Holdet 3v Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 3v Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Bodil Witus Nielsen
Hold	2023 Ke/v (1v Ke, 1v puljetid Ke, 2v Ke, 2v puljetid Ke, 3v Ke, 3v puljetid Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvad er kemi: Det periodiske system
Titel 2	Salmiak - ioner og salte
Titel 3	Natur og miljø (redox) (skal tjekkes igennem)
Titel 4	Genopfriskning 1g
Titel 5	Klima del 1: Forbrænding af Olie
Titel 6	Reaktionshastighed
Titel 7	Klima del 2: CO2 fra luft til vand
Titel 8	Klima del 3: CO2s betydning i havet + Chlorgas
Titel 9	Alkohol projekt
Titel 10	Kostens bestanddele: Carbohydrater
Titel 11	Alkohol i kroppen (tværfagligt dansk)
Titel 12	Kostens bestanddele: Fedt (triglycerider)
Titel 13	Acetylsalicylsyre og enzymer (proteiner)
Titel 14	Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Hvad er kemi: Det periodiske system I det første forløb fokuserer vi på hvad kemi grundlæggende er, især det periodiske system. Der er blevet arbejdet med Studieteknik i kemi ift. at læse en tekst, et reaktionsskema, og figurer. Det periodiske systems opbygning og de informationer det giver: Periode, hovedgruppe vs. Undergruppe, atomnummer, atomsymbol. Grundstofnavn, atommasse, tilstandsform, metal vs. Ikke metal, elektronfordeling og hvorledes dette kan bruges til at finde antal protoner og neutroner. Derudover også hvordan et atom tegnes ud fra Bohrs atommodel (Elektronfordeling i skaller og protoner og neutroner i atomkernen) Ædelgasreglen, herunder Elektronprikformler for et grundstof og hvordan de kan sættes sammen til molekyler når elektroner deles. Bestemmelse af ladning på ioner af stoffer i hovedgrupperne, når elektroner optages eller afgives. Grundlæggende forståelse af reaktionsskemaer, herunder Tilstandsformer Betydningen af store og små bogstaver Betydningen af store og små tal Afstemning Materialer: Basiskemi C s. 6-26 Demonstrationsforsøg: Flammefarver
Indhold	Kernestof: 01 Velkommen til.pptx description 01 Det periodiske system.pdf description 01 Basiskemi C periodisk system.pdf description 01 Det periodiske system - Opgaver.pdf description Grupper 02 Onenote intro.pptx description Sæt dig ind i hvilke informationer du kan finde i det periodiske system bagerst i bogen og i tabellen s. 193-196 Sørg for at have installeret OneNote på din computer - I kan hente det fra office.com :) I skal se videoerne her - dem der henvises til i den første er under.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Salmiak - ioner og salte I dette forløb arbejdes med emnerne ionforbindelser (salte) og stofmængdeberegninger, under temaet salmiak. Der er blevet arbejdet med Hvad salmiak er (definition og navngivning af ioner og salte), herunder hvordan ædelgasreglen anvendes til forudsigelse af ladning i hovedgrupperne. Simple og sammensatte ioner Opskrivning af formelenheder (bygge-tårn-kompetence, elektrisk neutralt) Opløselighed af salte (Let,tungt) og reaktionsskemaer Hvor meget salmiak der er og kan forventes Stofmængde, molar masse og masses definitioner, sammenhæng og beregningsmetoder. Herunder hvordan molar masse bestemmes vha. molekyleformel og det periodiske system. Stofmængdeberegninger ift. reaktionsskemaer (ækvivalente mængder og udbytteprocenter) Hvor rent salmiak er Stofmængdekoncentrationer og sammenhængen med masse Fortyndingsloven Andre typer koncentrationsmål (masseprocent, volumenprocent, ppm, ppb, massekoncentration) Fældningstitrering og tilhørende stofmængdeberegninger Herudover også hvordan man arbejde i kemi (naturvidenskabelig metode), herunder intro til sikkerhed i laboratoriet. Materialer: Basiskemi C s. 30-47 (Ionforbindelser), 82-93 (stofmængdeberegninger), 101-114 (stofmængdekonc. og titrering) Øvelser: (E) Induktiv øvelse over saltes opløselighed (E) Fældningsreaktioner (E) Fremstilling af salmiak (vejeanalyse) (E) Titrering af salmiak (miniskala) (renhedsbestemmelse)
Indhold	Kernestof: Læs om ionforbindelses egenskaber
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Natur og miljø (redox) (skal tjekkes igennem) Her introduceres eleverne for stofkredsløbene i naturen med fokus på redoxreaktioner (Vand, carbon, Nitrogen, phosphor) Det faglige stof inkludere - definitioner og eksempler på redoxreaktioner, med udgangspunkt i demo. forsøget "afbrænding af grundstoffer (Mg, Fe, C)" - Kendskab til stofkredsløbene for N, C, P og vand - Oxidationstal ud fra molekyleformel og struktur - Afstemning af redoxreaktioner Derudover arbejdes der også med kompetancer i at koble tekst med figurer og ud fra disse opskrive reaktionsskemaer. Øvelser: (D) Introforsøg: Afbrænding af metaller (Mg) (E)Mangans oxidationstal (E) Introforsøg til reaktionshastighed (spændingsrækken; Metallers reaktion med syre) Litteratur Basiskemi C (1. udgave) s. 173-185 (redox) Basiskemi B (1. udgave) s. 294-305 (Nitrogenkredsløb m.m.) A mole of moles (https://what-if.xkcd.com/4/)
Indhold	Kernestof: Læs så meget af s. 300-305 i basiskemi B som du kan nå, med henblik på at få et overblik over hvad der står hvor, så du kan arbejde med spørgsmål til teksten i timen. Vi mødes i 103 efter I har fået offentliggjort eksamen :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Genopfriskning 1g Vi repetere ting fra 1g Herunder at opskrive reaktionsskemaer, identificere reaktionstyper, bruge det periodiske system og stofmængdeberegninger.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Klima del 1: Forbrænding af Olie I klimaforløbet kommer vi til at kigge på fossile brændstoffer og hvordan de producere CO2. Og hvad betydning den CO2 har for vandmiljøet. I denne del arbejdes der med fossile brændstoffer og hvad de kan kemisk (intro til grundlæggende organisk kemi). Der er arbejdet med er - Polaritet af olie ift. lagdeling med vand - Carbohydrider (alkaner, alkener og alkyner) - Smelte og kogepunkter og anvendelse af disse til oprensning af olie (destillation) - Zigzag formler (stregformler) - Forbrændingsreaktioner af carbonhydrider (fuldstændig og ufuldstændig) - Isomeri (strukturisomeri) og betydningen for kp. Og sm.p. - Organisk navngivning af carbonhydrider (alkaner, alkyner, alkyner og cycloforbindeler) - Substitution, addition (inkl. markovnikovs regel) og deres anvendelser ifm. Plastik. Også kort om eliminationsreaktioner. Derudover er der introduceret til Marvinsketchs onlineværktøj til tegning af strukturer. Forsøg: (D) Identifikation af carbonhydrider og sprit vha. lugt og forbrænding (D) Forbrænding af sprit danner CO2 (røggas opsuget gennem en afgasningsflaske indeholdende vand med Bromthymolblåt) (E) Carbonhydriders egenskaber - substitution, addition. Forbrænding (reaktioner med carbonhydrider) Litteratur: Marvinsketch https://marvinjs-demo.chemaxon.com/latest/demo.html Basiskemi C s. 117-141. Basiskemi B s. 117-140 (carbonhydrider), 193-199 (isomeri)
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Reaktionshastighed Emneforløb om reaktionshastighed med udgangspunkt i metallers reaktion med syre. Forløbet startes med et opdagelsesbaseret forsøg, hvor eleverne induktivt undersøger hvordan syrekoncentration, temperatur, overfladeareal og metaltype påvirker hastigheden af gasdannelse. Dette forsøg danner så grundlag af afsæt for arbejde med: - Faktorerne der påvirker reaktionshastighed - Reaktionshastighed på kvantitativt niveau – hastighedsudtryk og kort reaktionsorden - Katalysatorer og inhibitorer– enzymer og kemiske stoffer - Reaktionsmekanismer og aktiveringsenergi ifm. Katalysatorer - Hvordan reaktionshastighed og hastighedskonstanter kan undersøges i lab (initialhastighedsmetoden) - Spektrofotometri som metode og Lambert Beers lov, herunder absorptionsspektra og standardkurver Øvelser: (E) Metal + Syre – hvilke faktorer påvirker reaktionshastighed (D) Skumpølse – spaltning af hydrogenperoxid vha. gær og KI. (enzymer og kemiske katalysatorer) (D) Lambert Beers lov vha. blåt vand i konisk kolbe og fortynding i cylinderglas. (E) Reaktion mellem thiosulfat og syre Litteratur Basiskemi B s. 7-26 Basiskemi A s. 67-68
Indhold	Kernestof: Formidling af x fag: I sidste halvdel af lektionen vil lærerne gå rundt og høre jeres formidling af emnet. Præsentationen skal indeholde:a) En kort præsentation af emnet.b) Eleveksperimenter eller demonstrationsforsøg.c) Opsamling og diskussion.I ska Skimt vejledningen igennem med fokus på fremgangsmåden description 05 diiod og propanon.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Klima del 2: CO2 fra luft til vand Forsættelse af Klima-forløb – nu med fokus på hvordan CO2 fra luften bliver opløst i vandmiljøet. Altså forståelse for ligevægtssystemet for kulsyre. Denne del af forløbet er startet op med et opdagelsesbaseret forsøg med Jern(III)thiocyanat-systemet, som har dannet grundlag for arbejde med - Lambert Beers lov og spektrofotometri som metode, herunder absorptionsspektrum - Definitionen på ligevægte - Indgreb i ligevægte ud fra Le Chetaliers princip - Reaktionsbrøken, ligevægtskonstanten og ligevægtsloven, herunder hvordan de anvendes til at bestemme reaktionsretningen efter et indgreb. - Bestemmelse af ligevægtskoncentrationer ud fra startkoncentrationer og ligevægtskonstanten (Bestemmelse af koncentrationer efter indgreb) - Bestemmelse af en ligevægtskonstant vha. spektrofotometri Forsøg: (D) Lambert Beers lov vha. blåt vand i konisk kolbe og fortynding i cylinderglas. (E) Introforsøg til ligevægte (indgreb i ligevægt) (E) Bestemmelse af en ligevægtskonstant Litteratur: Basiskemi B s. 29-45, 51, 56-58 (Ligevægte) 183-187 (Lambert-Beers lov)
Indhold	Kernestof: 01 Introforsøg til ligevægte.docx description Læs s. 40-44 i Basiskemi B Læs øvelsesvejledningen igennem med fokus på fremgangsmåden description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Klima del 3: CO2s betydning i havet + Chlorgas I del 3 af klima kigger vi på syre-base kemi og hvilken rolle carbondioxid spiller her. Kobles til kulsyres ligevægtssystemer. Som opstart på syre-base lavedes dog et lille tematisk forløb med relevans for historie og engelsk omkring brugen af chlorgas i 1. verdenskrig. I krigs delen blev der arbejdet med: - Den historiske kontekst for anvendelsen af chlorgas i krig - Hvad er chlorgas og hvad gør den ved kroppen og metaller - Hvordan soldater oplevede gasangreb - Kemikaliesikkerhed og egenskaber for chlorgas. - Definitionen på syrer og baser – koblet til elektronegativitetsforskelle og elektronprikformler. - Definition på og opskrivning af syre-base reaktioner. - Syrestyrke og dennes forbindelse til ligevægte (Ks, Kb, Kv) - Definition og beregning af pH i stærke og ikke-stærke syrer og baser, herunder anvendelse af vands ionprodukt (Kv)/vands autohydronolyse. - Anvendelse af viden om chlors reaktioner til at lave gasmasker og kemien i disse. Da gasmaskerne udnytter Natriumhydrogencarbonat koblede det tilbage til kulsyresystemet, som der så blev arbejdet videre med ift. klima temaet. Der blev arbejdet med: - CO2s betydning for pH i havene - Metoder til pH bestemmelse – indikatorer og pH metre, herunder kalibrering af pH metre. - Titrering af syre og base, herunder kolorimetrisk ift. potentiometrisk og valg af indikator. Også titreringskurver inkl. for polyhydrone syrer. Forsøg: (E) Undersøgelse af ”ukendte” opløsningers pH med pH-indikatorer og Fremstil en opløsning med en pH værdi på ca. 5. (E) Titrering af pH indikator (Bromthymolblåt) og Titrerting af HCl med NaOH Litteratur: Basiskemi C s. 153-170 Basiskemi B s. 73-92, 107-114. Dulce et decorum est (engelsk digt) https://www.poetryfoundation.org/poems/46560/dulce-et-decorum-est CDC: Chlorine https://www.cdc.gov/chemicalemergencies/factsheets/chlorine.html Kemien I gasmasker er baseret på ”Gaskrigen” fra 1920: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019383300.pdf ”pH-værdien i verdenshavene er den laveste i to millioner år” Artikel fra ingeniøren https://ing.dk/artikel/ph-vaerdien-verdenshavene-laveste-to-millioner-aar-213528
Indhold	Kernestof: Digt om Klor-gas angreb
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Alkohol projekt Eleverne har levet individuelt projekt om alkohol, hvor de selv skal lave en problemformulering, som skal besvares. Der er undervejs i forløbet arbejdet med Fremstilling af ethanol vha. gæring - Hvad ethanol er - Gæring som reaktion og i forsøg - Destillation, som metode til oprensning og metode til at bestemme alkohol% vha. massefylde. - Volumenprocent og beregninger med denne. - Chromatografi med fokus på gaschromatografi (og TLC), som metode til at bestemme alkohol% vha. intern standard (propanon) Hvordan man skriver en større skriftlig opgave og laver en problemformulering. Reflektioner over valg af metode til bestemmelse af alkoholprocent - metodernes styrker og svagheder (videnskabelige basismodel) Forsøg: Forsøgene er lavet individuelt, med pulighed for små tilpasninger til deres eget projekt. (E) Gæring med forskellig sukkerindhold (E) Oprensing af alkohol (vha. destillation inkl. bestemmelse af alkoholprocent vha. massefylde) (E/Klasse) Tyndtlagschromatografi på Gurkemeje og Brilliant Blue med forskellige mobile faser (E) Bestemmelse af alkoholindhold (vha. Gaschromatografi) Litteratur: Basiskemi A s. 221-229 Basiskemi B s. 63-66 (Destillation), 147-148 (gæring) Basiskemi C s. 101-102 (volumenprocent) Figur 5.26 og 5.27 fra NF grundbogen 5.26 Produktion af 1. generations-bioethanol ud fra majs og sukkerrør og 2. generations-bioethanol ud fra halm, papir og træ. 5.27 En af de få forskelle på stivelse og cellulose er de kemiske bindinger mellem de enkelte glukosemolekyler. I stivelse vender bindingen på en bestemt måde (alfa), mens den i cellulose vender på en anden måde (beta). I både stivelse og cellulose er det carbonatom nr. 1 i et glukosemolekyle, der bindes til carbonatom nr. 4 i det næste glukosemolekyle. Gymnasiekemi - Alkoholgæring og ethanolbestemmelse ved destillation \| Forsøg https://www.youtube.com/watch?v=GGvdy6vzffY
Indhold	Kernestof: Til Emil: Foodfacts rå løg For Isi: Foodfacts apple Til William: Mead in 8 min Til Johanne: Lidt vejledninger til vinfremstilling description https://youtube.com/shorts/5ZDsPk8eL-w?si=-sCrnB-u_igjKcrf gaering1mass.xlsx description gaering1temp.xlsx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kostens bestanddele: Carbohydrater Der undersøges hvad vores madvarer består af med fokus på carbohydrater. Dette forløb arbejder videre med organisk kemi fra klimaforløbet og tilføjer de funktionelle grupper alkohol, aldehyd, keton og lidt ether. Det der er blevet arbejdet med er - Opbygningen og egenskaber af monosakkarider - Isomeri og fischer projektioner – med fokus på optisk isomeri og drejning af planpolariseret lys - Påvisning af aldoser (aldehyder) og ketoser (ketoner) – Fehlings reagens, Seliwanoffs reagens - Alkoholers fysiske egenskaber og sammenhæng med hydrogenbindinger - Oxidation af alkoholer – Beckmanns blanding, DNPH og Tollens reagens - Navngivning af alkoholer, aldehyder og ketoner (og generelt med funktionelle grupper) - Ringåbning og lukning for monosakkarider - Alfa og beta former af carbohydrater og bindingstyper, samt betydningen for rummelig opbygning. - Kondensering og hydrolysereaktioner mellem alkoholer - Nedbrydning af carbohydrater i kroppen Forsøg: (E) Påvisning af funktionelle grupper (D) Oxidation af alkoholer (D) Planpolariseret lys og drejningsvinkel for sukker (polarimeter) (E) Bestemmelse af sukkerindhold vha. optisk isomeri Litteratur: Data om sukker http://www.biosite.dk/leksikon/sucrose.htm Basiskemi B s. 143-156 (Alkoholer), 158-163 (Oxoforbindelser: Aldehyder og ketoner)175-177 (Navngivning m. flere funktionelle grupper) 193-206 (isomeri), 215-232 (Carbohydrater),
Indhold	Kernestof: Vi arbejder videre med spørgsmålene fra sidst. Jer der har taget spørgsmålene med hjem, skal huske at tage dem med igen :) Carbohydrater og fehlings Seliwanoff's Test Practical Experiment Læs forsøgsvejledning: 02 Påvisning af funktionelle grupper i carbohydrater.pdf Kemi emneoplæg til elever.docx description 2025 Naturvidenskabsfestival Faget biologi Mindre øvelser projekter 2025.docx description Læs forsøgsvejledning fra sidste modul Læs i basiskemi B Læs om alkoholer og deres egenskaber Læs vejledningen til forsøget igennem. Enzymkinetik studie af alkoholdehydrogenase.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Alkohol i kroppen (tværfagligt dansk) I har arbejdet med alkoholartikler og alkohols påvirkning på celler. Dansk: Det er artikler om alkohols negative påvirkning på mennesker, med fokus på leveren. I har lavet analyser af disse. Kemi: Alkohols påvirkning på celler undersøges ud fra 1forsøg. Derudover ses på hvad der sker med alkohol i en menneskecelle. Forsøg: Bestemmelse af alkohol vha. alkoholdehydrogenase Fagligt stof i kemi: Enzymer som katalysatorer og hæmning af enzymer Reaktionshastighed Enzymkinetik (Michaelis-Menten modellen og Lineweaver-Burk plots) Alkohols påvirkning på kroppen, herunder - Nedbrydningen af alkohol i kroppen vha. NAD+ og effekten af antabus (redoxreaktioner) - Kemisk sikkerhedsvurdering ift. alkohols effekt på kroppen.
Indhold	Kernestof: Enzymkinetik studie af alkoholdehydrogenase.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kostens bestanddele: Fedt (triglycerider) Der arbejdes videre med hvad vores madvarer består af med fokus på fedtstoffer (triglycerider). Dette forløb arbejder videre med organisk kemi fra klima og carbohydrat forløbet og tilføjer de funktionelle grupper carboxylsyre og ester. Det der er arbejdet med er: - Opbygning af triglycerider - Carboxylsyre og esters navngivning, egenskaber og reaktioner. Herunder blandbarhed med vand, smeltepunkter og kogepunkter for oxygenholdige funktionelle grupper og kondenseringsreaktioner involverende carboxylsyrer. - Anvendelse af fedt til fremstilling af sæbe (basisk hydrolyse) og bestemmelse af forsæbningstal. - Sæbes reaktion med calsiumioner (fældningsreaktioner og saltes opløselighed) - Forskellen på mættet og umættet fedt – geometrisk isomeri, substitution og addition og bestemmelse af iodtal vha. addition og redoxtitrering. - Navngivning af mættet og umættet fedt (omega systemet) Forsøg: (E) fremstilling af sæbe (inkl. test af sæben ift. calsiumioners betydning) (D) Substitution og Addition af Hexan og hex-1-en (E) Iodtal Litteratur: Basiskemi B s. s. 232-238 (Fedt), s. 163-166 (Carboxylsyrer), s. 167-170 (Estere), s. 130-133 (Substitution og addition)
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Acetylsalicylsyre og enzymer (proteiner) I forløbet er der arbejdet med hvad enzymer er og deres rolle i kroppen. Med fokus på COXs rolle i smertesignaleringen. Herefter er der syntetiseret acetylsalicylsyre og foretaget analyser af denne. - Opbygning og struktur af aminosyrer - Aminer og amiders struktur og syre-base egenskaber. - Opbygning og struktur af proteiner (primær, sekundær, tertiær og kvartanær) og de intermolekylære bindinger (elektronpar-, ion-, hydrogen- og dipol-dipol binding og hydrofob interaktion) - Enzymer og deres rolle i smertesignaleringen - Metoder til brug under syntese, oprensning og analyse og betydningen af trinnene i hver. Herunder fokus på vejeanalyser, separation (omkrystallisering), betydningen af udseendet af krystaller, Tyndtlagschormatografi og smeltepunkt ift. renhed. Forsøg: Teoriøvelse: Proteindatabase øvelse (Insulins struktur) Syntese af acetylsalicylsyre (Kondensation, opløselighed og separation af to stoffer) Omkrystallisation af acetylsalicylsyre (Hydrolyse, opløselighed og separation af to stoffer) Renhedsbestemmelse af acetylsalicylsyre (udseende, smeltepunkt og TLC) Litteratur: Basiskemi B s. 170-175 (Aminer og amider) 238-243 (Proteiner) Kemi der virker s. 83-90. (udleveret som pdf) sammen med figur fra Grundbog i bioteknologi 2, 1. udgave, s. 214. Bioteknologi A bind 2 s. 248-252 (Syntese af acetylsalicylsyre) (udleveret som pdf)
Indhold	Kernestof: Læs vejledningen igennem igen og gør dokument klar til at skrive resultaterne ind. Hej 3v! Her er instruks ift. arbejde hjemme-fra :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Eksamensforberedelse
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb