Holdet 3a DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cille Holm Tandrup, Frederikke Mundus
Hold 2023 DA/a (1a DA, 1a puljetid DA, 2a DA, 2a puljetid DA, 3a DA, 3a puljetid DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SELVFORTÆLLINGER
Titel 2 SKRIFTLIGHEDSFORLØB
Titel 3 DHO KRONOLOGI-FORLØB
Titel 4 TALER
Titel 5 SKILDRINGEN AF EN FAR
Titel 6 KROP OG KØN
Titel 7 AT BETRAGTE ANDRES LIDELSE
Titel 8 NATUR-RETUR
Titel 9 MASKESPIL
Titel 10 SYG KOMMUNIKATION
Titel 11 AKADEMISK SKRIVNING
Titel 12 HVEM ER LYSET FOR?
Titel 13 DE LANGE LINJER & FAGBEGREBERNE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SELVFORTÆLLINGER

FORLØBSBESKRIVELSE:

I dette forløb skal vi arbejde med selvfortællinger inden for danskfagets tre perspektiver: litteratur, medier og sprog. Vi kommer desuden til at arbejde med en række danskfaglige begreber, som er knyttet til de tre perspektiver og som vi fremadrettet skal bruge i det analytiske arbejde med tekster.

FAGLIGE MÅL:

KERNESTOF:
PERSPEKTIVER:

MATERIALE:
- Maja Lee Langvad: "Part C: 20 spørgsmål til mig selv" (uddrag)
- Jonas Suchanek: "Do Danska" (uddrag)
- Dan Turèll: ”Hyldest til hverdagen”
- Dan Turèll og Halfdan E: ”Hyldest til hverdagen”, (musikalsk fremførelse af digtet): https://www.youtube.com/watch?v=77jiPMXR3Aw
- Emil Aarestrup: ”Angst”
- Rudolf Broby-Johansen: ”Stridsmænd for det
vi elsker”
- Lone Hørslev: ”Giftige blomster og bær”
- Olga Ravn: ”Jeg æder mig selv som lyng” (uddrag)
- Morten Pape: "Planen" (uddrag)
- Christina Hesselholdt: Hovedstolen (uddrag)
- Eksempler på dokumentarfilm. Klip fra:
  - Christoffer Guldbrandsen: "Den hemmelige krig"
  - Janus Metz: "Armadillo"
  - Lone Frank: "Genetic Me" – trailer
  - Jørgen Leth: "Jeg er levende" – Søren Ulrik Thomsen, digter
- Mette Korsgaard: "Min barndom i helvede" (værklæsning: dokumentarfilm)
- Mette Frederiksens instraprofil: https://www.instagram.com/mette/




SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Fortællingens spejl"

VIGTIGE BEGREBER:

Litteratur:
- Fiktion vs. fakta: fiktionskontrakt, faktakontrakt, dobbeltkontrakt

Epik:
- genrer
- fortællertyper
- synsvinkler
- fortællemæssig fremstilling.

Lyrik:
- form
- semantiske skemaer
- denotation og konnotation
- Billedsprog:  realplan, billedplan og troper.

Drama:
- Tragedie og komedie
- replikker, regibemærkninger
- undertekst

Dokumentarfilm:
- Dokumentargenrer
- Filmiske virkemidler

Sociale medier:
- Kommunikationsmodellen: afsender, meddelse, modtager, kontekst, omstændigheder, kode
- Sproghandlinger:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SKRIFTLIGHEDSFORLØB

FORLØBSBESKRIVELSE:

I dette forløb har vi haft fokus på syntaks, grammatik, skriftlig udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed.
Med udgangspunkt i øvelser har eleverne arbejdet med grundlæggende sætningsanalyse og tegnsætning med særligs fokus på punktum og de syv kommaregler med startkomma.
Derudover har vi også haft fokus på de skriftssproglige konventioner ved akademisk skrivning som optakt til DHO-opgaven.
Formålet med forløbet har været, at eleverne kan bruge denne skriftlige viden i arbejdet med deres skriftlige afleveringer.

KERNESTOF:
SPROGLIGT PERSPEKTIV:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1.g

MATERIALE:
- Albinus, Rebecca Natashia og Nehammer, Sarah: "Skriv dig frem", Dansklærerforeningens Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2017, s. 51-61
- Kommakursus: https://komma.edutasia.com/kursus/

VIGTIGE BEGREBER:
- Kommaregler
- Snubletråde:
   - Snubletråd A: Indforstået behandling af teksten eller skribenten
   - Snubletråd B: Manglende eller forkert brug af citater
   - Snubletråd C: Fusk og sjusk med kilder
   - Snubletråd D: Punktopstillinger og ensformighed

OMFANG: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO KRONOLOGI-FORLØB

Kronologiforløb i dansk og historie

FORLØBSBESKRIVELSE:
Dette forløb fokuserer på krig i litteraturen med to forskellige nedslag. Første nedslag er på 2. Slesvigske krige i 1864 og hvordan krigen skildres i Herman Bangs roman 'Tine'. I andet nedslag slår vi ned på 2. Verdenskrig med særligt fokus på besættelsen og modstandsbevægelsen. Her er på fokus på, hvordan besættelsen skildres gennem digte af modstandskæmpere.

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

KERNESTOF:
LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- tekster fra 1800-tallet, herunder fra romantik og naturalisme
- tekster fra 1900-tallet
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Herman Bang
- Metodisk arbejde med:
   - litteraturanalyse og -fortolkning
   - anvendelse af relevante litterære metoder
   - litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Klassen har arbejdet metodisk med:
  - sproglig analyse, fortolkning og vurdering


MATERIALE:

- Andersen, H.C.: "I Danmark er jeg født" (1850)

- Bang, Herman af Tine (1889), Gyldendals bogklub, s. 59-62, (Uddrag af kap. 2)

- Bang, Herman af Tine (1889) i: Kristensen, Sine Dalsgaard, Johannes Fibiger & Gerd von Buchwald Lütken, Litteraturens huse, i-bog, Systime, (Uddrag af kap. 2)

- Grundtvig, N.F.S., "Danmarks trøst" (1820)

- Henningsen, Poul og Andersen, Kai Normann ”Man binder os på mund og hånd” (1940). Link: https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/gribe-efter-blanke-ting/

- Kjær-Hansen, Barbara, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, 2012, Systime, "Romantikken" og "Nationalromantikken"

- Kjær-Hansen, Barbara, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, 2012, Systime, "Impressionismen som skrivestil og fortælleteknik"

- Larsen, Brian og Adam Lund Madsen: DHO – en skriveguide, 2019, 1. i-bogsudgave, Gyldendal

- Larsen, Ole Schultz ”Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa” (2015) I: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, s. 294-295, Systime

- Larsen, Ole Schultz ”Litterær analyse af digte” (2015) I: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, s. 296-297, Systime

- Larsen, Ole Schultz ”Billedanalyse” (2015) I: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, s. 310-311, Systime

- Larsen, Ole Schultz ”Oversigt til billeder” (2015) I: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier, s. 338-343, Systime

.
- Lundbye, J.Th., ’Hankehøj’, 1847: https://skoletjenesten.dk/tilbud/dansk-guldaldermaleri

- Lærerproduceret materiale: "Sproglige virkemidler - Elevark"

- Nielsen, Morten ”Heltemod” (1943) I: Øhrstrøm, Louise Klinke Krig - et danskfagligt forløb. Lindhardt og Ringhof, 2016.

- Nielsen, Morten ”Skæbne” (1945) I: Øhrstrøm, Louise Klinke Krig - et danskfagligt forløb. Lindhardt og Ringhof, 2016.

- Oehlenschläger, Adam; "Der er et yndigt land" (1819)

- Rosenstand, Vilhelm Den 8. Brigades modangreb den 18. april 1864, malet i 1894, (Link: https://1864.dk/arkivet/?obj_id=184&breadcrumbs=YTozOntpOjA7czo0OiIyNjgxIjtpOjE7czo0OiIyNjE1IjtpOjI7czozOiIxODQiO30%3D)

- Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger og Gerd von Buchwald Lütken: Litteraturens huse, Systime, "Det moderne gennembrud"


SKRIFTLIGE AFLEVERINGER KNYTTET TIL FORLØBET:

Som en optakt til DHO-opgaven har klassen skrevet følgende skriftlige afleveringer, hvor de har trænet forskellige skrivehandlinger:

- Redegørelse for oplysningstiden
- Diskussion om Holberg stadig er holdbar
- Analyse, fortolkning og perspektivering af 'Der er et yndigt land' af Adam Oehlenschläger
- Indledning til analyse, fortolkning og perspektivering af 'Der er et yndigt land' af Adam Oehlenschläger, hvor eleverne har trænet at skrive en analyse ud fra tragtmodellen.

VIGTIGE BEGREBER:

2. Slesvigske krig i 1864:
- Uddrag af 'Tine' af Herman Bang
- Analyse af epik
- Filmanalyse

Besættelsen af Danmark med særligt fokus på modstandsbevægelsen:
- Poul Henningsen: "Man binder os på mund og hånd"
- Morten Nielsen: "Hellige mod" og "Skæbne"
-

Metoder i dansk:
- Billedanalyse
- Lyrikanalyse
- Analyse af epik/noveller/romaner

SAMLET OMFANG: 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TALER

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi fokus på argumentation, retorik og kommunikation. Forløbet har dermed et primært sprogligt perspektiv.
Vi starter med fokus på argumentation ud fra Toulmins argumentationsmodel samt argumenttyper, fejltyper og argumentationskneb. Herefter arbejder vi videre med retorikken og herunder relevante begreber som talegenrer, appelformer og Ciceros pentagram. I forløbet analyser vi argumenterende tekster og taler med særligt fokus på klima. Dog runder vi forløbet af med Jens Stoltenbergs tale efter angrebene på Utøya og ser dermed på taler i en krisesituation.
Undervejs i forløbet introduceres eleverne for den debatterende artikel, så begreberne i forløbet kan anvendes, når den skriftlige eksamensgenre skal skrives.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:

- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning

Kernestof:
Sproglige perspektiver:
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder medietekster, argumenterende tekster, taler.
Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Materiale:
Taler:
- Connie Hedegaard: Demonstrationstale ved Klimamarchen 2019
- Greta Thunberg: Tale til FN 2019

Kampagner:
Ørsted: Act Now: https://www.youtube.com/watch?v=9gsyDj1q9i4

Supplerende stof:
-Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk – Litteratur, sprog, medier”, Systime 2015-2017, 4. udgave, s. 150-167
- Illum, Barbara, Rune Kastberg Søndergaard: "Textur", Systime: https://textur.systime.dk/?id=244

Faglige begreber vi har arbejdet med i forløbet:
- Ciceros pentagram
- Kommunikationssituationen (Lashwells kommunikationsmodel)
- Aristoteles’ appelformer: patos, etos, logos
- Argumentation
- Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør
- Argumenttyper
- Fejltyper og argumentationskneb
- Argumentationsanalyse: Komposition, indhold, sprog, framing, ikke-sproglige virkemidler, samspillet mellem tekst og kontekst
- Det verbale, nonverbale og ekstraverbale

Det samlede omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SKILDRINGEN AF EN FAR

OM FORLØBET
I dette undervisningsforløb har vi undersøgt, hvordan fædre bliver skildret i forskellige genrer. Vi har især fokuseret på den selvbiografiske fremstilling af fædre i grafiske romaner og dokumentargenren, men vi har også arbejdet med litterære skildringer af fædre i digte og noveller. Gennem forløbet har vi stillet centrale spørgsmål som: Hvad er en far? Hvad skal en far kunne? Hvordan præger en far sit barn, og hvordan formes vores forståelse af fædre gennem forskellige narrative fremstillinger?

Et centralt aspekt har været de udfordringer, der kan opstå, når man forsøger at skildre sin egen far – især i selvbiografiske værker. Her har vi arbejdet med, hvordan personlige erfaringer kan formidles på en måde, der både er subjektiv og universel, og hvordan disse fremstillinger kan variere afhængigt af genre. Vi har analyseret de følelsesmæssige og etiske dilemmaer, der ofte følger med, når man portrætterer en person, man har en tæt relation til, og hvordan dette påvirker læserens opfattelse af både forfatteren og faderen.

Målet med forløbet har været at give eleverne indsigt i, hvordan faderfigurer kan formidles gennem forskellige medier og genrer, samt at styrke deres evne til at analysere og reflektere over litterære og visuelle tekster.

FAGLIGE MÅL:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


MATERIALE:
"Dessertør" af Halfdan Pisket (Uddrag). 11 s.
"Kakerlak" af Halfdan Pisket (uddrag). 9 s.
"Om någon vrålar i skogen" af Malin Biller (Uddrag på Svensk). 21 s.
"Persepolis" af Marjane Satrapi (Uddrag) (originalsprog: fransk /iransk). 24 s.
"En dyne af sne" af Craig Thompson (Uddrag) (originalsprog: amerikansk). 35 s.
"BARNDOM" af Yahya Hassan. 1 s.
"En far" af Thomas Korsgaard. 11 s
"Agerhønen" af Martin A Hansen. 4 s.
"Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?" (Dokumentarfilm (værk))

SUPPLERENDE MATERIALE
"Grafiske romaner" af Hans-Christian Christiansen og Mimi Olsen 30 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 10 s.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Verdenslitteratur i oversættelse (bl.a. svensk, fransk/iransk, amerikansk)
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering


BEGREBER:

Grafiske romaner:
- Typer af tegneserier: Stribe, hæfte, album (europæiske album, manga og grafiske romaner)
- Grundelementer: Talebobler, tankebobler, ramme, tekstboks, hyperramme, rendesten, lydord, etage, billede
- Virkemidler: Beskæring (Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær), Synsvinkel (Fugleperspektiv, frøperspektiv), komposition (statisk, dynamisk)
- Stil og streg: Realistisk stil, Ikonografisk stil, ekspressiv stil, transparent stil
- Multimodalitet
- Remediering – Fra digt til tegneserie
- Helt, antihelt og antagonist

Dokumentarfilm:
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske og dramaturgiske virkemidler
- De 6 typer af dokumentarfilm: den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den refleksive, den poetiske og den dramatiserede


KERNESTOF
Grafiske romaner
Dokumentarfilm

OMFANG: 155 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KROP OG KØN

OM FORLØBET
I dette forløb har vi arbejdet med skildringer af krop og køn i dansk litteratur. Vi har undersøgt, hvordan disse temaer er gennemgående i litteraturen, fordi de er en central del af menneskets identitet og erfaring. Forløbet har spændt fra middelalderens strenge moral til nutidens mere frie og mangfoldige udforskning af krop, køn og seksualitet i litteraturen. Gennem dette har vi set, hvordan litteraturen fungerer som et spejl for samtidens normer, værdier og konflikter.
Målet med forløbet har været at give eleverne en forståelse af, at krop og køn altid har været aktuelle i litteraturen – både som en del af det universelle (menneskets eksistens) og det individuelle (identitet og erfaringer).

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.

MATERIALE:
"Sildig Opvaagnen" af St. St. Blicher (Værk) 24 s.
"Sig nærmer tiden" af St. St. Blicher 1 s.
"Udsigt fra kunstnerens vindue" af Martinus Rørbye 1 s.
"Ringen" af Karen Blixen 5 s.
"Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg (uddrag) 6  s.
"Kontakt" af Klaus Rifbjerg 1 s.
"Den kroniske uskyld" filmatisering
"To søstre" (Folkevise) 1 s.
"Hr Bøsmer i Elverhjem" (Folkevise) 3 s.
“Forsinkelse”  af Peter Seeberg 3 s.
"NIKE" af Caspar Eric 10 s.
"Skyggen" af H. C. Andersen 10 s.

SUPPLERENDE LITTERATUR:
"SKRIV DIG FREM - også til eksamen" af Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer 27 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 50 s.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster.
- Teksterne består af dansksprogede tekster
- Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

BEGREBER:
Biedermeier
Eksistentialisme
Poetisk realisme
Modernisme
Personkarakteristik
Fortællerforhold
Symbolik
tematik
Handlingens komposition
Betydningens grundstruktur (Sommerfuglemodellen) Hjemme-ude-hjemme
modsætningsforhold
Folkeviser - trylleviser, ridderviser
Overgangsriter
Vers, omkvæd, mellemkvæd
Formelsprog
Syrebadsteknik
Ekspansionsteknik
Epanastrofen
Isocolon
Folkevisen tre faser:  Udgangssituationen (varsling), konfliktfase, afslutning
Patriarkalsk
Matriarkalsk

OMFANG: 135 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 AT BETRAGTE ANDRES LIDELSE

OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne arbejdet med, hvad det vil sige at betragte andres lidelser. Vi har særligt undersøgt, hvordan det at være vidne – eller vælge ikke at være vidne – til andres smerte er et privilegium, som afhænger af den del af verden, vi lever i.

Forløbet har haft et særligt fokus på lidelse i forbindelse med krig, og vi har undersøgt dette tema gennem pressefotografi, nyhedsformidling, sociale medier og dokumentarfilm. Derudover har vi også set på, hvordan krig og dens konsekvenser er blevet skildret i kunsten gennem historien.
En central problematik i forløbet har været mediernes rolle i at styre offentlighedens opmærksomhed. Vi har diskuteret, hvordan nyhedsmedier udvælger og fremhæver bestemte konflikter og voldshandlinger, og hvordan disse billeder og fortællinger påvirker vores opfattelse af lidelse. Hvilke følelser – medfølelse, nysgerrighed, afmagt eller accept – vækkes, når vi konfronteres med billeder af krig og død? Og hvad kan medierne overhovedet tillade sig at vise os? Hvordan former gentagen eksponering vores forståelse af verdens konflikter?
Gennem en række centrale værker har vi undersøgt, hvordan lidelse er blevet repræsenteret visuelt, og hvilke etiske og æstetiske dilemmaer der opstår i denne repræsentation.

MATERIALE
"The Battle of Anghiari", maleri af Leonardo da Vinci (1505) 1 s.
"Los Desastres de la Guerra", udvalgt maleri af Francisco de Goya (1810-1820) 1 s.
"Home of a Rebel Sharpshooter, Gettysburg", fotografi af Alexander Gardner (1863) 1 s.
"Dead Troops Talk", kunstfotografi af Jeff Wall (1992) 2 s.
Pressefoto af Eddie Adams (1968), der viser den sydvietnamesiske general og politichef Nguyen Ngoc Loan likvidere en krigsfange med et skud gennem hovedet på en åben gade i Saigon. 1 s.
Billede af en lynching i USA (1890-1920) fra bogen "Without Sanctuary: Lynching Photography in America" af James Allen (2000) 1 s.
Pressefoto af Tyler Hicks (2001), der viser krigere fra Den Nordlige Alliance i Afghanistan trække en såret Taliban-kriger ud af en grøft på vej til Kabul og likvidere ham. 3 s.
Pressefoto af Nilüfer Demir (2015), der viser den syriske 2-årige dreng Alan Kurdi, der flygtede med sin familie over Middelhavet i september 2015 og druknede. 1 s.
TV-Avisen, DR, udsendelser den 5. februar 2025 kl. 7 og 21.
"Dødszonen: Gaza indefra" (2024) (Dokumentar)

SUPPLERENDE MATERIALE
"Regarding the Pain of Others" af Susan Sontag (2003) 20 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 20 s.

FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og appelformer.

BEGREBER

Sprog:
- Appelformer (Logos, patos, etos)
- Argumentation (Påstand, hjemmel, belæg, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)
- Ciceros Pentagram
- Kommunikationsanalyse - afsender-/modtagerforhold, firewall.

Medier:
- De fem nyhedskriterier
- Nyhedsartiklens ydre komposition: Rubrik, underrubrik, byline, manchet, citat, faktaboks, brødtekst, underrubrik, billede
- Nyhedsartiklens indre komposition: Nyhedstrekanten, Hey-You-See?-So
- De 6 typer af dokumentarfilm: Den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den reflekterende, den poetiske og den dramatiserede.
- Autenticitetsmarkører
- Billedanalysens 3 niveauer: Det denotative niveau, det konnotative niveau og det tekstlige niveau
Presseetik
Pressefotografi
Kunstfotografi

OMFANG: 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 NATUR-RETUR

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet tematisk med begrebet natur med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, hvorved forløbet både har et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv.
Vi startede forløbet med en definition af naturbegrebet, hvorefter vi så nærmere på begrebet robinsonade gennem læsning af uddrag af Defoes Robinson Crusoe og hvordan det bruges i reality-tv og tv-serier.
Derefter fokuserede vi på en periodelæsning af Romantikken og Romantisme med særligt fokus på netop natursynet i denne periode. Tekster af kanonforfatteren Adam Oehlenschläger blev læst i denne sammenhæng.
Efterfølgende arbejdede vi med natursyn i forhold til klima- og miljøkatastrofer og havde fokus på, når naturen blev farlig. Her arbejdede vi med et uddrag af Theis Ørntofts værk "Digte 2014" og tv-serien "The Rain". Afslutningsvis læste vi Inger Christensens digtsamling "Sommerfugledalen" og undersøgte, når naturen sættes i system.  

FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- fra dansk litteraturs kanon: Adam Oehlenschläger
- Tekster med verdenslitteratur i oversættelse.

I forløbet arbejdes der metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.

MATERIALE:
"Robinson Crusoe" af Daniel Defoes (1719) (uddrag) (Oversættelse) 4 s.
"Glæd dig til den nye sæson af Robinson Ekspeditionen" (2014) (trailer) (https://www.youtube.com/watch?v=mpeMIGVfdPU)
"Alene i vildmarken" (2022) (trailer) (https://youtu.be/29o3FslkWMQ)
"Lost", første sæson (2004) (trailer) (https://www.youtube.com/watch?v=KTu8iDynwNc&t=2s)
"Morgenvandring" af Adam Oehlenschläger (1802) (Universalromantikken) 1 s.
”Jeg kom til skovens bolig” af Chr. Winther (1860) (Biedermeier) 1 s.
”Indvielsen” af Schack von Staffeldt (1804) (Nyplatonisme) 1 s.
”Var det synd?” af Emil Aarestrup (1838) (Romantisme) 1 s.
"Paa Sneen" af Emil Aarestrup (1838) (Romantisme) 1 s.
"Raad til unge ægtemænd" af Adam Oehlenschläger (Romantisme) 2 s.
"Sommerfugledalen" af Inger Christensen (1991) (Digtsamling - Værk) 8 s.
"Digte 2014" af Theis Ørntoft (uddrag) 4 s.
"The Rain" Netflix-serien (2018), sæson 1, episode 1 (00:00-9.00)
"11%" af Maren Uthaug (2022) 9 s.
"Tilbage til naturen" maleri af Robert Storm Petersens (1945) 1 s.
"Naturmælk" reklame (2014): https://www.youtube.com/watch?v=Sv6weY-C-xM

SUPPLERENDE MATERIALE
”1800-1870: Romantikken” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, s. 91-114
”Universalromantikken” i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
”Lyrik” i Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs.
”Filmiske virkemidler og dramaturgi – Filmanalyse i danskfaget” (2021) (Lærerproduceret dokument)
”Litteratur” i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. 41-67
"Skyggen" af H. C. Andersen (1847) (Romantisme)


VIGTIGE BEGREBER:
Begreber knyttet til naturen:
- Robinsonade
- Dystopi
- Klima- og miljøkatastrofer
- Billedsprog
- Semantiske skemaer
- +/- ord
- Denotation og konnotation
- Rimskema
- Billedbeskæring
- Perspektiver
- Lys
- Farver
- Lyd
- Sonet
- Sonetkrans
- kvartetter og tezetter
- Romantikken:
- Nyplatonisme
- Universalromantikken
- Biedermeier
- Romantisme

OMFANG: 33 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 MASKESPIL

FORLØBSBESKRIVELSE:
I løbet af forløbet har vi undersøgt maskespil både som konkret rekvisit og som metafor for identitet, rolleforventninger og social iscenesættelse. Vi startede forløbet med en definition af ordet maskespil. Hvad betyder det at bære en maske. Hvem vil man gerne være? Hvem er man? Hvad forsøger man at skjule?
Eleverne har arbejdet med, hvordan masker kan fungere som skjul, beskyttelse eller manipulation, men også som en mulighed for at udforske sider af selvet, der ellers holdes skjult. Vi har diskuteret, hvordan maskespil indgår i alt fra klassiske dramaer til moderne medieformater, og hvordan det kan afspejle skiftende samfundsforhold og normer.
Arbejdsformen har vekslet mellem fælles klassediskussioner, næranalyser af litterære og visuelle tekster, historiske perspektiveringer og kreative øvelser, hvor eleverne selv har eksperimenteret med masken som fortælleteknik og virkemiddel. Derudover har eleverne arbejdet med at sætte de enkelte værker i relation til tendenser i dansk litteraturhistorie, både i et historisk og et tematisk perspektiv, samt reflekteret over, hvordan maskespil i medier og litteratur kan spejle nutidens identitetsforhandlinger.

FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

I forløbet arbejdes der metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning

MATERIALE:
”Den falske fisker” af Kaspar Colling Nielsen (2018)
”Giséle vender skammen” af DR Genstart (2024)
”Stegt lever” af Tove Ditlevsen (1944)
”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen (s. 1-17) (1879) (Norsk)
”Skam” (sæson 2 afsnit 12) (2016)
"Dr. Jekyll og Mr. Hyde" af Rovert Louis Stevenson (1886) (originalsprog: engelsk)
"Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe" maleri af Jens Juel (1797)
"Kunstnerens hustru Ida, f. Ilsted" maleri af Vilhelm Hammershøi (1894)
"Unmasked" udstilling på City Art Center (Edinburgh) (SELVVALGT VÆRK)
”Mente i det” af Thomas Korsgaard (2023) (VÆRK)

SUPPLERENDE MATERIALE
Tendenser i 90'ernes litteratur | Litteratursiden
Tendenser i 00'ernes litteratur | Litteratursiden
Tendenser i 10'ernes litteratur | Litteratursiden
Håndbog i dansk - podcast
Håndbog i dansk - personkarakteristik


VIGTIGE BEGREBER:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 SYG KOMMUNIKATION

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet Syg kommunikation har haft fokus på, hvordan sygdom – både psykisk og fysisk – fremstilles, italesættes og anvendes retorisk i forskellige sproglige og mediemæssige sammenhænge. Med udgangspunkt i autentiske tekster fra den offentlige debat har eleverne undersøgt, hvordan sygdom kan fungere som både emne, argument og virkemiddel i kommunikationen, og hvordan sproglige valg er med til at forme modtagerens forståelse, holdninger og følelser.
Gennem arbejdet med taler, debatindlæg, nyhedsartikler og kampagnefilm har eleverne analyseret, hvordan sprog og medier anvendes til at informere, overbevise, engagere og påvirke modtagere i aktuelle samfundsdebatter om sundhed, psykiatri, ansvar og etik. Der har været fokus på, hvordan forskellige afsendere – fx politikere, journalister, organisationer og debattører – positionerer sig selv og deres budskaber gennem brug af appelformer, argumentation og mediespecifikke virkemidler.
Forløbet har haft et særligt fokus på samspillet mellem sprog og medier samt på debat og argumentation som centrale danskfaglige discipliner. Eleverne har arbejdet analytisk med retoriske virkemidler, argumentationsformer og kommunikationssituationen og har undersøgt, hvordan mediets form og kontekst påvirker budskabets udtryk, troværdighed og gennemslagskraft. Samtidig har eleverne diskuteret, hvordan sygdom som emne kan vække følelser, skabe identifikation eller polarisering og dermed spille en afgørende rolle i den offentlige meningsdannelse.

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Sproglige perspektiver:
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder medietekster, argumenterende tekster, taler.
Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning

MATERIALE:
- "Tale om unges mentale helbred" af Mia Svane Rasmussens ved Talefest Midt
- "Undskyldningstale til Godhavnsdrengene" af Mette Frederiksen
- "Har psykiatrien ikke spillet fallit, når det bedste redskab er tvang?" af Simone Kjærlund Sandholdt
- "Smertegrænsen for psykiatrien er nået, for mine kolleger flygter" af Mia Gall Grandahl
- "Er virksomhederne altid så ansvarlige, som de siger?" af Dennis Friis Thaagaard
- "Greta Thunberg tager fejl – greenwashing er en dyd" af Timme Bisgaard Munk
- "Man kan da aldrig få for meget pølse!?!" af Kræftens Bekæmpelse (kampagnefilm)
- "Skygge – Solhat - Solcreme 😎"  af Kræftens Bekæmpelse (kampagnefilm)
- "Emil stod oprejst 72 timer i træk, da han blev indlagt, men vil gerne lære at sidde ned" af Anders Schmidt

SUPPLERENDE MATERIALE:
Håndbog i dansk - avisjournalistik
Håndbog i dansk - appelformer, kommunikationssituation, argumentationsanalyse

BEGREBER:
Sprog:
- Appelformer (Logos, patos, etos)
- Argumentation (Påstand, hjemmel, belæg, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)
- Ciceros Pentagram
- Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør, firewall
- Kommunikationssituationen (Lashwells kommunikationsmodel)
- Taler: Den juridiske tale, den politiske tale, lejlighedstalen og den informative tale

Medier:
- Kampagnefilm: Reklamekampagner, politiske kampagner, hvervekampagner, imagekampagner og oplysnings- og informationskampagner
- Richard Raskins storytellingsprincipper
- Filmiske virkemidler: Beskæring, perspektiv, klippehastighed, lyd og lys
- Nyhedsjournalistik
- De fem nyhedskriterier
- Nyhedsartiklens ydre komposition: Rubrik, underrubrik, byline, manchet, citat, faktaboks, brødtekst, underrubrik, billede
- Nyhedsreportagen
- Kilder: Erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder
- Vinkling
- Det journalistiske sprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 AKADEMISK SKRIVNING

OM FORLØBET:
Forløbet fungerede som en faglig og metodisk optakt til elevernes arbejde med studieretningsprojektet (SRP).
Gennem læsning og analyse af både faglige og populærvidenskabelige tekster arbejdede eleverne med centrale elementer i den skriftlige fremstillingsform, herunder redegørelse, analyse og diskussion.
Der blev lagt vægt på sproglig præcision, struktur og formidling, samt på at opøve en bevidsthed om faglige og retoriske virkemidler i akademisk skrivning.
Forløbet indeholdt øvelser i opbygning af opgaver, argumentation, og formidling til forskellige målgrupper, samt træning i at skrive fagligt i et flerfagligt perspektiv. Eleverne blev samtidig introduceret til SRP-genren og de krav, der stilles til den type opgave.


FAGLIGE MÅL:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALE:
"Kompendium: Sådan skriver du SRP" (med udgangspunkt i Kapitel 4 fra Karsten Christensen Back et. al: "Sådan skriver du SRP"  25 s.
"Åreland træning forvandlede drenge til frygtede krigere" af Thomas Hebsgaard og Jannik Petersen 5 s.
"Skjult trussel opdaget under isen i Antarktis" af Søren Rosenberg Pedersen 3 s.

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

BEGREBER:
Basal opgavestrukturering (Resume, indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion)
Emnesætning
Støttesætninger
Koblingsord
Koblingsudtryk
Anslag
Faglig motivation
Redegørelsesmarkører
Diskussionsmarkører
Retoriske spørgsmål
Gendrivelse
Populærvidenskab

OMFANG: 33 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 HVEM ER LYSET FOR?

FORLØBSBESKRIVELSE
Hvorfor går man i skole? Hvorfor er uddannelse så vigtig? Den enkelte elev har selvfølgelig sit eget formål med at tage en uddannelse. Man vil gerne være pædagog, folkeskolelærer eller læge. Det kræver nogle karakterer, og derfor går man i skole. Men skole – og karakterer – handler også om dannelse: At skabe mennesker, der kan forstå og acceptere andres måder at tænke verden på. At skabe mennesker, der ved, hvordan man har tænkt tidligere i historien, så de er i stand til at se sig selv i et perspektiv og forstå, hvad man er skabt af. At skabe mennesker, der er i stand til at navigere i den verden, man er en del af, og tage fornuftige beslutninger i sit liv og på den måde turde tage herredømmet over sin egen tilværelse og ikke lade andre træffe valg for en.
Den danske litteraturhistorien er en vej til at møde andre måder at forstå verden på. Men den er også med til at skabe en fortælling om, hvem vi er som mennesker, som danskere. Dansk kultur og måder at forstå os selv på er indlejret i litteraturhistorien.
Dansk litteraturhistorie er en fortælling om, at mennesket er blevet stærkere individualiseret gennem de sidste 300 år. Det er også en fortælling om, at man til hver en tid har forskellige samfundsklasser, som udvikler sig og bliver beskrevet på forskellige måder. Og det er også en fortælling om, at man i Danmark med uddannelse ønsker at påvirke og ændre samfundets underklasse. Alle skal have adgang til skolegang, til at komme i gymnasiet og blive dannet – og frisat.

Forløbet har overvejende et litterært perspektiv.

Vi startede forløbet med at slå ned på oplysningstiden, herefter nationalromantikken, det moderne gennembrud og 1900-tallets modernisme og realisme med særligt fokus på socialrealisme, tidlig modernisme og ekspressionisme, 80'er-modernisme og senmodernisme.


FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet, kan de:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

KERNESTOF:
Forløbet har overordnet et litterært perspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med tekster. Der indgår fiktive og ikke-fiktive tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder samt en række kanonforfattere.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Adam Oehlenschläger, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen
- værklæsning, roman
- værklæsning, digtsamling

MATERIALE:
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" uddrag (1724)
N.F.S. Grundtvig: "Hvem er lyset for?" (1839)
"Ørneflugt" af Henrik Pontoppidan (1894)
"Nat i Berlin" af Tom Kristensen (1921)
"Nat i Berlin" af Hans Sydow (1998)
"Er der noget dansk litteratur efter 1950, der er værd at læse?" af Nils Gunder Hansen  i Kristeligt Dagblad (3. juni 2022)
"Fru Marie Grubbe" af J.P. Jacobsen (1876) (uddrag)
"Nordkraft" af Jakob Ejersbo (2002) (uddrag)
"det nemme og det ensomme" af Asta Olivia Nordenhof (2013) (første digt i digtsamlingen)

SUPPLERENDE STOF:
- Olsen, Mimi, m.fl.: "Dansk i tiden", 2021, Systime, s. 308-325
- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk", Systime
- Larsen, Ole Schultz: "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie", Systime
- Kompendie om

VIGTIGE BEGREBER:

Oplysningstiden (ca. 1720-1800):
- Dannelse
- Oplysningstanken
- Fornuft
- Individualitet
- Fokus: "Hvem tændes lyset for?"

Nationalromantikken:
- Danmark som en lilleputstat - resultat af krigene
- Ånden i naturen
- Dansk identitet: Den danske historie, sprog, folk og ånd
- Fokus: "Er lyset for de lærde blot?" Danskheden findes i underklassen: Bønderne

Det moderne gennembrud (1870-1890):
- Ny samfundsklasse: arbejderklassen
- Fokus på kvindernes position i samfundet og ægteskabet
- Sædelighedsfejden – 1. bølge feminisme
- Samfundets underklasse får en ny stemme i litteraturen
- Fokus: "Er lyset for mændene blot?"

- Litterære undergenrer:
  - Kritisk realisme
  - Impressionisme
  - Naturalisme

Krigs- og mellemkrigstiden (1900-1945):
- Fokus: "Lyset ses andre steder end i borgerskabet"
- Dyrkelse af bylivet og individualiteten
- Tidlig modernisme
- Ekspressionisme:
- Socialrealisme:
  - Fokus: "Arbejderklassens mørke"
  - Ny samfundsklasse: arbejderklassen
  - Arbejderklassens forhold tages op til debat
  - Realistiske skildringer af sociale forhold for samfundets arbejder- og    bondeklasser.

Det senmoderne (1970-2000):
- Fokus: "Lyset under omvæltning: Frisættelse og fristeder"
- Udfordring og probæematisering af middelklassens borgerskabsværdier
- 1980'ermodernisme

Årtusindskiftet til nyeste tid (2020-2024)
- Fokus: "Er lyset for de blonde blot"
- Problematisering af indvandring
- Diskussion af kulturforskelles betydning for integration og danskhed
- Nye stemmer fra den danske underklasse - 1. generationsdanskere
- Stemmer med kritik mod det danske samfund og forældrenes manglende integration
- Autofiktion

Analysebegreber:
- Fremstillingsformer: særligt panoramisk og scenisk fremstilling
- Fortælleforhold: den objektive fortæller
- Miljø
- Sprog: Direkte tale, tegnsætning
- Transaktionsanalyse
- Sprogsociologi: Sociolekt
- Sproglige virkemidler

DET SAMLEDE OPFANG: 200
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 DE LANGE LINJER & FAGBEGREBERNE

OM FORLØBET:

Forløbet havde til formål at samle op på og repetere de væsentligste faglige pointer fra danskundervisningen gennem hele gymnasietiden. Fokus var særligt rettet mod at skabe overblik over de litterære perioder – deres historiske kontekst, tematikker, stiltræk og repræsentative forfatterskaber – samt de centrale begreber, der knytter sig til dem. Eleverne arbejdede med at genaktivere og anvende faglige termer inden for både litterær analyse, sprog og medie, og der blev lagt vægt på at træne deres evne til at perspektivere og sætte viden i spil på tværs af tekster og perioder.

Forløbet havde desuden et metarefleksivt sigte, hvor eleverne arbejdede med at forstå danskfagets metoder og vidensformer, og hvordan disse kan bruges i en eksamens- og studieretningssammenhæng. Undervisningen bestod af faglige oplæg, opgavetræning og dialogbaseret repetition, og havde til hensigt at styrke elevernes faglige selvtillid og deres evne til at navigere sikkert i danskfagets kerneområder frem mod eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer