|
Titel
1
|
Fysik C til B
Studieplan fysik B
Ellære
”Elektriske kredsløb - simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning.”
Grundbegreberne strømstyrke, spændingsfald og resistans.
Eksperimentelt: Resistivitet, karakteristik.
Elforsyning, højspænding og kobling af resistorer (supplerende stof).
Elektrisk ladning. Brug af elektrisk energi i samfundet og fordelen ved højspænding.
Serieforbindelse, parallelforbindelse og resistivitet. Ohm’s anden lov.
simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer”
Ohms anden lov
Fordele ved højspænding
Øvelse Resistivitet og karakteristik for en resistor og en pære.
Ellære,
Læsning: AB2 side 10-51. Bemærkninger, batteri side 17 er alene behandlet som spændingskilde med indre resistans. Ikke pensum: side 20, 24, 25, 48 + 49 side 30 + 31 kun resistivitet.
Elektrisk ladning. Brug af elektrisk energi i samfundet og fordelen ved højspænding.
Serieforbindelse, parallelforbindelse og resistivitet. Ohm’s anden lov.
simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer”
Ohms anden lov
Fordele ved højspænding
Øvelse Resistivitet og karakteristik for en resistor og en pære.
Atomer
Stoffets opbygning ud fra atomer og molekyler benyttes som udgangspunkt for forklaring af simple egenskaber ved stof. Atommodellens anvendelighed til kvalitativt at forklare makroskopiske egenskaber kan illustreres ved simple hverdagssituationer (temperatur, tryk, varmetransport, fordampning).
Kernefysik
Atomets opbygning, kernekræfter og elektromagnetiske kræfter.
Fusion og fission. Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven.”
I behandlingen af atomer og atomkerners opbygning inddrages karakteristiske størrelser som elektrisk ladning, protontal, neutrontal og nukleontal.
Bevarelsessætning, henfaldsloven (eksponentialfunktioner)
Reaktionsskemaer for kernereaktioner, herunder alfa-, beta- og gammahenfald samt elektronindfangningsprocesser. Sikkerhedsforhold ved omgang med ioniserende stråling.
Ækvivalensen mellem masse og energi, massedefekt og bindingsenergi. Bestemmelse af Q-værdier ved kernereaktioner ud fra masserne af de indgående partikler.
Dannelse af tungere grundstoffer.
Medicinske anvendelser. Datering
Halveringstid og halveringstykkelse – eksperimentelt
Bohrs atommodel
Atommodellen med kvarker. Rydbergformlen og Fotoelektrisk effekt
Bohrs postulater, emission og absoprtion, emissionsspektre og absorptionsspektre og anvendelse heraf.
Kinematik – Bevægelse
Kræfter og specielt tyngdekraft og normalkraft.
Kræfter
Læsning (AB1 side 71-77 + 79-81
Newtons love og deres bidrag til forståelsen af bevægelse og energiomsætning, varme og arbejde AB1 side 179-180. (AB2 side 202-209 + 214-215
̶ kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift (AB1 side 91-102)
Newtons love i relation til bevægelse, læsning AB2 side 204-215 - skråt kast er ikke gennemgået!
Bevægelse med konstant acceleration (stedfunktionien) læsestof: AB2: 196-197-
Tryk og temperatur og opdrift. Læsning AB1 side 91-99
Arkimedes lov
Bevægelse i én dimension ̶ kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift ̶ Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
Fysikkens verden AB1 kapitel 4 side 69-85 - Det frie fald Fysikkens verden AB2 kapitel side 209--210 (ikke skråt kast!)
Newtons første og andel lov.
Stedfunktionen, bevægelse med konstant hastighed og konstant acceleration i 1. dimension.
Øvelse: Det frie fald
Fremadrettet:
Bølger
Bølger, bølgers grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens ̶ lyd og lys som eksempler på bølger ̶ det elektromagnetiske spektrum.
Fysikkens verden AB1 kapitel 10 side 201-231 247 - 251
Bølger med stående bølger i halvåbent rør. Stående bølger på snor som virtuelt forsøg. Gitterligningen med phet html 5 animationsforsøg.
Bohrs atommodel og atomkerners opbygning ̶ fotoners energi, atomare systemers emission og absorption
Fysikkens verden AB1 kapitel
Astronomi, Big bang, baggrundsstråling. Hubbleloven. Grundstoffer i universet og det kosmologiske princip.
Mørkt stof og mørk energi berøres kort.
Anvendte bøger: Fysik ABbogen 1 og 2, begge 1 oplag 1 udgave
Astronomi/Kosmologi
Rødforskydning og universets udvidelse, det kosmologiske princip
Læst: AB2 side 92-103.
Kosmologi (AB1 side 45-67)(AB2 side 92-115). Baggrundsstråling er alene behandlet som et argument for BB.
(AB2-116-123)
-grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning
̶ Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
- Kepplers love (AB2 side 248-249)
Bølger
Bølger
̶ grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens. (AB1 side 203-208 + 210-211 + 213-214 + 219-231)
̶ lyd og lys som eksempler på bølger
̶ det elektromagnetiske spektrum”
-stående bølger (AB1 side 247-255)
Øvelser:
Stående bølger på snor og i halvåbent rør
Gitterligningen, lys og bølger
Energi,
Pensum: AB1 side 128-138 + 140-142+ 145-150
Energi i kerneprocesser, bindingsenergi per nukleon og Q-værdi. - se også kernefysik
Mekanisk energi og Arbejde
Pensum AB1 side 152-161164--165 171
Termisk energi
Temperatur AB1 side 105 +107.
Termisk energi og arbejde, termodynamikkens 1. hs. Temperatur og faseskift.
Læsning AB1 side 178-181 +184-186 +189-193+196-198
Øvelse: Vands specifikke varmekapacitet og elkedlens effektivitet.
Repetition af bevægelse ved mundtlig fremlæggelse.
Mekanik, træningsopgaver.
Læsning: AB2 side 182-197
|