Holdet 3bx SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Magnus Køhler, Rune Bredahl Rasmussen, Torben Lehn
Hold 2023 SA/bx (1bx puljetid SA, 1bx SA, 2bx puljetid SA, 2bx SA, 3bx puljetid SA, 3bx SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse
Titel 2 Ulighed og Marginalisering i Danmark
Titel 3 Køn og Ligestilling
Titel 4 Politiske skillelinjer i DK og USA
Titel 5 Introduktion til USA: optakt til valget
Titel 6 Medier, Magt og Den Politiske Dagsorden
Titel 7 Økonomi
Titel 8 Vælgeradfærd
Titel 9 Partiadfærd
Titel 10 EU i krise?
Titel 11 Mini srp
Titel 12 IP: Danmarks udenrigspolitik: DK, Grønland & USA
Titel 13 Øk 3: Hvorfor handler lande (ikke) med hinanden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse

I forløbet er der fokus på individernes identitetsdannelse i samfundet. Eleverne skal få en forståelse for socialiseringens betydning for identitetsdannelsen. Der er fokus på den primære, sekundære, dobbelt- og multisocialisering.
I forløbet skal beskæftiger eleverne sig med anerkendelse som en afgørende faktor for individernes tilværelse (jf. Axel Honneth). I den forbindelse anvender eleverne Honneths begreber om anerkendelse på selvfundne artikler.
Endvidere beskæftiger forløbet sig kort med individets ageren på internettet. I den forbindelse har eleverne anvendt Erving Goffmans teori.

I forløbet er der fokus på, hvordan individets rolle og familieformerne i samfundet har ændret karakter i de tre samfundstyper (det traditionelle, det moderne og Det Senmoderne samfund).
Eleverne skal opnå en forståelse af, at samfundstypen individet opvokser i, har en afgørende betydning for individets identitet.  Eleverne har i den forbindelse arbejdet med begreber af Ferdinand Tönnies, Anthony Giddens,Thomas Ziehe og Ulrich Beck

Med udgangspunkt i Anthony Giddens’ og Thomas Ziehes teorier om Det Senmoderne samfund, skal eleverne opnå en forståelse af, at mennesket og samfundet i denne samfundstype er blevet individualiseret og aftraditionaliseret.   
Endvidere er formålet, at eleverne bliver opmærksomme på det Senmoderne samfunds karaktertræk.
Med udgangspunkt i Anthony Giddens er formålet at eleverne bliver bevidste om, hvilken indflydelse teknologien har på menneskets relationer, menneskers afhænghed af ekspertsystemer, individualiseringen og individets øget refleksivitet som følge af videnssamfundets muligheder.
Individualiseringen i Det Senmoderne samfund belyses også med udgangspunkt i Thomas Ziehes begreber om menneskers kulturelle frisættelse og formbarhed og de tre reaktionsmønstre subjektivisering, ontologisering og potensering. Med udgangspunkt i Ziehes reaktionsmønstre analyserer eleverne programmerne Petra får en baby, Jesus Unge soldater og klip fra basejumper.

I forløbet anvender eleverne de sociologiske begreber på forskelligt materiale så som video, tekst og egne erfaringer.
Disse sociologiske begreber som kendetegner det Senmoderne Samfund anvendes på forskelligt materiale (video, tekst og egne erfaringer),

I forhold til socialisering har eleverne også set dokumentarprogrammet : Børnenes hemmelige verden, hvor der har været fokus på socialiseringens betydning for identitetsdannelsen og sociale roller. I den forbindelse anvender eleverne også George Meads teori om imitation og rolleovertagelse.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ulighed og Marginalisering i Danmark

I dette forløb arbejder eleverne med marginalisering I forløbet har eleverne beskæftiget sig med årsagerne til marginalisering. I forløbet er der fokus på individet i det Senmoderne samfund. Eleverne skal tilegne sig en forståelse af årsager til marginalisering (herunder strukturer og samfundsforhold, systemets hindring i at folk bliver integreret på arbejdsmarkedet, samt netværk og personlige forhold. I forløbet beskæftiger eleverne sig blandt andet med teorier af André Gorz om Neoproletariatet og Guy Standings teori om prekariatet. Ligeledes skal eleverne få et indblik i, at der i samfundet er en majoritet som definerer, hvad der er normalitet og hvad der er afvigelse.
Eleverne får indblik i, at man alt efter ideologisk overbevisning kan have forskellige opfattelser af, hvad der fører til marginalisering. Den liberale som ser marginaliseringen som individet egen skyld og klientlig-gørelsen fra samfundet og den marxistiske/socialistiske der lægger vægt på strukturer i samfundet som vanskeliggør menneskers livsvilkår. Endvidere er der fokus på indsatser og systemer i forhold til forebyggelse eller mangel på forebyggelse af marginalisering.
Forløbet har også fokus på forskellige faktorer for marginalisering blandt andet den større risiko for at blive marginaliseret i den residuale velfærdsstat end den universelle. Herudover stifter eleverne bekendtskab med begrebet neoproletariatet.
Endvidere har eleverne fået indblik i, hvad netværk og nære relationer betyder for marginalisering.
Derudover beskæftiger eleverne de centrale ressourcebeholdere, så som økonomiske, kulturelle faktorer, samt arbejdsmarkedstilknytning, helbred, netværk og stabilitet i familien. I forløbet har eleverne analyseret, hvordan marginalisering kommer til udtryk i tv2 dokumentarserien Fredens havn. I deres analyse af Fredens havn har eleverne anvendt sociologiske begreber af Pierre Bourdieu såsom habitus/social arv, kapitaler. Eleverne har set på, hvad udviklingen fra et moderne til et senmoderne samfund (videnssamfund) kan have for graden af marginalisering. I forløbet har eleverne lavet paneldebat om nedlæggelse eller bevarelse af Fredens Havn og eleverne har også arbejdet med selvfundne artikler. Herudover har eleverne beskæftiget sig med hjemløse fra gadens stemmer.
I forbindelse med samfundet struktur har forløbet centreret sig om, at ikke alle mennesker kan indordne sig det det senmoderne samfund (videnssamfundet) med dets krav og mange valg (Anthony Giddens). Ydermere har eleverne beskæftiget sig med marginalisering og individet i Senmoderne samfund set ud fra sociologen Hartmut Rosa som i sin teori beskriver Det stigende tempo i samfundet med acceleration af livet tempo, acceleration af social forandring, den teknologiske acceleration, samt Rosas tre ”reaktionsmøntre” hvor nogle er godt tilpas med forandring og kan tilpasse sig, andre finder fast holdepunkt i religion og den tredje gruppe vil gå ned.

Kernestof:


Sociologi - viden, teori og metode:  Kap. 9 siderne 132-153
Ulighedens mange ansigter, Kap.5 Den ”nye” ulighed, siderne 81-106

Ulighedens mange ansigter -perspektiver af Jakob Glenstruo Jensby og Peter Brøndum
Forlaget Columbus og forfatterne 2014
1.udgave, 1.oplag 2014


Sociologi - viden, teori og metode  af Poul Brejnrod, Ulrik Grubb og Søren Kauffeldt
Gyldendal A/S, København, ISBN: 978-87-02-23734-4
2. udgave, 2. oplag 2018,

Politikbogen af Jacob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum
Forlaget Columbus og forfatterne 2017
1.udgave, 1.oplag


Økonomibogen af Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött
Forlaget Columbus og forfatterne 2018
2.udgave, 1.oplag 2018


Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen
Forlaget Columbus og forfatterne 2021
4.udgave, 3 oplag 2022

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og Ligestilling

Forløbets indhold:
- Centrale problemstillinger:
- Centrale begreber:
- Kernestof:


Ligestilling mellem kønnene
Grundbog (kopier): Fri eller fortabt,  Sex (kapitel 9) s. 152-158.

Der vil blive taget afsæt i elevernes egne erfaringer med ligestilling mellem kønnene og manglen på samme i forskellige sociale arenaer (familie, fritid, sociale medier, forening, skole, job), samt konsekvenserne af dette.

Det vil blive diskuteret, hvad der egentlig forstås ved køn, herunder hvad der forstås ved et biologisk- og et socialt køn - om individet formes af biologi eller kultur. Konsekvenserne af kønsrollerne, og det kønsopdelte arbejdsmarked undersøges og diskuteres.

Teoretisk er Judith Butlers poststrukturalistiske og socialkonstruktivistiske tilgang, hvor køn kun er en social konstruktion,  omdrejningspunktet.
I denne teori postuleres det, at det er nødvendig med et opgør med den dominerende heteroseksuelle norm og diskurs i samfundet, hvis kønnet skal kunne udfolde sig frit.

Kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data


Liste med begreber/teorier:

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:

̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

̶  forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

̶  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

̶  forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

̶  påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

̶  analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk samme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politiske skillelinjer i DK og USA

- Hvad er en politisk skillelinje?
- Hvad handler magtpolitiske skillelinjer om?
- Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske/fordelingspolitiske skillelinje?
- Kan de politiske skillelinjer afgøre valg?
- Deliberation
- Polarisering
- Selvforstærkende loop

Eksempler på spørgsmål diskuteret:
- Hvad er forskellen på politisk polarisering og gruppepolarisering, og hvorfor er den ene slags polarisering en større trussel mod demokratiet end den anden?
- Hvilke faktorer har ført til, at USA nu betegnes som et "demokrati i forfald"?
- Hvordan påvirker polarisering samfundets evne til at navigere i uenigheder og opretholde demokratiet?
- Hvordan kan medier og politikere gøre en forskel i denne kontekst?

Jakob Glenstrup Jensby m.f.: Politikbogen, sider: 28-30, 77-87, 88-95.

-Marie Berg Carlsen “Sådan skriver du i samfundsfag” side 5-15. -eleverne har individuelt medbragt "Dagens Nyhed" og diskuteret relevans.

Artikler:

- Forsker: Ikke al polarisering er skidt, men i USA risikerer det at gå galt

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-ikke-al-polarisering-er-skidt-men-i-usa-risikerer-det-at-gaa-galt/

- Samtale-demokrati kan begrænse polarisering: https://bss.au.dk/aarhus-bss-nyheder/samfund-1/2019/samtale-demokrati-kan-begraense-polarisering.

Derudover træning af hypoteser. Værdi- og fordelingspolitik. Politiske akser.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypotese opgave 29-09-2024
Lineær Regression Trumpvælgere 24-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Introduktion til USA: optakt til valget

Grundbøger:
USA's udfordringer: kapitel 1 og 2, USA's udfordringer: introduktion til USA. Hvad er USA, regionale og lokale forskelle, socialøkonomiske forskelle. Rust og bibelbælte.
Valgsystem, partierne og

USA – politik, økonomi og samfund. Kapitel: Trumps USA.

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnin-ger herpå" - "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser” - "forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed” - ”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struk-tureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi" - "på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog” Politik: - "politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd” - "magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder lige-stilling mellem kønnene” - ”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.” International politik: - "aktører, magt, sikkerhed.

Metode: - "komparativ metode og casestudier

Artikler:

Information: "Kampen mod social ulighed er USA’s vigtigste politiske projekt": https://www.information.dk/debat/2021/04/kampen-social-ulighed-usas-vigtigste-politiske-projekt


"Amerikanerne er blevet mere villige til politisk vold: 'Polarisering i USA sker ikke kun på de yderste fløje":
https://www.dr.dk/nyheder/udland/amerikanerne-er-blevet-mere-villige-til-politisk-vold-polarisering-i-usa-sker-ikke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier, Magt og Den Politiske Dagsorden

Grundbøger:
Politikbogen: s. 149 og 158-162 166-170.
Ideologier og diskurser, Columbus (kopier), kapitel 7, "Diskurser og diskursanalyser" s. 131-133, s. 138-149.

Forløbet har omhandlet samspillet mellem medierne og den politiske meningsdannelse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion). I den forbindelse er der fokus på diskursteori og tilhørende begreber.

Der er fokus på nyhedskriterierne, på virkningen af medier, og hvordan det politiske system og politikerne anvender medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing).
Mediernes betydning for demokratiet, herunder begreberne medialisering, forholdet mellem medier, politikere og borgere, medierne som gatekeepere og Fake News.

- Fokus på struktur/aktør forhold ift. indlejrede og hegemoniske diskurser.
- Politisk kampagne, politisk dagsorden,
- Hvordan opnår en diskurs hegemonisk status/gennemslagskraft?
- Hvad bygger hegemoni-begrebet på?
- Antagonistisk diskurs: - Hvorfor findes der, ifølge diskursteorien ikke noget neutralt sprog? (s. 138)
- Forskellen på at kalde en person "fattig", ,, taber", ,,en fattigrøv", ,,sammenlignet med at sige at personen er "ramt af økonomisk krise" eller "tilhører lavindkomstgruppen" ? --> Med andre ord, hvilken effekt har vores valg af ord på konstruktionen af vores virkelighed?
- inddragelse af "Dovne Robert" som case ift. framing/diskurs.
- Kvantitativ og Kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Unges valg af uddannelse 19-12-2024
Pres på unge i uddannelsessystemet 26-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økonomi

Grundbøger:
Økonomibogen sider: 12-38. 56-60. 62-79, 85-90, 92-93, 98-104, samt 107-120, 127-130 og 135-141.

Økonomibogen er opdelt i tre dele, som hver er inddelt i fire kapitler. I dette forløb har vi kigget på mikro- og makroøkonomi.
Forløbet er gået i dybden med
- Markedet, markedskræfter, frit marked og markedsfejl
- Økonomiske konjunkturer, økonomiske mål, økonomiske politikker.
- I gennemgangen er eleverne blevet aktiveret og inddraget som del af deres egen læringsproces.

Hvad er økonomi?
-økonomisk vækst, finanspolitik, pengepolitik, arbejdsløshedstyper, multiplikatoreffekt
-økonomiske Mål.
-Vækst vs. Bæredygtighed.
- Donutøkonomi
- Karl Marx' økonomiske tankegang
- Klimabelastning og eksternaliteter – aktør eller struktur? Hvad vil det sige at forklare klimaproblemer ud fra aktør- vs. strukturperspektiv?
Hertil så vi filmen Dark Waters (An attorney whose firm defends chemical companies jeopardizes his career to expose a toxic waste-dumping scheme in this drama based on a true story)
Diskussion: hvem har hovedansvaret for klimakrisen – individet eller samfundets strukturer? Derudover har vi diskuteret anthropocentrisme vs. økocentrisme og bæredygtighed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Værdi og fordelingspolitik: Sammenligning 11-03-2025
Notat 14-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Vælgeradfærd

Dette forløb om vælgeradfærd har haft fokus på konfidensintervaller, meningsmålinger. Derfor har eleverne arbejdet med  konfidensintervaller og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Partiadfærd

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet om vælgeradfærd i slutningen af 2.g.

Forløbet fokuserer på de politiske skillelinjer ud fra værdipolitik og fordelingspolitik, og hvordan
partierne placerer sig og bevæger sig i forhold til de to dimensioner, samt hvor nye
partier opstår. Det vises, hvordan ideologier og skillelinjer kommer til udtryk i konkret politik
om værdipolitiske og fordelingspolitiske emner.

Endvidere inddrages partiadfærd og det forklares, hvordan partiernes stillingtagen afhænger ikke blot af ideologi,
men også af opinionen og af forhold til andre partier (Molins model). Desuden inddrages
Kaare Strøms teori om partiernes valg mellem tre typer strategier og Downs teori ud fra
rational choice.


Faglige mål

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger


̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Jensby, Jakob Glenstrup & Peter Brøndum: "Politikbogen": kap- 4 "Partiadfærd" (77-96).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU i krise?


EU i krise?
I dette forløb beskæftiger eleverne sig med EU. Eleverne tilegner sig viden om EU, dets institutioner og betydningen af EU i medlemslandene. Eleverne bliver indført kort i EU's historie med fokus på EU som fredens projekt (Kul og stålunionen) samt de forskellige traktater og deres formål.


Suverænitetskonflikten undersøges og analyseres (øget integration vs. desintegration) med udgangspunkt i integrationsteorierne (Føderalisme, Funktionalisme, Neofunktionalisme og  Liberal intergovernmentalisme)

I forløbet er Brexit blevet inddraget og hvilke konsekvenser Brexit har haft for EU . I forløbet har eleverne set på argumenterne for og imod EU (Den øget integration i EU, globalisering og øget nationalisme)  



Kernestof:

Det politiske Europa:
Kap. 1, siderne 9-34
Kap. 5, siderne 133-141, 142-146
kap. 6: 166-168


Branner, Hans, Det politiske Europa
Forlaget Columbus og forfatterne
3, udgave, 2017


Folketinget;
Film om EU
Det europæiske råd
Komissionen
Ministerrådet
Europaparlamentet
Den europæiske domstol

Omfang: 40 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mini srp

Forløbet skal give eleverne en forståelse af Danmarks Udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål.

Forløbet indbefatter Danmarks muligheder som småstat inden for forskellige internationale organisationer som fx EU, NATO og FN og brug af begreber som fx determinanter og interesser. Der fokuseres på situationen i Ukraine og på de aktuelle koranafbrændinger.

Kernestof
Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen, Columbus; sider: 53-69, 72-79

omfang: 22 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 IP: Danmarks udenrigspolitik: DK, Grønland & USA

Danmarks udenrigspolitik: DK, Grønland & USA

Forløbet tager udgangspunkt i konflikten mellem Danmark, Grønland og USA  og forløbet skal give eleverne en forståelse af vilkårene for småstatens handlemuligheder i en forandret verdensorden, hvor det internationale samfund og det regelbaserede samfund er under pres.

Eleverne skal også tilvejebringes en grundlæggende forståelse af de 3 IP-hovedretninger konstruktivisme, realisme og Idealisme/liberalisme.

Kernestof:
Jensby, Jakob Glenstrup: "Udenrigspolitik", kap.1, 5,7, 8, 9, 11
IP bogen: s. 160-170

Supplerende stof
Pressemøde: Jens Frederik Nielsen & Mette Frederiksen, https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-regeringsledere-holder-pressemoede-om-groenland_573152

Theory in Action: Realism, https://www.youtube.com/watch?v=UnKEFSVAiNQ
Theory in Action: Liberalism, https://www.youtube.com/watch?v=tZbDMUaqwE8
Theory in Action: Constructivism, https://www.youtube.com/watch?v=kYU9UfkV_XI

Omfang 20 sider (lærebog  + film)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Øk 3: Hvorfor handler lande (ikke) med hinanden?

Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark omfatter, at dansk økonomi
er integreret i den europæiske og globale økonomi i form af handel, investering, kapitalbevægelser og
mobil arbejdskraft, og hvilken betydning det har for centrale økonomiske mål. I behandlingen af området indgår teorier om international handel som fx Smith, Ricardo og Krugman. Fordele og ulemper ved
globalisering, frihandel og den frie bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft i det indre
marked i EU diskuteres. For en åben økonomi som den danske får konkurrenceevne en voksende betydning.

Kernestof:
Andersen, Lene Niebuhr & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen, s. 210-253

Omfang: 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer