåb i kirken” uddrag fra Den danske alter- og ritualbog (1992).

- Præstens ord og Indstiftelsesordene til nadveren fra Den danske alter- og ritualbog (1992).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De fire industrielle revolutioner

Formålet med forløbet var at lægge ekstra vægt på kernestoffet "forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne" og udbygge elevernes karrierekompetencer, herunder med korte fokuspunkter på børnearbejde, køn og arbejdsmarkedet, fagforeninger mv. Med udgangspunkt i aktuelle bekymringer om AI og den fjerde industrielle revolution var det centrale spørgsmål: Hvad kan fortiden lære os om, hvad der sker, når samfundet forandres radikalt, og jobs forsvinder?

Ca. 50 sider.

Faglige mål
Indhold
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 2 Ksr: Kulturmøder (Flerfagligt)

Forløb 2 – Kulturmøder (Flerfagligt).
Omfang: 10 moduler + 1 modul til KS dag + 2 moduler til årsprøve vejledning

Fokus:
I dette forløb har der været fokus på grundlæggende viden om islam bl.a. de 6 trosartikler, de 5 søjler, profeten Muhammed og sharia. Herefter har forløbet fokuseret på, hvordan islam fortolkes forskelligt fra muslim til muslim. Jan Hjärpes model har haft en central plads i at belyse de forskellige positioner.  Vi har dykke ned i forskellige danske positioner som bl.a. Aminah Tønnsen, Hizb ut-Tahrir og Islamisk stat.


Centrale begreber:
- Kulturmuslimer.
- Haram/halal.
- Helligt og profant.
- Dogme og kanon.
- De 6 trosartikler: Gud, Profeterne, Bøgerne, Englene, Dommedag (genopstandelsen) og Forudbestemmelsen.
- Koranen – Guds åbenbaring.
- Profeten Muhammed - profeternes segl.
- Mekka og Medina.
- Profetens Sunna og hadith.
- Sharia = Vejen til Gud.
- De 5 søjler: Trosbekendelse, Bøn, Faste, Almisse og Pilgrimsrejse til Mekka.
- Jan Hjärpes model:
   o Modernist eller traditionalist.
   o Sekularist eller teokrat.
   o Engagement.
- Jihad: Den lille, den store, sværdets, ordets og hjertets.
- Kalifat og kalif (en islamisk stat).
- Sunni- og shiamuslimer.


Videoklip/dokumentar:
- Perkerdansk (2015) afsnit 7 om ”nye danskere” med muslimsk baggrund (lånt på CFU).

- ”Islamisk stat indefra” (2014) DR2 (set på CFU).

- ”Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen brænder koranen og synger sammen, mens Hitzb ut-Tahrir beder fredagsbøn og andre demonstrere” Facebook video af Pressefotos.Dk. 22 marts 2019. Link: https://www.facebook.com/watch/?v=1050537225140295

- ” Den kvindelige danske Imam - ildsjælen der ville reformere islam” (2019) DR2 (set på CFU).


Religiøse grundtekster:
- Sura 24 vers 31 og sura 33 vers 59 om kvinders påklædning.
- Sura 1, Sura 2 vers 255, Sura 6 vers 100-101 og Sura 4 vers 171 om Gud.
- Sura 2 vers 172-173, Sura 5 vers 90-91 om spiseregler og alkohol mm.


Baggrundslitteratur og andet:
- ”Islam” fra s. 126-143 i KS-bogen, Columbus 2020.

- Om jihad fra Grundbogen til Religion C s. 117, Systime.

- ” Ritualtyper ”Fra begrebsnøglen til religion af Lykke-kjeldsen, Pedersen, Rask, Roost og Wagner. Systime, 2016. S. 108  

- ”Alle religioner har helligdomme” fra Kristeligt Dagblad d. 20. august 2023 af Birthe Pedersen.

- ”En rettroende reformator” interview med Aminah Tønnsen bragt i Kristeligt Dagblad d. 11. juni 2003 af Morten Rasmussen.

- Uddrag fra ”Hizb -ut-Tahrir Definitionen” fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside. Skrevet i 1953.

- ”Politiske reaktioner på Hizb ut Tahrirs islamiske standpunkt stadfæster demokratiets fallit” pressemeddelelse fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside skrevet af Elias Lamrabet, Medierepræsentant for Hizb ut Tahrir – Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøder

Første flerfaglige forløb. Historie bød på et dobbelt fokus: Et overordnet om mødet mellem Vesten og (Mellem)Østen fra Antikken til i dag og et mere specifikt om indvandringen til Danmark efter 1945 for at spille sammen med det fællesfaglige fokus på islam, integration og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Helt særfagligt arbejdede historie desuden med fjendebilleder og onlineekstremisme.
Forløbet indeholdt desuden en temadag med projektarbejde om forskellige minoriteter og arbejdsmarkedet. I denne forbindelse fik hele årgangen besøg af oplægsholdere udefra og udarbejdede løsningsforslag på aktuelle udfordringer.
Forløbet afsluttedes med en flerfaglig prøveeksamen med synopsisskrivning.

Omfang: Ca. 85 sider.


Faglige mål
Indhold
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og

Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hinduisme

Grundbog: Christensen,V. & Fogde,H. & Jensen,K.: HINDUISME I FORTID OG NUTID side 12-13, 18-25, 27-29, 38-43, 50-55, 57-67, 109-115, 124-131.

Emner:
Arier, dravider, stammefolk.
Ariernes kultur. Positiv livsindstilling.
Veda'erne. Rigveda. Vedisk religion (2000-600 f. kr).
Hymner til vediske guder: Agni, Purusha, Soma.
Upanishade-tiden (fra 600 f. kr til 300 f. kr). Negativ livsindstilling.
Samsara (cycklus af evige genfødsler - reinkarnation).
Karma (handlinger).
Atman (individuelle upersonlige sjæl).
Brahman (upersonlig verdenssjæl).
Hinduismen.
Brahma, Vishnu, Shiva. [= Trimurti] - Skaber, Opretholder, Ødelægger.
Frelse kan opnåes gennem 3 metoder. [Frigørelse fra Samsara = Moksha/Nirvana].
a) Jnana marga/yoga
b) Bhakti marga/yoga
c) Karma marga/yoga
Bhagavad Gita: Samtale mellem helten Arjuna og hans vognstyrer (og gud) Krishna - om Karma Yoga.
Gandhis liv og religiøse holdninger.
Religionskonflikter i det moderne Indien [Hinduer, muslimer, kristne].
Hindunationalisme.
.

Kilder:
Indoeuropeans: https://www.sps186.org/downloads/basic/727208/ch3_1.pdf
Bhagavad Gita filmatiseret med engelske undertekster: fra ca. 5.30 til 11.10 min: https://www.youtube.com/watch?v=dyt2FkRN2TY
7.5 Hindunationalismens rødder: https://radikaliseringogterrorisme.systime.dk/index.php?id=215
Videnskabelige teorier om religion (Smart & Lincoln): https://religionb.systime.dk/?id=127
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det onde samfund

Formålet med forløbet er, at eleverne får indblik i Holocaust og andre folkedrab. Der har således været fokus på centrale udviklingslinjer i Europas historie med udgangspunkt i totalitære ideologier, fjendebilleder (bl.a. karikaturtegninger) og menneskerettigheder. Eleverne har arbejdet med forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og med historiebrug (90 ns)

Kilder:
Adolf Eichmann overværer gasning af jøder i Chelmno:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-adolf-eichmann-overvaerer-gasning-joeder-chelmno
Arbejdskonflikter i Tyskland 1931-33, i: Peter Frederiksen: Livet i Det tredje Rige, i: Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2004, s. 56
Arbejdsløsheden i Tyskland, England og USA 1934-38, i: Peter Frederiksen: Livet i Det tredje Rige, i: Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2004, s. 55
De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-kommandanten-auschwitz-rudolf-hoss
Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannseekonferencen:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-generalguvernoer-hans-franks-forventninger-til-wannseekonferencen
Lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjerne:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-joeders-pligt-til-baere-armbaand-med-davidsstjerne
Nürnberg-lovene:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene
Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-overlevendes-beretning-fra-udryddelseslejren-treblinka
Udvalgte partiers valgresultat ved rigsdagsvalget 5. marts 1933, i: Peter Frederiksen: Nazisterne tager magten, 1933-34, i: Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2004, s. 47
Artikel om Stalin i Information den 5. marts 2003:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-artikel-om-stalin-information-5-marts-2003
Brev fra deporteret kulak:
https://folkedrab.dk/kilder/gulag-kilde-brev-fra-deporteret-kulak-begyndelsen-1930erne
Om industriledernes opgaver:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-uddrag-om-industriledernes-opgaver-tale-paa-socialistiske-industris-funktionaerers
Uddrag af en landsbylærers dagbog:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-uddrag-landsbylaerers-dagbog-1930
Udkast til forordning af Kommunistpartiets Politbureau om likvidering af kulakkerne som klasse:
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-udkast-til-forordning-kommunistpartiets-politbureau-om-likvidering-kulakkerne-klasse

Tekster:
Peter Frederiksen: Livet i Det tredje Rige, i: Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2004, s. 55-63
Peter Frederiksen: Nazisterne tager magten, 1933-34, i: Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2004, s. 45-54
Maria Madsen mfl.: KS-bogen. Forlaget Columbus 2018, s. 102 (Fjendebilleder)
Maria Madsen mfl.: KS-bogen. Forlaget Columbus 2018, s. 239-242 (Menneskerettigheder)
Steen Ramsgaard: Jugoslavien - et etnisk kludetæppe:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/jugoslavien-etnisk-kludetaeppe
Steen Ramsgaard: Nationale spændinger:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/nationale-spaendinger
Steen Ramsgaard: Sammenbrud og krig: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/sammenbrud-krig
Steen Ramsgaard: Tito-tiden:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/bosnien-fra-etnisk-kludetaeppe-til-etnisk-konflikt/tito-tiden
Stanton: Folkedrab som stadier:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Fjendebilleder:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion
Hvad er antisemitisme?:
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme
Propaganda:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder
Tidslinje for Holocaust:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/tidslinje-holocaust
Wannsee-konferencen:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
Begik Stalin folkedrab?
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/fokusartikler-om-stalinismens-forbrydelser/begik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 KSS3 - Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

- Udviklingen fra det traditionelle samfund over det moderne samfund til det senmoderne samfund.
- Mennesketyper (myre, snegl, kamæleon, blæksprutte)

Identitet og socialisering
- Normer, værdier, social kontrol
- Socialisering (primær, sekundær, tertiær, dobbeltsocialisering og sommerfuglemodellen)
- Identiteter (jeg-, personlig, social og kollektiv identitet)
- Arv og miljø

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
- Anthony Giddens (Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tab af traditioner og øget reflektsivitet, øget polarisering)
- Øget mistrivsel blandt unge
- Thomas Ziehe  (kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering, potensering)
- Identitetsdannelse på nettet
- Goffmann (backstage, frontstage)


Køn
- Kønsidentitet
- Kønskultur
- "Den rigtige mand"
- Ligestilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kristendom (Det gode samfund)

Grundbog: Ks-bogen 2. udgave side 196-233.

Emner:
Jesus liv. [1. eller 2. håndskilder].
Betydning af "Kristus".
Trosbekendelsen.
Treenigheden.
Frelse i Kristendommen.
Universel religion kontra etnisk religion.
Forskellige grupper af kristne kirker.
Biblen: Gammelt og Ny Testamente.
Betydning af "testamente" og "evangelium".
Læsning fundamentalistisk, symbolsk, allegorisk eller historisk-kritisk.

Kristendommens mytisk grundlag:
Kosmologi.
Antropogonisk myte -  Problemmyten med Adam, Eva og slangen.
Løsningsmyten - Jesus.

Den Historiske Jesus.
Hvad forkyndte Jesus.
Være et Godt Menneske.
De kristne samfund efter Jesus død.
Hvem afgør hvem som er kristne?
Skismer. Katolikker og Protestanter.
Luthers reformation.
Luthers slagord, gerningsretfærdighed, almindeligt præstedømme og 2-regimente lære.
Reformationen i Danmark.
Grundloven 1849.
Folkekirkens fløje - Indre Mission, Grundtviganisme, Tidehverv.
Etik og moral.
religiøs og verdslig etik.
Næstekærlighed.
Lykkeetik/Nytteetik/Konsekvensetik. [Jeremy Bentham]
Pligtetik [Immanuel Kant]
Situationsetik. [Knud Ejler Løgstrup].
Kristne og "det gode samfund".
Bjergprædiken.
Karl Marx religionskritik.
Et samfund (det danske) uden Gud?
Etik i det senmoderne samfund.
Aftraditionalisering.

Kilder:
1. Mosebog. kapitel 1-3. Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1 & https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2 & https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/3

Johannes evangeliet kap 1 (vers 1-18). Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/1
Søren Krarup: Samvittigheden udgør ikke en højere lov. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/samvittigheden-udgr-ikke-en-hjere-lov
Bibelselskabet: Bjergprædiken på nudansk: https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-oversaettelser-den-nye-aftale-smagsproever/bjergpraedikenen-paa-nudansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer