Holdet 3y Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 3y Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Camilla Hjortboe, Kasper Grønnerup Johannesen
Hold	2023 Ke/y (1y Ke, 1y puljetid Ke, 2y Ke, 2y puljetid Ke, 3y Ke, 3y puljetid Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1: I gang med kemi
Titel 2	2: Ioner og Ionforbindelser
Titel 3	3: Molekylforbindelser (kovalente bindinger)
Titel 4	4: Tværfagligt forløb med biologi
Titel 5	5: Mængdeberegninger
Titel 6	6: Blandinger (stofmængdekonc. og titreranalyse)
Titel 7	7: Redoxreaktioner
Titel 8	8: Reaktionshastighed
Titel 9	SRO - aminosyrer og TLC
Titel 10	9: Kemisk ligevægt
Titel 11	10:Syre-basereaktioner
Titel 12	11 organisk kemi
Titel 13	12 Fedtstoffer og isomeri
Titel 14	13 opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1: I gang med kemi Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen Eleverne har i dette forløb fået et kort indblik i atomteorien, og de har arbejdet med atomets opbygning (Bohrs atommodel), herunder betydningen af protoner, neutroner (med fokus på isotoper) og elektroner, samt: - forklaring af begrebet "en kemisk reaktion" - angivelse og anvendelse af de fire tilstandsformer: s, l, g og aq - forklaring af forskellen på et atom og et grundstof - forklaring af begrebet "reaktionsskema" samt hvordan simple reaktionsskemaer afstemmes. Herunder forklaring af begreberne "koefficienter", "reaktanter" og "produkter". - udregning af et grundstofs atommasse på baggrund af isotopsammensætning. - forståelse for det periodiske systems opbygning, hertil hører udpegning af grupper, hovedgrupper og perioder og forklaring af, hvad grundstofferne i fx samme hovedgruppe har tilfælles. - forklaring af begrebet "elektronstruktur" (herunder opskrivning af elektronstrukturen for de første 18 grundstoffer samt deres relation til skalmodellen). - forståelse for grundstoffernes forekomst, herunder i hvilken sammensætning. Forsøg Flammefarver Litteratur Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 7-28
Indhold	Kernestof: Hvis I ikke fik installeret Teams og OneNote i mandags, så se om I ikke kan få gjort det til i dag :-) Lektien til i dag er at sætte sig ind i, hvad vi lavede i sidste modul. Dvs. gå powerpointet igennem og svar på de ting, I ikke fik svaret på. FRYGT EJ, hvis man missede det faglige. Det vigtige var at få gang i OneNote, så I kan følge med dér! Der e Reaktionsskemaer og tilstandsformer \| Kemi C - 4 Afstem reaktionsskemaer 1 Protoner, neutroner og elektroner Atomsymboler Byg et atom Husk jeres bog Aflevering 1.docx description
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2: Ioner og Ionforbindelser Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen Eleverne har i forløbet stiftet bekendtskab med hverdagens ioner og ionforbindelser og har mere specifikt arbejdet med følgende: - hvad et "iongitter" er, og hvordan det hænger sammen med begreberne "ionbinding" og "ionforbindelse". - koordinationstal. - forklare forskellen på en simpel og en sammensat ion og give eksempler på begge. - redegøre for, hvordan en simpel ion dannes. - forstå hvad begrebet "krystalvand" indebærer. - forklare hvad der sker, når vi kommer en ionforbindelse i vand (med udgangspunkt i NaCl). Dette skal beskrives både mikroskopisk og makroskopisk. - ud fra tabel 8 (side 43) redegøre for, om en given ionforbindelse (fx ZnSO4) vil være let- eller tungtopløselig. Herunder skal kunne redegøres for, om der ved sammenblanding af to letopløselige ionforbindelser vil ske en fældningsreaktion. - redegøre for, om en kemisk reaktion er exoterm eller endoterm ud fra en målt temperaturændring ved pågældende reaktion Forsøg 1) Opløsning af NaCl i vand for at få en makroskopisk forståelse for et iongitter. 2) Fældningsreaktioner: formålet med eksperimentet er at blande to letopløselige ionforbindelser for at se, om der sker en fældningsreaktion + undersøgelse af ionforbindelsers egenskaber. Eleverne skulle selv udvælge de forskellige stoffer. 3) Endoterme og exoterme reaktioner: CaCl2 og NH4NO3. Litteratur Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 31-50
Indhold	Kernestof: Helge Mygind. Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi C, Haase & søns forlag; sider: 31-38 Jeg har markeret med rødt i opsummeringslisten til forløb 2, hvad I skal have udfyldt til næste gang (3 felter). Udfyld det med rødt i opsummeringslisten. Jeg har skrevet det lidt sent ind her i weekenden, så hvis I ikke når det, er det bare lektie til næste gang :-) Undersøgelse om alkohol Spildag med udvikling af faglige spil i grupper på tværs af 1y, 2y og 3y. Spil og læring - Introduktion.pptx description Plan for afsluttende modul Spildag y-retningen.xlsx description Lektien til i dag er at udfylde det med rødt i opsummeringslisten og derefter tage et screenshot af jeres arbejde og lægge det i elevfeedback. Lektien til i dag er at udfylde det med rødt i opsummeringslisten og derefter tage et screenshot af jeres arbejde og lægge det i elevfeedback. Hvis I gjorde det til sidste modul, er det fint. Fældningsreaktioner \| Kemi C - 6 Lektien til i dag er at udfylde det markeret med rødt i opsummeringslisten. Læg et screenshot ind af jeres besvarelser i elevfeedback. 1y 1. årgang Stx - Vordingborg Gymnasium & HF - GYM ETU 2023.pdf description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3: Molekylforbindelser (kovalente bindinger) Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen Eleverne har i dette forløb stiftet bekendtskab med hverdagens molekyler og opnået forståelse for deres opbygning (ikke-metalatomer) og egenskaber gennem fokus på følgende: - forskel på molekyler (stoffer med kovalente bindinger) og ionforbindelser - elektronprikformler - elektronskyer og deres betydning for rumlig opbygning - navngivning ud fra tabeller og rækkefølge i basiskemi C - forståelse for begrebet "elektronegativitet" og hvilken betydning det har for kemiske bindinger og elektronskyer (herunder stoffers egenskaber ift. at kunne opløses i vand) - forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand Forsøg Polaritetsforsøg: hvilke stoffer kan blandes med vand? Litteratur Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 53-60, 67-76 Video Molekylforbindelser: https://youtu.be/q5wcaNnHTfE
Indhold	Kernestof: Molekyleforbindelser Lektien til i dag er at udfylde det med rødt i opsummeringslisten, som jeg har lagt ind på forløbet. Lektien til i dag er at forklare mig i elevfeedback, hvad vi lavede sidst, og hvordan I kan bruge det til at sige noget om påvisning af CO2 og pH under gæring. Lektien til i dag er at sætte sig ind i kravene til jeres fremlæggelse. I starten af modulet i dag tager vi lige en "okay, de der mængdeberegninger, gav det mening?", og så fortæller jeg jer kort om pH's betydning for gæring, hvorefter I får resten a Krav til fremlægning.png Fagligt samspil i uge 16 og 17 for 1y 2024.docx description Lav opgave 38 på side 70 i basiskemi C, upload svar til elevfeedback. Tag billede hvis du tegner/skriver i hånden. Lav opgave 40 og 41 på side 74. Upload jeres svar til elevfeedback.
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4: Tværfagligt forløb med biologi Tværfagligt forløb med biologi, hvor vi lavede forsøg: Carbonsyre i danskvand. Eleverne skulle bruge forsøget til at overføre viden om pH i danskvand før og efter CO2 udtagning til gæringsprocesser i biologi. Se evt. elevernes OneNote. De blev introduceret for syre/base indikatorer, men ikke nok til at opfylde de faglige mål.
Indhold	Kernestof: Lektien til i dag er at forklare mig i elevfeedback, hvad vi lavede sidst, og hvordan I kan bruge det til at sige noget om påvisning af CO2 og pH under gæring. Lektien til i dag er at sætte sig ind i kravene til jeres fremlæggelse. I starten af modulet i dag tager vi lige en "okay, de der mængdeberegninger, gav det mening?", og så fortæller jeg jer kort om pH's betydning for gæring, hvorefter I får resten a Krav til fremlægning.png Fagligt samspil i uge 16 og 17 for 1y 2024.docx description
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5: Mængdeberegninger Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen Eleverne har gennem en introduktion til begrebet stofmængde arbejdet med følgende: - densitet og formel/molekylmasse - forståelse for Avogadros konstant - definition af stofmængde (mol), molar masse (g/mol) og masse (g), herunder at kunne beregne molarmassen for en kemisk forbindelse - opskrive sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse og angive enheder for de tre størrelser, herunder at kunne beregne hhv. stofmængde og masse, de andre størrelser er kendte - udfyldelse af et mængdeberegningsskema med formålet om at beregne ækvivalente stofmængder for de resterende stoffer i skemaet for at kunne bestemme massen af et givent stof/de givne stoffer Forsøg - Opvarmning af natron Litteratur Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 79-95
Indhold	Kernestof: Lektie/Opgavefordeling s 88 i basiskemi C: Lektien til i dag er at sætte sig godt ind i forsøgsvejledningen til i dag. Den ligger i OneNote.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6: Blandinger (stofmængdekonc. og titreranalyse) Kernestof og faglige mål opstillet i undervisningen Eleverne har i forløbet arbejdet med aktuel versus formel stofmængdekoncentration, titrering og fortyndinger. Mere specifikt er følgende faglige mål opstillet: - kende forskel på homogene og heterogene blandinger - kende til og regne procent, ppm og vol% - kunne forklare begrebet "stofmængdekoncentration" samt udregning af c, n og V - at kunne anvende fortyndingsformlen - at redegøre for, hvad der forstås ved, at en opløsning er henholdsvis umættet og mættet samt redegøre for sammenhængen mellem begreberne mættet opløsning og ligevægtstilstand - forskel på formel og aktuel stofmængdekoncentration, herunder at forklare, hvordan man beregner de aktuelle stofmængdekoncentrationer af ionerne i en opløsning - redegøre for begrebet titreranalyse og indikator - at gøre rede for, hvordan man udfører en fældningstitrering, hvor en opløsning af NaCl titreres med en opløsning af AgNO3. Forsøg Titrering af havvand med AgNO3 Litteratur Basiskemi C, Mygind, H. mfl., Haase & søns forlag, siderne: 101-115
Indhold	Kernestof: Læreroplæg - 5 blandinger.pptx description Stikord Helge Mygind. Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi C, Haase & søns forlag; sider: 104-107, 109-114 BASISKEMI C.pdf description løs opgave 77 i basiskemi c side 111 Basiskemi_C_Xperiment_13.pdf description Havvand del 2 Tidsplan
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

7: Redoxreaktioner

I alt ca. 20 sider.

Fra grundbogen, Basiskemi C, Haase s. 173-187

Øvelser:
mangans oxidationstal

Kernestof:
oxidation reduktion redoxreaktion, spændingsrække ædelt metal oxidationstal, elektronoverførsel delvis elektronoverførsel, afstemningsregler i redoxreaktioner, redoxtitrering

Elevtid:
6 timer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Efterbehandling - redoxreaktioner	06-11-2024
test - redoxreaktioner	20-11-2024

Omfang

Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

8: Reaktionshastighed

I alt ca. 20 sider.

Fra grundbogen, BasiskemiB, Haase s. 7-12, 19-26

Fokus er på kemiske reaktioners hastigheder

Øvelser:
reaktionshastighed
katalase

Kernestof:
reaktionshastighed, enheden M/s, gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, hastighedsudtryk hastighedskonstant, energiprofil, aktiveringsenergi, katalysator, inhibitor

Elevtid:
6 timer