Holdet 1g me/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Vordingborg Gymnasium & HF
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Mille Sofie Hedemann Schaumburg-Müller
Hold 2025 me/1 (1g me/1 GF, 1g me/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Action og filmiske virkemidler
Titel 2 Gys, lyd og lys
Titel 3 Dokumentar
Titel 4 Kortfilmens dramaturgi + pilotproduktion
Titel 5 Eksamensproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Action og filmiske virkemidler

OM FORLØBET:
Forløb med introduktion til mediefag, både til det analytiske og til det praktiske. Formålet er at give eleverne en generel introduktion til filmiske virkemidler og filmanalyse, såvel som kendskab til brugen af kamera og redigering (i Final Cut Pro). Eleverne laver en action-filmøvelse samt små øvelser undervejs i bl.a. billedbeskæring, perspektiv og komposition. Vi starter forløbet med en introduktion til FEMO-principper, som er en måde at skabe gode filmiske billeder på.

Eleverne bruger et lærerproduceret kompendium som grundbog, og enkelte kapilter fra Filmcentralens "Filmleksikon".  Begreberne bruges både i det analytiske arbejde med filmeksempler og i det praktiske arbejde.

BEGREBER:
I dette forløb arbejdes med og gennemgås filmiske virkemidler indenfor:
- Billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær)
- Billedkomposition og linjer (det gyldne snit, vandrette, lodrette og kælkede linjer, dybdekomposition, forgrund, mellemgrund, baggrund)
- Kamerabevægelser og -vinkler (tilt, panorering, traveling, 180-graders reglen)
- Perspektiv (frø, fugl, normal)
- Redigering og klipning (montageklipning, kontinuitetsklipning, jump cut, bevægelsesklipning, klip i blikretningen, reaktionsskud, krydsklipning, parallelklipning, match cut)
- FEMO (Frame within a frame, Go for Extremes, Motion, Obstruction)

Desuden taler vi om kendetegn inden for action-genren (med udgangspunkt i Filmcentralens Filmleksikon, om handling, persongalleri, location, rekvisitter og tematik)

Primært materiale:
Filmcitater:
- Sergio Leone (1968): "The Good, the Bad and the Ugly - Final Duel"
- Vince Gilligan (2020): "Better Call Saul - Episode Bagman - Desert Shootout" (sæson 5, episode 8)
- Doug Liman (2002): "The Bourne Identity" - (Værk inkl. næranalyse af scenen i ambassaden)

Sekundært materiale:
- Lærerproduceret kompendium om filmiske virkemidler (30 ns)
- Granild, Dorte Schmidt: ’FEMO: Fire veje til filmiske frames’, 16:9 filmtidsskrift, 1/5 2016: http://www.16-9.dk/2016/05/femo/ (1 ns)
- Lise Brix Pape, Liselotte Michelsen og Lars Knudsen: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-actionfilm (1 ns)

Antal normalsider:
32

Faglige mål:
Teori og analyse
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Praksis
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gys, lyd og lys

OM FORLØBET:
Forløb hvor der bygges videre på introduktionen til de filmiske virkemidler med fokus på lyd og lys. Eleverne lærer om gyser-genren og lidt om genretræk i science-fiction. Desuden laver eleverne flere praktiske øvelser, bl.a. en montageøvelse med enten en "rolig stemning" eller "gyser-stemning". De laver en øvelse med at lægge lyd på anslaget fra første afsnit af "Stranger Things" (for at øve dem i vores lyd-platform "Audiio"). Derudover laver eleverne en copycat-øvelse i et citat fra Psycho (1961). Formålet med forløbet er at udvide elevernes begrebsforståelse og analytiske kompetencer - og at lære dem af anvende deres teoretiske viden i praktiske øvelser.

BEGREBER:
I forløbet introduceres følgende begreber:
Lys og farver:
- High key, low key, lav/høj farvemæthed, varme og kolde farver, lysets retning (fx sidelys, modlys, lys nedefra), hårdt og blødt lys.
Lyd:
- Synkron lyd, asynkron lyd, underlægningsmusik, speak/voice over, subjektiv lyd, kontrapunktisk lyd, forstærket reallyd, musikalsk ledemotiv, incidentalmusik, lydbro, effektlyd, subjektiv stilhed, dramatisk stilhed.
Genrekendetegn:
- Gyser-genren og science fiction-genren med fokus på handling, persongalleri, location, rekvisitter og tematik

Primært materiale:
Filmcitater:
- Alfred Hitchcock: "Psycho" (1961) (Scenen på trappen inkl. copycat-øvelse)
- Ari Aster: "Hereditary" (2018) (Scene: "Peter breaks his nose")
- John Krasinski: "A Quiet Place" (2018) (Scene: Anslaget på broen)
- Vincenzo Natali: "Paris, je t’aime: Quartier de la Madeleine" (2006) (kortfilm)
- William Friedkin: "The Exorcist" (1979) (scene: Datteren angriber moren)

Værk:
- Ridley Scott: "Alien - den 8. passager" (1979) (Hele filmen + næranalyse af "The death of Dallas")

Sekundært materiale:
Genreanalyse af gyserfilm: (ca. 3 ns)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-gyserfilm
Genreanalyse af dokumentarfilm:  (ca. 3 ns)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-science-fiction-film
Sider i kompendiet (lærerproduceret om lys og lys) (ca. 4 ns)

Antal normalsider:
10

Faglige mål:
Teori og analyse:
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
- identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Praksis:
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentar

OM FORLØBET:
Forløbet om dokumentargenren har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af dokumentaren som genre og dens særlige forhold til virkeligheden. Forløbet veksler mellem analytisk arbejde og praktiske øvelser.

Eleverne arbejder med, hvordan dokumentaren både bygger på faktiske begivenheder, personer og miljøer og samtidig er præget af kreative og æstetiske valg. Centralt i forløbet står John Griersons definition af dokumentaren som “en kreativ bearbejdning af virkeligheden”, som danner udgangspunkt for diskussioner om forholdet mellem fakta, fortolkning og formidling.

Eleverne introduceres til dokumentarens tre klassiske undergenrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar. Gennem næranalyser af uddrag fra forskellige dokumentarfilm og -serier undersøger eleverne, hvordan de forskellige undergenrer kommer til udtryk i brugen af autenticitetsmarkører og andre filmiske virkemidler, og herunder hvordan disse påvirker oplevelsen af troværdighed.

I arbejdet med dokumentargenren beskæftiger eleverne sig desuden med begreber som faktakontrakten og autenticitetsmarkører. De lærer at identificere de virkemidler, der signalerer ægthed og troværdighed over for seeren, og de diskuterer, hvordan dokumentarer etablerer en kontrakt med publikum om, at det, der vises, bygger på virkelige forhold – samtidig med at det er formet og udvalgt.

BEGREBER:
- Faktakontrakt
- Dokumentaristens rolle som enten observerende, autoritativ eller deltagende
- Forskellige autenticitetsmarkører, herunder håndholdt kamera, brud på den 4. væg, arkivmateriale, voice over, interviews, dramatiseringer, rekonstruktioner, sløring af billeder, on location optagelser, grovkornede billeder
- Fluen på væggen, Voice of God, Fluen i suppen

MATERIALE:
- Sønderby Jepsen, Christian (2015): "Testamentet" (anslag) (Den observerende dokumentar)
- DR1 (2013): "I skattely" 4/4 DR (Anslag) (Den autoritative dokumentar)
- Moore, Michael (2007) "Sicko". USA (Den deltagende dokumentar)

SEKUNDÆRT MATERIALE
- Granild, Dorte og Wolfhagen, Mette (2016): "Dox - Forløb i medier", siderne: 12-13, 16-22, 33-44 (20 ns)

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- betjene optage- og redigeringsudstyr
- anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Eksamensproduktion

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer