Holdet 2o ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bettina Hestbek, Siri Rosenkrantz Bliesmann, Tobias Østergaard Bang
Hold 2025 ks-o (1o ks, 1o ksh, 1o ksr, 1o kss, 2o ks, 2o ksh, 2o ksr, 2o kss)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 KSH: Forbrydelse og straf
Titel 2 Forløb 2 KSH: Historiebrug
Titel 3 KSS1 - Enkeltfagligt: Politik og ideologier
Titel 4 KSR 1: Kristendom (EF).
Titel 5 Forløb 3 KSH: Industrialisering
Titel 6 Forløb 4 KSH: Kulturmøder
Titel 7 KSR 2: Kulturmøder (FF).
Titel 8 KSS2 - Flerfagligt: Kulturmøder og kultursammenstø
Titel 9 Det onde samfund
Titel 10 KSR 3: Jødedom
Titel 11 KSS 1- Enkeltfaglig: Identitet i det senmoderne
Titel 12 KSS 4 – Flerfaglig: Det gode samfund
Titel 13 Det gode samfund
Titel 14 KSR 4: Det gode samfund
Titel 15 Kulturmøder - øst og vest fra antikken til i dag
Titel 16 Det onde samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 KSH: Forbrydelse og straf

Omfang: 22 moduler

Fokus:
Dette forløb har fungeret som en intro til historiefaget og des metode. Gennem temaet forbrydelse og straf, har det desuden søgt at give eleverne et overfladisk overblik over middelalderen, renæssancen og oplysningstiden. Forløbet er afsluttet med et besøg i retten i Nykøbing F. Nedenstående har særligt vægtet i forløbet:  
- Begreber: Korporlig straf, økonomisk straf og frihedsberøvelse
- Middelaldersamfundets syn på mennesket, forbrydelse og straf.
- Renæssancens syn på mennesket, forbrydelse og straf.
- Oplysningstidens syn på mennesket, forbrydelse og straf.
- Menneskerettigheder
- Fængsler i datid og nutid


Videomateriale:
- Liv i renæssancen, afsnit 4: Maren Spliid. Link: https://www.youtube.com/watch?v=EmzqCsFnVS4

- Afsnit 1 af Dr serien Huset ”Velkommen ven!” fra 2021. (Set på CFU)

- YouTube video ” Hvad er menneskerettigheder?” Oplagt af Institut for Menneskerettigheder d. 5. februar 2016. Link: https://www.youtube.com/watch?v=XrSBW6p3Bmw

- Afsnit 7 af DR- serien Historien om Danmark ” Enevælde og oplysningstid”.

- ”De sidste offentlige henrettelser - nye genstande udstillet på Politimuseet” Facebook video oplagt af politimuseet d. 13. juli 2021. Link: https://www.facebook.com/watch/?v=353454259572107

- Dokumentar: Danske mord: ”Bødlen der huggede forkert”, DR, 2008


Bagrundlitteratur og andet:
- Thiedecke, Johnny (1996) Er vi alle forbrydere?, Pantheon, s. 7-11, 13, 27, 65

- Vogt, Helle. ”Jyske lov 1241” Lex – Danmarkshistorien. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyske_Lov_1241

- Grubb, Helles og Tomsen (2005) OVERBLIK – verdenshistorie i korte træk. 1 udgave, 2. oplæg, Gyldendal, S. 45, 56 - 57, 59 – 60, 68, 73, 76-78, 102, 110,111, 122, 144. (Udleveret i printet kompendie)

- ”Tendens” Fra Klar til KS. Kauffeldt, Nielsen og Poulsen. Columbus, 2023

- Udvalgte dele af kriminalforsorgens hjemmeside
o Hverdag i fængslet. Link: https://xn--danmarksfngsler-5lb.dk/straf/faengsel/afsoning-af-faengselsdom/hverdag-i-faengslet/
o Disciplinærstraf. Link: https://xn--danmarksfngsler-5lb.dk/straf/faengsel/afsoning-af-faengselsdom/disciplinaerstraf/
o Arbejde. Link: https://xn--danmarksfngsler-5lb.dk/straf/faengsel/afsoning-af-faengselsdom/beskaeftigelse/
o Indsattes rettigheder. Link: https://xn--danmarksfngsler-5lb.dk/straf/faengsel/afsoning-af-faengselsdom/indsattes-rettigheder/
o Afsoning af fængselsdom. Link: https://xn--danmarksfngsler-5lb.dk/straf/faengsel/afsoning-af-faengselsdom/

- Thisgaard, Nuh & Albrectsen ”Kom helt ind i Danmarks nyeste fængsel med 300 kameraer, sportshal og legeplads” Tv2 artikel fra d. 24. marts 2019. Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-24-kom-helt-ind-i-danmarks-nyeste-faengsel-med-300-kameraer-sportshal-og-legeplads

- ”Rettigheder – det sekulære samfunds religion?” fra KS-Bogen, 2. udgave, Columbus 2018, s. 132-134.


Kilder:
- Uddrag af Francisco de Mirandas rejsedagbog 1787-1788, i: Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere?, Pantheon 1996, s. 32-36.

- Forskellige retsscenarier

- Kildesamling om Henrettelsen af Anders Sjællænder fra "Er vi alle forbrydere"

- Mortensen, Matias. “Fængselsbetjent ærgrer sig over ny DR-serie: - Sådan snakker vi da ikke til dem” Avisendanmark d. 6. sep. 2023. Link: https://avisendanmark.dk/kultur/det-er-som-at-se-mit-job-paa-steroider

- Espersen og Nørgaard. “»Du betyder ikke noget for andre, og andre betyder ikke noget for dig” Interview med indsat bragt i Berlinske d. 24. juni 2018. (Udleveret i kopi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 KSH: Historiebrug

Omfang: 19 moduler inklusiv 3 moduler til vejledning i historieopgaven
Fokus:
Dette forløb har ledt frem til historieopgaven og har overordnet haft fokus på historiebrug og den danske besættelse. Da forløbet har ledt op til historieopgaven, er der arbejdet med opgavetekniske færdigheder, som fx at lave en indholdsfortegnelse, at tælle en normalside samt fodnoter og henvisninger.
Vi er starte med en meget kort intro til anden verdenskrig i et breder perspektiv herunder den nazistiske raceideologi, den ariske race og forskellige definitioner af en jøde, men ellers har fokus været på Danmark.
Forløbet har berørt augustoprøret, modstandsbevægelsen, samarbejdspolitikken, konsensusmyten og de danske jøders flugt til Sverige. For at konkretisere historiebrug, er der arbejdet med følgende opdeling: Politisk, kommercielt, skræmmeeksempel, forbillede og underholdning.
Forskelle i fremstillingen og erindringen af modstandsbevægelsen og redningen af de danske jøder, er bl.a. belyst ved at arbejde med 3 fremstillingsbølger og se filmklip fra de forskellige perioder.    


Videomateriale:
- Hvidsten Gruppen (2012) Instruktion: Anne-Grethe Bjarup Riis. Set på CFU.

- Uddrag af film om modstandsbevægelsen
o Matador (1978-1982)
S.1,E. 21. Fra 15:32-20:02. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/matador_-vi-vil-fred-her-til-lands_540746
S. 1, E. 22. Fra 20:23-21:10. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-det-gaar-jo-godt_540751
o De Røde Enge (1945)
Heroisk flugt. Link: https://www.youtube.com/watch?v=5m49F5n8OkE
Reaktion. Link: https://www.youtube.com/watch?v=BCC_4ojKujs
o Flammen og Citronen (2008). Link: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2744563200/flammen-citronen
Min: 37:00 - 42:00
Min: 47:20 - 55:00

- Stemmer i stilheden - Kortfilm om Holocaust (2022). Produceret af Humanity in action. Set på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=RzGOL0tmhxc&t=667s


Bagrundlitteratur og andet:
- Indledningen af Samson, Jesper. ”2. Verdenskrig” (2020). Faktalink.dk. Link:  https://faktalink.dk/emner/2-verdenskrig

- Niels Wium Olsen ”Augustoprøret 29. august 1943” fra Lex – Danmarkshistorien. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Augustopr%C3%B8ret_29._august_1943

- ”Samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-45” Danmarkshistorien.dk Sidst redigeret 29. august 2012. (Udleveret i print)

- Iversen og Pedersen (2020). Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel. Forlaget Columbus S. 105-107.


Kilder:
- “Jeg vil gerne vise jer, hvordan en jøde ser ud”- Jacob Wiener (1917-2011). Lokaliseret i Vejen til folkedrab, S. Berlau og S. Thuge, 2023.

- “Jødelov fulgte efter jødelov” Anne Frank i »Anne Franks dagbog«, den 20. juni 1942. Lokaliseret i Vejen til folkedrab, S. Berlau og S. Thuge, 2023.

- Kirchhoff, Hans. ”Fogh dæmoniserer historien” Information 16. oktober 2003. (Uddrag)

- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, d. 29. august 2003.

- Billeder
o Flugten over sundet. Foto: Mogens Margolinsky / Nationalmuseet
o Tyskerpige får håret barberet af. Lokaliseret i DR artikel, Link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/historiker-tusindvis-af-piger-blev-stemplet-som-tyskertoeser-efter-krigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 KSS1 - Enkeltfagligt: Politik og ideologier

Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i, hvordan ideologier og politiske partier har udviklet sig i Danmark, og hvordan politiske beslutninger bliver til. Eleverne skal forstå sammenhængen mellem ideologi, værdipolitik og samfundsudvikling, og de skal kunne analysere partiers politiske strategier og positioner i et demokratisk system.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• redegøre for grundlæggende politiske ideologier og deres betydning for dansk politik
• forklare partiernes udvikling fra klassepartier til catch-all partier
• analysere konkrete politiske beslutningsprocesser i Danmark
• anvende Molins model og den parlamentariske styringskæde til at forstå politiske dynamikker
• reflektere over magtforhold mellem politikere, interesseorganisationer og erhvervsliv

Fagligt indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i politiske ideologier og deres rolle i moderne dansk politik. Eleverne arbejder tematisk med eksempler på politiske beslutninger og interessemodsætninger i Danmark.
Der arbejdes med:
• Ideologiernes historiske fremkomst og klassekampens betydning (via udsnit af Historien om Danmark)
• Partiernes ideologiske rødder og udviklingen fra klassepartier til catch-all partier
• Fremkomsten af værdipolitik og partiernes placering på den fordelings- og værdipolitiske akse
• Analyse af aktuelle politiske temaer, fx skat, arveafgift og indvandringspolitik
• Anvendelse af Molins model til at forklare partiernes adfærd og politiske prioriteringer
• Den parlamentariske styringskæde og magtforhold i beslutningsprocessen
• Undersøgelse af et konkret lovforslag, herunder betydningen af høringssvar fra organisationer og interessegrupper

Centrale begreber, teorier og modeller:
• Ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
• Klassepartier og catch-all partier
• Værdipolitik og fordelingspolitik
• Molins model
• Den parlamentariske styringskæde
• Magt og interesseorganisationer
• Demokrati og politisk deltagelse
• Globalisering og national beslutningsmagt

Arbejdsformer:
Forløbet kombinerer klasseundervisning, gruppearbejde og casebaseret læring. Eleverne arbejder både med historiske og aktuelle kilder, herunder film, partiprogrammer, nyhedsartikler og lovforslag.
Der anvendes:
• filmklip (Historien om Danmark) som historisk ramme
• analyser af partiers politiske kommunikation
• gruppearbejde om konkrete lovforslag og høringssvar
• elevdiskussioner og refleksion over magt og demokrati i praksis

Materialer:
• Luk samfundet op! (4. udgave), s. 100–151
• Historien om Danmark (DR, afsnit om industrialisering og klassekamp)
• Aktuelle partiprogrammer og artikler fra fx DR, Altinget, Politiken, Folketingets hjemmeside

Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet styrker elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af ideologier, partier og beslutningsprocesser
• Analytiske kompetencer: anvendelse af Molins model og styringskæden i konkrete cases
• Refleksive kompetencer: evne til at diskutere politiske holdninger og magtforhold i et demokratisk samfund
• Metodiske kompetencer: analyse af kilder, partiprogrammer og høringssvar
• Skriftlige kompetencer: udarbejdelse af korte analyser og refleksionstekster

Evaluering:
Elevernes udbytte vurderes løbende gennem:
• mundtlig deltagelse i klassediskussioner
• korte skriftlige analyser (fx anvendelse af Molins model på et aktuelt parti)
• refleksionsopgaver om ideologier og magt
• evt. en afsluttende fremlæggelse af en case om et aktuelt lovforslag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KSR 1: Kristendom (EF).

Forløb 1 – Kristendom (Enkelt fagligt)
Omfang: 9

Fokus:
I dette forløb har vi arbejdet med grundlæggende viden om kristendommen med udgangspunkt i centrale grundmyter som bl.a. verdens skabelse, syndefaldet, åbenbaringen på Sinaj og Jesu genopstandelse. For at få en bedre forståelse for disse myters sammenhæng har vi brugt betegnelserne oprindelsesmyten, problemmyten og løsningsmyten.
Vi har fokuseret på Biblen som den hellige tekst i kristendommen og dens opdeling i Det gamle testamente som den gamle aftale med Gud og det nye testamente som den nye aftale med Gud.
Efterfølgende har vi kort haft fokus på, hvordan danskernes forhold til kristendommen er i en senmoderne og genfortryllet virkelighed. Her har vi også kigget på, hvordan Biblen tolkes forskelligt af forskellige præster og forskellige fløje i den danske folkekirke.


Centrale begreber:
- Indefra- og udefra-perspektiv.
- Monoteisme
- Myte og grundlæggende mytetræk.
- Biblen: Det gamle testamente (den gamle aftale med Gud) og Det nye testamente (den nye aftale med Gud).
- Oprindelsesmyten: Skabelsesberetningen.
- Problemmyten: Syndefaldet og arvesynden.
- Løsningsmyten: Jesus som Kristus/Messias  Syndernes forlades, evigt liv og dommedag.
- Kulturkristendom og kristendom i Danmark i dag.
- Teorien om den genfortryllede verden.
- Fundamentalistisk og symbolsk bibelfortolkning.
- Folkekirkens forskellige retninger: Grundtvigianere og Indre Missionske.
- Centrale ritualer: Dåb og nadver.
- Den historiske og den mytiske Jesus.


Videoklip/dokumentar:
- Afsnit 3 af So fucking special i USA (2013) fra DR1 (set på CFU).

- ”5 skarpe om de kristne skrifter” fra DR Undervisning. (Uddrag om Biblen og GT). Link: https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen

- Jesus unge soldater sæson 1 episode 1 (2018) fra DR. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/jesus-unge-soldater_51504

Religiøse grundtekster:
- GT - Første Mosebog Kapitel 1 - Verdens skabelse (oprindelsesmyten).
- GT - Første Mosebog Kapitel 2 - Adam og Eva.
- GT - Første Mosebog Kapitel 3 - Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have (problemmyten).
- GT - Anden Mosebog Kapitel 19 - Åbenbaringen på Sinaj.
- GT - Anden Mosebog Kapitel 20 - De ti bud (Moseloven).
- NT - Matthæusevangeliet kapitel 27 vers 45-66 + kapitel 28 vers 1-20 - ”Jesu død og genopstandelse” og ”Missionsbefalingen” (løsningsmyten).
- Paulus første brev til Korinterne Kapitel 15, vers 21-25 og vers 52 - De dødes opstandelse.
- Matthæusevangeliet Kapitel 24, vers 3-14 og 23-31- De sidste tiders tegn og Jesu genkoms.t
- Matthæusevangeliet Kapitel 25, vers 31- 46 - Verdensdommen.


Statistik:
- Statistik over ”Kirkelige handlinger” i 2023 fra Danmarks Statistik. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/kirkelige-handlinger

- Statistik over ”Medlemmer af folkekirken i 2023 fra Danmarks Statistik. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/medlemmer-af-folkekirken


Baggrundslitteratur og andet:
- "Hvad tror de kristne på?" af Marie-Louise Ebert Lauritsen og Mikkel Pedersen s. 196-202 og 210-214 i KS-bogen, Columbus.

- "Den fortryllede, den affortryllede og den genfortryllede verden" af Hanne Friis Johnsen s. 59-61 i KS-bogen, Columbus.

- ”Myte” s. 142-143 fra Klar til KS af Søren Kauffeldt m.fl., Columbus (udleveret i kopiform).

- ”Ritual” fra Grundbogen til Religion C s. 253-254, Systime.

- ”Overgangsritual” Fra Grundbogen til Religion C s. 255-256, Systime.
- ”Dåb i kirken” uddrag fra Den danske alter- og ritualbog (1992).

- Præstens ord og Indstiftelsesordene til nadveren fra Den danske alter- og ritualbog (1992).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 3 KSH: Industrialisering

Omfang: 9 moduler
Fokus:
- Introduktion til de fire industrielle revolutioner, herefter fokus på de to første revolutioner.
o Kort diskussion om den nutidige industrielrevolution m. fokus på Ai og robotter – Overtager de vores job?
- Kort om middelalderen med fokus på teknologi og mad – Var der ingen teknologi før den første industrielle revolution?
- Kort om landboreformerne – Udskiftningen
- Urbanisering og arbejdsvilkår i byen med særlig fokus på kvinder og børn
- Begreb: Primære, sekundære og tertiære erhverv

Videomateriale:
- YouTube video ” Vil robotterne overtage verden?” Oplagt af P3 Essensen d. 23. sep. 2018. Link: https://www.youtube.com/watch?v=xHstPjydcyk

- YouTube video ” Miniforedrag – Landboreformerne” Oplagt af Lex (danmarkshistorien.lex.dk) d. 29 juni 2011. Link: https://www.youtube.com/watch?v=xJFUZun98S0

- ”Rababerdrenge mod panserbasser, 1880-1900” afsnit 3 af Ludere, lommetyve og lirekassemænd, DR1 (2015). Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477


Bagrundlitteratur og andet:
- Thorhauge, S. (2022) Kapitel 2: Industrialiseringens udviklingstrin fra Industri 4.0, Systime. Link til e-bog: https://industrifirenul.systime.dk/?id=138

- Carstensen, M. og Olsen, J. (1987) Middelalderliv. Gyldendal, S. 14-15, 50-53 og 68-70.

- ”Hvad spiste man i middelalderen?” Nationalmuseet. Link: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historisk-mad/mad-i-middelalderen/

- Uddrag fra hjemmeside om “Reformperioden” Det grønne museum. (Se opgaver til modul 4) Link: https://detgroennemuseum.dk/viden/landbrugshistorie/landbrugshistorie-reformperioden/

- Schou, Lotte og Ørnstrøm, Susanne. (2011) Danmark i verden - fortid nutid fremtid. Columbus. “Hest til damp” s. 121-126 + “Bønder og husmænd” s. 129 - s. 132.

- Jørgensen, Claus M (2020). Modernisering, internationalisering og urbanisering. Danmarkshistorien.dk. (Udleveret i kopi) Lokaliseret på:  https://web.archive.org/web/20250115000219/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering/

- ”Kvinder og kønsroller under industrialiseringen” fra Folkersen, Industrialiseringen: Da verden blev moderne. Systime, 2020.  


Kilder:
- Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890'erne. (Udleveret i kopi.) Lokaliseret på: https://web.archive.org/web/20180214031034/https:/danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-christensen-om-boernearbejde-paa-tobaksfabrik-i-1890erne/?no_cache=1&cHash=71010262951b30337347ea3e53892ae5

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 4 KSH: Kulturmøder

Omfang: 16 moduler (Inklusiv 3 moduler til vejledning frem mod årsprøve)
Fokus: Dette flerfaglige forløb har, i samarbejde med religion og samfundsfag, haft fokus på kulturmøder, særligt kulturmøder mellem islam og kristendommen. I historie er begrebsparret kulturmøder vs. kultursammenstød, samt Huntingtons teori brugt til at udfolde emnet.
Vi har arbejdet med Osmannerriget, korstogene i middelalderen, amerikanisering, samt indvandring i Danmark fra 1945 og frem til i dag, særligt korstogene og indvandring har dog haft den tungeste vægt i forløbet.
Centrale begreber:
- Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.
- Kulturmøde vs. Kultursammenstød.
- Fjendebilleder.
- Gæstearbejdere og flygtninge.

Videomateriale:
- Uddrag af filmen Kingdom of Heaven (2005) af Scott, R. (Instruktør), 20th Century Fox. Tid: 30:45 - 39:00, 53:30 - 58:30, 1:18:43 – 1:20:09, 1:21:31 – 1:23:45, 02:04:58 - 2:18:08, 2:20:15 – 2:24:09 og 2:39:55 – 2:48:50.

- Afsnit 5 og 6 af DR-serien ”Indvandringens historie”. Link:  https://www.dr.dk/drtv/serie/indvandringens-historie_428316


Bagrundlitteratur og andet:
- Madsen, Frejbæk, Johnsen, Egede-Pedersen, Pedersen, Mølbæk, & Lauritsen (2018). KS-bogen, 2. udg. Forlaget Columbus. S. 86-89, 91-100, 102-105

- Mørch, I. E. ”Indvandring til Danmark, efter 1945”. Danmarkshistorien på lex.dk. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Indvandring_til_Danmark,_efter_1945

- A. Bonnevie Lundbye. ”Krigsflygtning fra Hasselølejren på Falster fortæller sin historie: - Det var kaos”, artikel bragt 21. oktober 2018 på TV2 Øst. Link: https://www.tv2east.dk/guldborgsund/krigsflygtning-fra-hasselolejren-pa-falster-fortaeller-sin-historie-det-var-kaos


Kilder:
- Fledelius, K. (2001, 24. december). Suleyman den Prægtige: Osmannerriget på toppen. Information. Link: https://www.information.dk/2001/12/suleyman-praegtige-osmannerriget-paa-toppen

- Kilder i KS bogen. Madsen, Frejbæk, Johnsen, Egede-Pedersen, Pedersen, Mølbæk, & Lauritsen (2018)
o Billede på s. 103
o Et (ekstremistisk) syn på korstog i den muslimske verden s. 100
o Kulturmøder i 1100-tallet s. 99

- Billede af modtagelsen af Ungarske flygtninge (1956). Link: https://immigrantmuseet.dk/migrationshistorien/husker-du/1956-2/

- Billede af Flygtninge fra Syrien på motorvejen (2015). Link: https://www.zetland.dk/historie/se2EMBnx-aopXLwdn-c4756

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 KSR 2: Kulturmøder (FF).

Forløb 2 – Kulturmøder (Flerfagligt).
Omfang: 10 moduler + 1 modul til KS dag + 2 moduler til årsprøve vejledning

Fokus:
I dette forløb har der været fokus på grundlæggende viden om islam bl.a. de 6 trosartikler, de 5 søjler, profeten Muhammed og sharia. Herefter har forløbet fokuseret på, hvordan islam fortolkes forskelligt fra muslim til muslim. Jan Hjärpes model har haft en central plads i at belyse de forskellige positioner.  Vi har dykke ned i forskellige danske positioner som bl.a. Aminah Tønnsen, Hizb ut-Tahrir og Islamisk stat.


Centrale begreber:
- Kulturmuslimer.
- Haram/halal.
- Helligt og profant.
- Dogme og kanon.
- De 6 trosartikler: Gud, Profeterne, Bøgerne, Englene, Dommedag (genopstandelsen) og Forudbestemmelsen.
- Koranen – Guds åbenbaring.
- Profeten Muhammed - profeternes segl.
- Mekka og Medina.
- Profetens Sunna og hadith.
- Sharia = Vejen til Gud.
- De 5 søjler: Trosbekendelse, Bøn, Faste, Almisse og Pilgrimsrejse til Mekka.
- Jan Hjärpes model:
   o Modernist eller traditionalist.
   o Sekularist eller teokrat.
   o Engagement.
- Jihad: Den lille, den store, sværdets, ordets og hjertets.
- Kalifat og kalif (en islamisk stat).
- Sunni- og shiamuslimer.


Videoklip/dokumentar:
- Perkerdansk (2015) afsnit 7 om ”nye danskere” med muslimsk baggrund (lånt på CFU).

- ”Islamisk stat indefra” (2014) DR2 (set på CFU).

- ”Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen brænder koranen og synger sammen, mens Hitzb ut-Tahrir beder fredagsbøn og andre demonstrere” Facebook video af Pressefotos.Dk. 22 marts 2019. Link: https://www.facebook.com/watch/?v=1050537225140295

- ” Den kvindelige danske Imam - ildsjælen der ville reformere islam” (2019) DR2 (set på CFU).


Religiøse grundtekster:
- Sura 24 vers 31 og sura 33 vers 59 om kvinders påklædning.
- Sura 1, Sura 2 vers 255, Sura 6 vers 100-101 og Sura 4 vers 171 om Gud.
- Sura 2 vers 172-173, Sura 5 vers 90-91 om spiseregler og alkohol mm.


Baggrundslitteratur og andet:
- ”Islam” fra s. 126-143 i KS-bogen, Columbus 2020.

- Om jihad fra Grundbogen til Religion C s. 117, Systime.

- ” Ritualtyper ”Fra begrebsnøglen til religion af Lykke-kjeldsen, Pedersen, Rask, Roost og Wagner. Systime, 2016. S. 108  

- ”Alle religioner har helligdomme” fra Kristeligt Dagblad d. 20. august 2023 af Birthe Pedersen.

- ”En rettroende reformator” interview med Aminah Tønnsen bragt i Kristeligt Dagblad d. 11. juni 2003 af Morten Rasmussen.

- Uddrag fra ”Hizb -ut-Tahrir Definitionen” fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside. Skrevet i 1953.

- ”Politiske reaktioner på Hizb ut Tahrirs islamiske standpunkt stadfæster demokratiets fallit” pressemeddelelse fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside skrevet af Elias Lamrabet, Medierepræsentant for Hizb ut Tahrir – Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KSS2 - Flerfagligt: Kulturmøder og kultursammenstø

Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i, hvordan kultur og samfund former individets identitet og handlemuligheder, samt hvordan integration og kulturmøder påvirker det moderne danske samfund. Eleverne skal kunne forstå og anvende centrale begreber og teorier fra samfundsfag og kulturfag til at analysere aktuelle integrations- og identitetsproblematikker.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• anvende samfundsvidenskabelige teorier og modeller i analyse af sociale og kulturelle forhold
• forstå sammenhængen mellem individ og struktur
• forholde sig reflekteret og kritisk til værdier, fordomme og kulturelle forskelle
• samarbejde tværfagligt og diskutere samfundsrelevante problemstillinger
Fagligt indhold:
I forløbet undersøger eleverne, hvordan og hvorfor mennesker grupperer sig som de gør, og hvordan integrationen i Danmark fungerer i dag.
Der arbejdes med:
• ideologier og politiske partiers positioner på den fordelings- og værdipolitiske akse
• partiernes holdning til indvandring og integration analyseres ud fra Molins model
• Pierre Bourdieus begreber om habitus, felt og kapital anvendes til at forklare sociale mønstre og forskelle
• diskussion af, hvorvidt menneskers livsbaner formes mest af samfundets strukturer eller af individuelle valg
• Hofstedes kulturmodel anvendes til at analysere kulturelle forskelle og forstå socialisering i forskellige kulturer
Centrale begreber, teorier og modeller:
• Kulturel kode
• Socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering
• Hofstedes kulturmodel
• Etnocentrisme
• Integrationsformer (segregation, assimilation, integration)
• Ideologier og værdipolitik / fordelingspolitik
• Molins model
• Bourdieus begreber: habitus, felt og kapital
• Identitetstyper (jf. K og S, s. 123)
• Fordomme og stereotyper
Arbejdsformer:
Forløbet gennemføres med en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde, caseanalyse og elevdiskussioner. Eleverne arbejder med avisartikler, statistisk materiale, debatindlæg og korte videoanalyser. Der inddrages skriftlige refleksionsopgaver, fx korte essays eller casebaserede analyser.
Materialer:
• Luk samfundet op! (4. udgave), s. 100–111
• K og S-bogen, s. 106–125
• Aktuelle avisartikler og debatindlæg (fx fra DR, Altinget, Politiken)
Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet udvikler elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af kultur- og samfundsbegreber og anvendelse af teorier og modeller
• Metodiske kompetencer: analyse, sammenligning og diskussion af samfundsproblematikker ud fra flere faglige vinkler
• Refleksive kompetencer: evne til at tage stilling til værdier, normer og kulturelle mønstre
• Skriftlige kompetencer: udarbejdelse af korte, strukturerede analyser og refleksionstekster
Evaluering:
Elevernes læringsudbytte vurderes gennem:
• mundtlig deltagelse i diskussioner
• korte skriftlige opgaver og analyser
• evt. en afsluttende fremlæggelse eller refleksion over egen læring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det onde samfund

I dette forløb har vi haft fokus på "det onde samfund" vi har undersøgt bagrunden for folkedrab med udgangspunkt i holocaust. Vi har derfor berørt den nazistiske ideologi og herigennem undersøgt hvordan et samfund kan bedrive folkemord, bla med udgangspunkt i Stantons 10 stadier.
Vi har herudover arbejdet  andre folkedrab hvor eleverne har undersøgt om dette udsagn fra holocaustmusset i Ungarn passer på andre folkedrab:
"The state has gradually deprived a group of its citizens of some basic human rights: of their property, freedom, human dignity, and eventually, of their lives."
Herigennem har forløbet været delvist projektorienteret. Forløbet arbejdede frem imod klassens studietur til Budapest som bla. havde holocaust som tema.

2.1. Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
politiske og sociale revolutioner  
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KSR 3: Jødedom

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KSS 1- Enkeltfaglig: Identitet i det senmoderne




Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan individets identitet dannes og påvirkes af sociale og kulturelle strukturer i det senmoderne samfund. Eleverne skal kunne analysere, hvordan globalisering, individualisering og sociale forandringer former menneskers livsformer, valg og selvforståelse.
Forløbet har særligt fokus på samspillet mellem struktur og aktør, og på hvordan sociologiske teorier kan bruges til at forstå individets handlemuligheder og begrænsninger i det moderne samfund.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• forklare og anvende sociologiske teorier om identitet og socialisering
• diskutere samfundsforandringer og individets rolle i det senmoderne samfund
• skelne mellem strukturelle og individuelle forklaringer på sociale fænomener
• reflektere over egen identitetsdannelse og sociale position

Fagligt indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i det senmoderne samfunds udvikling og individets rolle i en tid præget af forandring og valgmuligheder.
Der arbejdes med:
• det senmoderne samfund og dets karakteristika (refleksivitet, individualisering, globalisering)
• sociologiske teorier om identitet, roller og socialisering
• samspillet mellem struktur og aktør
• livsformer og sociale forskelle
• de unges identitet i et digitaliseret og globaliseret samfund
Centrale sociologer:
• Erving Goffman – hverdagsliv og rollespil, frontstage/backstage
• Anthony Giddens – refleksiv identitet og det senmoderne individ
• Thomas Ziehe – kulturel frisættelse og subjektivitet
• Ulrich Beck – risikosamfundet og individualisering

Centrale begreber, teorier og modeller:
• Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering)
• Struktur og aktør
• Identitet, livsstil og roller
• Kulturel frisættelse
• Risikosamfundet
• Globalisering og refleksivitet
• Sociale og kulturelle forskelle

Arbejdsformer:
Forløbet gennemføres med en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde og refleksive øvelser.
Der anvendes:
• film- og tekstuddrag om ungdom og identitet
• caseanalyser af unges livsformer og værdier
• diskussioner og elevfremlæggelser
• korte skriftlige opgaver med anvendelse af sociologiske begreber og teorier

Materialer:
• Luk samfundet op! (4. udgave), s. 29–43 og s. 52–78
• Supplerende materiale: artikler, interviews og filmklip om unges livsstil og sociale medier
________________________________________
Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet udvikler elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af identitetsdannelse, socialisering og samfundsforandringer
• Analytiske kompetencer: evne til at anvende struktur- og aktørbegrebet i konkrete sammenhænge
• Refleksive kompetencer: evne til at relatere teori til egen livsverden og aktuelle samfundsforhold
• Skriftlige kompetencer: træning i kort sociologisk analyse og begrebsanvendelse

Evaluering:
Elevernes læringsudbytte vurderes gennem:
• mundtlige diskussioner og refleksioner
• korte skriftlige opgaver, fx analyse af case eller anvendelse af en sociologisk teori
• evt. fremlæggelse af en elevproduceret case om identitet i det senmoderne samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 KSS 4 – Flerfaglig: Det gode samfund

Fagligt fokus og formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for den danske velfærdsmodel, dens grundlæggende principper og de aktuelle udfordringer, den står overfor i en globaliseret og økonomisk foranderlig verden.
Eleverne skal kunne redegøre for velfærdsstatens opbygning, økonomiske styring og politiske grundlag samt diskutere samspillet mellem ideologi, økonomi og samfundsmæssige prioriteringer.
Forløbet træner elevernes evne til at:
• forklare og sammenligne forskellige velfærdsmodeller
• anvende centrale økonomiske begreber og modeller til at analysere velfærdsstatens udfordringer
• diskutere strukturpolitiske og økonomiske virkemidler i dansk politik
• reflektere over ideologiernes betydning for den økonomiske politik

Fagligt indhold:
Forløbet introducerer eleverne til de klassiske velfærdsmodeller (den universelle, den liberale og den korporative) og sætter fokus på den danske velfærdsmodel. Der arbejdes med aktuelle dilemmaer som finansiering, arbejdskraftmangel, demografiske udfordringer og ulighed.
Eleverne diskuterer:
• hvordan velfærdsstaten kan tilpasses nye samfundsforhold
• hvilke strukturpolitiske virkemidler og reformer, der kan sikre vækst og bæredygtighed
• hvordan forskellige ideologier påvirker synet på statens rolle, skat og omfordeling
Forløbet kobles med grundlæggende økonomiske mål og styringsinstrumenter, herunder finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik. Eleverne arbejder med, hvordan økonomisk politik kan anvendes til at stabilisere og udvikle dansk økonomi.

Centrale begreber, teorier og modeller:
• Velfærdsmodeller: universel, liberal og korporativ
• Velfærdsprincipper: stat, marked og civilsamfund
• Velfærdstrekanten
• Økonomiske mål: vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, inflation og miljø
• Økonomiske styringsinstrumenter: finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik
• Det økonomiske kredsløb
• Ideologi og økonomisk politik

Arbejdsformer:
Forløbet gennemføres som en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde og case-baseret analyse.
Der anvendes:
• diagram- og modelarbejde med det økonomiske kredsløb
• analyser af aktuelle politiske reformer og debatter
• diskussioner af ideologiske holdninger til velfærd og økonomisk styring
• refleksionsopgaver og korte policy-analyser

Materialer:
• KS-bogen, s. 168–195
• Supplerende materiale: artikler fra fx Finansministeriet, DR, Altinget og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Progression og kompetenceudvikling:
Forløbet udvikler elevernes:
• Faglige kompetencer: forståelse af velfærdsstatens opbygning og økonomiske grundlag
• Analytiske kompetencer: anvendelse af økonomiske modeller og begreber i samfundsanalyse
• Refleksive kompetencer: evne til at vurdere politiske og ideologiske perspektiver på velfærd
• Skriftlige kompetencer: formulering af korte økonomiske analyser og vurderinger

Evaluering:
Elevernes udbytte vurderes gennem:
• mundtlige diskussioner og gruppearbejde
• skriftlige øvelser med anvendelse af økonomiske modeller
• evt. afsluttende fremlæggelse eller refleksion over velfærdens udfordringer i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det gode samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KSR 4: Det gode samfund

Fokus:
I dette forløb har vi først og fremmest haft fokus på kristen etik, og hvordan det gamle testamentes og det nye testamentes etiske forestillinger er forskellige. Vi har dykket ned i Jesu bjergprædiken med fokus på hvordan han forholder til de 10 bud, og hvordan der han først og fremmest har fokus på næstekærligheden. I arbejdet med lignelsen om den barmhjertige samaritaner har vi haft fokus på, hvordan denne kan tolkes forskellige, og at der dermed er uenighed om, hvad næsten er.

Vi har også haft fokus på kristendommens rolle i velfærdsstaten og på sekularisering. Herefter er vi gået over til et fokus på, hvordan nytte- og pligtetik er etiske tænkemåder, hvorpå man som menneske kan beslutte, hvad der er det rigtige at gøre. I denne forbindelse har vi arbejdet med forskellige etiske dilemmaer, der relaterer sig til velfærdsstatens opgaver.

Centrale begreber:
- Etik i det gamle testamente - Moseloven og de 10 bud
- Jesu Kristus og hans forkyndelse: Bjergprædikenen og Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
- Etik i det nye testamente - Det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighed
- Forskellige fortolkning af buddet om næstekærlighed
- Synd og arvesynd
- Kristendommens rolle i velfærdsstatens udvikling
- Sekularisering
- Etik og etiske dilemmaer
- Nytteetik
- Pligtetik
- Etiske overvejelser i velfærdssamfundet ex. Abort, aktiv dødshjælp, flygtninge og arbejdsmarked
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kulturmøder - øst og vest fra antikken til i dag

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Det onde samfund

I dette forløb har vi haft fokus på "det onde samfund" vi har undersøgt bagrunden for folkedrab med udgangspunkt i holocaust. Vi har derfor berørt den nazistiske ideologi og herigennem undersøgt hvordan et samfund kan bedrive folkemord, bla med udgangspunkt i Stantons 10 stadier.
Vi har herudover arbejdet  andre folkedrab hvor eleverne har undersøgt om dette udsagn fra holocaustmusset i Ungarn passer på andre folkedrab:
"The state has gradually deprived a group of its citizens of some basic human rights: of their property, freedom, human dignity, and eventually, of their lives."
Herigennem har forløbet været delvist projektorienteret. Forløbet arbejdede frem imod klassens studietur til Budapest som bla. havde holocaust som tema.

2.1. Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
politiske og sociale revolutioner  
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer