Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Vordingborg Gymnasium & HF
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Jens Heiberg Plovdrup
|
|
Hold
|
2025 fi/3 (2g3g fi/3)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det rigtige og det forkerte
Dette forløb indleder elevernes møde med filosofien. Der startes op med en introduktion til filosofi som videnskabelig disciplin, hvorefter vi undersøger etikken med fokus på pligtetikken, nytteetikken og dydsetikken.
Materialer:
Mads Rangvid Filosofi - her og nu. Praxis, 2025. pp. 8-30 (introduktion til filosofi) og pp. 39-49 (pligtetik), 55-58 (nytteetik), 63-67 (dydsetik).
Primærtekster:
Aristoteles af Den nikomachæiske etik (ca. 330 f.Kr.) I: Bjarne Troelsen Moralen og dens begrundelse, pp. 22-29.
Immanuel Kant af Grundlæggelsen af moralens metafysik (1785) I: I: Bjarne Troelsen Moralen og dens begrundelse, pp. 47-53.
Jeremy Bentham af En indføring i principperne for moral og lovgivning (1780) I: I: Bjarne Troelsen Moralen og dens begrundelse, pp. 40-44
CASES:
FN's Menneskerettighedserklæring Artikel 1-7 (Case til Kant)
Selvkørende biler (case til utilitarisme) https://videnskab.dk/kultur-samfund/test-dig-selv-hvem-vil-du-redde-fra-bilulykken/
Normalsider: 61
Fagbegreber:
Den gyldne middelvej
De fire kardinaldyder: Andreia, Sofrosyne, Sofia, Dikaiosyne.
Den praktiske fornuft
Utilitarisme
Nyttekalkulen
Deontologi
Det kategoriske imperativ
Den moralsk gode vilje
Normativ etik
Anvendt etik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi læser om filosofi og snuser lidt til faget.Rangvid s. 9-15Læs spørgsmålene s. 10.
-
Velkommen til filosofi :)
-
Filosofi Argumenter med præmisser og konklusion.pdf
-
Should You Kill the Fat Man - A Moral Dilemma
-
Rangvid s. 16-30 (læs siderne som lektie, men løs ikke opgaverne undervejs).Det er kun siderne, der er lektie. I skal ikke kigge på dokumentet eller linket.
-
Filosofiske metoder:Dialogisk samtaleLænestolsfilosofiBegrebsanalyseTankeeksperimenterArgumentation og logik
-
Afsnit
-
Mads Rangvid: Filosofi - her og nu, Praxis; sider: 39-49
-
Fokuser særligt på at forstå pligtetikken, herunder universaliserbarhed, det kategoriske imperativ, den gode vilje og autonomi over for tingsliggørelse.
-
Etik Quiz "Should you kill the fat man?"Trolley Problem Comedy The Good Place.Pligtetikken og Kant
-
Husk begreberne fra sidste gang, da det er dem, I skal have fokus på i uddraget af Kant.
-
Kant PP fra forrige modul:Immanuel Kant Grundlæggelsen PP.pptx
-
FNs menneskerettighedserklæring til og med art. 7.
-
Bjarne Troelsen - Moralen og dens begrundelse. Systime, 1997.pdf
-
Læs uddraget af Immanuel Kants Sædernes metafysik I: Bjarne Troelsen - Moralen og dens begrundelse s. 45-53 (tekstens egne sidetal, vedhæftet dette modul).
-
Fokuser særligt på at forstå pligtetikken, herunder:
-
Dagens program:Gruppearbejde med uddrag af 2.2 Nytteetik s. 55-58.Fremlæggelse af gruppernes uddragLæsning af Nils Holtug & Klemens Kappel "Nytteetik - præsentation af et forskningsprogram" i grupper samt besvarelse af arb. spm. s. 59.Plenum om de fe
-
Test dig selv: Hvem vil du redde fra bilulykken?
-
Læs Jeremy Bentham af Principperne for moral og lovgivning I: Bjarne Troelsen Moralen og dens begrundelse s. 39-44 (tekstens egne sidetal).I skal have fokus på Nyttekalkulen.
-
Dagens program:
-
Læs s. 63-67 I: Mads Rangvid Filosofi - her og nu.I skal læse om dydsetikken. Tænk over, hvilke centrale forskelle du kan se mellem utilitarisme og pligtetikken sammenlignet med dydsetikken.
-
Aristoteles af Den nikomachæiske etik I: Bjarne Troelsen s. 21-28
-
1) Hvad er telos? s. 22-23 (højre spalte)2) Hvordan argumenterer Aristoteles for lykken? s. 23-243) Intellektuelle - og moralske dyder s. 24-26 (hvad ligger der i denne distinktion?)4) Dyden i midten s. 26-27 (hvordan argumenterer A for dyden i midte
-
Aristoteles og dyden i midten.pdf
-
Aktiv dødshjælp og døende
-
Aktiv dødshjælp | Emner | Faktalink
-
Foreningen Liv og død
-
Vi hører jeres høringssvar til folketinget om eutanasi, hvorefter vi læser i grundbogen og starter næste forløb om politisk filosofi: Vold og magt.Vi læser s. 75-80 i modulet.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vold og magt
I dette forløb undersøges forholdet mellem stat, magt og vold, herunder statens magtmonopol og den legitime udøvelse af vold og magt inden for et afgrænset territorium.
Forløbet tager sit udspring i naturretsteorien og Thomas Hobbes og bevæger sig over mere moderne statsteorier via Hannah Arendt, Amartya Sen og Judith Butler.
Materialer:
Mads Rangvid Filosofi - her og nu. Praxis, 2025 pp. 75-80, 85-87, 93-95, 100-104, 109 (kapitlet Vold og magt).
Primærtekster:
Thomas Hobbes af Leviathan (1651) pp. 81-83
Hannah Arendt af Om vold (1969) pp. 88, 90-91.
Amartya Sen af Identitet og vold (2006) pp. 96-99
Judith Butler af Ikkevoldens styrke (2020) pp. 105-108.
Normalsider i alt: 34
Fagbegreber:
Vold
Magt
Naturtilstand
Naturret
Suverænen
Frihed
Identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mennesket og verden
Dette forløb undersøger forholdet mellem mennesket og verden ud fra metafysiske betragtninger. Det undersøges, hvad verden og naturen er, og hvilken placering mennesket indtager i den.
Materialer:
Mads Rangvid Filosofi - her og nu. Praxis, 2025. Pp. 111-147 (kapitel 4. Mennesket og verden).
Primærtekster:
Platon af Phaidon pp. 119-122
Friedrich Nietzsche af Således talte Zarathustra (1885) pp. 127-129.
Mickey Gjerris Om at leve i et mere-end-menneskeligt fællesskab (2024) pp. 134-138.
Emanuele Coccia af Planternes liv - blandingens metafysik (2016) pp. 144-147.
Normalsider i alt: 36
Fagbegreber:
Dualisme
Naturalisme
Antropocentrisme
Økocentrisme
Holisme
Bios theoretikos
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Teknologiens kraft
Dette forløb undersøger, hvad teknologi er, og hvordan teknologien påvirker menneskets liv og hverdag. Der vil være et fokus på elektrificerede, digitale teknologier.
Materialer:
Mads Rangvid Filosofi - her og nu. Praxis, 2025. Pp. 149-172, 178-183.
Mikkel Guldhammer Sparsø Teknologi og filosofi 2. Systime, 2013. pp. 148-153, 154-157.
Primærtekster:
Helge Kragh af Videnskab og teknologi (1999) pp. 154-157
Einar Duenger Bøhn af Teknologisk determinisme (2023) pp. 161-164
Paul Virillio af Det globale laboratorium (1993) pp. 168-171
Robert Nozick af Oplevelsesmaskinen (1974) pp. 179-182.
John Searle af Bevidsthed, hjerner og programmer (1980) (Tankeeksperimentet Det kinesiske værelse) pp. 154-157 I: Sparsø.
Normalsider i alt: 32
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mennesket og selvet
Dette forløb giver en række filosofiske bud på, hvordan man kan blive sig selv. Der er primært fokus på eksistentialistiske tekster, men ligeledes vil der være bud fra den teoretiske filosofi på, hvordan man erkender sig selv - hvis dette da overhovedet er muligt.
Undervejs i forløbet vil eleverne blive trænet i at:
- identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier.
- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi.
- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling.
Søren Kierkegaard "Ligevægten" I: Lütken og Fibiger Udsat. En bog om eksistentialisme. Gads forlag, 2002 pp. 27-32. 5 NS
Martin Heidegger "§27 Den dagligdags selvværen og man'et" I: Væren og tid. Klim, 2007. pp. 152-157 6 NS.
Jean-Paul Sartre. Væren og intet. Forlaget Philosophia, 2013. pp.636-639. 4 NS.
Simone de Beauvoir Det andet køn (uddrag) I: Kærlighedens filosofi. Systime, 97-104 7 NS
Rene Descartes. Meditationer” I: Cogito. Erkendelsesteori. pp. 50-56 (uddrag af første og anden meditation). 6 NS
Hilary Putnam "Hjerne i et kar" (1981) (uddrag). 3 ns.
Sekundær litteratur:
Kierkegaards Kabinet ( 06.11.2017 ) "Hin enkelte" (37 minutter): DK4, 2017.
5 Skarpe om Kierkegaard og valget.
Jimmy Zander Hagen Eksistens og ansvar. Gyldendal, 1999. pp. 103-113, 122-128. 18 NS.
NS: 49
Fagbegreber:
Stadielæren (spidsborger, æstetiker, etiker, troens ridder)
Slavemoral
Herremoral
Overmennesket
Det apollinske og det dionysiske
Man'et
Tilstedeværen
Offentligheden
Medhinandenværen
Udjævning
Afstandsfokusering
Gennemsnitligheden
Aflastning
Forhåndenværen
Vedhåndenværen
i-sig-væren
for-sig-væren
Frihed
Ansvar
Valg
Fremmedgørelse
Ond tro
Selvet
Eksistens
Essens
Subjekt
Objekt
Andethed
Bundle-teorien
Vanen
Relativisme
Empirisme
Rationalisme
Den metodiske tvivl
Gudsbeviser
Res cogitans
Res extensa
Cogito, ergo sum.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79051001970",
"T": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79051001970",
"H": "/lectio/1116/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79051001970"
}