Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Bettina Polke Kaliebe, Christian Selling, Emma Hygum Sørensen, Lars Rostgaard Toft, Sine Maria Frimann
|
|
Hold
|
2024 ks/q (1q ks HI, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks HI, 2q ks re, 2q ks sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til his - og lange linjer(ikke eksamensemne)
Forløbet skal være introducerende til faget historie. Vi arbejder med metode i faget samt ser på, hvad "kildekritiske" redskaber er for noget.
Vi arbejder også med historiens lange linjer for at eleverne får et overblik over historien, inden vi rigtigt går i gang.
Antikken
Romerriget
Middelalderen
Korstog
Renæssance og Reformation
Oplysning og revolutioner
Nationalstat og demokrati
Imperialisme
De to verdenskrige
Den kolde krig
Globalisering og den nye verdensorden (1991-11/9, 2001).
MATERIALE:
Suzanne Gudbjerg-Hansen et al: "Flere sider af KS - grundbogen" (Lindhardt og Ringhof) s. 8-13 og s. 2-79.
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forbrydelse og straf (fællesfagligt historie).
Herunder skal eleverne arbejde i fagene religion (C), samfundsfag (C) og historie (B) om emnet "Forbrydelse og straf".
I historie skal vi igennem straffene i Danmark fra et enkelt kig i Middelalderen, til enevælden, over oplysningstiden til et kort kig til nutidens strafformer. I historie ligger det primære fokus på overgangen fra tugthus til ensomhedsfængslet. Det vil sige, at vi fokuserer mest på strafformen "Frihedsstraffen".
Vi arbejder dog også med straffene "fredløshed", "skamstraf", "legemstraf", "dødsstraf" og altså mere indgående "frihedsstraffen/frihedsberøvelsen" som strafform.
Hvordan har de udviklet sig og hvorfor? Hvad er årsagerne til man er gået væk fra den korporlige/skammelige strafform til en tanke om at man kan resocialisere den kriminelle under og efter afsoningen?
Vi læser kilder og historiske fremstillinger om dette og for at afslutte forløbet i historie besøger vi politimuseet i feb. 2025.
I uge 8 skal eleverne arbejde med at skrive historieopgave om emnet. Til dette støtter danskfaget som værkstedsfag. Eleverne får udleveret opgave og skriver på skolen 19/2-21/2.
Kenddinret.dk
Forbrydelse og straf (bog).
Ret og rimeligt.
Historielab.dk
Materialer og kilder:
Fra Historielab.dk (https://historielab.dk/forbrydelse-og-straf/):
TEMA 1: "Slægt, hævn og ære" (om vikingetidens straffe og samfundsindretning). Herunder kilder i dokumentet (uddrag Ravnkels Saga, Gunløgs saga samt en arabers
beretning om vikinger og deres strafformer) (se dokument 1, TEMA 1).
TEMA 2: "Lov, konge og Gud" (om Middelalderens strafformer)
https://www.youtube.com/watch?v=q4ZFF7X06eo (om middelalderens strafformer).
https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyske_Lovs_fortale,_marts_1241 (kildelæsning).
Landskabslovenes indhold ift. straf:
Skamstraf
Legemstraf
Dødstraf
Eleverne har skrevet et vidneudsagn fra en (formodet) kriminel, og derfor selv produceret/remedieret stof.
Kilder:
"Om lov og straf i middelalderen" (uddrag fra jyske lov om strafformer) fra Historielab.dk:
Kap. 25. Hvorledes der skal bødes for Afhug på en levende Mand
Kap. 26. Om Lemlæstelse
Kap. 30. Hvorledes der skal bødes for Sår
Kap.32. Om Slag
Kap. 37. Hvis en Mand bliver såret i Horseng
UNDER ENEVÆLDEN:
"Ret og rimeligt". pdf fra Nationalmuseet s. 1-15.
Dette dokument er vigtigt, da det også anvendes som grundbogsmateriale/fremstillingsmateriale til selve historieopgaven, hvor vi dykker ned i overgangen fra tugt-/stokhuset til ensomhedsfængslet, som var en amerikansk opfindelse.
I perioden skiftes de gamle Landskabslove ud med Kongeloven, da der indføres enevælde i Danmark fra 1660.
Straffene er stadig koncentreret om legemsstraf, skamstraf og dødsstraf, men nu kommer også frihedsstraffen på banen i Danmark, hvor ideen var, at man skulle fjerne den kriminelle fra samfundet. Her kommer tugthuset og senere ensomhedsfængslet til syne i den danske historie om forbrydelse og straf.
Kilder:
Beccario om tortur og dødsstraf (1764). (spørgsmålet om det overhovedet nyttede noget med tortur/dødsstraf).
Historielab.dk:
TEMA 3: "Tugthuset"
"Til skræk og advarsel" (materiale om tugthusene)
- William Coxes besøg i Stokhuset (oprettet 1670) i København 1784. (brugt i historieopgaven).
- En anonym kilde om forholdene i tugthusene 1813.
TEMA 4: Fængsel/ensomhedsfængslet.
"Bedre mennesker" (materiale om de nye ensomhedsfængsler).
- Billedmateriale af Vridsløselille fængsel (indretning efter amerikansk model, panotisk princip.
Billedmateriale fra den totale isolation, når fangerne skulle føres rundt i fængslet (fx under kirkebesøg).
- Nyoprettet fængselskommision om beslutningen om at indføre panoptiske ensomhedsfængsler i Danmark (1840erne).
- samme Fængselskommission om, hvordan fangen skulle forbedres i ensomhedsfængslerne (1840erne).
- Illustreret Tidende om det nyopførte panoptiske fængsel Vridsløse Lille (1859).
- Konsekvenser for fangerne fra deres journaler (1930erne).
- Fængselsinspektør Frederik Bruuns vurdering af cellestraffen (ensomhedsceller) (1867).
Afslutning af forløb:
Vi så nogen korte dokumentarer fra DR om straffens udvikling i Danmark:
Dødsstraf
Skamstraf
Fængselsstraf (primære fokus her): http://dr.dk/drtv/episode/straffens-raedsler_-faengsel_430499
Skriftlige mål:
At udarbejde en historieopgave, hvor vi træner følgende:
Indledning til en store skriftlig opgave.
Redegørelse for en periode/et tema.
Analyse af kilder og hvordan man skriver dem ned efter at have fået udstukket problemstillinger.
Diskussion af spørgsmål på skrift.
Konklusion på din opgave.
Notatteknik/at sætte korrekte fodnoter.
At opbygge en litteraturliste korrekt.
Sammen med faget dansk har klassen arbejdet med den skriftlige dimension ift. historieopgaven.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt - perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Introduktion til faget religion
En kort introduktion til faget religion:
- Udgangspunkt i elevernes oplevelser og erfaringer med religion
- Religionsvidenskaben: ser religion som en kulturel konstruktion
- Indefra-udefra-synsvinkel
- Hvad er religion - essentielle (substantielle) og funktionelle definitioner
- Det hellige og det profane
- Religioner på verdensplan.
Materialer:
- Flere sider af KS - Grundbogen, af Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl., 2.udg., Lindhardt og Ringhof 2017: s. 142-149
- Klar til KS, af Søren Kauffeldt m.fl., Columbus 2020: s. 134-135 (Hvad er en religion?), s. 136-137 (Det hellige og det profane), s. 166-167 (Indefra-udefra-synsvinkel)
Omfang: ca 10 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Introduktion til samfundsfag C
Kort introduktion til samfundsfag C og samarbejdet med fagene historie B og religion C inden for rammerne af den flerfaglige konstruktion KS.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forbrydelse og straf (fællesfagligt samfundsfag)
Faglige mål: Forløbet skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant empiri, teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-definitionen af kriminalitet
-ejendomskriminalitet
-voldskriminalitet
-seksualforbrydelser
-anden kriminalitet
-it-kriminalitet: identitetstyveri, phishing, malware, ransomware
-grænseoverskridende kriminalitet
-udviklingen i kriminalitet i Danmark
-opportunitet
-mørketal
-ungdomskriminalitet
-den kriminelle lavalder
-forklaringer på faldende ungdomskriminalitet
-forklaringer på kriminalitet: socialisation, internalisering og imitation
-social indlæring
-livsstilskriminelle
-engangslovovertrædere
-SNAP-modellen
-kriminalitetsfaktorer: overlevelses-, opvisnings-, oplevelses- og organisk kriminalitet
-Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
-behovsfrustration
-Maslows behovspyramide: fysiske behov, tryghed, sociale behov, egobehov og selvrealisering
-afvigermentalitet
-inklusion, eksklusion og latent dysfunktion
-legitime midler
-Edward Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
-referencegruppe
-kopieringsproces
-rollemodeller
-social interaktion
-Travis Hirschi - teorien om social kontrol
-fejlslag
-sociale bånd: binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forbrydelse og straf - fællesfagligt (religion)
I dette forløb fokuserer vi på religions betydning for, hvilke forbrydelser der straffes, hvordan de straffes og hvorfor. Herunder:
- Etik i forbindelse med forbrydelse og straf - etiske teorier og dilemmaer
- Nogle væsentlige etiske teorier: lykkeetik, pligtetik
- Dødsstraf
- Sammenhæng mellem lovgivning og religion
- Kristendommens syn på forbrydelse og straf
- Begreberne retfærdighed, dom, nåde, tilgivelse, forsoning
- Dommedag
- Religion i fængsler: historisk set (det har eleverne gennemgået i historie), fængselspræst, fængselsimam
Hen mod slutningen af forløbet besøger klassen Politimuseet på Nørrebro i København (med alle 3 fag), hvor vi både får en rundvisning på museet og en guidet byvandring med titlen "Ondskab".
Materialer:
- Fra "Klar til KS", af Søren Kauffeldt m.fl., Columbus 2020: s. 164-165: Etik (nytte- og pligtetik)
- Jyske Lovs fortale (link)
- Pligtetik og nytteetik - kort fortalt (video)
- Pligt- og nytteetik (oversigt) - Facit (docx)
- "Strassenbahn" - das philosophische Gedankenexperiment (video om trolley-dilemmaet, valgt pga de klare illustrationer, talesporet blev oversat af KL)
- Dødsstraf_Citater fra bibelen (pdf)
- Kan kristne gå ind for dødsstraf (docx)
- Dødsstraf - pro og contra (docx)
- Straf og hævn ifølge Jesus og Paulus (docx)
- Synd og frelse (lærerproducerede slides, pdf)
- Syndefaldsmyten: 1.Mosebog kap.3 (bibelen online)
- Den Apostolske Trosbekendelse (docx)
- Guds retfærdige dom: Paulus' brev til Romerne, kap.2, vers 1-11 (bibelen online)
- Dommedag_Nogle fagbegreber (pdf)
- De sidste tiders tegn og Jesu genkomst (opgave til Markusevangeliet, kap.13,1-27, docx)
- Retsplejeloven § 56 (om dommeres neutralitet, link)
- Ensomhedsfængsel - isolation (docx)
- Folkekirken tæt på: Indsatte (video)
- Jobannonce_Fængselspræst til Storstrøms Fængsel (pdf)
- Fængselsimam (DR Nyheder 22.10.2017, video)
Omfang: ca 40 sider
Fagligt fokus:
- etiske, herunder religionsetiske problemstillinger
- religioners (her: kristendommens) samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- relevante aspekter af kristendommens lære
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Det moderne Danmark (enkeltfagligt historie).
Danmark i 1800-tallet.
Om Danmark på vej til demokratiet - om industrialiseringen og hvordan demokratiet udvikler sig i landet.
Vi arbejder med den udvikling der skete i Danmark i 1800-tallet, både på landet og i byen. Vi dykker ned i demokratiets indførelse, konsekvenserne af landbrugets omformning, opståen af industrien, men også de mennesker, som blev "taberne" i denne udvikling (de fattige) og dermed slutteligt også noget om den begyndende velfærd i Danmark.
Fokuspunkter:
- Demokrati
- Industrialisering
- Sociale forhold i industrien - fagforeninger -->
- De første tiltag mod velfærd
Materiale:
Harry Haue et al: "Det moderne Danmark" s. 7-54. Dette virker som grundbog til resten af forløbet.
Kilder/dokumentarer/tekster:
Dokumentarer der er set og arbejdet med:
DR: "Grundloven, folket og magten" (afsnit 8) Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372
DR: "Det svære demokrati" (afsnit 9) Link: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374
Landbrugets omformning i Danmark:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Landbrugets_produktionsoml%C3%A6gning,_1800-1901 (produktionsomlægning fra småbrug/korn til animalsk produktion.
Demokratiet under udvikling og Enevældens afvikling:
https://kilderne.dk/tematekster/demokrati-under-udvikling/
Om Danmarks industrialisering:
https://www.danmarkpaafilm.dk/film/danmarks-industrialisering-1
Konsekvenser af industrien og de fattige i København:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/et-andet-koebenhavn-1870-1910
Kilder:
Harry Haue: "Det moderne Danmark":
s. 36: Hans Christensens brev til familien: "Grundloven bliver til" (1849).
s. 38-39: Orla Lehman: "Hvem skal lede demokratiet?" (1860). Uddrag tale fra Falster.
Modeller s. 43, 46 og 47.
Andet materiale og kilder:
Pdf fra Arbejdermuseet:
"En familie flytter til byen - fremskridt, fabrikker og familier 1880-1915", her læste vi s. 1-7.
Kilder til industriens folk:
1: Christian Christensen erindringer om børnearbejde i København i 1890erne.
2: Distriktslæge F. Ulrik: Beretning fra Peder Madsens Gang.
Begyndende skridt til fattighjælp:
Fokusbog af Lars Andersen et al: "Fra verdenskrig til velfærd", afsnittet "Fra fattighjælp til velfærd" s. 48-49.
Om Fattiggårde:
Inge Christmas Møller: "På fattighuset - Greve hospital og andre fattighuse på landet i 1700-1800-tallet", s. 13, 16, 114-116.
Dokumentarer om velfærdens historie:
"125 års velfærd - fra vugge til grav" (3 afsnit).
Link: mangler.
Om "Underdanmark i 1800-tallet:
Dok DR:
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472
https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Islam (enkeltfagligt forløb religion)
I dette forløb vil eleverne få viden og kundskaber om denne verdensreligion, med fokus på islam i Europa og Danmark. Vi vil læse både nutidige og klassiske tekster. Vi vil beskæftige os med:
- Islams oprindelse
- Islams videre udbredelse
- Trosforestillinger
- Ritualer
- Jihad
- Sharia
- Islam og kønsroller
Materialer (links se under Kernestof):
- "Flere sider af KS - Grundbogen", af Suzanne Gudbjerg-Hansen m.fl., Lindhardt og Ringhof, 2. udg.: s. 192-212 og 214-217
- "Klar til KS", af Søren Kauffeldt m.fl., Columbus 2020: s. 137-138 (Ninian Smarts religionsmodel), s. 146-149 (Ritual), s. 162-163 (Hjärpes religionsmodel)
- Hvorfor være muslim (øvelse med tekster, pfd)
- Surah Al Fatiha by Mishary Al Afasy (iRecite) (oplæsning af sura 1, video)
- Fortælling om Muhammeds åbenbaringer (pdf)
- Sunni- og shia-islam (lærerproducerede slides, pdf)
- De 6 trosartikler_ Citater fra Koranen (docx)
- The Sufi Whirling Derwishes - Istanbul, Turkey (video)
- De 5 søjler_Islamiske sange for børn på dansk (video)
- De 5 søjler - kildetekster (pdf, uddrag)
Links til de følgende 7 korte videos findes i "De 5 søjler _Gruppearbejde" (docx, se 1/4)
- Pige konverterer til islam (eksempel på brug af trosbekendelsen, video)
- Islam: Prayer Positions (video)
- How To Pay Zakat (video)
- How To Make Wudu (video)
- Hør sangen 'Ramadan i København' (video)
- What is Eid ul Fitr? (om fastebrydningsfesten, video)
- Mecca - National Geographic (om pilgrimsfærd til Mekka, video)
- The Hajj Guide (docx)
- De 5 søjler - kildetekster (pdf, lærerproducerede slides, uddrag)
- Jørgen Podemann Sørensens ritualteori (model, se docx "Islams fem søjler - fænomenologisk ritualanalyse)
- Mircea Eliades ritualteori (model, se docx "Islams fem søjler - fænomenologisk ritualanalyse)
- Moskeen og dens indretning (lærerproducerede slides, pdf)
- Jihad_Kildetekster med opgave (docx)
- Sharia (lærerproducerede slides, pdf)
- Sharia i Danmark (2 kildetekster ud fra forskellige positioner, docx)
- Sharia - kort fortalt (video)
- islamsvar.dk (spørgsmål og svar om islam, anvendt ifm fiqh, website)
- Islam og kønsroller - nogle citater fra Koranen (pdf, lærerproducerede slides)
- Islam i Danmark (pdf, lærerproducerede slides)
Omfang: ca 50 sider
Fagligt fokus:
- islam, navnligt med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- religionsfaglige metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Politik (enkeltfagligt samfundsfag)
Faglige mål: Forløbet skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant empiri, teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-den parlamentariske styringskæde: vælgere, Folketing, regering/centraladministration og domstole
-repræsentativt demokrati
-administrative niveauer: stat, region og kommune
-Folketing, regionsråd og byråd/kommunalbestyrelse
-interesseorganisationer
-medierne - den fjerde statsmagt
-den politiske dagsorden
-sociale medier
-globaliseringen
-magtens tredeling: den lovgivende (Folketinget), udøvende (regeringen) og dømmende (domstolene) mag
-lovgivningsprocessen: initiativfasen, forberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen
-kontrol med regeringen: forespørgsler og §20-spørgsmål
-politiske partier
-de klassiske ideologier: socialisme, konservatisme og liberalisme
-socialisme: Karl Marx (1818-1883), kollektivt ejerskab af produktionsmidler, lige adgang til samfundets goder, revolutionær samfundsudvikling
-konservatisme: Edmund Burke (1729-1797), tradition, overleveret erfaring, organisk samfundsopfattelse, evolutionær samfundsudvikling
-liberalisme: John Locke (1632-1704), Adam Smith (1723-1790), egeninteresse, fornuft, privat ejendomsret, minimalstat
-den politiske venstre-højre-skala
-fordelingspolitik og værdipolitik
-Molins model: interessefaktor, opinionsfaktor og parlamentarisk faktor
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Tyskland i 1930erne - studietur(enkeltfagligt his)
Forløbet er et forløb der introducerer til "folkedrab", og eleverne kommer til at arbejde med det Tyskland, der stod tilbage efter 1.verdenskrig og hvordan landet bygges op til et diktatur med nazisme som den altoverskyggende ideologi i landet.
Vi kommer rundt om begreber som demokrati, diktatur, segretion, nazisme, kommunisme, weimarrepublikken, krystalnatten, racelæren.
Materialer:
Peter Frederiksen: "Vores verdens historie" (pdf).
Vi nåede at læse til s. 21 (indtil afsnittet om "Historiebrug").
Kilder:
Der er kilder i pdf-filen:
Otto Kumm "Derfor blev jeg nazist" (1990erne).
Bemyndigelsesloven (uddrag) (1933).
Uddrag af Nürnberglovene (racelæren). "Rigsborgerloven" og "Lov om beskyttelse af det tyske blod og ære" (1935).
KERNESTOF:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
OBS: forløbet fortsætter i 2.hf.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Tyskland II - Holocaust (studietur) (vikar). his.
I forløbet arbejder eleverne videre med Tyskland i 1930erne med optakt til folkedrabet (Holocaust) og med blik mod den studietur, klassen skal på i september.
Klassen har vikar i denne periode. Eleverne har desuden arbejdet med den nazistiske raceideologi og udryddelsen af jøder og andre befolkningsgrupper under Anden Verdenskrig.
Endvidere har eleverne arbejdet med historiebrug, kollektiv erindring og erindringssteder, med eksempler fra studieturen.
Materiale:
Peter Frederiksen: "Vores verdens historie" kap. 17: "Ideologiernes kamp: Staten, folket og magten" (fortsat), pdf, SF. Herunder kilder:
- Folkefællesskabet. Nazistisk plakat fra 1936. Hvad er plakatens budskab? Foto: Universal History
Archive/Getty Images.
- Min tid i Hitler-Jugend
- ”Ungdommen tjener Føreren! Alle 10-årige i Hitler-Jugend”. Plakat fra
1939. Foto: Universal History Archive/Getty Images.
- Historieundervisningens mål
- ”Kvinder, børn, alle?”
- Mit virke i Belzec
Forslag: Stantons teori om folkedrab?
LT materiale:
KERNESTOF:
FAGLIGE MÅL:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Økonomi og velfærd (enkeltfagligt samfundsfag)
Faglige mål: Forløbet skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant empiri, teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-velfærdsstat
-skattetryk
-velfærdstrekanten: Stat, marked og civilsamfund
-den socialdemokratiske/universelle velfærdsmodel
-økonomisk omfordeling
-progressiv beskatning
-regulering af markedskræfterne
-minimumsindkomst
-sociale begivenheder
-den kontinentaleuropæiake/konservative velfædsmodel
-subsidiaritetsprincippet
-den organiske samfundsopfattelse
-(obligatoriske) forsikringsordninger
-den angelsaksiske/liberale velfærdsmodel
-individets personlige ansvar for egen velfærd
-behovsprøvning
-ulighed
-levekår
-sociale klasser
-gini-koefficient
-fattigdomsbegrebet: absolut og relativ fattigdom
-medianindkomst
-socio-økonomisk status
-velfærdsstatens indre udfordringer: befolkningsudviklingen/den demografiske udvikling, udviklingen i personer på overførselsindkomst, skat
-velfærdsstatens ydre udfordringer: globalt arbejdsmarked, EU og universelle ydelser, migration
-"hængekøje"-problemet
-outsourcing
-EU's indre marked: Fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft
-"velfærdsturisme"
-"race to the bottom"
-"brain drain"
-de økonomiske mål: Vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, balance i de offentlige budgetter, økonomisk (om-)fordeling samt klima- og miljømæssig bæredygtighed
-økonomiske konjunkturer
-økonomiske kredsløb
-ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
-ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Familie og køn (flerfagligt emne).(HIS).
Vi arbejder med forløbet Familie og Køn som det sidste forløb.
Vi ser på familiens udvikling over tid - fra 1550-1850, 1850-1950, 1950-2000.
Materiale:
Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen "Familieliv i Danmark - 1550-2000" (systime) s. 7-118.
Begreber:
Kilder:
Faglige mål:
Kernestof:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Familie og køn (fællesfagligt samfundsfag)
Faglige mål: Forløbet skal bibringe eleverne en forståelse af emnet gennem tilegnelse og brug af relevant empiri, teori/teoretikere, modeller, metode og faglige begreber, herunder:
-
Kompetencer: Der er i forløbet blevet arbejdet med at fremme elevernes faglige, almene, personlige, sociale og IT-mæssige kompetencer.
Arbejdsformer: Der er i forløbet bl.a. blevet gjort brug af arbejdsformerne: Lærerstyret undervisning, gruppearbejde, arbejde i mindre grupper/par samt individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Optakt eksamen - repetition (Historie)
Vi arbejder med de forløb, eleverne kan trække til eksamen. Vi repeterer stoffet og øver os i at gå til eksamen i faget.
Eleverne får tid til at skrive synopsis og arbejde med mundtlige oplæg.
Kernestof
Kilder
Materiale
Faglige mål
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#12
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76150311359",
"T": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76150311359",
"H": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76150311359"
}