|
Titel
3
|
Danmarks historie ca. 1840-1915 (FÆRDIG)
FORLØBETS INDHOLD:
Gennem forløbet har eleverne erhvervet sig et overblik over Danmarks politiske, økonomiske og sociale historie i perioden ca. 1840-1915. Forløbet er gennemført som led i forberedelsen til udarbejdelsen af KS-historieopgaven.
Eleverne har beskæftiget sig med følgende underemner:
1) Baggrunden for industrialiseringen i Danmark, herunder landboreformernes og dampmaskinens betydning
2) Den danske industrialiserings tidlige fase fra 1840 til midt 1860'erne, herunder etableringen af de første jernbaner og fabrikker samt den stigende mekanisering i produktionen
3) Udbygningen af den danske industri fra midt 1860'erne til midt 1890'erne, herunder omlægningen fra kornproduktion til animalsk produktion
4) Den danske industrialiserings tredje fase fra midt 1890'erne til 1914, herunder den omfattende eksport af landbrugsprodukter til udlandet, udvidelsen af servicesektoren, koncentrationen af industriproduktionen på store fabrikker og udnyttelsen af elektromotorer samt olie-, petroleums- og benzinmotorer som supplement til dampmaskinen
5) Udviklingen af den danske infrastruktur, herunder konstruktionen og udvidelsen af jernbaneforbindelserne til transport af råvarer og forarbejdede industriprodukter, opførelsen af stationsbyer til servicering af damptogene samt konstruktionen moderne havneanlæg, særligt havneanlægget i Esbjerg
6) Arbejderklassens levevilkår i byerne, herunder problemer vedr. spekulationsbyggeri og uhygiejniske boliger, den lave indkomst, manglen på socialt sikkerhedsnet, prostitution og alkoholmisbrug
7) Arbejderklassens arbejdsforhold, herunder de lange arbejdsdage, fabriksarbejdets karakter og brugen af børnearbejde
8) Udviklingen af arbejderbevægelsen, herunder arbejdernes organisering i fagforeninger, gennemførelsen af arbejdskonflikter til sikring af bedre løn og arbejdsvilkår, grundlæggelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, Slaget på Fælleden i 1872 samt indgåelsen af Septemberforliget i 1899 og forligets principper til regulering af arbejdsmarkedet
9) Den politiske baggrund for De Slesvigske Krige samt konsekvenserne af det danske militære nederlag i 1864
10) Vedtagelsen af Junigrundloven af 1849, herunder magtens tredeling i den lovgivende magt (Rigsdagen), udøvende magt (kongen) og dømmende magt (domstolene) samt indførelsen af grundlæggende rettigheder og pligter for borgerne
11) Den demokratiske udvikling fra 1849-1915, herunder grundlovsændringen i 1866, partidannelserne blandt Rigsdagens medlemmer, forfatningskampen 1866-1901, systemskiftet i 1901 og udvidelsen af stemmeretten
12) De folkelige bevægelser, herunder de religiøse vækkelsesbevægelser (Indre Mission og Grundtvigianerne) samt andelsbevægelsen på landet
13) De danske kvinders forhold, herunder arbejderkvindernes arbejds- og livsvilkår, borgerskabskvindernes livsvilkår, kvindernes uddannelsesmuligheder, prostitution, kvindernes juridiske og politiske rettigheder generelt samt kvindernes kamp for stemmeret og valgbarhed.
BAGGRUNDMATERIALE:
Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: "Danmarkshistorie: dannelse og forandring" (Lindhardt og Ringhof, 2014), s. 181-183, s. 186-193 og s. 203-210
Chakravarty og Mortensen: "De danske kvinders historie" (Systime, 2014), s. 19-38
Danmarks Radio: "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten", afsnit 8 (2017) ca. 8 normalsider
KILDEMATERIALE:
- "Barndom på Nørrebro", bearbejdet af Kathrine Noes Sørensen og Vagn Buchmann (Arbejdermuseets skoletjeneste, 2009), 3 normalsider
- "En ufaglært kvindes erindringer" i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", 2. udgave (Systime 2012), s. 178-181
Ca. antal normalsider: 66
UNDERVISNINGSFORMER:
Undervisningen er gennemført på grundlag af lærerstyret tavleundervisning, gruppearbejde samt øvelser i udarbejdelsen af redegørelser og kildekritisk analyse som led i forberedelsen til KS-historieopgaven.
FAGLIGE MÅL:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
historiefaglige metoder
|