Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
Anders Jensen, Erik Ibsen Rømer, Jeppe de Visser, Kasper Grønnerup Johannesen, Sussi Maria Lundsgaard Thomsen
|
|
Hold
|
2023 BT/z (1z BT, 1z puljetid BT, 2z BT bi, 2z BT ke, 2z puljetid BT, 3z BT bi, 3z BT ke, 3z puljetid BT)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
I gang med bioteknologi. Celler.
I alt ca. 23 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 9-14, 25-26, 29-35, 46-49.
Fokus på hvad der overordnet set forstås ved bioteknologi og på cellen som grundliggende struktur i alt levende og som udgangspunktet for encellede og flercellede organismer og for de to overordenede celletyper, prokaryote- og eukaryote celler.
Sammenhængen mellem cellestruktur, cellens organeller oog funktionen af organeller behandles sammen med cellemembrantransportprocesserne diffusion, faciliteret diffusion, osmose og aktiv transport.
Derudover behandles celledeling (mitose og meiose) samt cellevækst.
Øvelser:
- Mikroskopering af vandpestceller med fokus på cellemembran og grønkorn (organeller).
- Mikroskopering af gærceller, hvoraf nogle er i deling.
- Mikroskopering af mitose hos løgrodsceller - identifikation af forskellige faser i mitrosen.
- Udtagelse og mikroskopering af egne mundhuleceller med farvning af af arvemateriale (kerner),
- Osmose hos vandpestceller udsat for hypertonisk opløsning på 5 % NaCl og hypotonisk opløsning i form af demineraliseret vand. Observation i mikroskopet af indsnævring af cellemembran pga. vandtab.
Kernestof:
- celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Nedarvning og klassisk genetik
I alt ca. 23 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 154-160 og 162-173.
Baggrunden for forløbet er tidligere forløb om celler, herunder særligt dannelsen af kønsceller i meiosen som baggrund for variation i levende organismer og replikationen af DNA i vækstdelingen, mitosen.
Forløbet omhandler Mendelsk genetik, genetiske grundbegreber, ét - og to-gensnedarvning, kønsbunden nedarvning, samt nedarvning af blodtyper (ABO-systemet og Rhesus-systemet), samt betydningen af arv og miljø for fænotypen.
Der introduceres til nedarvning af kromosomtals-anomalier, herunder begrebet non-disjunction i meiosen, der fører til kromosomfejl i kønscellerne og ved befrugtning af kønsceller til forskellige syndromer, som f.eks. Downs syndrom og Klinefelters syndrom.
Øvelser:
1. Nedarvning af gen for smager af bitterstoffet PTC. Eleverne undersøger, om de er smagere eller ikke af PTC, og hvorddan egenskaben nedarves.
2. Nedarvning af blodtyper
3. Klorofylmutanter i majs (et-gen nedarvning - arv og miljø).
Kernestof:
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DNA og bakterievækst
I alt ca. 31 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 89-100 og s. 103-118.
Fokus 1. Grundlæggende om DNA, herunder DNA´s opbygning, DNA´s replikation (duplikation), proteinsyntesen og den genetiske kode.
Fokus 2. Mikrobiel vækst med særligt fokus på bakterievækst og de forskellige vækstfaser: Nøle-, eksponentiel-, stationær- og dødsfase.
Derudover fokus, hvad der forstås ved mitose (repetition), binær fission, DNA-polymerase og replikation.
Opfølgning og fokus på den matematiske baggrund for eksponentiel vækst (her af bakterier), gennemgået i matematik.
Øvelser:
1. Tidligere øvelse i fokus:"Farvning af og mikroskopering af cellekerner i egne mundhuleceller.
2. Isolering af DNA i frugten kiwi.
3. Undersøgelse af bakterievækst vha. spektrofotometri, herunder brug af Red Tide spektrofotometer og steril teknik.
Kernestof:
-Genetik og molekylærbiologi, herunder mitose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation og mitose, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
-eksperimentelle metoder: celledyrkning og spektrofotometri.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag. (her matematik).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Proteiner og enzymer
Sidetal ca. 13 s.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 71-75ø., s. 79, s. 82-84, s. 87-88.
Fokus på grundlæggende viden om proteiner og enzymer, herunder:
Protein: Menneskets behov for protein og aminosyrer som byggesten for proteinerne, herunder peptidbindingen.
Der er ikke fokus på proteiners strukturniveauer.
Enzymer: Overordnet om enzymer og deres virkemåde, herunder hovrdan enzymerne virker som katalysatorer af kemiske processer. Der er ikke fokus på begreberne apoenzym og cofaktor
Øvelser:
-Eksperiment med enzymet bromelin fra ananas, herunder afhængighed af pH (syre og base).
Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder
enzymer, transportproteiner og receptorer.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Opstart og Bioethanol
I alt ca. 21 sider.
2z BT Ke: Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 35-49, 124-129
2z BT Bi: Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 109-123
2z BT Ke: Fokus på det basale i kemi, da holdet ikke har haft kemiunderviser i 1.g. I kemi har det således været det periodiske system, afstemning af reaktionsskema, kemiske bindinger (ionforbindelser og molekyler), intermolekylære bindinger (london-, dipol-dipol- og hydrogenbindinger) samt mængdeberegning (inklusiv koncentrationsbegrebet)
Øvelser:
- Ethanolbestemmelse ved destillation og densitetsbestemmelse
- Ølbrygning
Kernestof:
2z BT Ke: - Periodiske system, afstemning af reaktionsskema, ioner og ionforbindelser, molekyler, intermolekylære bindinger, mængdeberegninger, koncentration
2z BT Bi: - Eukaryote og prokaryote celler, vækstfaktorer, vækstkurver, gæring, respiration, intro til glykolyse og citratcyklus.
Elevtimer:
2z BT Ke: 3 timer
2Z BT Bi: 0 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bioteknologi (kemi) - aflevering 1
|
15-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Probiotika
I alt ca. 12 sider.
2z BT Ke:
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 133-143
2z BT Bi:
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 1, Nucleus: s. 131-133, 140-150
Fokus er på at lave yoghurt og forstå processen bag.
Øvelser:
- Yoghurt-forsøg (pH måling under syrning af yougurt ved forskellig temp.
Kernestof:
2z BT Ke: - syrer, baser, pH-begrebet
2z BT Bi: - fordøjelsessystemet, enzymer, bakterier, mikro-miljø, produktion af skyr
Elevtid:
2z BT Ke: 3 timer
2z BT Bi: 0 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bioteknologi (kemi) - aflevering 2
|
27-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Miljø og miljøteknologi
I alt ca. 31 sider.
2Z BT Ke:
Fra Basiskemi C, s. 173-185
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 32-50
2z BT Bi:
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 25-32, 50-61
Fokus er på miljø og miljøteknologi.
Øvelser:
- spændingsrækken
- mangans oxidationstal
- Moforlogisk stamtræs (slik )
- fylogenetiske stamtræer (Livet træ, KU)
- Evolution af mennesket knogler (Menneskedyret, KU)
Kernestof:
2z BT Ke: - redoxreaktioner, oxidationstal, spændingsrækken, oxidation, reduktion, luftforurening, vandmiljø
2z BT Bi: Genetiske grundbegreber, Stamtræer, økosystemer, marko og mikro næringsstoffer, abiotiske/biotiske faktorer, fødekæder, Evolutionsmekanismer,
Elevtid:
2z BT Ke: 0 timer
2z BT Bi: 0 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Biologiske systemer og DNA teknologi
I alt ca. 60 sider.
2z BT Ke: Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 63-122
2z BT Bi: Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 123-147
Fokus er på at arbejde med metoder i DNA teknologi og de puffersystemer som er nødvendige for at beskytte DNAs struktur.
Øvelser:
indgreb i en kemisk ligevægt
phosphorsyreindhold i cola
Kernestof:
2z BT Ke: - kemisk ligevægt, le chateliers princip, ligevægtsloven, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, syrer, baser, bjerrumdiagram, titrering, puffersystem, pH, pOH
Elevtid:
2z BT Ke: 8,5 timer
2z BT Bi: 0 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bioteknologi (kemi) - aflevering 3
|
05-12-2024
|
|
Bioteknologi (kemi) - aflevering 4_
|
22-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
34,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Organisk kemi og lipider
I alt ca. 64 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 149-190, 193-208
Fokus er på organisk kemi og lipider.
Øvelser:
oxidation af alkoholer
forsæbningstal
Kernestof:
carbonhydrider, alkaner, alkener, alkyner, hydroxy- og carbonylgrupper, alkoholer, phenoler, aldehyd, keton, oxidation, addition, substitution, carboxylsyre, ester, aminer, amider, triglycerider, fedtsyrer, lipider
Elevtid:
0 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forsæbningstal
|
17-03-2025
|
|
Forsæbningstal
|
17-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Nervesystemet
I alt ca. 30 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 209-238
Fokus er på nervesystemet
Øvelser:
Hjernens to halvdele
Kernestof:
nervesystemets opdeling, cellerne i nervesystemet, blod-hjerne-barrieren, nerveimpulsen, neurotransmittere, neuro-receptorer, centralnervesystemets områder, hjernens stofskifte, ubalance i nervesystemet, smerte
Elevtid:
10 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Vigtige begreber - Nervesystemet
|
24-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Lægemiddelfremstilling
I alt ca. 43 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 239-281
Fokus er på lægemiddelfremstilling
Øvelser:
syntese af acetylsalicylsyre
Kernestof:
lægemidler, fordelingsligevægte, fordelingsforhold, optisk isomeri, spejlbilledisomeri, lipinskis regler
Elevtid:
10 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Bæredygtig fødevare-produktion
I alt ca. 38 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. s. 25-29, 295-310, 320-327, 338-346.
Fokus er på bæredygtig fødevareproduktion
Øvelser:
- Eksperiment med søvand og eutrofiering
- Forsøg med melorme
Kernestof:
- økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
- bæredygtig produktion af fødevarer
- ny forskning og nye bioteknologiske metoder
Faglige mål:
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Elevtid:
10 timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
virtuel opgave
|
29-04-2025
|
|
Kød uden kød
|
05-05-2025
|
|
Fødekædeeffektivitet (melorme)
|
11-05-2025
|
|
Bioteknologi (kemi) - aflevering 5
|
12-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Vitaminer
I alt ca. 30 sider.
Fra grundbogen, Bioteknologi A, bind 2, Nucleus: s. 9-26
Fokus er på spektrofotometri og immunsystemet.
Øvelser:
Spektrofotometrisk bestemmelse af phosphat
beta-caroten i gulerod
Ascorbinsyre i juice
Kernestof:
-fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, nervesystem, forplantning og immunsystem
Elevtid:
timer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Ønskebørn
Biologi (JVI)
FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Undersøgelse af giftigheden af hårshampoo for dafnier
- LD50
- LC50
Hormonsytemet
- Definition af et hormon
- Endokrinekirtler
- Transport af hormoner i blod og lymfe
- Parakrin- og endokrin signalering.
- Steroidhormoner
- Peptidhormoner
- Aminhormoner
- Positiv feedback regulering
- Negativ feedback regulering
Kønsorganerne:og kønsdifferentiering
- Mandlige koønsorganer
- Mandlig hormonregulering og sædcelledannelse
- Testosterons negative feedback regulering
- Kvindelige kønsorganer
- Kvindelig hormonregulering under menstruationscyklus
- Østrogen og progesterons negative feedback regulering
- Østrogens positive feedback reulering
- Befrugtning og fosterudvikling
- Fosterdiagnostik og forplantningsteknologi
Hormonforstyrrende stoffer og miljøgifte
Reproduktionsforstyrrende forbindelser og risikovurdering
In vivo og in vitro eksperimenter og undersøgelser
Kønsdifferentiering og hormonforstyrrende kemikalier
- Undersøgelse af kosmetikprokuters hormonforstyrrende virkning ved brug af særlige genmodificeret YES- og YAS-gærstammer (østrogen og testosteron).
EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Undersøgelse af giftigheden af hårshampoo for dafnier/myggelarver
Undersøgelse for hormonforstyrrende stoffer med YES/ YAS.
LITTERATUR:
Bioteknologi A Bind 3 65-97 122-133
(kort BWN (LD50/LC50 + ekstrahering af hormonforstyrrende stoffer til YES/YAS))
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Immunforsvar og antibiotikaresistens
Biologi (JVI)
Emner:
- Det medfødte forsvar med celletyper og reaktioner
- Det adaptive forsvar med celletyper og reaktioner
- Antistoffer og antigener
- Vaccination
- ELISA
- Virus
- HIV
- Virus
- Mikroorganismer
- Antibiotika virkemåde
- Resistensmekanismer hos bakterier
Forsøg:
- Mikroskopering af hvide blodlegemer
- Fight the Bite ( ELISA)
- Antibiotika test på petriskåle
Pensum:
Bioteknologi A bind 3 s 137-176, 181-193
Hjemmeside https://undervisning.life.dk/fb
Kemi (BWN)
Der er arbejdet med:
Det specifikke forsvar, antigener og antistoffer,
herunder opbygning og egenskaber for antistoffer og hvorledes antigener binder dertil (proteinstrukturer, intermolekylære bindinger og aminosyrers betydning)
Det centrale dogme, DNA og RNA (repetition)
Antibiotika
Kort om antibiotikas historik og udvikling (1928-2000'erne)
Virkemåder (hæming af produktion af cellevægge, hæmning af DNA replikation, hæmning af proteinsyntese)
Ribosomers funktion i bakterier og hvorledes det påvirkes af antibiotika
Reaktionshastighed på kvalitativt niveau for at forstå hæmning og katalysering, herunder betydningen af temperatur, koncentration (inkl. pH), overfladeareal
Alternativer til traditionelle antibiotika, herunder kombinationsbehandlinger
Hvordan antibiotikaresistens opstår og hvorfor det kan være et problem
Metoder til antibiotika-produktion (biologisk, kemisk og semisyntetisk)
Øvelser:
Undersøgelse af antistof 3D struktur vha. proteindatabase
Intro til reaktionshastighed (Ikke biologisk: metallers reaktion med syre, biologisk: katalase og hydrogenperoxid)
Materialer:
Det medicinerede menneske s. 137-153, 157 (antibiotika)
Bioteknologi A bind 3 s. 147-155, 167-196.
Artikel: MRSA-bakterier kan behandles med almindeligt penicilin, Statens serumsinstitut, 2019. https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2019/mrsa-bakterier-kan-behandles-med-almindeligt-penicillin
Artikel: MRSA opstod i pindsvin længe før man begyndte at bruge antibiotika, Statens serumsinstitut, 2022. https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/mrsa-opstod-i-pindsvin-lange-for-man-begyndte-at-bruge-antibiotika
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Kulhydrater og fotosyntese
Biologi (JVI):
Der arbejdes med
- Kulhydradter opbygning og funktion
- Fotosyntesen og det intermediære stofskifte reaktioner
- Forskellige enzymer, herunder enzymklasser
- Denaturering af enzymer vha. varme og pH
- Binding til enzymer vha. intermolekylære bindinger og specificitet
-
Øvelser:
Katalase (fælles enzymkinetikforsøg)
pensum:
Carbohydrater (s. 197-200+206-211?)
Fotosyntese (s. 212-226)
Enzymtyper og stofskifte processer ( s 227-260)
Kemi (KGJ+BWN)
Emner:
Opbygning og egenskaber for carbohydrater (mondo, di og polysakkarider)
Fehlings test
Fotosyntese og dens delprocessor
Øvelser:
Fehlings test (Basiskemi B #34)
Meterialer:
Bioteknologi A bind 3 s. 197-224
Biotech Academy - Fotosyntese, herunder de tre sider med videoerne Intro til fotosyntese, Fotosyntesens lysprocesser og Calvins cyklus https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/fotosyntese
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Enzymkinetik
Kemi (BWN) inkl. tværfagligt med Dansk: Alkohol i kroppen
I har arbejdet med alkoholkampagner og alkohols påvirkning på celler.
Dansk: Det er oplysningskampagner fra interesseorganisationer om alkohols negative påvirkning på mennesker. I har lavet analyser af disse.
Bioteknologi: Alkohols påvirkning på celler undersøges ud fra et katalase forsøg, hvor det undersøges om alkohol hæmmer katalases funktion.
Fagligt stof i bioteknologi:
Enzymer som katalysatorer og hæmning af enzymer
Reaktionshastighed
Alkohols påvirkning på kroppen, herunder
- kort om cellers opbygning med fokus på cellemembranen og dens polaritet.
- Nedbrydningen af alkohol i kroppen vha. NAD+ og effekten af antabus (redoxreaktioner)
- Kemisk sikkerhedsvurdering ift. alkohols effekt på kroppen, herunder vurdering af ethanal
Enzymkinetik
Michaelis menten modellen, herunder betydningen af Vmax og Km
Lineweaver Burk plots
Og hvorledes disse kan anvendes til at bestemme Vmax og Km
Kompetitiv og non-kompetitiv hæmning og hvorledes typen kan bestemmes ud fra data
Øvelser:
Katalases enzymaktivitet (Hæmning af katalase)
Teoretisk kig på øvelsen "Catecholase" med data fra andre
Intro til reaktionshastighed (Ikke biologisk: metallers reaktion med syre, biologisk: katalase og hydrogenperoxid)
Materialer:
Biotaknologi A bind 3 s. 261-285
Yubio s. 227 (Leveren og skadelige stoffer)
Forskellige alkoholkampagnefilm fra bl.a. Kræftens bekæmpelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
REP
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Forløb#18
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79051001477",
"T": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79051001477",
"H": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79051001477"
}