Holdet 2p ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution X - Nykøbing Katedralskole
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Brian Egede-Pedersen, Jeppe Just, Niels Just Rasmussen
Hold 2025 ks-p (1p ks, 1p ksh, 1p ksr, 2p ks, 2p ksh, 2p ksr, 2p kss)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og Straf
Titel 2 Brug og misbrug af historien + historieopgave
Titel 3 Introduktion til religion.
Titel 4 Nordisk religion.
Titel 5 De Fire Industrielle Revolutioner
Titel 6 Kulturmøder og Kultursammenstød - historiedelen
Titel 7 Islam - kulturmøder og kultursammenstød
Titel 8 Det Onde Samfund
Titel 9 Hinduisme
Titel 10 KSS3 - Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 11 Kristendom (Det gode samfund)
Titel 12 KSS4: Det Gode Samfund
Titel 13 Det Gode Samfund - historiedelen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og Straf

Dette forløb tjente som introduktion til faget og dets grundlæggende metoder ved at undersøge, hvordan synet på ret og straf afspejler forskellige samfundstyper gennem historien. Forløbet inkluderede en ekskursion til Retten i Nykøbing Falster for at overvære og analysere en retssag med særligt fokus på kildekritik og samfundsværdier.

Fokuspunkter: Formålene med at straffe (tilfredsstille retfærdighedsfølelse, rehabilitering, afskrækkelse), forskellige strafformer (frihedsberøvelse, bødestraf, korporlig afstraffelse), rettigheder (positive og negative), demokrati.

Omfang: Ca. 70 sider.

2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Indhold
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode
Eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

2.2. Fagligt indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Dele af undervisningen inddrager problemstillinger, der knytter sig til professionsområder, hvor der anvendes viden fra fagene.

2.2.1. Historie
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anders Sjællænder 22-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Brug og misbrug af historien + historieopgave

Dette undersøge forløb de tendenser, som har eksisteret og fortsat gør i forbindelse med gengivelsen af Besættelsestiden i forskellige medier, herunder politiske taler samt film og TV-serier. I centrum var Konsensusmyten efter Besættelsestiden og den markant mere problematiserende tilgang efter år 2000. Et samarbejde med dansk med fokus på formidling blev udført.

Omfang: Ca. 70 sider.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Introduktion til religion.

Introduktion til religion.
Rent kontra Urent.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nordisk religion.

Grundbog: Nordisk religion (Leif Carlsen). Side 9-16, 27-47.

Emner:
Mana, Tabu, Noa navne.
Kultfest og ofringer.
Adam af Bremens beskrivelse af Templet i Uppsala i Sverige. Thor, Odin og Frey.
Cyklisk tid kontra liniær tidsopfattelse.
Skabelsesmyte (kosmologi), Undergangsmyte (Eskatologi).
Menneskets skabelse (Antropogonisk myte).
Overgangsritualer: Fødsel (navngivning), død (begravelse).
Skæbne tro og udøde.
Islandske Tekster:
Balders drømme. Odin og vølve. Odins jagt på at udsætte Ragnarok.  
Den højes tale. Praktiske Etik i Nordisk religion.
Rigs vandring. Social-klasserne i Nordisk religion.  
Tekster fra Saxo: Vermund og Uffe. Hvad anses for positive eller negative egenskaber.
Asatro i dagens Danmark. Forn Sidr.

Kilder:
Adam af Bremen: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/Adam_af_Bremen_om_ofringerne_i_Uppsala1.pdf
Religion.dk om nordisk religion: https://www.religion.dk/leksikon/nordisk-religion
Balders drømme: https://heimskringla.no/wiki/Balders_dr%C3%B8mme
Den Højes tale: https://www.e-bachmann.dk/humor/havamal.shtml.dk
Rigs vandring: https://heimskringla.no/wiki/Rig-Sagnet
Vermund og uffe: https://heimskringla.no/wiki/Vermund_og_Uffe
Asatro: https://www.religion.dk/asatro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De Fire Industrielle Revolutioner

Formålet med forløbet var at lægge ekstra vægt på kernestoffet "forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne" og udbygge elevernes karrierekompetencer, herunder med korte fokuspunkter på børnearbejde, køn og arbejdsmarkedet, fagforeninger mv. Med udgangspunkt i aktuelle bekymringer om AI og den fjerde industrielle revolution var det centrale spørgsmål: Hvad kan fortiden lære os om, hvad der sker, når samfundet forandres radikalt, og jobs forsvinder?

Ca. 50 sider.

Faglige mål
Indhold
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Kulturmøder og Kultursammenstød - historiedelen

Første flerfaglige forløb. Historie bød på et dobbelt fokus: Et overordnet om mødet mellem Vesten og (Mellem)Østen fra Antikken til i dag og et mere specifikt om indvandringen til Danmark efter 1945 for at spille sammen med det fællesfaglige fokus på islam, integration og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød. Helt særfagligt arbejdede historie desuden med fjendebilleder og onlineekstremisme.
Forløbet indeholdt desuden en temadag med projektarbejde om forskellige minoriteter og arbejdsmarkedet. I denne forbindelse fik hele årgangen besøg af oplægsholdere udefra og udarbejdede løsningsforslag på aktuelle udfordringer.
Forløbet afsluttedes med en flerfaglig prøveeksamen med synopsisskrivning.

Omfang: Ca. 85 sider.


Faglige mål
Indhold
Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og

Kernestoffet er:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Islam - kulturmøder og kultursammenstød

Grundbog: KS bogen 2. udgave side 126-143.
Kompendium: Jens Forman. Muslimernes religion side 122-125, 132-134, 145-149, 161, 163-168.
Kompendium: Deniz Kitir. Klassisk og moderne islam side 107-108, 166-169, 170-178, 182-186.

Emner:
Muhammeds liv og hans betydning.
Koranen og hadiths introduceres.
Sharia.
Obligatoriske og ulovlige handlinger.
De 5 søjler.
Påklædning og spiseregler.
Hvad man tror på i Islam.
Gud [Allah], Profeterne, Bøgerne, Englene, Dommedag og genopstandelse, Forudbestemmelse.
Muslimers forskellige opfattelser om islam, demokrati og Sharia.
Jan Hjärpes model: Fundamentalister, Modernister, Sekularister og Traditionalister.
Shia Islams oprindelse.
Konflikten mellem Sunni og Shia Islam. Karbala slaget.
Iman - 12 retningen.
Iran - Præstestyret.
Al-Mahdi og Dommedag.
Muta-ægteskab [Tidsbegrænset].
FNs Menneskerettigheder kontra Muslimske Menneskerettigheder.
Individuelle kontra kollektive frihedsrettigheder.
Danske Værdier?
Islam fra socialkonstruktivistisk og fra essentialistisk synsvinkel.
Muslimsk indvandringshistorie til Danmark.
Konvertering til Islam.
Hvor religiøse er muslimer i Danmark.
Muslimer i Danmark - deres religiøsitet.
Forskellige muslimske religiøse organisationer i Danmark.
- "Islamisk Kulturcenter", "Islamisk Trossamfund", "Muslimernes Fællesråd", "Dansk Muslimsk Union".
Imamens funktion & Tyrkisk støtte (kontrol) af moskeer i Danmark.
Muslimske grupperinger i Danmark.
Om deltager-observation.
Kvalitativ metode [interview] og kvantitativ metode [spørgeskema].

Andre kilder:
Interviewmetoder - dataindsamling - spørgeskemaets opbygning: http://www.berg-marketing.dk/interviewmetoder.htm
2.3 Kvalitativ metode: https://metodenu.systime.dk/index.php?id=132
Deltagerobservation: https://innovation.sites.ku.dk/metode/deltagerobservation/
[NB: Ikke foretaget i praksis pga corona]
Indhold RedigérKernestof:
Forlaget Vandkunsten - Sura 2 (Koen) vers 219
Forlaget Vandkunsten - Sura 5 (Bordet) vers 90
Forlaget Vandkunsten - Sura 16 (Bierne) vers 67
Forlaget Vandkunsten - Sura 47 (Muhammad) vers 15
Forlaget Vandkunsten - Sura 83 (De karrige) vers 25
Madsen M., Frejbæk A. A., Johnsen H. F., Egede-Pedersen B., Pedersen M,. Mølbæk K. og Lauritsen M.-L. E.: KS-bogen, 2. udgave, Columbus; sider: 126-143
Mecca, an Islamic holy place in Saudi Arabia,
The Five Pillars of Islam Summary
Nasser speech in Egypt 1966
Forlaget Vandkunsten - Sura 24 (Lyset) vers 31
muslim_head_coverings
Dansk muslim: Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet
Forlaget Vandkunsten - Sura 33 (Forbundsf�llerne) vers 59
Jan_Hjaerpes_model.docx
Islamic schools and branches - Wikipedia
Muhammeds slægtstræ.
Alis slægtstræ
Day of Ashoura marked in Karbala_2011
Tolv Imamer - Wikipedia, den frie encyklopædi
Who is "The Mahdi", and what"s his mission with Jesus? - Sayed Mohammed Baqer Al-Qazwini
How to perform a Muta (temporary marriage) contract
Ayatollah Khomeini Funeral
Slaget ved Karbala - Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Forman: Muslimernes religion side 122-125 & side 132-134.
Jens Forman: Muslimernes religion side 145-149 [det udleverede kompendium].
Forlaget Vandkunsten - Sura 5 (Bordet) vers 38
Forlaget Vandkunsten - Sura 5 (Bordet) vers 33
Forlaget Vandkunsten - Sura 9 (Omvendelse) vers 5
Forlaget Vandkunsten - Sura 9 (Omvendelse) vers 29
Forlaget Vandkunsten - Sura 24 (Lyset) vers 2
Forlaget Vandkunsten - Sura 4 (Kvinderne) vers 34
Jens Forman: Muslimernes religion side 161 + side 163-168.
Deniz Kitir: Klassisk og Moderne Islam. Side 107-108 + 166-169 [indtil "hvor religiøse er muslimer i Danmark"].
Deniz Kitir. Klassisk og Moderne Islam. Side 170-178. [Det udleverede kompendium]
Sufi
Devish
Ahmadiyya Islam
Deniz Kitir. Klassisk og Moderne Islam. Side 182-186. Det udleverede kompendium.
Interviewmetoder - dataindsamling - spørgeskemaets opbygning
2.3 Kvalitativ metode
Deltagerobservation – Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen
Hav lavet 10 spørgsmål [se sidste times forklaring], som en anden gruppe kan se igennem.
Fremlæggelsestider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det Onde Samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hinduisme

Grundbog: Christensen,V. & Fogde,H. & Jensen,K.: HINDUISME I FORTID OG NUTID side 12-13, 18-25, 27-29, 38-43, 50-55, 57-67, 109-115, 124-131.

Emner:
Arier, dravider, stammefolk.
Ariernes kultur. Positiv livsindstilling.
Veda'erne. Rigveda. Vedisk religion (2000-600 f. kr).
Hymner til vediske guder: Agni, Purusha, Soma.
Upanishade-tiden (fra 600 f. kr til 300 f. kr). Negativ livsindstilling.
Samsara (cycklus af evige genfødsler - reinkarnation).
Karma (handlinger).
Atman (individuelle upersonlige sjæl).
Brahman (upersonlig verdenssjæl).
Hinduismen.
Brahma, Vishnu, Shiva. [= Trimurti] - Skaber, Opretholder, Ødelægger.
Frelse kan opnåes gennem 3 metoder. [Frigørelse fra Samsara = Moksha/Nirvana].
a) Jnana marga/yoga
b) Bhakti marga/yoga
c) Karma marga/yoga
Bhagavad Gita: Samtale mellem helten Arjuna og hans vognstyrer (og gud) Krishna - om Karma Yoga.
Gandhis liv og religiøse holdninger.
Religionskonflikter i det moderne Indien [Hinduer, muslimer, kristne].
Hindunationalisme.
.

Kilder:
Indoeuropeans: https://www.sps186.org/downloads/basic/727208/ch3_1.pdf
Bhagavad Gita filmatiseret med engelske undertekster: fra ca. 5.30 til 11.10 min: https://www.youtube.com/watch?v=dyt2FkRN2TY
7.5 Hindunationalismens rødder: https://radikaliseringogterrorisme.systime.dk/index.php?id=215
Videnskabelige teorier om religion (Smart & Lincoln): https://religionb.systime.dk/?id=127
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 KSS3 - Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

- Udviklingen fra det traditionelle samfund over det moderne samfund til det senmoderne samfund.
- Mennesketyper (myre, snegl, kamæleon, blæksprutte)

Identitet og socialisering
- Normer, værdier, social kontrol
- Socialisering (primær, sekundær, tertiær, dobbeltsocialisering og sommerfuglemodellen)
- Identiteter (jeg-, personlig, social og kollektiv identitet)
- Arv og miljø

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
- Anthony Giddens (Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, tab af traditioner og øget reflektsivitet, øget polarisering)
- Øget mistrivsel blandt unge
- Thomas Ziehe  (kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering, potensering)
- Identitetsdannelse på nettet
- Goffmann (backstage, frontstage)


Køn
- Kønsidentitet
- Kønskultur
- "Den rigtige mand"
- Ligestilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kristendom (Det gode samfund)

Grundbog: Ks-bogen 2. udgave side 196-233.

Emner:
Jesus liv. [1. eller 2. håndskilder].
Betydning af "Kristus".
Trosbekendelsen.
Treenigheden.
Frelse i Kristendommen.
Universel religion kontra etnisk religion.
Forskellige grupper af kristne kirker.
Biblen: Gammelt og Ny Testamente.
Betydning af "testamente" og "evangelium".
Læsning fundamentalistisk, symbolsk, allegorisk eller historisk-kritisk.

Kristendommens mytisk grundlag:
Kosmologi.
Antropogonisk myte -  Problemmyten med Adam, Eva og slangen.
Løsningsmyten - Jesus.

Den Historiske Jesus.
Hvad forkyndte Jesus.
Være et Godt Menneske.
De kristne samfund efter Jesus død.
Hvem afgør hvem som er kristne?
Skismer. Katolikker og Protestanter.
Luthers reformation.
Luthers slagord, gerningsretfærdighed, almindeligt præstedømme og 2-regimente lære.
Reformationen i Danmark.
Grundloven 1849.
Folkekirkens fløje - Indre Mission, Grundtviganisme, Tidehverv.
Etik og moral.
religiøs og verdslig etik.
Næstekærlighed.
Lykkeetik/Nytteetik/Konsekvensetik. [Jeremy Bentham]
Pligtetik [Immanuel Kant]
Situationsetik. [Knud Ejler Løgstrup].
Kristne og "det gode samfund".
Bjergprædiken.
Karl Marx religionskritik.
Et samfund (det danske) uden Gud?
Etik i det senmoderne samfund.
Aftraditionalisering.

Kilder:
1. Mosebog. kapitel 1-3. Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1 & https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2 & https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/3

Johannes evangeliet kap 1 (vers 1-18). Kilde: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Joh/1
Søren Krarup: Samvittigheden udgør ikke en højere lov. Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/samvittigheden-udgr-ikke-en-hjere-lov
Bibelselskabet: Bjergprædiken på nudansk: https://www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-oversaettelser-den-nye-aftale-smagsproever/bjergpraedikenen-paa-nudansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer