Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Frederikke Mundus, Maria Landkildehus Christensen
Hold 2024 DA/q (1q DA, 1q puljetid DA, 2q DA, 2q puljetid DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FORTÆLLINGER OG MENNESKER
Titel 2 SKRIFTLIGHEDSFORLØB
Titel 3 SKILDRINGER AF EN FAR
Titel 4 KROP OG KØN
Titel 5 FORBRYDELSE OG STRAF
Titel 6 AT BETRAGTE ANDRES LIDELSE
Titel 7 POP2
Titel 8 NATUR-RETUR
Titel 9 SYG KOMMUNIKATION
Titel 10 AKADEMISK SKRIVNING
Titel 11 MASKESPIL
Titel 12 HVEM ER LYSET FOR?
Titel 13 DE LANGE LINJER & FAGBEGREBERNE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FORTÆLLINGER OG MENNESKER

OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne arbejdet med danskfaget i bred forstand og fået en introduktion til de centrale områder i faget: litteratur, medier og sprog. Gennem klassiske og nyere tekster har eleverne analyseret, fortolket og perspektiveret med fokus på både æstetiske, historiske og tematiske aspekter.
Der er arbejdet med litterære grundbegreber som fortællerforhold, komposition, synsvinkel og tema, samt med personkarakteristik og komparativ analyse. I den mediemæssige del har eleverne arbejdet med kommunikationsanalyse og filmiske virkemidler, mens det sproglige fokus har været på retoriske appelformer og sproglig korrekthed. Forløbet har haft til formål at give et første indblik i de faglige krav og arbejdsformer på HF og samtidig fungere som et pejlemærke for elevernes faglige udgangspunkt.

MATERIALE
"Kejserens nye klæder" af H. C. Andersen (1837). 3 s.
"Den stærke skrædder" af Henrik Pontoppidan (1899). 2 s.
"Sød Musik" af Rasmus Nøhr (2010). 1 s.
"Udslidt" af H.A. Brendekilde (1889). 1 s.
"Festen" Kampagnefilm af Festen (2010) (https://www.youtube.com/watch?v=KAv70sJ2jMU&t=9s)

SUPPLERENDE MATERIALE
"Håndbog til dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen. 40 s.

FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

LITTERÆRE PERSPEKTIVER
- Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning,
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af forfatterne: H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan
- Her arbejdes metodisk med:
  - litteraturanalyse og -fortolkning
  - anvendelse af relevante litterære metoder

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder fiktionstekster
- Her arbejdes metodisk med:
  - kommunikationsanalyse
  - medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og appelformer.

BEGREBER

Litteratur:
- Epik (folkeeventyr, kunsteventyr), Lyrik, drama
- Ydre og indre komposition (in medias res, kronologi, flash back og flash forward)
- Fortæller (Jegfortæller, Personalfortæller, Alvidende fortæller, Observerende fortæller)
- synsvinkel (Indre, vekslende indre, ydre synsvinkel)
- Motiv, konflikt, tema, tid, miljø (fysisk og socialt)
- Personkarakteristik (Indirekte og direkte karakteristik)
- komparativ analyse

Sprog:
- Rim (enderim, stavelsesrim, bogstavrim)
- Metaforer, sammenligninger, gentagelser, ordsprog, symboler
- Helsætning, ledsætning
- Ordklasser
- Tale- og skriftsprog
- Retorik (Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen)
- Appelformer (Logos, patos, etos)
- Argumentation (Påstand, hjemmel, belæg)

Medier:
- De fem nyhedkriterier
- Nyhedsartiklens ydre komposition: Rubrik, underrubrik, byline, manchet, citat, faktaboks, brødtekst, underrubrik, billede
- Nyhedsartiklens indre komposition: Nyhedstrekanten, Hey-You-See?-So
- De 6 typer af dokumentarfilm: Den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den reflekterende, den poetiske og den dramatiserede.
- Autenticitetsmarkører
- De 3 typer af reality: Reality serien, reality showet, reality magasinet
- Spillefilm og film genrer
- Billedanalysens 3 niveauer: Det denotative niveau, det konnotative niveau og det tekstlige niveau

OMFANG: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SKRIFTLIGHEDSFORLØB

OM FORLØBET
Forløbet er det første at to skriftlighedsforløb på HF. Eleverne er blevet introduceret til de grundlæggende skrivehandlinger: analyse, fortolkning, indledning og afslutning. Som hjælp til struktur på analysen har vi arbejdet med PEFO-modellen. Derudover har klassen arbejdet med præsentation af tekst og forfatter, passende sætningslængde, tegnsætning og korrekt citatbrug. Som en del af forløbet har eleverne skrevet en indledning, to analyseafsnit og en afslutning med udgangspunkt i novellen 'En far' af Thomas Korsgaard.

MATERIALE
"En far" af Thomas Korsgaard (2019). 11 s.

SUPPLERENDE MATERIALE
"Håndborg i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen. 10 s.
"Skriv dig frem - også ti eksamen" af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer. 10 s.

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere, fortolke) med formidlingsbevidsthed.
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
-  Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

BEGREBER:
Indledning (hook, præsentation af tekst)
Resume
Problemstilling
Analyse og fortolkning (Fortællerforhold, personkarakteristik, Tid og miljøkarakteristik, tema)
Afslutning - konklusion
Tale- og skriftsprog
Tegnsætning
PEFO-modellen (påstand, eksempel, forklaring, overgang)

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
- Forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.

OMFANG: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SKILDRINGER AF EN FAR

OM FORLØBET
I dette undervisningsforløb har vi undersøgt, hvordan fædre bliver skildret i forskellige genrer. Vi har især fokuseret på den selvbiografiske fremstilling af fædre i grafiske romaner og dokumentargenren, men vi har også arbejdet med litterære skildringer af fædre i digte og noveller. Gennem forløbet har vi stillet centrale spørgsmål som: Hvad er en far? Hvad skal en far kunne? Hvordan præger en far sit barn, og hvordan formes vores forståelse af fædre gennem forskellige narrative fremstillinger?
Et centralt aspekt har været de udfordringer, der kan opstå, når man forsøger at skildre sin egen far – især i selvbiografiske værker. Her har vi arbejdet med, hvordan personlige erfaringer kan formidles på en måde, der både er subjektiv og universel, og hvordan disse fremstillinger kan variere afhængigt af genre. Vi har analyseret de følelsesmæssige og etiske dilemmaer, der ofte følger med, når man portrætterer en person, man har en tæt relation til, og hvordan dette påvirker læserens opfattelse af både forfatteren og faderen.
Målet med forløbet har været at give eleverne indsigt i, hvordan faderfigurer kan formidles gennem forskellige medier og genrer, samt at styrke deres evne til at analysere og reflektere over litterære og visuelle tekster.

FAGLIGE MÅL:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALE:
"En far" af Thomas Korsgaard (2019). 11 s
"Desertør" af Halfdan Pisket (2014) (Uddrag). 11 s.
"Kakerlak" af Halfdan Pisket (2017) (uddrag). 9 s.
"En dyne af sne" af Craig Thompson (2003) (Uddrag) (originalsprog: amerikansk). 35 s.
"I skovens dybe stille ro" af Malin Biller  (2012) (Uddrag) (originalsprog: svensk) 21 s.
"BARNDOM" af Yahya Hassan (2013). 1 s.
"Mig og min far - hvem fanden gider at klappe?" af Kathrine Ravn Kruse (2014)(Dokumentarfilm - Værk 1)
"Persepolis" af Marjane Satrapi (2000) (Uddrag) (originalsprog: fransk /iransk). 15 s.
"Agerhønen" af Martin A. Hansen (1947). 4 s.


SUPPLERENDE MATERIALE
"Grafiske romaner" af Hans-Christian Christiansen og Mimi Olsen 30 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 10 s.

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Verdenslitteratur i oversættelse (bl.a. svensk, fransk/iransk, amerikansk)
- Litteraturanalyse og -fortolkning
- Anvendelse af relevante litterære metoder
- Litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- Tekster gennem kreative arbejdsprocesser

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- Analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- Produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering


BEGREBER:
Grafiske romaner:
- Typer af tegneserier: Stribe, hæfte, album (europæiske album, manga og grafiske romaner)
- Grundelementer: Talebobler, tankebobler, ramme, tekstboks, hyperramme, rendesten, lydord, etage, billede
- Virkemidler: Beskæring (Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær), Synsvinkel (Fugleperspektiv, frøperspektiv), komposition (statisk, dynamisk)
- Stil og streg: Realistisk stil, Ikonografisk stil, ekspressiv stil, transparent stil
- Multimodalitet
- Remediering – Fra digt til tegneserie
- Helt, antihelt og antagonist

Dokumentarfilm:
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske og dramaturgiske virkemidler
- De 6 typer af dokumentarfilm: den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den refleksive, den poetiske og den dramatiserede


KERNESTOF
Grafiske romaner
Dokumentar

OMFANG: 135 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KROP OG KØN

OM FORLØBET
I dette forløb har vi arbejdet med skildringer af krop og køn i dansk litteratur. Vi har undersøgt, hvordan disse temaer er gennemgående i litteraturen, fordi de er en central del af menneskets identitet og erfaring. Forløbet har spændt fra middelalderens strenge moral til nutidens mere frie og mangfoldige udforskning af krop, køn og seksualitet i litteraturen. Gennem dette har vi set, hvordan litteraturen fungerer som et spejl for samtidens normer, værdier og konflikter.
Målet med forløbet har været at give eleverne en forståelse af, at krop og køn altid har været aktuelle i litteraturen – både som en del af det universelle (menneskets eksistens) og det individuelle (identitet og erfaringer).

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt.
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
- Herunder seksualundervisning I (Grænser og Samtykke), jf. progressionsplan


MATERIALE:
"To søstre" (Folkevise) 1 s.
"Hr Bøsmer i Elverhjem" (Folkevise) 3 s.
"Skyggen" af H.C. Andersen (1847) 10 s.
“Sevilla” af Johannes V. Jensen (1899) 7 s.
"Pigen der vandrer" af Johannes V. Jensen (1906) 1 s.
"Ringen" af Karen Blixen (1958) 5 s.
"Raad til unge Ægtemænd" af Adam Oehlenschläger (1970) 2 s.
“Forsinkelse”  af Peter Seeberg (1962) 3 s.
"Uheldig" af August Strindberg (1884) 5 s.
"Selvportræt 1" af Tove Ditlevsen (1969) 1.
"Nike" af Caspar Erik (2015) 17 s.
"11%" af Maren Uthaug (2022) 9 s.

SUPPLERENDE LITTERATUR:
"SKRIV DIG FREM - også til eksamen" af Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer 27 s.
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen

LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster.
- Teksterne består af dansksprogede tekster
- Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.


KERNESTOF:
Tematisk læsning af:
Folkeviser
Noveller
Digte

BEGREBER:
Modernisme
Personkarakteristik
Fortællerforhold
Symbolik
Tematik
Handlingens komposition
Betydningens grundstruktur (Sommerfuglemodellen) Hjemme-ude-hjemme
modsætningsforhold
Folkeviser - trylleviser, ridderviser
Overgangsriter
Vers, omkvæd, mellemkvæd
Formelsprog
Syrebadsteknik
Ekspansionsteknik
Epanastrofen
Isocolon
Folkevisen tre faser:  Udgangssituationen (varsling), konfliktfase, afslutning
Patriarkalsk
Matriarkalsk

OMFANG: 100 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 FORBRYDELSE OG STRAF

OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne udforsket forbrydelse og straf i 1800-tallet gennem en bred vifte af danskfaglige tekster – en novelle, et digt, et billede og en øjenvidneberetning. Forløbet har været tværfagligt, da eleverne samtidig har arbejdet med emnet i historie.
Undervejs har vi diskuteret, hvordan dansk og historie adskiller sig fra hinanden – hvad er forskellen på litteratur og historiske kilder, og hvad kan de to fag hver især bidrage med? Vi har undersøgt, hvordan fiktionen kan åbne døren til andre perspektiver og give os indblik i oplevelsen af straf og skyld fra både ofrets og den dømtes synsvinkel. Samtidig har vi set på, hvordan litteraturen kan formidle følelser og menneskelige dramaer på en måde, som historiske kilder som lovtekster og retsprotokoller sjældent kan. Forløbet har ikke kun handlet om at forstå fortiden, men også om at mærke den – at komme tættere på de skæbner, der gemmer sig bag dommene, og de historier, der ikke altid står skrevet i historiebøgerne.

MATERIALE
En øjenvidneberetning af H. C. Andersens (om tre personers henrettelse ved Skælskør (1820'erne))
“Henrettelsen” af Tom Kristensen (1922)
”Barnemord” af Erik Henningsen (1886)
"Tyvetøs" af Martin Andersen Nexø (1901)

SUPPLERENDE MATERIALE
"Sådan skriver du SRP" af Karsten Kristensen Back m.fl. (om indledning og konklusion)
"Skriv dig frem - også til eksamen" af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer (om indledning og konklusion)


FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

LITTERÆRE PERSPEKTIVER
- Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning,
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af forfatterne: H.C. Andersen, Martin Andersen Nexø og Tom Kristensen
- Her arbejdes metodisk med:
  - litteraturanalyse og -fortolkning
  - anvendelse af relevante litterære metoder

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder fiktionstekster
- Her arbejdes metodisk med:
  - medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og appelformer.

BEGREBER
Litteratur:
- Ydre og indre komposition (in medias res, kronologi, flash back og flash forward)
- Fortæller (Jegfortæller, Personalfortæller, Alvidende fortæller, Observerende fortæller)
- synsvinkel (Indre, vekslende indre, ydre synsvinkel)
- Motiv, konflikt, tema, tid, miljø (fysisk og socialt)
- Personkarakteristik (Indirekte og direkte karakteristik)

Sprog:
- Rim (enderim, stavelsesrim, bogstavrim)
- Metaforer, sammenligninger, gentagelser, ordsprog, symboler

Medier:
- Billedanalysens 3 niveauer: Det denotative niveau, det konnotative niveau og det tekstlige niveau

OMFANG:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 AT BETRAGTE ANDRES LIDELSE

OM FORLØBET:
I dette forløb har eleverne arbejdet med, hvad det vil sige at betragte andres lidelser. Vi har særligt undersøgt, hvordan det at være vidne – eller vælge ikke at være vidne – til andres smerte er et privilegium, som afhænger af den del af verden, vi lever i.

Forløbet har haft et særligt fokus på lidelse i forbindelse med krig, og vi har undersøgt dette tema gennem pressefotografi, nyhedsformidling, sociale medier, dokumentarfilm og podcast. Derudover har vi også set på, hvordan krig og dens konsekvenser er blevet skildret i kunsten gennem historien.
En central problematik i forløbet har været mediernes rolle i at styre offentlighedens opmærksomhed. Vi har diskuteret, hvordan nyhedsmedier udvælger og fremhæver bestemte konflikter og voldshandlinger, og hvordan disse billeder og fortællinger påvirker vores opfattelse af lidelse. Hvilke følelser – medfølelse, nysgerrighed, afmagt eller accept – vækkes, når vi konfronteres med billeder af krig og død? Og hvad kan medierne overhovedet tillade sig at vise os? Hvordan former gentagen eksponering vores forståelse af verdens konflikter?
Gennem en række centrale tekster har vi undersøgt, hvordan lidelse er blevet repræsenteret visuelt, og hvilke etiske og æstetiske dilemmaer der opstår i denne repræsentation.

MATERIALE
"The Battle of Anghiari", maleri af Leonardo da Vinci (1505) 1 s.
"Los Desastres de la Guerra", udvalgt maleri af Francisco de Goya (1810-1820) 1 s.
"Home of a Rebel Sharpshooter, Gettysburg", fotografi af Alexander Gardner (1863) 1 s.
"Dead Troops Talk", kunstfotografi af Jeff Wall (1992) 2 s.
Pressefoto af Eddie Adams (1968), der viser den sydvietnamesiske general og politichef Nguyen Ngoc Loan likvidere en krigsfange med et skud gennem hovedet på en åben gade i Saigon. 1 s.
Billede af en lynching i USA (1890-1920) fra bogen "Without Sanctuary: Lynching Photography in America" af James Allen (2000) 1 s.
Pressefoto af Tyler Hicks (2001), der viser krigere fra Den Nordlige Alliance i Afghanistan trække en såret Taliban-kriger ud af en grøft på vej til Kabul og likvidere ham. 3 s.
Pressefoto af Nilüfer Demir (2015), der viser den syriske 2-årige dreng Alan Kurdi, der flygtede med sin familie over Middelhavet i september 2015 og druknede. 1 s.
TV-Avisen, DR, udsendelser den 5. februar 2025 kl. 7 og 21.
"Dødszonen: Gaza indefra" (2024) (Dokumentar)
"Flugt" af Jonas Poher Rasmussen (2021) (Animationsfilm - Værk 2)
"Krigsfotografen, fruen og folkemordet" af DRP1 (6. jun. 2019) (Podcast)

SUPPLERENDE MATERIALE
"Regarding the Pain of Others" af Susan Sontag (2003)
"Håndbog i Dansk - Litteratur, sprog, medier" af Ole Schultz Larsen 20 s.

FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER:
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen og appelformer.

BEGREBER

Sprog:
- Appelformer (Logos, patos, etos)
- Argumentation (Påstand, hjemmel, belæg)
- Ciceros Pentagram
- Kommunikationsanalyse - afsender-/modtagerforhold, firewall.

Medier:
- De fem nyhedkriterier
- Nyhedsartiklens ydre komposition: Rubrik, underrubrik, byline, manchet, citat, faktaboks, brødtekst, underrubrik, billede
- Nyhedsartiklens indre komposition: Nyhedstrekanten, Hey-You-See?-So
- De 6 typer af dokumentarfilm: Den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den reflekterende, den poetiske og den dramatiserede.
- Autenticitetsmarkører
- Filmiske virkemidler
- Billedanalysens 3 niveauer: Det denotative niveau, det konnotative niveau og det tekstlige niveau
Presseetik
Pressefotografi
Kunstfotografi
Podcast genre: Detektivfortællingen, personfortællingen, miljøfortællingen, den poetiske fortælling og den tematiske fortælling
Podcastens virkemidler (komposition, klipning, klippehastighed, spænding og fremdrift, lyd, musik, sprog, stemmeføring, fortæller og fremstillingsformer)

OMFANG: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 POP2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 NATUR-RETUR

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet tematisk med begrebet natur med et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, hvorved forløbet både har et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv.
Vi startede forløbet med en definition af naturbegrebet, hvorefter vi så nærmere på begrebet robinsonade gennem læsning af uddrag af Defoes Robinson Crusoe og hvordan det bruges i reality-tv og tv-serier.
Derefter fokuserede vi på en periodelæsning af Romantikken og Romantisme med særligt fokus på netop natursynet i denne periode. Tekster af kanonforfatteren Adam Oehlenschläger blev læst i denne sammenhæng.
Efterfølgende arbejdede vi med natursyn i forhold til klima- og miljøkatastrofer og havde fokus på, når naturen blev farlig. Her arbejdede vi med et uddrag af Theis Ørntofts værk "Digte 2014" og tv-serien "The Rain". Afslutningsvis læste vi Inger Christensens digtsamling "Sommerfugledalen" og undersøgte, når naturen sættes i system.  

FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- fra dansk litteraturs kanon: Adam Oehlenschläger
- Tekster med verdenslitteratur i oversættelse.

I forløbet arbejdes der metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge.

MATERIALE:
"Tilbage til naturen" maleri af Robert Storm Petersens (1945) 1 s.
"Naturmælk" reklame (2014): https://www.youtube.com/watch?v=Sv6weY-C-xM
"Robinson Crusoe" af Daniel Defoes (1719) (uddrag) (Oversættelse) 4 s.
"Glæd dig til den nye sæson af Robinson Ekspeditionen" (2014) (trailer) (https://www.youtube.com/watch?v=mpeMIGVfdPU)
"Alene i vildmarken" (2022) (trailer) (https://youtu.be/29o3FslkWMQ)
"Lost", første sæson (2004) (trailer) (https://www.youtube.com/watch?v=KTu8iDynwNc&t=2s)
"Indvielsen" af Schack von Staffeldt (1804)
"Morgenvandring" af Adam Oehlenschläger (1802) (Universalromantikken) 1 s..
"I Danmark er jeg født" af H.C. Andersen (1850)
"National Romantik" af Tobias Rahim (2021) (poetisk dokumentar)
"Du gamla, du fria" af Richard Dybeck (1844) (Svensk)
"Sommerfugledalen" af Inger Christensen (1991) (Digtsamling - Værk) 8 s.
”Danmark trofast” af Klaus Rifbjerg (1962) 2 s.
"Digte 2014" af Theis Ørntoft (uddrag) 4 s.
"The Rain" Netflix-serien (2018), sæson 1, episode 1


SUPPLERENDE MATERIALE
”1800-1870: Romantikken” i Litteraturhistorien – på langs og på tværs, s. 91-114
”Universalromantikken” i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
”Lyrik” i Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs.
”Filmiske virkemidler og dramaturgi – Filmanalyse i danskfaget” (2021) (Lærerproduceret dokument)
”Litteratur” i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. 41-67
"Skyggen" af H. C. Andersen (1847) (Romantisme)


VIGTIGE BEGREBER:
Begreber knyttet til naturen:
- Robinsonade
- Dystopi
- Klima- og miljøkatastrofer
- Billedsprog
- Semantiske skemaer
- +/- ord
- Denotation og konnotation
- Rimskema
- Billedbeskæring
- Perspektiver
- Lys
- Farver
- Lyd
- Sonet
- Sonetkrans
- kvartetter og tezetter
- Romantikken
- Nyplatonisme
- Universalromantikken
- Nationalromantik
- Biedermeier
- Romantisme
- Naturalisme

OMFANG:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SYG KOMMUNIKATION

FORLØBSBESKRIVELSE:
Forløbet Syg kommunikation har haft fokus på, hvordan sygdom – både psykisk og fysisk – fremstilles, italesættes og anvendes retorisk i forskellige sproglige og mediemæssige sammenhænge. Med udgangspunkt i autentiske tekster fra den offentlige debat har eleverne undersøgt, hvordan sygdom kan fungere som både emne, argument og virkemiddel i kommunikationen, og hvordan sproglige valg er med til at forme modtagerens forståelse, holdninger og følelser.
Gennem arbejdet med taler, debatindlæg, nyhedsartikler og kampagnefilm har eleverne analyseret, hvordan sprog og medier anvendes til at informere, overbevise, engagere og påvirke modtagere i aktuelle samfundsdebatter om sundhed, psykiatri, ansvar og etik. Der har været fokus på, hvordan forskellige afsendere – fx politikere, journalister, organisationer og debattører – positionerer sig selv og deres budskaber gennem brug af appelformer, argumentation og mediespecifikke virkemidler.
Forløbet har haft et særligt fokus på samspillet mellem sprog og medier samt på debat og argumentation som centrale danskfaglige discipliner. Eleverne har arbejdet analytisk med retoriske virkemidler, argumentationsformer og kommunikationssituationen og har undersøgt, hvordan mediets form og kontekst påvirker budskabets udtryk, troværdighed og gennemslagskraft. Samtidig har eleverne diskuteret, hvordan sygdom som emne kan vække følelser, skabe identifikation eller polarisering og dermed spille en afgørende rolle i den offentlige meningsdannelse.

FAGLIGE MÅL:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Sproglige perspektiver:
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder medietekster, argumenterende tekster, taler.
Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning

MATERIALE:
- "Tale om unges mentale helbred" af Mia Svane Rasmussens ved Talefest Midt
- "Undskyldningstale til Godhavnsdrengene" af Mette Frederiksen
- "Har psykiatrien ikke spillet fallit, når det bedste redskab er tvang?" af Simone Kjærlund Sandholdt
- "Smertegrænsen for psykiatrien er nået, for mine kolleger flygter" af Mia Gall Grandahl
- "Småsyg? Jeg-tror-det-er-fedest-jeg-bliver-hjemme-i-dag-Styrelsen" af Sundhedsstyrelsen
- "Gå nu hjem – Jeg-synes-vi-skal-gå-hjem-nu-Styrelsen"  af Sundhedsstyrelsen
- "Skal du have en krammer? – EJ-SERIØST-GLEMMER-DET-HELE-TIDEN-STYRELSEN"  af Sundhedsstyrelsen
- "Man kan da aldrig få for meget pølse!?!" af Kræftens Bekæmpelse (kampagnefilm)
- "Skygge – Solhat - Solcreme 😎"  af Kræftens Bekæmpelse (kampagnefilm)
- "Sølle eksistenser? Radiovært viser sig som elitær og nedladende" af Per Bjerre
- "Lyt til mig, før I dømmer mig som elitær" af Esben Kjær
- "Kandis for livet" (uddrag fra dokumentar)
- "Emil stod oprejst 72 timer i træk, da han blev indlagt, men vil gerne lære at sidde ned" af Anders Schmidt

SUPPLERENDE MATERIALE:
Håndbog i dansk - avisjournalistik
Håndbog i dansk - appelformer, kommunikationssituation, argumentationsanalyse
Kompendium om kampagnefilm: De korte medieformater

BEGREBER:

Sprog:
- Appelformer (Logos, patos, etos)
- Argumentation (Påstand, hjemmel, belæg, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)
- Ciceros Pentagram
- Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør, firewall
- Kommunikationssituationen (Lashwells kommunikationsmodel)
- Taler: Den juridiske tale, den politiske tale, lejlighedstalen og den informative tale


Medier:
- Kampagnefilm: Reklamekampagner, politiske kampagner, hvervekampagner, imagekampagner og oplysnings- og informationskampagner
- Richard Raskins storytellingsprincipper
- Filmiske virkemidler: Beskæring, perspektiv, klippehastighed, lyd og lys
- Nyhedsjournalistik
- De fem nyhedskriterier
- Nyhedsartiklens ydre komposition: Rubrik, underrubrik, byline, manchet, citat, faktaboks, brødtekst, underrubrik, billede
- Nyhedsreportagen
- Kilder: Erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder
- Vinkling
- Det journalistiske sprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 AKADEMISK SKRIVNING

OM FORLØBET:
Forløbet fungerede som en faglig og metodisk optakt til elevernes større skriftlige opgave (SSO).
Gennem læsning og analyse af både faglige og populærvidenskabelige tekster arbejdede eleverne med centrale elementer i den skriftlige fremstillingsform, herunder redegørelse, analyse og diskussion.
Der blev lagt vægt på sproglig præcision, struktur og formidling, samt på at opøve en bevidsthed om faglige og retoriske virkemidler i akademisk skrivning.
Forløbet indeholdt øvelser i opbygning af opgaver, argumentation, og formidling til forskellige målgrupper, samt træning i at skrive fagligt i et flerfagligt perspektiv. Eleverne blev samtidig introduceret til SRP-genren og de krav, der stilles til den type opgave.


FAGLIGE MÅL:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og stilistiske grundbegreber
- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALE:
"Kompendium: Sådan skriver du SRP" (med udgangspunkt i Kapitel 4 fra Karsten Christensen Back et. al: "Sådan skriver du SRP"  25 s.
"Åreland træning forvandlede drenge til frygtede krigere" af Thomas Hebsgaard og Jannik Petersen 5 s.
"Skjult trussel opdaget under isen i Antarktis" af Søren Rosenberg Pedersen 3 s.

SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1. og 3.g.

MEDIEMÆSSIGE PERSPEKTIVER
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

BEGREBER:
Basal opgavestrukturering (Resume, indledning, redegørelse, analyse, diskussion, konklusion)
Emnesætning
Støttesætninger
Koblingsord
Koblingsudtryk
Anslag
Faglig motivation
Redegørelsesmarkører
Diskussionsmarkører
Retoriske spørgsmål
Gendrivelse
Populærvidenskab

OMFANG: 33 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 MASKESPIL

FORLØBSBESKRIVELSE:
I løbet af forløbet har vi undersøgt maskespil både som konkret rekvisit og som metafor for identitet, rolleforventninger og social iscenesættelse. Vi startede forløbet med en definition af ordet maskespil. Hvad betyder det at bære en maske. Hvem vil man gerne være? Hvem er man? Hvad forsøger man at skjule?
Eleverne har arbejdet med, hvordan masker kan fungere som skjul, beskyttelse eller manipulation, men også som en mulighed for at udforske sider af selvet, der ellers holdes skjult. Vi har diskuteret, hvordan maskespil indgår i alt fra klassiske dramaer til moderne medieformater, og hvordan det kan afspejle skiftende samfundsforhold og normer.
Arbejdsformen har vekslet mellem fælles klassediskussioner, næranalyser af litterære og visuelle tekster, historiske perspektiveringer og kreative øvelser, hvor eleverne selv har eksperimenteret med masken som fortælleteknik og virkemiddel. Derudover har eleverne arbejdet med at sætte de enkelte værker i relation til tendenser i dansk litteraturhistorie, både i et historisk og et tematisk perspektiv, samt reflekteret over, hvordan maskespil i medier og litteratur kan spejle nutidens identitetsforhandlinger.

FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet Natur-retur, har de trænet (dele af) disse faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
Litterære perspektiver:
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra romantik og romantisme
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år


I forløbet arbejdes der metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning.
- anvendelse af relevante litterære metoder.
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering.
- medieanalyse og -fortolkning

MATERIALE:
”Den falske fisker” af Kaspar Colling Nielsen (2018)
”Giséle vender skammen” af DR Genstart (2024)
”Stegt lever” af Tove Ditlevsen (1944)
”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen (s. 1-17) (1879) (Norsk)
”Skam” (sæson 2 afsnit 12) (2016) (Værk)
"Spionen" af Peter Seeberg (1962)
”Mente i det” af Thomas Korsgaard (2023) (Værk)
"Et Skuespil" af Steen Steensen Blicher (1847)
"Et dukkehjem" (kortfilm) instrueret af Tobias Gundorff Boesen (2013)
"Bag om Kemoland-dagbogen" af DR2 undersøger (2015)


SUPPLERENDE MATERIALE
Håndbog til dansk
Tendenser i 90'ernes litteratur | Litteratursiden
Tendenser i 00'ernes litteratur | Litteratursiden
Tendenser i 10'ernes litteratur | Litteratursiden



VIGTIGE BEGREBER:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 HVEM ER LYSET FOR?

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 DE LANGE LINJER & FAGBEGREBERNE

OM FORLØBET:

Forløbet havde til formål at samle op på og repetere de væsentligste faglige pointer fra danskundervisningen gennem hele gymnasietiden. Fokus var særligt rettet mod at skabe overblik over de litterære perioder – deres historiske kontekst, tematikker, stiltræk og repræsentative forfatterskaber – samt de centrale begreber, der knytter sig til dem. Eleverne arbejdede med at genaktivere og anvende faglige termer inden for både litterær analyse, sprog og medie, og der blev lagt vægt på at træne deres evne til at perspektivere og sætte viden i spil på tværs af tekster og perioder.

Forløbet havde desuden et metarefleksivt sigte, hvor eleverne arbejdede med at forstå danskfagets metoder og vidensformer, og hvordan disse kan bruges i en eksamens- og studieretningssammenhæng. Undervisningen bestod af faglige oplæg, opgavetræning og dialogbaseret repetition, og havde til hensigt at styrke elevernes faglige selvtillid og deres evne til at navigere sikkert i danskfagets kerneområder frem mod eksamen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer