Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jakob Buhl Jensen
Hold 2023 SA/a (1a puljetid SA, 1a SA, 2a puljetid SA, 2a SA, 3a puljetid SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Politik og magt (1/2): Ideologier og partier
Titel 2 2. Identitet og levevilkår (1/2):  Basissociologi
Titel 3 3. Økonomi og velfærd (1/4): Basisøkonomi
Titel 4 3. Økonomi og velfærd  (2/4): Velfærdsstaten
Titel 5 3. Økonomi og velfærd (3/4): Ulighed i GB (SRO)
Titel 6 1. Politik og magt (2/2): Demokrati og populisme
Titel 7 4. Int. politik (1/2):  Ny verdensorden?
Titel 8 4. Int. politik (2/2): Dansk udenrigspolitik og EU
Titel 9 3. Økonomi og velfærd (4/4): IPØ
Titel 10 2. Identitet og levevilkår (2/2)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Politik og magt (1/2): Ideologier og partier

Dette forløb tager afsæt i grundforløbet (om demokrati og ligestilling).

Centrale problemstillinger
• Hvad er liberalisme, konservatisme og socialisme?
• Hvilke varianter findes der af de tre klassiske ideologier?
• Hvordan hænger ideologierne sammen med partierne historisk?
• Hvad er fordelings- og værdipolitik?
* Hvilken rolle spiller ideologierne i nutidens politik?


Centrale begreber
Liberalisme - nyliberalisme og socialliberalsme
Konservatisme - nykonservatisme og socialkonservatisme
Socialisme - socialdemokratisme og revolutionær socialisme
Adam Smith
John Locke
Edmund Burke
Karl Marx

Downs model
Kaare Strøms model
Molins model
Fordelingspolitik
Værdipolitik

Dette forløb omhandler flere faglige mål, men i særdeleshed følgende:
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Flere kernestofpunkter har relevans i dette forløb, i særdeleshed de følgende:
• politik politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Den anvendte grundbog er “Der er samfundsfag i alt”. Om andre materialer, se den genererede oversigt. Til de skriftlige opgaver er anvendt diverse instriuktionsvideoer, som er at finde via dette link: Tilladte links: https://efif-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jak_vordingborg-gym_dk/EpsS8M_YIXtJsvDJAYSt1jABFzXGAO2ZftpZcbAcHBzwEw

Om arbejdsformer m.v. - se beskrivelse under "dagens program" ved hvert modul.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Identitet og levevilkår (1/2): Basissociologi

Centrale problemstillinger
• Hvad er socialisering, herunder dobbeltsocialisering?
• Hvad er normer, arenaer, roller, rollekonflikt, sanktioner?
• Hvordan ser familier ud i dag og hvilken betydning har de for socialiseringen?
• Hvad er det senmoderne samfund?
• Hvorfor lever vi forskellige liv?
• Hvad er social ulighed (fx ift. sundhed)
• Hvad er social arv?
• Hvad skal der til for at blive mønsterbryder?
• Hvad er fordele og ulemper ift tvangsfjernelse?

Centrale begreber
sociologiske grundbegreber: normer og regler, arenaer, roller, rollekonflikt, sanktion
Socialisering: primær og sekundær
Dobbeltsocialisering
Familieformer: Patriarkaske, teamfamilie, det sociale akvarium, svingdørsfamilie
Opdragelsesformer
Giddens og det senmoderne samfund: Individualisering, tillid til ekspertsystemer, aftraditionalisering, refleksivitet mm
Thomas Ziehe: formbarhed, stødpudezoner, reaktionsmønstre
Livsformer
Klassesamfundsmodellen
Goffman: frontstage og backstage
Bourdieus kapitaler og habitus

Dette forløb omhandler flere faglige mål, men i særdeleshed følgende:
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Flere kernestofpunkter har relevans i dette forløb, i særdeleshed de følgende:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle.
• metode kvantitativ og kvalitativ metode.

Om arbejdsformer m.v. - se beskrivelse under "dagens program" ved hvert modul.

N.B. I forhold til den skriftlige dimension har der været fokus på fællesdelens spørgeord: Opstil hypoteser + Udled via lineær regression

Den anvendte grundbog er “Der er samfundsfag i alt”. Om andre materialer, se den genererede oversigt. Til de skriftlige opgaver er anvendt diverse instriuktionsvideoer, som er at finde via dette link: Tilladte links: https://efif-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jak_vordingborg-gym_dk/EpsS8M_YIXtJsvDJAYSt1jABFzXGAO2ZftpZcbAcHBzwEw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Økonomi og velfærd (1/4): Basisøkonomi

Centrale problemstillinger
• Hvordan skaber man en virksomhed?
• Hvordan og hvorfor svinger økonomien?
• Hvordan hænger inflation og beskæftigelse sammen?
• Hvilket økonomiske system har vi i Danmark?
• Hvordan fungerer det økonomiske kredsløb?
• Hvad er de økonomiske mål?
• Hvordan fungerer finanspolitik og pengepolitik?
• Hvordan fungerer arbejdsmarkedet og den danske model?

Centrale begreber
Økonomiske systemer: planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
Økonomiske konjunkturer
Det økonomiske kredsløb
'Økonomisk politik: finanspolitik og pengepolitik
Økonomiske mål: betalingsbalancen, inflation, arbejdsløshed og BNP
Velfærdstrekanten
Velfærdsmodeller: residual, universel og selektiv
brugerbetaling
privatisering
De politiske ideologier

Dette forløb omhandler flere faglige mål, men i særdeleshed følgende:
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Flere kernestofpunkter har relevans i dette forløb, i særdeleshed de følgende:
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Om arbejdsformer m.v. - se beskrivelse under "dagens program" ved hvert modul.

Den anvendte grundbog er “Der er samfundsfag i alt”. Om andre materialer, se den genererede oversigt. Til de skriftlige opgaver er anvendt diverse instriuktionsvideoer, som er at finde via dette link: Tilladte links: https://efif-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jak_vordingborg-gym_dk/EpsS8M_YIXtJsvDJAYSt1jABFzXGAO2ZftpZcbAcHBzwEw
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Individuelt udkast/disposition til øvelsesopgave 1 01-09-2024
Foreløbig Øvelsesopgave 1: Sammenligning 02-09-2024
Øvelsesopgave 1 ny udgave 04-09-2024
Færdig Øvelsesopgave 1 09-09-2024
Øvelsesopgave 1 inkl. Peergruppens kommentarer 09-09-2024
Disposition til øvelsesopgave 2 30-09-2024
Den færdige disposition 01-10-2024
Øvelsesopgave 2: Notat 07-10-2024
Liste med begreber, teorier og modeller 10-10-2024
Foreløbig aflevering 1 28-10-2024
Foreløbig aflevering 2 28-10-2024
SKRIV PÅ TID 2 28-10-2024
Øvelsesopgave 3: Undersøgelse 01-12-2024
Dispostion til diskussionen 03-12-2024
Øvelsesopgave 4: Diskussion 09-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Økonomi og velfærd (2/4): Velfærdsstaten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3. Økonomi og velfærd (3/4): Ulighed i GB (SRO)

Flere kernestofpunkter er relevante, i særdeleshed følgende:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf


Flere faglige mål er relevante, i særdeleshed følgende:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Om arbejdsformer mm henvises til beskrivelse "Dagens program" under hvert modul.

Materialer: Se den genererede materialeliste. Hertil samling af videoer ift skriftlige opgaver mm): https://efif-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jak_vordingborg-gym_dk/EpsS8M_YIXtJsvDJAYSt1jABFzXGAO2ZftpZcbAcHBzwEw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. Politik og magt (2/2): Demokrati og populisme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 4. Int. politik (1/2): Ny verdensorden?

Forløbets overordnede problemformulering var:
I hvilket omfang er USA's rolles som supermagt under pres?

Centrale problemstillinger var bl.a.
Hvad er polaritet og den liberale verdensorden?
Hvad er realisme og liberalisme/idealisme, samt konstruktivisme?
Hvorfor er der udbrudt krig i Ukraine?
Hvad er mål og midler i kinesisk udenrigspolitik?
I hvilket omfang udgør Taiwan et brændpunkt i international politik?

Dette forløb omhandler flere faglige mål, i særdeleshed følgende:
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger

Ligeledes er flere kernestofpunkter i spil, i særdeleshed følgende:
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Om arbejdsformer mm henvises til beskrivelse "Dagens program" under hvert modul.

Materialer: Se den genererede materialeliste. Hertil samling af videoer ift skriftlige opgaver mm): https://efif-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jak_vordingborg-gym_dk/EpsS8M_YIXtJsvDJAYSt1jABFzXGAO2ZftpZcbAcHBzwEw




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 4. Int. politik (2/2): Dansk udenrigspolitik og EU

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 3. Økonomi og velfærd (4/4): IPØ

Dette forløb skal ses i sammenhæng med Økonomi og velfærdsstat men denne gang udvidet og sat i et internationalt . Forløbets overordnede problemformulering var: Hvordan er økonomien blevet gradvist mere international og hvordan har det påvirket magtforholdene i verden, i EU og Danmark?

Centrale problemstillinger var:
Hvad er frihandel og hvilke teorier er centrale i den sammenhæng?
Hvordan har verdenshandlen udviklet sig?
Hvilke rolle har Kina fået og hvorfor?
Hvad er protektionisme, og hvordan bliver protektionismen anvendt som økonomisk redskab?
Hvad er integrationsteorier ift EU?
Hvad  Danmarks udenrigspolitiske mål og midler?

Dette forløb omhandler flere faglige mål, i særdeleshed følgende:
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed behandle problemstillinger

Ligeledes er flere kernestofpunkter i spil, i særdeleshed følgende:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Om arbejdsformer mm henvises til beskrivelse "Dagens program" under hvert modul.

Materialer: Se den genererede materialeliste. Hertil samling af videoer ift skriftlige opgaver mm): https://efif-my.sharepoint.com/:f:/g/personal/jak_vordingborg-gym_dk/EpsS8M_YIXtJsvDJAYSt1jABFzXGAO2ZftpZcbAcHBzwEw





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 2. Identitet og levevilkår (2/2)

Dette forløb er fokuseret på sociologiske teorier sat i forhold til videnskabsteori ift. SRP og i forlængelse heraf en teoretisk opgradering ift sociologiske temaer. Mundtlig formidling af teoretisk stof er i centrum. Forløbet skal betragtes som en overbygning på Identitet og levevilkår (1/2) dvs. samme faglige mål kernestof med fokus på teoretikere sat i forhold til dels videnskabsteori  og dels en række sociologiske problemstillinger, se nedenfor.

Metoder i samfundsfag; Teoretikere: udvalg fra 50 samfundstænkere - vidensbank. Centrale teoretikere var: Marx, Weber,  Habermas, Giddens, Bourdieu, Rosa, Honneth,

Problemstillinger - i grupper:

Tema 1. Fattige børn i Danmark
2. Undersøg, hvad der af bilag B1 (figur 1, figur 2, tabel 1 og tabel 2) og B2 kan udledes om udviklingen i antallet af fattige børn og deres opvækstvilkår. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og B2 til at undersøge udviklingen i antallet af fattige børn og deres opvækstvilkår.
3. Diskutér fordele og ulemper ved liberalismens tilgang til at bekæmpe børnefattigdom. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B3, og du skal anvende viden om politiske ideologier

Tema 2. Køn og uddannelse
2. Undersøg, hvad der af bilag C1 (tabel 1, figur 1, figur 2, tabel 2 og figur 3) kan udledes om mønstre i drenge og pigers trivsel og resultater i uddannelsessystemet. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal. Du skal anvende viden om socialisering og ligestilling mellem kønnene.
3. Du er politisk rådgiver for ligestillingsminister Marie Bjerre (V). Skriv et notat, der sætter ministeren i stand til at udforme en strategi for, hvordan drenges resultater i folkeskolen kan forbedres. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende sociologiske begreber og viden om forholdet mellem struktur og aktør.

Tema 3. Børn og unges mistrivsel
2. Undersøg, hvad der af bilag A1 (figur 1, figur 2, figur 3 og tabel 1) og A2 kan udledes om udviklingen i og årsagerne til børn og unges mistrivsel i Danmark. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag A1 og A2 til at undersøge udviklingen i og årsagerne til børn og unges mistrivsel i Danmark.
3. Diskutér muligheder og begrænsninger ved, at staten regulerer brugen af skærme i skolen for at forbedre børn og unges trivsel. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A3, og du skal anvende viden om socialisering samt stat, marked og civilsamfund.

Tema 4. Kulturelle mønstre
2. Undersøg, hvad der af bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3 og figur 4) og B2 kan udledes om sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og B2 til at undersøge sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark.
3. Diskutér fordele og ulemper ved regeringens forslag om at bruge nyttejob til at integrere ikke-vestlige indvandrere i det danske samfund. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B3, og du skal anvende viden om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.


Kernestof
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer