Holdet 3y BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Erik Ibsen Rømer
Hold 2023 BI/y (1y BI, 1y puljetid BI, 2y BI, 2y puljetid BI, 3y BI, 3y puljetid BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi
Titel 2 Genetik og nedarvning
Titel 3 Ilt, blodkredsløb, lunger
Titel 4 Fagligt sampil biologi og kemi
Titel 5 DNA - grundlæggende.
Titel 6 Økologi - forurening af vandmiljøet.
Titel 7 Sundhed og arbejdsfysiologi
Titel 8 Immunforsvaret, Covid-19 og proteiner (SRO)
Titel 9 Bakterier, enzymer og antibiotikaresistens
Titel 10 Populationsgenetik og statistisk testning
Titel 11 Nervesystemet og nervecellen
Titel 12 Nervesystemet, rusmidler og muskelkontraktion.
Titel 13 Biodiversitet
Titel 14 Genteknologi 1 og studierejse
Titel 15 Evolution og bioinformatik
Titel 16 Økotoksikologi
Titel 17 DNA og protein-databaser/konstruktion af stamtræer
Titel 18 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer i miljøet
Titel 19 Stofskifte og enzymer
Titel 20 Mutationer
Titel 21 Populationsbestemmelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi

I alt ca.: 24 sider.

Grundbog: Yubio A (2023) s. 10-11, 45-55, 875-876, 884-889.

Fokus på den eukaryote cellebiologi. Fokus på cellen som grundliggende struktur i alt levende og som udgangspunktet for encellede og flercellede organismer

Sammenhængen mellem cellestruktur, cellens organeller oog funktionen af organeller behandles sammen med cellemembrantransportprocesserne diffusion, faciliteret diffusion, osmose og aktiv transport.

Derudover behandles celledeling (mitose og meiose) samt cellevækst.

Øvelser:
- Mikroskopering af vandpestceller med fokus på cellemembran og grønkorn som organeller.
- Mikroskopering af mitose hos løgrodsceller - identifikation af forskellige faser i mitrosen.
- Osmose i katofler. Kartoffelstykker udsat for iso-, hypo- og hypertonisk opløsninger. Observation og måling af vægttab og udarbejdelse af lineær regression med sammenhæng mellem forøget koncentration af saltopløsning og procentvis vægtforskel.

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Genetik og nedarvning

I alt ca.: 24 sider.

Grundbog: Yubio A (2023) s. 934-953, 972-975.

Klassisk genetik og populationsgenetik.

Autosomal et- og togens nedarvning, kønsbunden nedarvning, stamtræsananalyser, arv og miljø.

Øvelser:
Undersøgelse af egne celler fra mundhulen mhp. at se farvede kerner/arvemateriale.
Øvelse med PTC - smagergen eller ikke.
Blodtypebestemmelse Eldonkort (ABO- og Rhesus-blodtypesystemer)
To-gen udspaltning hos majs med indbygget et-gen udspaltning.

Kernestof:
-genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, mutation.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af bioteknologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter
ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere eksperimentelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med bioteknologisk indhold
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering
̶ anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige
forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eks.opg. 1. Celledeling: Mitose 19-12-2023
Rapport: Forsøg med majsplanter 04-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Ilt, blodkredsløb, lunger

I alt ca.: 23 sider.

Grundbog: Yubio A (2023) s. 92-102, 109-119.

Fokus på, hvad celler skal bruge ilt til, samt hvorfor store flercellede dyr har brug for et åndedrætssystem og et blodkredsløb til at fordele ilten til alle celler. Fokus på, hvad blod består af, samt hvordan blodkredsløb, hjerte og lunger virker. Fokus på hvad der sker i kroppen ved et fysisk arbejde, og hvad træning gør ved kroppen, samt at kende årsager til for højt blodtryk.

Kernestof:
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi.

Øvelser:
1. Måling af puls og blodtryk (blodkredsløbet).
2. Måling af vitalkapacitet (åndedrætssystemet).

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶  tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶  bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶  anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶  analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶  anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶  indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶  formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fagligt sampil biologi og kemi

I alt ca.: 2 sider.

Fagligt samspil i uge 17 for 1y.
Fag: Biologi A og Kemi B
Lærere: Camilla (kemi) og Erik (biologi)

Emne: Gæring og gæringsprocessen
Grundbog: Yubio A s. 800-801 (katabolisme, respiration og gæring).

Formål: At kunne opsamle og derefter fremlægge naturvidenskabelig empiri om gæring og gæringsprocessen. Herunder at vise:

a) At der under gæringen dannes CO2 og undersøge, om der sker ændringer i pH. Beregninger af omsætningen af sukker indgår i opgaven.
b) At undersøge gæringens afhængighed af temperaturen.

Øvelser:
-Gæringens afhængighed af temperaturen (biologi).
-Påvisning af CO2. Hvad sker der med pH under en gæring (kemi)?
-Hvor meget produkt får man ved en kemiske reaktion? (mængdeberegning)?

Kernestof:
-cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
-mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
-enzymer: opbygning, funktion, faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
-biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte

Faglige mål:
-eleverne skal kunne: anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
-tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
-bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt  --anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
-analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
-anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng indsamle
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DNA - grundlæggende.

I alt ca.: 29 sider.

Grundbog: Yubio A (2023) s. 875-884, 903-918, 1050-1052.

Fokus 1. Grundlæggende om DNA, herunder DNA´s opbygning og DNA -replikation (duplikation) samt proteinsyntesen, herunder transskription og translation.

Øvelser:
1. "Farvning af og mikroskopering af cellekerner i egne mundhuleceller.
2. Isolering af DNA i frugten kiwi.

Kernestof:
cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
̶  makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose genteknologi og bioinformatik

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶  tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶  bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶  analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶  indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶  demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi - forurening af vandmiljøet.

Ca. 56 sider.

Grundbog: Yubio A, 2023 s. 1268-1282, 1286-1290, 1357-1367, 1429-1444.

I dette forløb vil fokus ligge på forståelsen af opbygningen og funktionen af et økosystem. Som eksempel på et økosystem tages udgangspunkt i ferskvandssøen og havet. I forbindelse med undersøgelse af ferskvand vil der være en ekskursion til den lille sø på militærets område. Her vil makroindeksmetoden blive brugt til at undersøge sammensætningen af dyrene, vandkvaliteten og forureningsgraden.

Økologiske grundbegreber: Økologi, økosystem, fotosyntese og respiration, fødekæde, fødenet, energistrømme, primærproduktion og sekundærproduktion, begrænsende faktorer, stofkredsløb (C-, N- og P-), trofiske niveauer i økosystemet, vandkvalitet og forureningsgrad, makroindeks og biodiversitet.

Kernestof:
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet.
- Eksperimentelle metoder: Bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og bruttoproduktion.

Supplerende stof:
Miljøbeskyttelse og bæredygtighed.
Biologisk produktion

Øvelser:
1. Fotosyntesens afhængighed af lysintensitet. Dataopsamling og brug af spinatblade.
2. Feltundersøgelse: Bestemmelse af en søs forureningsgrad vha. MacroIndexmetoden (militærsøen på Vordingborg Kasernes område).
3. Undersøgelse af algevækst i søvand.
4. Undersøgelse af dyreplankton (dafnier og vandlopper) og algearter i en sø (mikroskopering).

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Sundhed og arbejdsfysiologi

Sidetal, ca.: 57 sider

Grundbog: Yubio A, 2023 s. 159-169, 186-196,  204-211, 484-489, 539-547, 760-763.

Forløbet beskæftige sig med de grundlæggende fysiologiske mekanismer, som er bestemmende for vores præstationsevne i idrætslig sammenhæng. Kapitlet vil bl.a. den behandle præstationsevne og hvad den afhænger af, samt kosten som en grundlæggende betingelse for at kunne præstere fysisk.

Udgangspunktet er det genetiske materiale, som vi har fået fra vores forældre – noget som i høj grad er afgørende for vores præstation.

Forløber starter med fokus på fordøjelsessystemet, en sund kost og optagelsen af energirige næringsstoffer.

Ekskursion til Life på Københavns Universitet og deltagelse i forløbet "Hjerteblod" lavet af "Life-fonden".

Øvelser og andet praktisk arbejde:
Life: "Forløbet Hjerteblod", herunder.:
- Wingate (30 sekunders anaarob maxtest).
- Måling af kondital (VO2max-aerob maxtest), herunder måling og undersøgelse  af sammenhængen mellem løbehastighed og hhv. puls, iltoptagelse og RPE (Borgs skala).
- Måling i forhold til Borgs skala, der via trin viser en vejledning til
vurdering af oplevet anstregelse (sammenhængen mellem oplevelse af træningseffekt og en fysisk aktivitet).
- Undersøgelse af, hvordan hænger springhøjde, sprinthastighed, grebsstyrke og kropssammensætning sammmen? Herunder måling af muskel- og fedtmasse, måling af muskelstyrke (hånddynamomter), sprinttest og hoppe-test (Opto Jump).

-Spytamylases nedbrydning af stivelse.
-Eleverne konstruerer en sund kost og en usund kost ud fra de 7 kostråd (og Yubio).

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser.
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner .
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
- biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte.
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt. - anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng.
- indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder.
-formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave 4. Kunstige økosystemer. 19-11-2024
Eksamensopgave 5 Næringsstoffer i søer. 12-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Immunforsvaret, Covid-19 og proteiner (SRO)

Sidetal ca. 65 sider.

Grundbog: Yubio A, 2023, s. 68-73, 268-284,  290-298,  766-771.

Fokus på immunforsvar, proteiner, vaccination og Covid-19.
Samarbejde med kemi og skrivning af SRO.

Nøgleord: Immunforsvar, herunder det medfødte og det adaptive forsvar, antigener og antistoffer, samt vaccination, pandemier, herunder Sars-CoV-2 og Covid-19.
Aminosyrer, proteiner og proteinstruktur. Herunder proteinstruktur på forskellige niveauer: Primær-, sekundær-, tertiær- og kvartenær proteinstruktur. Betydning af proteinstruktur i Spike-proteinet hos SARS-CoV-2.
Bakterier og resistens mod antibiotika.

Øvelser:
- ELISA: SARS-CoV-2 (Covid 19). Brug af ELISA som metode (simulation) til at detektere smitte med SARS-Co-V-2.
- TLC-tyndlagskroatografi (øvelse i kemi): Aminosyre-kromatografi, hvor der sker adskillelse af aminosyrer. Mål: Genkendelse af Spikeprotein hos SARS CoV-2 hos vildtype- og muteret virus.
- Bakteriers resistens overfor antibiotika.
- Kimfaldsforsøg (med åbne agarplader som funktion af tiden).

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
̶  mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
̶  virus: opbygning og formering
̶  makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- replikation, proteinsyntese, mutation.
̶  fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, immunsystem.

Supplerende stof:
Biologi som videnskabsfag, herunder fokus på biologiske metoder.
Sundhed, sygdom og medicin

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Bakterier, enzymer og antibiotikaresistens

I alt ca. 45 sider.


Grundbog: Yubio A (2023) s. 15-16, 37-44, 779-784.

Forløbet tager udgangspunkt i problematikken med multiresistente bakterier, f.eks. på hospitaler og i landbrugsproduktionen af dyr.
Eleverne er på ekskursion til Københavns Universitet, hvor de udfører eksperimeneter, der har med bakterieresistens at gøre (se nedenunder).

Vigtige begreber: Bakterier opbygning og funktion, herunder forskellen på gram positive og negative bakterer, resistens, antibiotika, enzymers opbygning og funktion (betalactamase), mutationer, brug af "antimikrobielle peptider" til at dræbe bakterier som mulig løsning på resistensproblemtikken.

Forsøg:
Bakteriers resistens overfor antibiotika. Forsøgene udføres på Københavns Universitet. Særligt fokus på forsøget med enzymet betalactamase, som giver bakterier resistens overfor ampicillin.
Biozyme, forsøg 2: E.coli dyrkes på agarplader med ampicillin og med forskellige koncentrationer af det ampicillinhæmmende enzym betalactamase.
Biozyme, forsøg 1: Enzymaktiviteten af betalactamase undersøges vha. spektrofotometri. Der måles på dannelsen af et produkt ved enzymets nedbrydning af CENTA (kunstigt antibiotika). Eleverne forventes ikke at kunne redegøre for detaljerne i resultatene for dette forsøg og heller ikke detaljerne i enzymkinetikken.

- Kimfaldsforsøg (med åbne agarplader som funktion af tiden).
- Forsøg med bakterievækst hos E.coli - spektrofotometer.

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- replikation, proteinsyntese, mutation.
- enzymer: opbygning, funktion, faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.

Supplerende stof:
Biologi som videnskabsfag, herunder fokus på biologiske metoder.
Sundhed, sygdom og medicin
Bioteknologi
Bioetik

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Populationsgenetik og statistisk testning

I alt ca. 16 sider.

Grundbog: Yubio 2023, ebog til biologi A, s. 959-963, 484-486.

Udgangspunkt for forløb er data fundet ved forsøg i 1g:
- forsøg med nedarvning af gener hos en population af majsplanter. Fokus på et-gen udspaltning hos majs (øvelse) og teori (to-gen udspaltning hos majs). Beregning og chi-i-anden-test.

a) Fokus: Hypotesetestning og chi-i-anden-test, hvor der undersøges,
om observationer ved forsøg statistisk set passede med det teoretisk forventede (beregnede).
Vigtige begreber: Autosomal to-gen - og et-gens nedarvning, hypotese-testning (hypotetisk-deduktive metode), p-værdi, signifikansniveau på 5%.

b) Populationsgenetik. Fokus på genernes hyppighed i en population samt fordelingen af genotyper og fænotyper i den samme population.
Vigtige begreber: Genetisk ligevægt, Hardy-Weinber-ligevægt, Hardy-Weinberg-loven, beregning af genotypers hyppigheder.

Øvelser:
- Et-genudspaltning hos majs (med arv og miljø) - forsøg udført i 1g.
- Chi-i-anden-test og Cola: Har eleverne en præference for en bestemt type cola blandt 3 mærker?

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nervesystemet og nervecellen

I alt ca. 16 sider.

Grundbog: Yubio A 2023 s. 403-424.

Fokus på nerveystemets- og nervecellens (neuronets) opbygning og funktion.

Nøgleord: CNS og PNS (det centrale- og det perifere nervesystem), det motoriske (somatiske) nervesystem, det sensoriske nervesystem og det autonome nervesystem (det autonome nervesystem inddeles yderligere i det parasympatiske - og sympatiske nervesystem).
Neuronets opbygning og funktion med særligt henblik på produktionen af et nervesignal, herunder begreberne det hvilende neuron,
aktionspotentiale, samt de-, re- og hyperpolarisering.

Øvelser:
Måling af reaktionshastighed ved sansepåvirkning.
Måling af nerveimpulsens hastighed i gruppe af elever.

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser.
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi, immunsystem, nervesystem, hormonel regulering og forplantning.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nervesystemet, rusmidler og muskelkontraktion.

Grundbog: Yubio A 2023 s. 461-462, 464-466, 471-472, 484-494.

I forrige forløb om nervesystemet og nervecellen har der været fokus på fokus på nervesystemets- og neuronets opbygning og funktion.

I denne del vil der mere være fokus på transmitterstoffer, og hvordan rusmidler påvirker centralnervesystemet.
Derudover vil der være fokus på, hvordan en muskelkontraktion sker, og hvordan nervesystemet aktiverer musklerne.

Nøgleord:
Hjernens belønningssystem, transmitterstoffer, rusmidler (alkohol, kokain og nikotin), afhængighed.
Muskelkontraktion, aktivering af muskelfiber via neuron.

Øvelser:
- Undersøgelse af sammenhængen mellem legemshøjde og muskelstyrke.

Kernestof:
- cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser.
- fysiologi: muskler, nervesystem.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Biodiversitet

Biodiversitet: Fokus på hvad der forstås ved biodiversitet, og hvordan man kan måle biodiversitet (Shannon-index), herunder betydningen af variation i økosytemet, antallet af arter og fordelingen af individtallet på arterne.

Live-streaming, Science fra Sorø.
Fokus på:
1. Biodiversitet og natur i krise
- Oplæg ved Jonas Colling Larsen, biolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Hvad dækker begrebet biodiversitet egentlig over? Hvordan skal vi forstå biodiversitetskrisen, og hvorfor er den vigtig for os alle?

2. Vildere natur og biodiversitet
– Naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen fortæller om biodiversitetens aktuelle tilstand i Danmark. Efterfølgende fortæller Jes om planerne for mere skov i Danmark, herunder hvordan nationalparker og udsættelse af store græssere som elge kan skabe bedre levevilkår for dyr og planter. 

3. Natur på naturens betingelser 
– Bengt Holst, formand for Den Danske Naturfond, giver sit bud på, hvorfor oprindelig og uforstyrret natur er afgørende, hvad “natur på naturens betingelser” betyder i praksis, og hvordan det påvirker vores by- og landskabsplanlægning – inklusive spørgsmålet om, der er plads til ulve i Danmark.

Øvelser:
-- Måling af biodiversitet i økosystemet (militære teræn) og brug af Shannon-index til bestemmelse af biodiversitet. Herunder brug af Raunkiærs cirkler og "PlantNet-app", samt "iNaturalist-app" til særligt plantebestemmelse.

Kernestof:
Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet

Supplerende stof: Sundhed, sygdom og medicin og bioetik samt bæredygtighed og
miljøbeskyttelse

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til
risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 14 Genteknologi 1 og studierejse

Genteknologi 1: Forløbet tager udgangspunkt i en ekskursion til DTU, hvor eleverne skal lave praktiske forsøg i emnet "Den molekylære mikrobiologi og dens redskaber".

DNA-teknikker som er i fokus i forløbet: PCR, gelelektroforese, genotyping af gær ud fra aminosyre-auxotrofi, brug af restriktionsenzymer til skæring i plasmider mhp. identifikation af plasmider.

Laboratorieøvelser på DTU https://www.bioengineering.dtu.dk/skolegymnasier/eduforce/den-molekylaere-mikrobiologi-og-dens-redskaber):
Eleverne arbejder med de grundlæggende redskaber, der anvendes inden for den molekylære mikrobiologi herunder PCR, restriktionsanalyse og visualisering med gelelektroforese.

- Øvelse 1: Genotyping af en gærmutant på baggrund af PCR og visualisering med gelelektroforese. Spørgsmålet, der undersøges ved forsøget, er, hvor i gærcellens genom der er der sket en genmutation. Denne genmutation medfører, at gæren ikke som normalt kan danne nogle bestemte aminosyrer - udviser auxotrofi for disse aminosyrer.

- Øvelse 2: Restriktionsanalyse af plasmider med visualisering via gelelektroforese). Ved hjælp af restriktionsenzymer bestemmes identiteten af to plasmider. Spørgsmålet, der undersøges, er, hvilke længder af DNA-stykker, der vil fremkomme, hvis man skærer i to forskellige plasmider med restriktionsenzymet EcoR1.
- andre begreber fra ekskursionen: Gærs auxotrofi, biosyntese og genotyping.

Studierejse i uge 40: Darwin og evolution. Eleverne tager til Darwin Centre og Natural History Museum og undersøge biologisk materiale, der viser evolution og variation.
Emner:
1. Evolution, selektion, variation
2. Darwins undersøgelser/rejse
3. Naturvidenskabelige metode (observation/iagttagelser)

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: mutation samt genteknologi og bioinformatik.
- cellebiologi: opbygning af prokaryote celler.
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer.
- enzymer: opbygning, funktion, faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation, PCR, elektroforese.

Supplerende stof:
- bioteknologi.

Faglige mål:
- eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger.
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 Evolution og bioinformatik

Emnet tager udgangspunkt i ekskursion til London og besøg på Darwin Centre og Natural History Museum - se forrige forløb.

Evolution med særligt fokus på evolutionsmekanismerne: Mutation som baggrund for variation og naturlig selektion (herunder seksuel selektion).
Mekanismer for artsdannelse, herunder særligt allopatrisk- og sympatrisk artsdannelse, samt genetisk drift.

Molekylær evolution med fokus på analyse af genetiske sekvenser, herunder sammenligning af DNA- og aminosyre-sekvenser vha. alignments og dannelse af afstandsmatrix og stamtræer.

Eleverne udarbejder Mini-SRP (uge 46/47):
Tværfagligt projekt mellem biologi og religion: "Evolution og religion".
Fokus på teorien bag evolutionen, samt arters udvikling og artsdannelse samt en religionsfaglig analyse af religiøse aktørers verdensbillede. I projektet skal indgå en reel tværfaglig problemstilling, der omhandler, hvordan (eller ”hvorfor”) en biolog og en religiøs aktør vil se forskelligt på baggrunden for arternes skabelse.
I projektet indgår en selvvagt biologisk orienteret engelsksproget artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Økotoksikologi

Økotoksikologi: Herunder miljøfremmede stoffers ophobning i økosystemet og begreberne bioakkumulation og biomagnifikation, samt hvordan man kan måle effekten af et giftstof i miljøet, LD50, LC50 og E50 (Effekt 50).
Fokus på miljøfremmede stoffers påvirkning af biodiversiteten i økosystemet.
Enzymers afhængighed af inhibitorer (og aktivatorer), herunder kompetetiv og non-kompetitv hæmning. Enzymers inddeling i hovedgrupper (kun overordnet).

- E50-test (Effekt 50 % - test). Undersøgelse af et miljøfremmed stofs giftighed på
levende organismer, her i form af aklkohols giftighed på spiringen af karsefrø. Undersøgelse af hvor meget af et stof man kan give en gruppe af ens organismer i et forsøg, før 50% af forsøgsgruppen er død eller markant hæmmet.

Kernestof:
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet.

- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 DNA og protein-databaser/konstruktion af stamtræer

Miniforløb med søgning i DNA- og proteindatabaser (BLAST mm.). Derudover anvendes et program til alignment og konstruktion af stamtræer, Geneious Prime.

Øvelser (databaser): Analyse af DNA-sekvenser vha. programmerne BLAST (DNA-alignments), Virtueal Ribosome (translation til aminosyresekvens, start og stopkode).
https://blast.ncbi.nlm.nih.gov/Blast.cgi
https://services.healthtech.dtu.dk/services/VirtualRibosome-2.0/

Brug af Genious Prime til alignments og konstruktion af statræer (tænkte DNA-sekvenser fra tre forskelleige elefanter).

Kernestof:
-makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke
egenskaber og funktioner.

-genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose
genteknologi og bioinformatik

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer i miljøet

Fokus på hormonernes opbygning, regulering, samt positiv- og negativ feedback som hormonelle reguleringsmekanismer.
Forplantning, herunder fokus på kvindens hormonelle regulering i form af menstruationscyklus og mandens hormonelle regulering.
Fokus på hormonforstyrrende stoffer i miljøet og deres påvirkning på kroppen.

Øvelser:
- Blodsukkkermåling før og efter indtagelse af forskellige kulhydrater (fødevarer). Undersøgelse af hormonerne insulins og glucagons indvirkning på blodsukkerniveauet.

- Mikroskopering af sædceller fra Hatting (orne) - normale og unormale sædceller: Bevægelse, opbygning (morfologi), udsætte sædceller for svag syrepåvirkning i form af eddike og undersøgelse af efterfølgende mobilitet.

Kernestof:
Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering og forplantning
Cellebiologi: opbygning af eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
Genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese, mutation, mitose, meiose

Supplerende stof: Sundhed, sygdom og medicin og bioetik samt bæredygtighed og
miljøbeskyttelse

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til
analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til
risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde
hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og
biologisk variation
̶ indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
̶ formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
̶ demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske,
miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Stofskifte og enzymer

Udgangspunkt er katabolismen i organismen, som har været i fokus i et tidligere forløb.

1. Katabolismen af kulhydrater (carbohydraternes intermediære stofskifte):
Fokus på detaljerne i respirationsprocessen af glukose, herunder delprocesserne glykolyse, den oxidative decarboxylering, citronsyrecyklus (Krebs cyklus) og elektrontransportkæden, der tilsammen giver ATP til livsprocesserne.

Gæringen: Ved iltmangel skaffe stadig en smule energi/ATP i glykolyse, men det er livsnødvendigt at gendannelse det oxiderede coenzym NAD+ i gæringen til glykolysen, indtil der kommer ilt nok til en respiration.

I forløbet vil der også være fokus på enzymerne i stofskiftet, herunder de forskellige enzymatiske hovedklasser, og faktorer, der påvirker enzymaktiviteteten.

Andre vigtige begreber:
Cofaktorer/coenzymer: ATP, NAD+, NADH, FAD, FADH2 samt coenzym-A.

2. Anabolismen af kulhydrater med fokus på fotosyntesen:
De overordnede delprocesser, lysprocesserne og mørkeprocesserne, herunder ATP - og NADPH-dannelsen (lysprocesserne) og forbruget af ATP, NADPH og CO2 for at danne glukose (mørkeprocesserne).  

Øvelser:
1. Katabolisme: Undersøgelse af katalases enzymaktivitet: Forsøg med lever og hydrogenperoxid (brintoverilte), hvor eleverne selv ud fra nogle grundingredienser eksperimenterer sig frem til, hvad der kræves for at optimere de enzymatiske processer.

2. Anabolisme: Eleverne har tidligere lavet øvelse med fotosyntese og dens lysafhængighed, herunder produktion af ilt og kuldioxid i biokammer.

Kernestof:
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- biokemiske processer:  fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Mutationer

Grundbog: Yubio A, 2023 s. 907-1006, 907-1013, 1014-1019, 1061, 1063-1068.

Tidligere har eleverne arbejdet med antibiotikaresistens hos bakterier hvor bakterier kan have mutationer eller særlige enzymer, der giver dem selektive fordele i forhold til at kunne bekæmpe antibiotika. Der er også blevet arbejdet med, hvordan mutationer i DNA kan føre til et andet protein via en forkert oversættelse af tripletter i translationen (DNA-mutationer).

I dette forløb er der bredere fokus på mutationer som skadelige for selektionen af bakterier eller skadelige for mennesker, herunder et foster.
Det gælder mindre DNA-mutationer, punktmutationer, der også kan have store konsekvenser, eller være fatale, herunder særligt substitutions- (tavse-, missense- og nonsense) og frameskiftmutationer (deletion og insertion).
Af særlig betydning i forhold til at undersøge fejl på fosteret ved fosterdiagnostik er kromosommutationer og komosomtalsmutationer.

DNA-sekventering: Kan bl.a. bruges til identificere genetiske sygdomme forårsaget af mutationer ved at arvematerialet kan kortlægges. Her er der fokus på, hvad der forstås ved en Sanger-sekvensanalyse.

Øvelse: UV-bestråling af bakterier.

Kernestof:


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Populationsbestemmelse

Populationsbestemmelse.

Øvelse: Eleverne laver en øvelse med fangst-genfangst af biller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer